Ejbyrunners - Dagbog Glostrup - Nice
Sept
20
2010

Fredag den 17. september 2010

Endestation Promenade des Anglais – NICE!

 

Sidste etape var beregnet til 87 km, men endte med 96 km endnu engang pga. Gps´en.

 

Vi startede i Combs sur Artuby i totalt overskyet vejr. Det havde regnet det meste af natten men var stoppet inden vi stod op.

 

Uffe, Per og jeg startede turen. Vi havde set på højdeprofilen at der var en smule højdestigninger på første halvdel af turen, og vi skulle op i ca. 1200 m´s højde. Da Irenes knæ ikke havde det helt godt, tog jeg første halvdel af turen. Meen jeg var godt nok træt i stængerne efter Gorges du Verdon i går. Så da vi mødte Irene lige før Gourdon var jeg rigtig glad. Vi spiste frokosten imellem skyerne og der kom også en smule regn.

 

Efter frokosten gik det kraftigt nedad i ca. 15 km, herefter blevet faldet mindre. Her kom så turens 2. Cykelpunktering – det var Uffes. Irene hjalp Uffe og sendte en sms til Per, der var kommet lidt foran. Da Uffe havde kæmpet med slangen knak ventilen – og så var den slange færdig. På den igen! Per var efterhånden blevet lidt utålmodig, da han sad og frøs – både pga. Af hans feber, men også fordi, det var rimelig koldt – så han kørte tilbage ca. 1 km, da han efterhånden havde ventet en halv time !! Da de endelig havde fået klaret slangen og startede – røg Irenes kæde af. Meen drengene var trætte, så Irene måtte klare kæden selv!

 

Nå, men de kom videre og landede på promenade ved 16.30-tiden, hvor jeg sad på bænken, nød udsigten over havet og en masse af flyvemaskiner da landede i Nice lufthavnen. Det var også næsten overskyet i Nice, så det var ikke så varmt. Men dejligt at være nået målet, så vi sluttede af med en øl på promenaden.

4e95a31fa27cd12102011.jpg

 

Da vi havde været oppe med al bagagen og ovre og handle, diskede Uffe op med lidt spaghetti og kødsovs, og vi fik en masse rødvin. Det var mærkeligt endeligt at være nået målet. Temperaturen om aftenen på altanen var 26 grader.

Nu vil vi nyde den næste uge i Nice, og håbe vejret er med os.

Sept
16
2010

Torsdag den 16. september 2010

Endestation Comps sur Artuby


Dagens etape var beregnet til 87 km – det blev til 90 km.

 

Per, Irene og jeg startede fra Oraison. Uffe var stadig svimmel af trætheden efter at have kørt Mont Ventoux hele natten igen.

 

I dag skulle vi gennem Gorges du Verdon – Frankrigs svar på Grand Canyon. Vi startede turen med at køre op fra Brunet og til Le Grand Logisson – En sej stigning, der var ved at tage livet af os. Nå men heldigvis var der herefter et langt stykke, hvor det var rimeligt fladt.

 

Da vi kom til byen, hvor Gorges du Verdon startede sled vi os op af bjerget i hårnålesving. Uffe holdt og ventede, så vi fik nogle tiltrængte pauser. Da vi var ca. 3-4 km fra toppen diskede Uffe op, med en lækker frokost, der bestod af flute, skinke og ost. Det kan godt være, at vi ikke syntes det er så sjov længere med denne frokost.

 4e95a46a3c2d612102011.jpg

Herefter steg det voldsomt – toppen lå på 1031 m, og Uffe holdt pausen ca. 100 m før. Uffe startede hans tur efter dette tidspunkt, hvor Uffe og jeg fuldførte resten af turen. De første 10 km gik det nedad og herefter var det lidt vekslende op og ned. Gorges du Verdon er et fantastisk flot område, hvor vi var nødt til at tage billeder flere gange. Der var søer med turkisblåt vand og floden der løb i bunden. Og røde bjergtinder imellem det hele. Vi endte i Combs ved 18-tiden.

 

Aftensmaden blev indtaget på hotellet, som er i Guiness Rekordbog for at være det hotel der har været familieejet i længst tid. Det har været familieejet siden 1737.

