eushistorie - Traktater gennem tiden



Lissabontraktaten (2009)

Formål: at gøre EU mere demokratisk og effektivt og bedre i stand til at håndtere globale problemer, såsom klimaforandringer, med én stemme.

Største forandringer: Flere beføjelser til Europa-Parlamentet, ændring af Rådets afstemningsprocedurer og indførelse af borgerinitiativet, en fast formand for Det Europæiske Råd, en højtstående repræsentant for udenrigsanliggender samt en ny diplomatisk tjeneste for EU.

I Lissabontraktaten fastsættes:

Traktaten om en forfatning for Europa (2004) – med samme formål som Lissabontraktaten – blev underskrevet, men aldrig ratificeret.


Nicetraktaten (2003)

Formål: at ændre den institutionelle struktur, så EU kunne fungere effektivt efter udvidelsen til 25 medlemslande.

Største forandringer: Indførelse af metoder til at ændre Kommissionens sammensætning og omdefinering af Rådets afstemningssystem.


Amsterdamtraktaten (1999)

Formål: at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på nye landes tiltræden.

Største forandringer: Ændring, omnummerering og konsolidering af EU's og EØF's traktater. Indførelse af en mere gennemsigtig beslutningsproces (øget anvendelse af den fælles beslutningsprocedure).


Traktaten om Den Europæiske Union – Maastrichttraktaten (1993)

Formål: at forberede EU på Den Europæiske Monetære Union og indføre elementer af en politisk union (borgerskab, fælles politik for udenrigs- og indre anliggender).

Største forandringer: Oprettelse af Den Europæiske Union og indførelse af den fælles beslutningsprocedure, der giver Parlamentet mere indflydelse på beslutningsprocessen. Indførelse af nye samarbejdsformer for medlemslandenes regeringer - for eksempel angående forsvar og retlige og indre anliggender.


Den Europæiske Fælles Akt (1986)

Formål: at ændre den institutionelle struktur for at forberede EU på Portugals og Spaniens tiltræden og fremskynde beslutningsprocedurerne som forberedelse på det indre marked.

Største forandringer: Øget brug af afstemning med kvalificeret flertal i Rådet (hvilket gør det sværere for et enkelt land at nedlægge veto mod et lovgivningsforslag) og indførelse af procedurer for samarbejde og udtalelse, som giver Parlamentet mere indflydelse.


Fusionstraktaten – Bruxellestraktaten (1967)

Formål: at strømline de europæiske institutioner.

Største forandringer: Oprettelse af en fælles Kommission og et fælles Råd for de dengang tre europæiske fællesskaber (EØF, Euratom og EKSF).

 Ophævet af Amsterdamtraktaten.


Romtraktaten – EØF-traktaten og Euratom-traktaten (1958)

Formål: at oprette Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom).

Største forandringer: Udvidelse af den europæiske integration til også at omfatte generelt økonomisk samarbejde.


Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952)

Formål: at skabe indbyrdes afhængighed af kul og stål, således at et land ikke længere ville være i stand til at mobilisere sine væbnede styrker, uden de andre lande vidste af det. Dette mindskede mistilliden og spændingerne efter anden verdenskrig. EKSF-traktaten udløb i 2002.

 

 
Panel title

© 2017 eushistorie

Antal besøg: 22

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,307856798172sekunder