Donoma's - Pasnings vejledning marsvin

Marsvinet (Cavia porcellus) findes vildtlevende i Sydamerika, men 
allerede for mange år siden begyndte man at bruge det som familiedyr. I dag er det et af de mest almindelige familiedyr i Danmark



GODE RÅD

  • Marsvin lever i flok i naturen. Det er derfor bedst at holde flere marsvin sammen
  • Marsvin kan ikke danne C-vitamin selv, og de skal derfor have tilført yderligere C-vitamin til foderet end det, det i forvejen indeholder. Husk at alle foderskift bør foretages gradvist, så man undgår maveproblemer/diarré
  • Et indendørs bur til to dyr skal være minimum 100 x 50 cm og 40 cm i højden
  • To gange om ugen renses buret helt i bund
  • Marsvin skal håndteres forsigtigt, lad derfor ikke små børn bære rundt på dem.
  • Marsvin skal altid have adgang til skjul
  • Marsvin lever gennemsnitligt 4-5 år, men kan godt blive helt op til 10 år
  • Mangelsymptomer på C-vitaminer er vægttab, generel svækkelse, hævede led og »fortykket« bagkrop. 
  • Marsvin er varmekrævende og tåler ikke frost, da de ellers kan udvikle livstruende luftvejsinfektioner

SOCIALE BEHOV/FLOKSAMMENSÆTNING


Marsvin lever i flok i naturen. Det er derfor bedst at holde flere marsvin sammen. Husk på, at marsvin yngler meget let, hun og han bør derfor ikke sættes sammen, medmindre man er helt sikker på, man vil have unger. 
Det bedste er at sætte marsvinene sammen, mens de begge, eller mindst en af dem, er unger, så der ikke opstår for megen aggression, når de bliver voksne. 
Man kan også holde marsvinene i familieflokke med hunner/unger og evt. en enkelt kastreret han, husk blot at hanungerne så skal have nye hjem eller kastreres, når de er kønsmodne.



FODRING

Marsvin skal fodres dagligt, og de æder udelukkende vegetabilsk foder.
De er meget effektive til at udnytte deres foder, og de skal derfor fodres med fiberholdige fødeemner, mens stivelses- og sukkerholdigt foder bør begrænses, da dyrene ellers kan blive overvægtige.
Marsvin kan ikke danne C-vitamin selv, og de skal derfor have tilført C-vitamin via foderet. Som grundfoder kan enten gives marsvinepiller (et kraftfoder lavet specielt til marsvin). 
Dette er især vigtigt for unger samt drægtige og diegivende marsvin, der har behov for ekstra næring, for at man kan være sikker på, at alle deres næringsmæssige behov opfyldes gennem kosten. Man skal huske, at andre gnaverpiller, som f.eks. kaninpiller, ikke kan bruges, da de ikke indeholder ekstra C-vitamin. 
Så er der Mysli foder, som også kan fås specielt til marsvin. Det er et foder med alt muligt forskelligt i, og der skal du bare være sikker på der ikke er nødder og majs i og heller ikke for meget korn, da dette feder og er kan skabe hud irritation.
som supplerende fødeemner er alle slags grøntsager, primært bladgrønt. Om sommeren kan man give græs, mælkebøtter, skvalderkål og diverse andre slags spiseligt »ukrudt«. Husk at der ikke må være sprøjtet med ukrudtsmiddel de steder, hvor det plukkes. Om vinteren kan man supplere med forskellige former for 
kål, broccoli, rucola o.l., det hele gerne usprøjtet/økologisk. Førnævnte fødeemner har et højt C-vitaminindhold, så ved at fodre med disse er man også med til at dække marsvinets behov for dette vitamin. For yderligere at sikre sig, at dyret får tilstrækkeligt med C-vitamin, kan man herudover tilbyde en lille smule frugt, 
eller strø C-vitaminpulverover maden. 
C-vitamindråbers holdbarhed er meget dårlig og bør derfor ikke bruges. 
Hø og frisk vand bør altid være tilgængeligt. Husk at alle eventuelle foderskift bør foretages gradvist, så man undgår maveproblemer/diarré. Giv altid adgang til friske, usprøjtede grene fra frugttræer med blade, knopper mv. (dog aldrig fra hyld, blomme og kirsebærtræer som er giftige 
for marsvin).
Pas på med overfodring. Marsvin har altid god appetit og har derfor let ved at blive fede.



RENGØRING


Fjern dagligt gammelt foder, giv nye grene og nyt hø. To gange om ugen renses buret helt i bund, og der gives nyt bundmateriale og frisk hø.

Som bundmateriale, er det bedst med Hampestrøelse eller anden støvfri strøelse, dog ikke savsmuld, da dette giver luftvejs problemer. 



HÅNDTERING


Bør håndteres dagligt, fra de er helt små, hvis de skal blive tamme og lette at fange ind. Skal løftes nænsomt omkring hele kroppen og understøttes på bagkroppen, brug begge hænder til at holde dyret
Marsvin må aldrig tabes eller falde ned, da de let kan brække ryggen. Lad derfor ikke små børn bære rundt på marsvinene, men væn dem til at holde/håndtere dem på gulvet.



AKTIVERING


I sommerhalvåret elsker marsvin daglige løbeture udenfor. De kan lide solskinnet og kræver motion for ikke at blive for fede.
Giv marsvinet foder, der ikke er skåret ud, og giv altid grene og hø
Hold gerne flere sammen i en gruppe, de kan lide selskab af andre marsvin.
Mælkebøtter er særlig god sommerføde for marsvin.
Marsvin graver huler i naturen, derfor skal de altid have adgang til skjul (f.eks. hø, træhus eller omvendt urtepotte)



LIVSFORLØB OG FORMERING


Marsvin lever gennemsnitligt 4-5 år, men kan godt blive helt op til 10 år (sjældent), normalt maks. 8 år.
Marsvin kan blive kønsmodne, allerede fra de er ca. 4-6 uger gamle, men af hensyn til hunnens helbred bør hun ikke blive drægtig, før hun er 5-7 mdr. Vil man have unger, skal hunnen dog blive drægtig første gang, senest når hun er ca. 10 måneder gammel, da marsvinehunner skal have født deres første kuld, inden de er et år gamle
Drægtighedsperioden er på ca. 68 dage, og hunnen føder 1-6 unger, gennemsnitligt 3-4 unger. Bør ikke fravænnes, før de er mindst 
4 uger gamle og vejer mindst 300 g


 
Panel title

© 2017 donoma

Antal besøg: 27

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,36173987388611sekunder