 

I morgen er det sidste tur – det er da helt utroligt – Og vi syntes selv at vi har været seje!

 

Ps. Der kommer ikke referater af den sidste uge i Nice.

Sept
16
2010

Onsdag den 15. september 2010

Endestation Oraison


Endnu en dag på kontoret – nej det blev det ikke.

 

Dagens etape var på 115 km. Den endte ud i 116 km, så det var faktisk ok med gps´en.

 

Irene og jeg skulle holde hvile dag i dag, da det jo var Mont Ventoux-dag i dag. Mont Ventoux er 21 km direkte op fra bunden. Det startede med at Irene og jeg satte Per og Uffe for enden af Mont Ventoux, så de måtte selv klare resten. Irene var paparazzi med den store linse.

 

Per og Uffe kørte ikke sammen, da man skal have sit eget tråd for at klare stigninger på minimum 5% og ændrede sig til 12% på de 21 km. Det kan godt være at det ikke lyder af meget, men hold kæft hvor var det slemt – de er sgu seje de to.

4e95a1771bda212102011.png 

Irene og jeg stoppede nogle gange på vej op og tog billeder. Vi heppede jo selvfølgelig, men også på et andet dansk hold. Det var et rejseselskab der var fløjet herned – de var selvfølgelig ikke lige så seje som os, der har kørt helt fra København. Nå men cykelturen var enorm hård for drengene, selvom klubrekorden på Mont Ventoux ikke blev slået – den tilhører stadig Søren Høgh!

 

Da de ankom til den skallede top havde Irene og jeg besluttet, at vi ikke skulle have flute med skinke og ost, men vi spiste på restauranten.

 

Herefter gik det nedad også ca. 20 km og så skulle de 70 km videre til Oraison. De havde adskillige chancer for at stå af – men nej, de gav sig sgu ikke.

 

Vi ankom til målet kl. 18.15 og alle var totalt bombede! Det er altså også hårdt at køre i bil hele dagen.

 

Vi spiste på hotellet – og nu har vi kun 2 dage tilbage.

 

Solen skinnede fra en skyfri himmel og det har været 25 grader. Og der har stadig kun været én punktering!! – på cyklen altså.

Sept
14
2010

Tirsdag den 14. september 2010

Endestation Malaucene – Mont Ventoux

 

Dagens etape var beregnet til 81 km – og tænke sig – vi fulgte ruten hele vejen, og den var på 81 km, så der var ikke noget af de løse i dag.

 

Uffe, Irene og jeg startede turen. Per er desværre blevet smittet af Uffes infektion, så han var dåårlig i dag. Vi havde tjekket højdeprofilen for i dag – og puha den holdt stik! Ved ca. 30 km steg det op ad bjerget. Vi var lige ved at dø, alle sammen. Der var en stigning på i alt ca. 8 km. Da vi havde fået åndedrættet lidt på plads gik det lidt nemmere. Vi holdt kun 2 pauser, hvor vi fik lidt vand og en energibar. Inden vi kom til stigningen, havde vi lidt side-mistralvind, så de første 30 fløj vi. Vi mødte Per på toppen ved Ayilrac, sammen med 5 Hollandske mænd som vi snakkede med. De skulle over Mont Ventoux i dag, hvilket ”vi” jo venter med til i morgen. Efter stigningen gik det nedad ca. 10 km ad en velosti, som det jo hedder på fransk. Fik vi ondt i hænderne af at bremse???

 4e95a59e41bdb12102011.jpg

Frokosten blev indtaget i Taulignan på en lille hyggelig p-plads. Per havde disket op med en lækker frokost – skinke og ost, som dog fra dagen før var blevet speedet op med lidt brie, oliven og spegepølse. Herefter overtog Per cyklen efter Irene, der havde fået lidt ondt i knæene.

 

Herefter gik det nedad med hjælp af lidt mistral, langs masser af vinmarker og diverse indkørsler til vinslotte. Efter endnu en stigning på ca. 1 km ved Boisson ankom vi til Malaucene ved ca 15.30-tiden. Vi havde fået et hotel på torvet i Malaucene, hvor der er ca. 50 m til den nærmeste opkørsel til Mont Ventoux. Et hurtigt bad og ned i baren og få et par kolde halvliters.

