Lokalhistorie - Tarm Elværk gennem 100 år

4aa932a53021610092009.jpgNår man fylder 100 år, er det på tide at gøre minderne op, hvilket næppe kan gøres bedre end at samle disse i en bog.

Bestyrelsen var enig om, at Tarm Elværks historie også ville være en historie om Tarm By og den udvikling, der har været i de sidste 100 år.

Vi blev enige om at kontakte Inger Hansen, som indvilgede i at hjælpe os, og resultatet er ganske overvældende og overstiger alles forventninger.

En stor tak til Inger Hansen.

Vi har fået en historisk beretning, som er dækkende for Tarm Elværk fra dets spæde begyndelse, med tanker om hvordan elektriciteten skulle produceres, til alle de problemer, der var under krigene, om overgangen fra jævnstrøm til vekselstrøm, om indførelse af teknologi, som var "forældet" inden den blev installeret.

 

At vi i år, den 23. april 2004, kan fejre 100 års jubilæum, kan vi takke nogle fremsynede personer for, de blev enige om, at Tarm By burde have elektrisk lys og stiftede Tarm Elektricitetsværk.

Gennem de 100 år har mange personer, det gælder bestyrelsesmedlemmer og medarbejdere, udført et stort stykke arbejde, i fællesskab har de medvirket til, at Tarm Elværk fremstår som et moderne og velfungerende elforsyningsselskab, hvor nærkontakten til forbrugerne har en høj prioritet.

 

Et fødselsdagsønske er, at Tarm Elværk også i fremtiden kan opfylde de ønsker og krav, der vil være til et moderne forsyningsselskab til gavn for vore forbrugere.

 

 

 

Ole Christensen

 

 

"Tarm Elværk genne 100 år" skildre virksomheden i medgang og modgang med bl.a. to verdenskrige, flere oliekriser osv. som krævede noget helt specielt for at holde værket kørende.

Der er berettet om problemer, som kunne være vanskelige at løse, men det lykkedes oftest, fordi der altid har været mennesker tilknyttet elværket, for hvem det at holde det i drift og at forbedre det har været en hjertesag. Men de muntre episoder fra elværket er også fundet frem i anledning af 100 års jubilæet.

Mange af de navnkundige, bestyrer, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer, har også på anden vis været engageret i byens og egnens udvikling, foreningsliv osv., så dermed skildres ikke blot elværkets historie gennem 100 år, men også noget af byens og egnens historie.

 

Vedr. erhvervelse af bogen - Henvendelse til Tarm El-værk

eller  til Inger Hansen tlf. 60 73 64 93 /  ihbh@hansen.mail.dk

 

Inger Hansen

 

 
Panel title
Antal besøg: 59988

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,68133687973022sekunder