Billedkunst-portfolio - Skulpturelt billedarbejde

Formål

Intentionen med det skulpturelle billedarbejde er, at give eleverne en indsigt i det tredimensionale, rumlige og formskabende arbejde i billedkunstfaget. Undervejs bør man eksperimentere med forskellige materialer og deres udtryk og sammensætning, og forsøge at skabe en sammenhæng imellem det skulpturelle og det fortalte. Hvad udtrykker denne figur og hvorfor? Udover at betragte produktet bør processen undervejs ligeledes være i fokus, sådan at man efter et endt skulpturelt forløb kan reflektere over sin egen kreative proces.   

 

"Menneskefigur i rum"

Denne indledende opgave omhandler, som titlen nævner, en menneskefigur i et givet rum.

Forud for den egentlige opgave er det vigtigt, at gøre sig nogle erfaringer med det pågældende materiale, i dette tilfælde ståltråd og ostevoks, så man er bevidst om hvordan dette bearbejdes og hvordan det kommer til udtryk i det færdige resultat. En simpel måde at gøre dette på kan være ved, at modellere en eller to menneskefigurer, hvorefter man eksperimenterer med disse i et givet rum (se Galleri 1).

Kriterierne for den egentlige opgave er herefter, at skildre en menneskefigur, der bliver placeret i eller i forhold til et rum, der er skabt af en sokkel, en plade, eller en anden genstand, hvilket skal beskrive en handling eller en tilstand.

Min skulptur (se Galleri 1) fik titlen "Frihed", og den beskriver i højere grad en følelse fremfor en egentlig situation. Min figur er en mand, der står udstrakt med hænderne placeret over hovedet for dermed at udtrykke følelsen af frihed og det at overvinde og besejre noget. Jeg har forsøgt at modellere ham i en nogenlunde realistisk anatomisk form, hvor jeg har overvejet hans krop med muskler og hulrum, som de ville gøre sig gældende i denne positur. Figuren er placeret på 2 træblokke, der er vendt på højkant, for at give beskueren en fornemmelse af at stå på kanten og ved en egentlig udstilling forestiller jeg mig at skabe en endnu højere opsats, for dermed at gøre soklen til en "mur" og noget frihedsberøvende, sådan at man i tolkningen af denne betragter det som værende en person, der har nået toppen og føler den ultimative frihed.

 

 

"Selvportræt - selviscenesættelse - i panoramakasse"

I denne opgave er målet, at skildre en menneskefigur i en situation eller tilstand, som i en eller anden forstand er eller har været en selv. Figuren skal være sat i forhold til en kasse for på denne måde, at illustrere rum og man vælger selv om værket skal udarbejdes naturalistisk, figurativt eller abstrakt. I en afsluttende billedsamtale kan man diskutere hvad der er lavet, hvad tanken bag er og hvordan det kommer til udtryk. Derudover bør man også betragte processen bag værket. Ændrede mine ideer og tanker sig undervejs og hvorfor?

I mit eget arbejde med denne opgave (se Galleri 1) var udgangspunktet, at jeg ville afspejle min vej imod en uddannelse og fremtid, der ikke altid har været lige let at regne ud. Hvor vil jeg hen? Hvilken vej skal jeg vælge? Tør jeg at tage springet? Sidstnævnte udtryk blev herefter afsættet for mit videre arbejde. "At tage springet" ligesom når man står på en vippe i en svømmehal. Jeg besluttede at vælge en aflang kasse, for dermed at understrege følelsen at et langt og nervepirrende fald. Figuren, mig selv, skulle stå inde i kassen, på vippen og kigge ned. Jeg har altså fundet vejen til den "kasse", som jeg passer ind i og spørgsmålet er nu om jeg tør tage springet, imens fortidens vej udenfor kassen ligger bag mig.

Formmæsigt var min hensigt at skabe en enkel panormakasse, hvor selve kassen var en ligeså stor del af tolkningen som selve figuren. Jeg eksperimenterede med kontrastmaterialer i form af en glat og skinnende acrylmaling, der blev kombineret med det tunge og lidt robuste ostevoks, glat silkepapir og let vat.

Overvejer jeg processen undervejs startede jeg, som før nævnt, med en ide og et udtryk, der skulle ligge til grund for opgaven. Undervejs kom flere ideer til, som fx at skabe himlen og skyerne inde i kassen for at konkretisere og billedliggøre udtrykket "the sky is the limit". Efter at have færdiggjort panoramakssen er jeg tilfreds med det endelige resultat, og jeg synes det er en spændende og sjov opgave, og en at udfordringerne i denne ligger klart i at begrænse sig og holde budskabet og de fysiske elementer i kassen enkle.   

 

 

"Selvportræt - selviscenesættelse - i panoramakasse" - et praktikforløb

Ovenstående opgave, "Selvportræt - selviscenesættelse - i panoramakasse", blev brugt i forbindelse med min 2. års praktik i en 2. klasse med 20 elever. Forløbet strakte sig over en periode på 6 uger med to timer ugentligt - samlet var der altså tale om 12 lektioner.