 

Herefter gik vi over på den nærmeste restaurant og fik lidt mad. Herefter godnat.

Sept
14
2010

Mandag den 13. september 2010

Endestation Saulce sur Rhone – Montelimar.

 

Dagens etape beregnet til 115 km, meen selvfølgelig blev den længere – 142 km. Der er godt nok ingen der vil påtage sig ansvaret for den forlængelse – ikke engang gps´en.

 

Per, Uffe og jeg startede turen. Og Irene skulle overtage min plads efter frokost. Da vi jo sådan set stadig var i udkanten af Lyon, havde vi lidt problemer med at komme ud af byen. Det var nemt nok i dag, vi skulle bare køre ad N7 hele dagen – sådan da. Nu var det sådan at N7 er en motortrafikvej, som man ikke må cykle på. Så vi måtte køre op i bjergene lige efter Lyon. Det var godt nok stejlt. Da vi kom noget ad vejen op, måtte jeg desværre springe af og GÅ, øv. Og der var langt til vi skulle møde Irene. Da vi havde kørt 22 km var de 10 km forkert. Nå men vi fortsatte. Alle stigninger var uden for kategori. Efter diverse stigninger og nedkørsler i hårnålesving mødte vi Irene efter 37 km. Jeg var ikke sen til at springe ind i bilen der.

 

Frokosten blev indtaget i Erôme – og ja vi spiser stadig skinke og ost, og vi er stadig ikke trætte af det.

 

Per, Irene og Uffe tog resten af turen på 56 km. De var så heldige, at der var Mistralvind, hvilket efter Pers udsagn er super medvind. Der var kort sagt medvind på cykelstierne i dag. I går havde lovet 11 sekundmeter, i vejrudsigten. Så endnu engang havde de 3 det nemt. Det var en kanon flot tur. Vi kørte langs Rhone-floden og vinmarkerne smøg sig op ad bjergskråningerne. Og så skal det siges, at solen skinnede fra en skyfri himmel – skønt skønt.

Turen var så let, at Uffe tog på efter den sidste tur. Det blæste så meget, at han ikke behøvede at dreje pedalerne, så da han fik en energibar, havde han fået flere kalorier end han havde forbrugt. (Per lå på hjul hele tiden, og mon han også spiste energibar ??) Puha, der er jo nogen der altid taber sig – bare de forkerte.

 

Aftensmaden ved vi ikke noget om endnu.

 

Og til orientering kan jeg lige oplyse, at fanen GPS kørte ruter er de reelle ruter cyklerne har kørt. De stammer enten fra vores ure eller vores fantastiske cykelgps – noget kan den da bruges til – og vi kan ikke undvære den, trods problemerne.

Sept
13
2010

Søndag den 12. September 2010


Endestation Chasse sur Rhone.

 

Dagens etape var beregnet til 149 km, men endte med 167 km. Uffe og Irene skulle dele turen, og Per og jeg skulle køre hele ruten.

 

Per, Uffe og jeg lagde ud fra Chalon sur Saône. Den første halvdel af turen gik bare derudaf på flad vej. Solen skinnede fra en skyfri himmel og der var ikke meget vind.

 

Ordet ”kiggekøer” har fået en helt anden betydning efter vores ture i Frankrig. Der er mange køer på markerne, og de syntes det er nogle mærkelige skabninger der kommer ræsende forbi. Det stirrer meget på os.

 

Den sidste del af etapen var lidt mere bulet, og de sidste 40 km gik direkte igennem Lyon. Jeg blev lidt træt i måsen, og magtede ikke rigtig at køre igennem Lyon, da vi jo ikke helt er klar over, hvor meget der kommer oveni som det løse. Så jeg fik hidkaldt Uffe og bilen. Jeg fik da alligevel kørt 128 km. Uffe endte med 73 og Irene på 94. Per og Irene klarede turen gennem Lyon alene og var fremme ca. 19.15.

 

Aftensmaden i dag var Mc D, og så er vi trætte!

Sept
13
2010

Lørdag den 11. September 2010

Endestation Chalon sur Saône.


Dagens etape skulle være 71 km, meen den blev på 95 km. Men denne gang var det min skyld!

