6.a's Nyheds Redaktion - Roman af Nikoline A

et

Jeg sidder og kigger ud af vinduet i klassen. Min dansk lærer er i gang med at fortælle om vores eksamen, som hastigt nærmer sig. Men jeg er ikke nervøs. Vi vil jo blive godt forberedt. Og så er jeg heller ikke typen der let blev nervøs. Faktisk, er jeg kun blevet nervøs en gang. Det var til min mors begravelse for 10 år siden. Jeg var seks år.

 

”Er du nervøs?” spurgte min bedste veninde Mary. Vi er på vej ud til parkeringspladsen, hvor min far plejer at holde, når han henter mig. Jeg bor nemlig 20 kilometer væk.

”Nej” svarede jeg. Jeg har det med at svare mig meget få ord.

”Nå, men det er jeg” fortsatte Mary. Vi er et godt par. Mary plapre løs hele tiden, så jeg behøver ikke sige så meget. Det har jeg det fint med.

”Så ses vi i morgen!” sagde hun og løb hen til sin cykel.

”Ja, vi ses”

Så drejede min far ind på parkeringspladsen. Han har en lille, sort bil. Men det er vist en firmabil, så han har ikke selv valgt den. Til gengæld behøver vi ikke betale for benzinen.

 

For at komme hjem, skal vi igennem den overtrafikkerede by. Vi skal igennem cirka syv lyskryds og tre rundkørsler.

Men pludselig, i et af krydsene, kommer en cyklist, ræsende ud i krydset. Min far slår et herresving, for at undgå at ramme cyklisten, så i stedet drejer bilen to gange rundt om sig selv, og rammer et træ på venstre side.

Så bliver alt sort.

 

 

to

Hvordan er det at være død?  Det har jeg længe spekuleret over. Nu har jeg vist prøvet det.

Og så alligevel ikke. For hvis jeg er død, kan jeg ikke tænke disse tanker nu. Jeg åbner øjnene. Langsomt…

Alt er hvidt og lyst. Så lyst at det gør ondt i øjnene. Derfor lukker jeg dem igen.

Men nu kommer smerten.

En overvældene smerte i mit hoved.

I min venstre arm.

I mit venstre ben.

Og i mine ribben.

Jeg tager mig sammen og åbner øjnene. Nu kan jeg også høre en irriterende, bippende lyd. Så går det op for mig, hvor jeg er. På hospitalet. Vi plejer at køre forbi det på vejen hjem.

Så kommer jeg i tanke om min far. Hvor er han!? Jeg prøver at sætte mig op, men så gør det dobbelt så ondt i hovedet. Min arm giver efter, og jeg falder ned på puden.

Så kommer der en sygeplejerske ind.

”Er du vågen?” spørger hun blidt.

”Mmm” svarer jeg.

Nu mærker jeg at jeg har en mærkelig slange i næsen.

”Hvor er min far?” spørger jeg.

Hendes ansigt bliver alvorligt et øjeblik, hvorefter hun svarer: ”Det for du at vide senere. Nu skal du hvile dig”

Hun trækker forhænget fra og går ud.

 
Panel title

© 2017 deledansk

Antal besøg: 101

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,45527291297913sekunder