Opskrifter - indisk mad
indisk kylling med friske urter

indisk kylling med friske urter

Indisk kylling med friske urter er en spændende ret, som giver kyllingekødet en helt ny smag.
Prøv denne opskrift på kylling og bliv overrasket over, hvor godt kylling kan smage.


Ingredienser
1 hel kylling, skåret i ca 8 stykker
1 tsk ingefær pasta (Lav det evt. selv ved at knuse ingefær i en morter, med en smule vineddike)
1 tsk hvidløg pasta, se fx Poul Eriks opskrift her
1 tsk salt
1 dl solsikkeolie eller anden smagsneutral olie
3 dl yoghurt naturel (gerne græsk yoghurt)
1/2 dl hakkede mandler
1/2 tsk stødt spidskommen
1/2 tsk stødt koriander
1/2 tsk stødt gurkemeje
6 grønne chilier, knust til pasta i en morter
1 bundt friske koriander blade
1/2 dl. hakkede friske mynte blade
2 dl. revet kokos
Salt efter behag
2 dl. vand
1/2 dl fløde (valgfrit)

Tilberedning
Gnid kyllinge stykkerne grundigt med ingefær pasta, hvidløg pasta, og 1 tsk salt.
Opvarm olien i en stor dyb gryde og steg kyllinge stykkerne på begge sider, indtil stykkerne er godt brunede, (ca 5 minutter).
Bland yoghurt, mandler, spidskommen, koriander, og gurkemeje sammen i en skål.
Hæld yoghurt blandingen over kyllingen og bland det hele godt sammen i gryden.
Lad retten simre i 10 minutter.
Tilsæt de knuste chili, koriander og mynte til gryden, smag retten til med salt.
Tilsæt vand, så det lige dækker kødet og reducer varmen til lav.

Lad denne indisk kylling ret simre i 20 minutter, til kyllingen er helt mør.
Rør fløden i saucen, varm saucen op (må ikke koge!) – lige inden servering
indisk salat

indisk salat

1 løg, finthakket
4 store tomater, finthakkede
1 dl friske, hakkede korianderblade
½ agurk, skrællet og skåret i skiver
saft af en ½ citron
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk garam masala
1 tsk salt
peber

Bland det hakkede løg, tomater, koriander og agurk i en skål og tilsæt citronsaften. Kom derefter spidskommen, garam masala, salt og peber i skålen og rør forsigtigt rundt
indisk ret med lammekødboller

indisk ret med lammekødboller

ingredinser:

500 g hakket magert lammekød
1-2 løg
2 fed hvidløg
2 æg
Salt og peber
Olie

1 frisk rød thai chili (med kerner, hvis du kan li' det meget stærkt)
2 tsk karry
2 tsk stød spidskommen
2 dåser hakkede tomater
250 g kogte kikærter
2 dl vand
Salt og peber
Frisk koriander
Olie

Sådan gør du:
Bland kødet rigtig godt sammen med finthakket løg og hvidløg samt æg, salt og peber. Form det til boller og steg dem på en dyb pande med lidt olie. Tag kødbollerne op på en tallerken, når de er færdigstegte.

Kom så lidt olie, finthakket chili, spidskommen og karry på panden og lad det "brænde af". Dernæst tilsættes tomater, kikærter og vand og lad retten simre et par minutter til det er gennemvarmet inden kødbollerne ligges ned i sovsen og simre med i ca. 5 min til de er gennemvarme. Smag til med salt og peber. Inden servering tilsættes halvdelen af den hakkede koriander. Server med et drys af den sidste halvdel af korianderen
gryderet

gryderet

800 gram kylling i mindre stykker
1,5 tsk salt
2 presset fed hvidløg
2 tsk friskrevet ingefær
Saften fra en halv citron
2 tsk gurkemeje
2 tsk spidskommenfrø
2 tsk stødt koriander
2 tsk chilipulver.
2 tsk garam masala pulver
6 tomater
2 peberfrugt i små tern
2 ds kikærter
5 dl creme fraiche light

Sådan gør du:
Drys salt over kyllingestykkerne. Tilsæt hvidløg, ingefær og citronsaft, og bland godt. Lad det trække 1 time i køleskabet.

Varm lidt olie i en gryde. Tilsæt kyllingeblandingen, og steg indtil kyllingestykkerne er gennemstegte. Tilsæt dernæst gurkemeje, spidskommen, koriander, chilipulver og garam masala.

Hak tomaterne og kom dem i gryden sammen med peberfrugt og kikærter. Lad gryderetten simre i 5 minutter. Tilsæt til sidst creme fraiche og lad retten simrer i et par minutter inden servering.

Tip:
Denne ret er også helt fantastisk at fryse ned og tage med til microen på jobbet til frokost
Der kan med fordel også tilsættes linser i denne ret, hvis man vil have den mere fyldig
biryani

biryani

Ingredienser: 600 g. lammesmåkød
3 løg
olie

20 g. frisk, revet ingefær
8 fed hvidløg
chilipeber (efter smag og styrke)
4 store tomater, hakket


½ tsk. kryddernelliker
6 hel kanel
1½ tsk. kardemomme
1 spsk. gurkemeje

1 l. lammebouillon

5 dl. ris
6 store kartofler
salt

Kød og løgringe brunes i olie, og tages derefter op af gryden.

Ingefær, presset hvidløg og chilipebre svitses nogle minutter uden at branke, hvorefter kød og løg lægges tilbage i gryden. Svits videre i 5 minutter.

Tilsæt tomat og krydderier og lad det simre i 5 minutter.

Bouillon hældes ved, og retten koges i 1/2 time.

Ris (skyllet under rindende koldt vand (for at reducere stivelsesindholdet)) samt kartofler (skrællet og skåret i tern) tilsættes, og der omrøres grundigt. Når retten atter koger, smages til med salt og evt. ekstra krydderier. Koges videre til ris og kartofler er møre.
 
Panel title

© 2017 edaatak

Antal besøg: 325

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,76798510551453sekunder