 

Jeg kørte bilen hele dagen, og da jeg tog det roligt med at komme af sted, gik ind og handlede og rigtig hyggede mig kørte jeg videre mod Beaune. Det startede faktisk med, at jeg blev stoppet af en der sagde at cykelanhængeren ikke lyste. Den klarede jeg selv. Men lige efter min hyggelige handling, blev jeg stoppet igen. Denne gang var det en punktering – og denne gang var det bilen. Det har jeg sgu aldrig prøvet før!! Ringede straks til cykelholdet, som nu var ca. 20 km foran mig! – de måtte vende om … Så gik jeg selv i gang – først tømte jeg bilen, hev reservehjulet ud og gik i gang med dunkraften. Der var selvfølgelig 2 gæve gallere der hjalp og fik skiftet dækket for mig.

 

Jeg havde selvfølgelig underrettet cykelholdet, at de ikke behøvede at komme alligevel – derfor de ekstra km i dag.

 

Cykelholdet havde en dejlig tur – det er vinområdet Bourgogne, og der er utrolig smukt. De havde det også nemt – der var ingen bakker – af betydning. Den eneste der var, blev besteget 3 gange pga. Mig – desværre.

 

Vi indtog frokosten i en lille afstikker ved vinmarker og et lille smukt vinslot i baggrunden. (Jeg behøver ikke at sige, at det var lige ved siden af møddingen, vel).

 

Nå – så var der kun 30 km tilbage. Cykelholdet kørte igen, og jeg skulle handle til aftensmaden. Derefter kunne bilgps´en ikke finde adressen på vores overnatning. Så nu skulle jeg guides af cykelholdet, som var kommet frem mindst en halv time før mig.

 

Nå men der er jo sket noget for os alle sammen i dag – og Irene var glad for at det ikke var hende der havde punkteret vores nye bil.

Sept
11
2010

Fredag den 10. September 2010

Endestation Dijon.

 

Solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi kunne have bare arme fra start af dagen. Turen var beregnet til 140 km men for engang skyld endte den i 133 km. Grunden til at gps´en ikke driller så meget i øjeblikket, er at vi har kørt på de store hovedveje de 2 sidste dage.

 

Uffe, Per og jeg startede turen. Der var masser af opstigninger og også fald de første 70 km. Vi skulle spise frokost efter den største stigning. Per skulle overtage bilen efter Irene efter frokost, så han ræsede fra Uffe og jeg på den sidste stigning. Den var godt nok hård. Uffe og jeg blev reddet på midten af denne tur af et rødt lys, så vi kunne få vejret igen. Vi mødte Per og Irene 6 km uden for byen, hvor vi spiste frokosten.

 

De sidste 60 km skulle være rimeligt flade, meen det kan man vist ikke just sige, at de var. Vi nåede muren, da der kom et ”bjerg” med 4 toppe, som vi kunne se på forhånd. Det tog næsten livet af os alle sammen. Senere kom der en bakke/et bjerg med en stigning på 10%. Der hang lungerne ud igen igen. Afslutningen var gennem en lille by, hvor der var et rimeligt fald, men vejen var fuldstændig bumlet og repareret, så det var rigtig hårdt.

 

Vi spiste pizzaer lige overfor Formule 1-Hotellet som vi boede på. Her så vi også Wocniaki tabe semien til Zwonareva. Øv bøv.

Sept
11
2010

Torsdag den 9. September 2010

Endestation Neufchateau.

 

Beregnet tur 137 km men endte med 144 km.

 

Vi stod op i overskyet vejr, med lidt truende vejr. Men det blev heldigvis ikke til noget. Vi havde fulgt den rute som Ian Moore havde anbefalet. Der var lidt færre stigninger lidt syd for Verdun. Uffe, Per og jeg startede turen. Irene overtog min plads efter frokost. Der havde været flere stigninger end vi havde været vant til, men vi var jo også i Ardennerne.

 

Vejret blev helt fint med sol og varme, og vi begyndte at kunne have bare arme. Efter frokosten var en dag i helvede mht. Stigninger. Lungerne hang ud af halsen og alle – især Irene var glad for at turen var overstået.