Udgangspunktet for undervisningen var, at jeg ønskede at arbejde med ostevoksfigurer i panoramakasser og derigennem arbejde med udvalgte trinmål som fx: ”at tegne og male med vægt på fortælling, udforske og anvende forskellige rumlige materiale igennem konstruktioner og udforske materialekvaliteter i nærmiljøet” (Undervisningsministeriet, Fælles Mål 2009, Billedkunst, trinmål efter 2. klasse). Herefter besluttede jeg, at jeg ville skabe et tværfagligt forløb med dansk, hvor eleverne skulle skrive deres eget eventyr. En udvalgt scene fra dette eventyr skulle så afbilledes i deres ”Eventyrskasser”.

Forløbet blev indledt med en hurtig introduktion til klassens måltavle, hvorefter vi påbegyndte vores første opgave – at skabe en figur ( i ståltråd og ostevoks),  der forestillede os selv. Hurtigt erfarede jeg, at det ville have været en fordel at tale med eleverne om dybde og flade. Flere af eleverne viklede nemlig flade figurer af ståltråd – ligesom når man tegner. Dette problem løste vi dog da en af eleverne stillede sig op på en stol, imens vi på klassen talte om hvordan netop denne elev havde dybde og "tykkelse" betragtede ham fra forskellige vinkler, i modsætning til den dreng, der blev illustreret på et fladt stykke papir. Da alle figurerne var færdige viklede vi snor om dem, hvilket skulle forestille tøj.


Efter arbejdet med figurerne blev klassen, med udgangspunkt i mit eget arbejde, introduceret til begrebet panoramakasser eller i dette tilfælde eventyrskasser. De indledte arbejdet med at udfylde et arbejdsark, hvor de skulle notere figurer, sted, umiddelbare materialer og farver samt lave en skitse af kassen. Forud for dette bekymrede jeg mig for om mit eksempel ville begrænse elevernes fantasi til en sådan grad, at de alle ville vælge samme kulisse som jeg. Dette viste sig dog gudskelov ikke at være tilfældet.

Da panoramakasserne var færdige talte vi om de "trinmål", som vi havde på vores måltavle. Vores første mål var at skabe en figur, der forestillede os selv. Her talte vi om hvordan det var at arbejde med materialerne ståltråd og ostevoks, og elverne syntes at det indledende arbejde med at vikle ståltråden havde været en smule svært, og nogle var blevet fustrerede, da de ikke kunne se hvordan dette skulle udvikle sig til en figur. Dette ændrede sig imidlertid, da selve modelleringen begyndte, og alle var enige om, at arbejdet med ostevoks havde været særligt spændende. Det andet trinmål var, at vi skulle lave en panoramakasse, som viste en udvalgt scene fra vores eventyr. Faktummet, at eleverne forud for dette havde skrevet deres egne eventyr var uden tvivl en fordel, da dette indsnævrede opgavens omfang betydeligt. Udfordringen i forbindelse med dette havde imidlertid været at begrænse udvalget af ting fra "rodekassen", der skulle anvendes i den færdige panoramakasse. En erfaring jeg gjorde mig i forbindelse med dette var, at sætte en begrænsning på antallet at ting fra starten - dette giver eleverne mulighed for langt større fordybelse. Afsluttende talte vi om forløbet generelt, hvilket umiddelbart havde været en stor succes blandt eleverne. De elskede det tværfaglige aspekt, og det sidste punkt på måltavlen, at vi sammen skulle udstille vores færdige værker, virkede da også som en kæmpe motivationsfaktor for børnene. Da de i dansk skulle læse deres eventyr højt for deres forældre havde de kasserne med, hvortil de knyttede et par kommentarer om den udvalgte scene. I Galleri 1 ses et udvalg af udstillingen og de forskellige panoramakasser.

 

Erfaringer fra forløbet:

 

Vigtigheden af samtale om dybde og flade.

 

Vigtigheden af en detaljeret undervisnings- eller handleplan, der for underviseren overskueliggør forløbets processer.  

 

Bevidsthed om det billedkunstfaglige rum. I denne praktikklasse havde den forudgående undervisning tydeligvis ikke været præget af struktur, organisering og faste rammer, og eleverne så billedkunst som et frirum, der ikke tjente et seriøst formål. Som en løsning på dette ville det absolut være værd at indlede et forløb med at tale om forventninger, regler og opførsel i de pågældende timer.  

 

 

Anvendt litteratur i undervisningen

Scheel Andersen, Laursen: "Hvad hånden former - om skulpturarbejde i skole og uddannelse", Systime 2010

Villadsen, Ole: "Billeder og billedkunst" herunder "Konturtegning i tråd - fastfrosset bevægelse", Gyldendal 1999

Alexander Calder – "Billeder og billedkunst" herunder "At indkredse bevægelsen...", Gyldendal 1999


 

 

 
Panel title

© 2017 dg-portfolio

Antal besøg: 16425

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,31128406524658sekunder