dybhavsfisk - Arter
 

Tudsefisk,  Lophiiformes, fiskeorden, der omfatter 11 familier med ca. 300 arter. Det er saltvandsfisk, som findes overalt fra få til ca. 4000 m dybde. Et fællestræk er, at en eller flere af de forreste stråler i rygfinnen er forlænget og rykket frem på hovedet. Disse finnestråler er yderligere forsynet med en hudlap i spidsen, der virker som madding på en fiskestang.

Tudsefiskene er opdelt i tre grupper, hvoraf havtaskerne udgør den ene. Den anden omfatter bl.a. ranglefisk og familien Antennariidae, af hvis 45 arter sargassotudsefisken, Histrio histrio, er den bedst kendte. Dens brystfinner sidder på et lille skaft, hvormed fisken kravler rundt i sargassotangen.

Dybhavstudsefisken, Ceratioidei, hvis ca. 150 arter er meget specialiserede, udgør den tredje gruppe. De lever alle i de frie vandmasser, navnlig på 1000-2000 m dybde, og de fleste er kugleformede, har mørk hud uden skæl og ingen bugfinner. Deres “fiskestang” er forsynet med et lysorgan for enden, hvormed de kan lokke byttet til. Munden er meget stor og har lange, spidse tænder. De største kan blive 120 cm og de mindste ca. 10 cm; nogle arter har dværghanner. De fleste lever af fisk og krebsdyr. Kun få har danske navne: blegangler (Haplophryne mollis), fakkelangler (Himantolophus sp.), klumpangler (Melanocetus sp.), mareangler (familien Oneirodidae), piskeangler (Gigantactis sp.) og trådangler (Linophryne sp.).

Reinhardts fakkelangler, er en dybhavstudsefisk. Den har en rund krop besat med benplader med en pig på midten. På hovedet har den en lokkemad med et lysorgan. Den bruges til at lokke byttedyr nærmere i havets mørke.

 

Sølvøkser, gruppe af pelagiske dybhavsfisk, der hører til dragekæftfiskene. De ca. 25 arter træffes i alle verdenshave fra 1000 m til ca. 200 m dybde. Den sølvskinnende krop er dyb og stærkt sammentrykt, og bugkanten er forsynet med store lysorganer. De største bliver ca. 10 cm.

Herunder er:

Spids sølvøkse, Den lever normalt i vand der er mellem 400 og 600 m. dybt, men hver nat kommer den op i nærheden af overfladen for at spise plankton. På dens bug har den en række lysorganer, som afgiver et blegt blåt lys. Det forivrrer rovdyrene, som ikke kan skelne fiskens form og størrelse, og derfor har sværere ved at fange den.

Prikfisk,  Myctophidae, familie af fisk med ca. 250 arter. Navnet henviser til de mange små, sorte lysorganer, der især er placeret på nederste del af kroppen. Prikfisk lever i omkring 200-1200 m dybde. De fleste foretager døgnvandringer, idet de om natten svømmer nogle hundrede meter højere op for at følge med de planktonorganismer, de lever af. De største arter bliver op til 25 cm. I Skagerrak forekommer arktisk prikfisk (Protomyctophum arcticum), isprikfisk (Benthosema glaciale), Krøyers prikfisk (Notoscopelus kroeyeri) og slankhalet prikfisk (Myctophum punctatum).

 

Lysprikfisk, Den har lys-prikker på undersiden. Man ved ikke helt hvad den bruger dem til. Måske til camouflage, så den ikke ser sort ud mod den lysere havoverflade, hvis en anden rovfisk ser på den nedefra. Lys prikfisken lever 1 kilometer nede i dybhavet, men om natten svømmer den op til overfladen, hvor den spiser. Her er nemlig meget mere mad. Om dagen svømmer den tilbage til dybhavet og her skider den så …På den måde flyttes, der mange næringsstoffer fra overfladen til havbunden.

 

lysprikfisk

Blobfish (dansk navn ukendt), lever ved kysterne ud for Australien og Tasmanien. Fordi den lever meget langt under vand bliver den sjældent set af mennesker. Den bliver fundet på havdybder, hvor presset er mange gange højere end på normalt “havniveau”. Dens krop er bygget op så dens massefylde er lavere end vandets. Det gør at den ikke skal bruge kræfter på at holde sig under vand.

Pigål har en lang slank krop, men den er ikke rigtig en ål. Den har korte pigge på ryggen og bugen. Den lever i det nordlige Atlanterhav og er 1,2 meter lang. Man ved ikke meget om denne dybhavsfisk, men man regner med, at den vender hovedet ned mod bunden, når den spiser bundlevende dyr som søanemoner.

 
Panel title

© 2017 dybhavsfisk

Antal besøg: 80

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,50907707214355sekunder