 

Hotellet var noget af det ringeste vi har oplevet, men det går nok, for vi er alle trætte. Om aftenen gik vi på Kebab-bar, hvilket var ganske ”lækkert”.

Sept
9
2010

Onsdag den 8. September 2010


Endestation Dun Sur Meuse – hos Ian og Carol Moore.

 

Denne dag må betegnes som en efterårsdag i helvede. En etape i Ardennerne. Det havde regnet hele natten og regnede også mens vi spiste morgenmad. Irene og jeg besluttede, at vi ikke ville cykle. Både fordi vejret var skidt og fordi vi vidste at der ville komme mange stigninger og fald.

 

Den beregnede tur i dag ville være 117 km. Uffe havde det lidt bedre i dag (han var også på piller). Så ham og Per startede cyklerne op ca. Kl. 9.30. Ca. Kl. 13.00 mødte vi drengene, og skulle have vores sædvanlige frokost. Da vi mødte dem, begyndte det straks at øsregne. De havde kørt ca. 50 km i et meget bakket terræn, så det havde været rimeligt hårdt. Der var mange 8 – 10%-stigninger og mange udenfor kategori. Da det regnede voldsomt, besluttede de at tage resten af turen i bil. Meen ca. 30 km før mål, var solen begyndt at skinne, og de røg op på hestene igen. Hvad de ikke havde set i bilen, var at der var strid modvind. Så de resterende km blev altså også hårde.

 

Irene og jeg blev inviteret på kaffe hos Ian og Carol – så vi fik rigtig øvet vores engelsk. Carol skrev vores navne ned som vi sagde dem, og da Pers navn var det sidste der blev sagt, blev det til Og-per.

Sept
9
2010

Tirsdag den 7. September 2010

Endestation Dinant.

 

I nat har det regnet hele natten og det regnede også mens vi spiste morgenmad. Derfor kom først af sted kl. 11. Uffe var desværre småsyg igen, så han tog biltjansen igen i dag.

 

Da vi først kunne starte kl. 11 pga. Regnen, kunne vi ikke køre den oprindelige rute på planlagt 102 km. Vi regnede med at skulle køre max. 60 km, men endte på 68 km.

 

Det var jo så Per, Irene og Mette der tog turen. Det var underligt at køre i Belgien, når vi har kørt i Tyskland. Belgien har nogle mærkelige bynavne. Husene har en kedelig neutral farve, men vi kører jo på landet, og der er enormt mange køer på markerne i forhold til i Danmark. Byerne er små landbrugsbyer, hvor der skiftevis er bondegårde og almindelige huse. De almindelige huse er store, og har alle en dobbeltcarport ! Der er meget dødt i disse byer, når vi kører midt på dagen. De almindelige huse, har enormt flotte haver. Der er ingen mælkebøtter, og hækplanterne ligner miniaturehækplanter. Der gjorde de i øvrigt også i Tyskland. Hvordan har alle tid til at holde disse haver – er alle på deltid?

 

I dag havde vi en ”sjov” oplevelse. Irene og jeg skulle jo på toilettet på et tidspunkt. Vandet stod op i øjnene. Vi fandt omsider en lille snusket bar – eller hvad det nu var! Gik derind, hvilket vi fortrød bitterligt. Det var den mest klamme bar med det mest klamme toilet. Vi skulle først igennem 2 tissekummer (møgbeskidte) for at komme til et toilet, som jeg ikke vil kalde et dametoilet. Jeg var heldig at komme først…. Mens Irene ventede ude ved tissekummerne, kom der en tissemand der skulle af med vandet – han sagde selvfølgelig bon jour til Irene!! Hvor tror Irene kiggede hen? Da vi kom ud fra røgbefængte lokale var vi ved at falde død om af grin. Man kunne jo selvfølgelig heller ikke vaske hænder – der var ingen håndvask.

 

Nå men vi ankom til Huy og fandt Uffe omkring kl. 15.30 Resten af turen foregik i bil – ca. 40 km. Per ville godt have cyklet, men det var blevet mørkt inden tidsgrænsen var nået.

 

Om aftenen var vi på restaurant nede ved Meuse-floden. Gik tilbage, sad i baren inden vi gik i seng.

