Lokalhistorie - Waldemar- tysk flygtningedreng i Tarm

4aa930c1e0b6910092009.jpg

En flygtningedrengs minder om Tarm

 

I foråret 1945 tog strømmen af flygtninge væk fra det krigshærgede og døende Nazi-Tyskland til og i tusindvis af civile tyske flygtninge havnede i Danmark.

En gruppe kom via København til Tarm, hvor de blev indkvarteret først på teknisk skole, siden gymnasiet og til sidst Brosbølgaard. De tyske flygtninge opholdt sig kun godt et års tid på egnen, og de som husker den tid, har sikkert kun en svag erindring om flygtningene.

Det har næppe været noget, som egnens beboere har haft særlig meget at gøre med.

Men den følgende beretning er undtagelsen, der bekræfter reglen.

 

En af flygtningene, Waldemar Kloweit, der sammen med sin mor, bror, søster og bedstemor, tog turen fra Østprøjsen, har skrevet sine erindringer om opholdet i Tarm, der nok må siges at have været en lykkelig tid for ham.

 

I beretningen møder vi navne som pedel Søren Hansen, rektor Arndal, økonoma frk. Bundgaard, Lars Jensen, Niels Poulsen, Harry Jacobsen, købmand Thomassen, isenkræmmer Brink Nielsen, købmand Simonsen, lektor Larsen og mange flere.

 

Beretningen: Waldemar, tysk flygtningedreng i Tarm, er delvis tidligere bragt som føljeton i Tarm Ugeblad. Beretningen er oversat af lektor Margrethe Lütken.

 

Waldemar har skrevet to beretninger på i alt 337 A4 sider om sin tid som flygtning. En kopi heraf har rektor Arndal, VGT, sendt til Frihedsmuseet i København. Men som Waldemar fortæller er originalmanuskriptet ved at være noget laset, og ikke mærkeligt, for det har været langt omkring, bl.a. en tur i Østrig, Polen, Hviderusland, Frankrig, Israel og forskellige steder i Øst- og Vesttyskland. 

 

Bogen kan købes ved henvendelse til

Inger Hansen tlf. 60 73 64 93

eller ihbh@hansen.mail.dk

 

Eller på Tarm Bibliotek

 

Inger Hansen

 

4ae966140783a29102009.jpg

I 2009 blev hele Waldemar Kloweits beretning udgivet på tysk.

Det er sønnen Wolfgan, der har lånt de håndskrevne sider fra museet og sørget for udgivelsen.

En bog på 431 sider.

 

Waldemar beretter om den lange vej som flygtning fra Starosielzce via København til Tarm, med ankomst i påsken 1944, efter kort tid videre til flygtningelejren på Brosbølgaard.

1. maj 1946 flyttes fra Brosbøl til en opsamlingslejr ved Aalborg.

Den 6. august 1947 hvor han definitivt forlod Danmark og nåede over Hamburg, Offenburg og Lörrach til Kleinkems.

 

 

Bogen indledes med linierne:

 

Kämpfen kann ich nur für etwas,

das ich liebe,

liben kann ich nur,

was ich achte

und achten, was ich mindestens kenne.

 

 

 

 
Panel title
Antal besøg: 58379

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,49609804153442sekunder