Dianas Univers - Opskrifter

                                                                          

Grove pizzasnegle ca. 16 stk.

                                            4eb6d33e744fc06112011.jpg

Pizzadej

  • 1½ dl vand (lillefingervarmt)
  • 10 g gær
  • 1 fintrevet gulerod (ca. 75 g)
  • 1 tsk rapsolie
  • ½ tsk groft salt
  • 200 g fintformalet fuldkornshvede (ca. 3½ dl)

Fyld

  • 1 dåse koncentreret tomatpuré (ca. 70 g)
  • 1 fintrevet persillerod (ca. 150 g)
  • ¼ tsk groft salt
  • 25 g chorizopølse i strimler
  • 100 g revet Pizzaost 24%

Bagetid: Ca. 15 min. ved 200°.

Pizzadej:

Hæld vandet i en skål og rør gær og gulerod ud heri. Tilsæt olie, salt og mel (hold lidt mel tilbage). Slå dejen godt sammen. Dæk skålen med fx et låg og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. ½ time. Sæt en bageplade til opvarmning i ovnen. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Rul dejen ud til en plade (ca. 35 x 35 cm).

Fyld:

Bland tomatpuré, persillerod og salt. Smør blandingen på dejpladen og fordel pølse og ost ovenpå. Rul dejen sammen som en roulade og skær den i 16 skiver. Læg sneglene på et stykke bagepapir. Bøj den yderste dejende ind under hver snegl og tryk dem let. Lad pizzasneglene efterhæve i ca. 20 min. Træk bagepapiret over på den varme bageplade og bag sneglene midt i ovnen.

Tip:

Af pizzadejen kan man lave sprøde snackstænger. Rul dejen ud til en tynd plade (ca. 32 x 36 cm), læg den på et stykke bagepapir og pensl med 1 spsk olivenolie. Drys med ½ tsk havsalt. Skær forsigtigt dejen i strimler (ca. 2 x 18 cm) og træk bagpapiret over på en varm bageplade. Bag snackstængerne midt i ovnen i ca. 12 min.

   
 
Panel title
Antal besøg: 26

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,30301213264465sekunder