Sept
7
2010

Mandag den 6. september 2010

 

Endestation Lanaken (Belgien)

 

Beregnet rute for i dag er 210 km på cykel. Vi startede selvfølgelig i Tyskland. Det var Uffe, Per og Irene der startede turen De startede kl. 7, da det jo var en lang tur. Mette fik pakket alt ned og tog af sted. De tre cykelryttere racede derudaf, da det gik ligeud hele vejen -  og gps´ en virkede for engang skyld upåklageligt. Da de havde nået 105 km i Holland omkring byen Emcke overtog Mette cyklen. Frokosten blev indtaget på Mc Donald. På P-pladsen ved Mc Donald fandt vi ud af, at stikket til cykelholderen var revet af og skulle udskiftes. Heldigt heldigt – ved siden af Mc Donald var der en slags ”T Hansen” der lige havde, hvad vi skulle bruge. Det må drengene klare, efter deres lille cykeltur!!

 

Resten af turen gik også upåklageligt, selvom det lyder utroeligt. Holland er et dejligt land at cykle i. Vejret er perfekt, vejene er flade og der er medvind på cykelstierne. – Det er jo også Jacob Haugaard der statsminister. Alt i alt en god cykeldag, selvom vi er lidt trætte i knæene og numsen !! …

 

Efter vi havde været på en lidt amerikaniseret restaurant gik vi hjem og så wozniacki vinde 2 – 0 over Sharapova i 8-delsfinalen.

Sept
7
2010

Tirsdag den 7.september 2010

Endestation Dinant.

 

I nat har det regnet hele natten og det regnede også mens vi spiste morgenmad. Derfor kom først af sted kl. 11. Uffe var desværre småsyg igen, så han tog biltjansen igen i dag.

 

Da vi først kunne starte kl. 11 pga. Regnen, kunne vi ikke køre den oprindelige rute på planlagt 102 km. Vi regnede med at skulle køre max. 60 km, men endte på 68 km.

 

Det var jo så Per, Irene og Mette der tog turen. Det var underligt at køre i Belgien, når vi har kørt i Tyskland. Belgien har nogle mærkelige bynavne. Husene har en kedelig neutral farve, men vi kører jo på landet, og der er enormt mange køer på markerne i forhold til i Danmark. Byerne er små landbrugsbyer, hvor der skiftevis er bondegårde og almindelige huse. De almindelige huse er store, og har alle en dobbeltcarport ! Der er meget dødt i disse byer, når vi kører midt på dagen. De almindelige huse, har enormt flotte haver. Der er ingen mælkebøtter, og hækplanterne ligner miniaturehækplanter. Der gjorde de i øvrigt også i Tyskland. Hvordan har alle tid til at holde disse haver – er alle på deltid?

 

I dag havde vi en ”sjov” oplevelse. Irene og jeg skulle jo på toilettet på et tidspunkt. Vandet stod op i øjnene. Vi fandt omsider en lille snusket bar – eller hvad det nu var! Gik derind, hvilket vi fortrød bitterligt. Det var den mest klamme bar med det mest klamme toilet. Vi skulle først igennem 2 tissekummer (møgbeskidte) for at komme til et toilet, som jeg ikke vil kalde et dametoilet. Jeg var heldig at komme først…. Mens Irene ventede ude ved tissekummerne, kom der en tissemand der skulle af med vandet – han sagde selvfølgelig bon jour til Irene!! Hvor tror Irene kiggede hen? Da vi kom ud fra røgbefængte lokale var vi ved at falde død om af grin. Man kunne jo selvfølgelig heller ikke vaske hænder – der var ingen håndvask.

 

Nå men vi ankom til Huy og fandt Uffe omkring kl. 15.30 Resten af turen foregik i bil – ca. 40 km. Per ville godt have cyklet, men det var blevet mørkt inden tidsgrænsen var nået.

 

Om aftenen var vi på restaurant nede ved Meuse-floden. Gik tilbage, sad i baren inden vi gik i seng.

Sept
6
2010

Søndag den 5. september 2010

Endestation Borghorst – Steinfurt.

 

Da Uffe ikke havde det så godt, var det ham der tog biltjansen hele dagen. Dagens rute var planlagt til 107 km – men sluttede på 124 km.

 

Vi mødte Uffe til frokost lige uden for en lille by Schwagstorf. Der var ikke rigtig noget rastested, men vi fandt en lille hytte, hvor der var lidt læ. Men det blæste alligevel en del og var faktisk hundekoldt. Så vi måtte have gang i vores medbragte fleecetæpper. Da det var søndag, kunne vi heller ikke handle ind til frokost, men vi havde heldigvis rester nok fra dagen før. Vi spiser igen i dag – Sandwich med skinke og ost, og rugbrød med skinke og ost. Så har vi bananer, vindruer og lidt chokolade. Herlig frokost – også selvom det er det samme hver dag

;-)

 

Tidligere på ugen havde vi talt med krofatter på Posthotellet i Borghorst. Vi skulle ringe til ham ½ time før vi ankom. Dette klarede Uffe.

 

Selve cykelturen gik rigtig godt – flad vej og gode cykelstier. Et lille problem når man er pige – toiletbesøg. Vi er altså nød til at gå ind et sted, når vi skal. Da vi kom ud, havde Per bestilt øl til os alle 3.  Sikke noget snavs, men det var jo hyggeligt nok, at sidde i en lille by i solen med en øl – og en enkelt øl skader jo ikke.

 

I dag mødte vi mange grupper af tyskere, der er på cykelture. Men det var selvfølgelig også søndag. Enten er det ægtepar, hele familier, grupper af damer på en 10 stykker og grupper af mænd på en 10 stykker. Det gør vi ikke meget i DK. Det er også sjovt, at opleve de forskellige landsdele. Omkring Cloppenburg sagde alle ”Mojn”, når de hilste. Det gør de ikke længere, nu siger de enten ”hej” eller ”halloo”.

 

Alt i alt en hyggelig dag, selvom den endnu engang blev lidt længere pga. GPS´SEN – grrrrr.

 

Om aftenen var vi på pizzaria og derefter go´ nat!

Sept
6
2010

Lørdag den 4. september 2010

Endestation Cloppenburg.

 

Per, Irene og Uffe startede turen. Beregnet tur er 112 km, men endte med 119 km – selvfølgelig pga. Gps-problemer. Vi har efterhånden fundet ud af, at det største problem på turen er at finde vej.

 

Indtil videre har det været rimelig flade turen – der er ikke lige så mange bakker, som f.eks. Nordsjælland. Men tyskerne har en sjov mani – i alle byer er cykelstierne belagt med sten. Dette er ikke helt hensigtsmæssigt, når man køre på racercykel. Nå men det går!

 

I dag kunne vi ikke finde Mette til frokost, så vi måtte ringe efter hende, for at vi kunne få noget frokost. Gps´en havde problemer, da vi skulle igennem Bremen. Efter frokost overtog Irene bilen. Vi havde fundet en bedre vej end den oprindeligt planlagte – hovedvej 213 fra Delmenhorst til Cloppenburg. Det var så ligetil – troede vi. Da vi var kommet ca. Halvvejen til Wildeshausen, kunne vi ikke køre på 213 længere – og så startede gps-showet. Nå men vi kom frem – kun afbrud af et lille break i Wisbek, hvor der var byfest, og vi var nød til at få en lille øl.

 

Der sker ikke meget i Cloppenburg en lørdag aften, men vi fandt en lille græsk restaurant, hvor vi fik lidt moussakka mm. Desværre havde Uffe fået ondt i sin hals, måske lidt småfeber og mistede stemmen totalt. Øv bøv.

 

Herefter go´ nat!

Sept
6
2010

Fredag den 3. september 2010

Endestation Zeven – 115 km.

 

Vejret var perfekt igen i dag. Det meste af dagen havde høj klar sol.

 

Irene startede turen i bilen, der blev overtaget af Mette efter frokost.

 

Det var lidt af en prøvelse at køre igennem Hamburg kl 14 om eftermiddagen. Hvordan kommer man over Elben, når broerne er lukket ? Og med Stifinder Per, som mener ”at det kan svare sig” at han finder en bedre rute, end den gps´en foreslår!! Puha men vi fik da set det nye havneområde og operaen mm. Men ca. Kl. 14 fandt vi Irene ved Kattwynstrasse midt i Hamburg.

 

Efterfølgende gik turen mod Zeven. Aftalen var at vi skulle møde Mette i Buxtehude ca. 25 km efter. Meen sådan skulle det ikke gå. Da kl. Nærmede sig 18 og vi stadig ikke var kommet, fik vi en sms fra Mette, om der var nogen der skulle hentes. Efter lidt koordineringer med bil-gps´en var vi kørt 14 km for langt !!! Vi vente IKKE om! Mette kørte til bestemmelsesstedet Landhaus Roose i Zeven og vi andre kom udaset ved 19-tiden.

Og heller ingen punkteringer i dag!

 

Om aftenen gik vi en tur, da der var byfest i byen – og vi ville have Pizza i dag. Det var dog sværere end forventet, men vi fandt et lille listigt sted, hvor vi købte pizzaer – mitnehmen. Dem spiste vi på værelset, men vi drak noget ”u”drikkeligt papvin af vores tandkrus. Og så så vi Tyskland slå Belgien 1 – 0 i kvalifikationen.

 

Herefter Go´ nat!

Sept
2
2010

Torsdag den 2. september 2010

Endestation Bad Oldesloe.

 

Vi sov lidt længe, da vi jo kun skulle køre 100 km i dag.

 

Vi havde fint vejr, da vi dragede af ca. 9.30. Uffe havde lidt ond i knæet fra i går og tog biltjansen i dag.

 

Per, Irene og Mette tog de første 50 km til frokostpausen i Sigerskdorf – en lille by ved standen, lidt syd for Hansa Park. Der sad vi og nød frokosten – en sandwichbolle med skinke og ost.

 

Herefter skulle vi mødes 25 km efter. Uffe sad på en lille villavej i sin medbragte stol. Man oplever altså også meget, når man ikke cykler. Da han handlede ind til frokosten, fik han forklarede den samme ting 10 gange, hvorefter hans kommentar var – Nåhr det kunne du jo bare ha´ sagt! Senere talte han med en dame, der forklarede, at der sad en krage i træet med ring på benet, og den kommer når man kalder på den !!. Damen kaldte på den – men den fløj væk. Hm sagde hun – det var nok ikke den !!! Havde Uffe mon forstået, hvad hun sagde ?

 

Efter lidt uoverensstemmelser med Pers øjne og gps´en fandt vi Uffe. Fik lidt vand – og tog sidste stræk til Bad Oldesloe.

 

Årh jo – 1 enkelt lille punktering – selvfølgelig hos Mette, der blivet draget af småsten på vejen. Og selvfølgelig var punkteringen kun 5 km fra mål! – Synd for Per, der jo står for punkteringer på vores hold!

 

 

Sept
2
2010

Onsdag den 1. september 2010

Endestation Grossenbrode

Så er vi kommet til Grossenbrode efter 160 km.

Vi startede dagen i Glostrup kl. 8:00. Hele holdet var klar til den lange tur. 

Vi har været heldige med vejret, stort set sol hele vejen og vind fra nord/vest. Efter de danske alper i Rønnede havde vi det første stop ved Tappernøje, hvor Mette var klar med hjemmebagt tærte og pastasalat samt kildevand.

Mette tog overtog cyklen efter frokost. Herefter gik turen over den gamle Storstrømsbro  i strid modvind og Guldborgsund, Sakskøbing, Maribo og Rødby Havn. Uffe tog dog bilen de sidste 15 km. 140 km på én dag er dog for meget.

Vi skulle lige handle i Bordershoppen inden vi tog det sidste stykke til Grossenbrode. Per droppede handlingen og tog de sidste 19 km på cykel også. Det er godt nok tankevækkende at køre sammen med færgetrækket væk fra færgen. Man husker jo selv, at man er kommet kørende med 150 km/t for at nå færgen. Husker man så at tage hensyn til cyklister ??

Hotel Landkrug viste sig at være en gammel kro med en hyggelig vært.

Ps. Mette er træt, med grus i øjnene kl. 23.59 – altså øjenbetændelsen.

 

 
Panel title

© 2018 Ejbyrunners

Antal besøg: 49206

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,4146618843079sekunder