Evolution mod Religion - Naturlig selektion

Den naturlige selektion – begrebet af evolutionen!

Da Darwin skrev ’’Arternes oprindelse’’ tilbage i 1859, var det ikke teorien om at mennesket stammede fra aber, der rystede verden mest, men det at alt organisk i hele vor verden er under konstant naturlig selektion. Den naturlige selektion er kampen for at overleve, som alt levende går igennem hver dag. Et eksempel på det er at man i 1959 satte en tudseart fra Afrika uden mange fjender, ned downunder til de barske miljøer i Australien, hvor det vrimlede med fjender. Da tudserne ikke havde fjender i Afrika havde evolutionen givet dem korte, dovne og langsomme ben, men da de blev udsat i Australien, og de pludselig skulle kunne flygte fra fjenderne, fik de i løbet af kun 40 år 25 % længere ben, så de nu kunne flygte fra de glubske fjender. Det var den naturlige selektion der her gjorde at de fik længere ben. Tudserne indså at de var for langsomme, og derfor udviklede de mutationer i deres gener, der gav dem længere ben. Disse mutationer blev givet videre til den næste generation og videre, og videre osv. osv. Til sidst ville alle have den egenskab, og det gælder faktisk alle mutationer– resistens mod Hiv, laktose(den vender vi tilbage til), længere arme, spidse tænder, flade tænder osv.

Det gen der hedder delta 32 giver en relativ resistens mod virussen HIV, og det er ligesom alle andre mutationer arveligt, så inden for de næste årtier vil HIV og dermed også AIDS være en sjældenhed. En anden god mutation er en som vi skandinavere tager som en selvfølge.. Evnen til at drikke mælk. Den mutation har vi fået i gamle dage, under hungersnød, da man begyndte at udnytte husdyrenes mælk. Der er laktose i mælk, hvilket er grunden til at mange ikke kan drikke det. Vi udviklede en resistens mod laktose, som er spredt til Nordeuropa.
Det er ikke sådan at man i Asien ikke kan tåle mælk overhovedet, men der er rigtig mange der ikke kan.
Teknologien ’sammenlignelig genom forskning’ kan vise hvornår/hvordan og hvorfor en genmutation er opstået. Det var denne teknologi der beviste hvordan laktose resistensen kom. De har også opdaget oprindelsen til Delta 32 genet. Genet er 800 år gammelt. Dette gen forårsagde pesten. Og udfra dette kunne man regne at pesten havde udviklet Delta 32 genet.

Også globaliseringen har en stor indflydelse på evolutionen. Før i tiden levede folkefærd isoleret fra andre på små områder, så de kunne videregive mutationer til de næste generationer, der passede til det pågældende økosystem. Samtidigt var der ved isolerede levevilkår mulighed for at skabe nye arter. Men i den moderne verden, hvor man på under et døgn kan rejse verden rundt og få børn i andre kontinenter, findes den isolerede(hurtige) evolution ikke. Dermed er chancen for nye menneske arter på atomart niveau. Dette sætter den ’hurtige’ evolution og dannelsen af nye arter i stå, men den langtrukne vil blive ved.
Det udviklede menneske behøver heller ikke at udvikle tyk hud eller lignende, for vi har jo tøj, der kan tilpasse os til selv de ekstreme temperaturer.


 

Grønlændere er mindre og mere tætbyggede og har større fedtdepoter, så de kan overleve den barske natur.

Den naturlige selektion betyder også at nogle må dø for at andre kan overleve. De der overlever er de bedst tilpassede, altså dem med mutationerne, for hvis de dyr eller mennesker uden mutationer, får afkom med de samme gener, vil arten tabe stort i kampen mod de andre dyr om føde. Derfor har naturen gjort sådan at de dårligst tilpassede ikke overlever – og dermed får de dyr der har mutationerne i generne lov til at føre arten videre.

Og det er her at mennesket møder sit største problem med hensyn til udvikling. Der dør ikke nok mennesker! Med alt den nye medicin, teknologi og sædbanker stopper menneskelighedens udvikling på kort sigt.  Medicinen redder mennesker, der burde dø, teknologien kan sende mad til lande der er i hungersnød. De mennesker burde også dø. I sædbanker genmanipulere man sæden så mutationerne forsvinder, for mutationer kan også give sygdomme, og der er jo ingen forældre der vil have et barn med sygdomme.
Hvert 10’ende barn i Danmark er et reagensglasbarn. På verdensplan er det nok på omkring 3-4 %, og denne udvikling kan kun gå opad.

Antallet af mutationer i sæden stiger, mens fertiliteten daler desto ældre manden bliver. Faktisk har verdenen brug for at gamle mænd laver flere børn. Unge mænd derimod har få mutationer, men masser fertilitet. Derfor bruger sædbankerne kun unge donorer.

Uden den naturlige selektion ville Jorden være en kæmpe overbefolket bunke af dyr, der trampede hinanden ihjel. Fx hvis nu et katte par fik killinger, og så fik de killinger killinger, og så fik de killinger killinger osv. osv. ville Jorden være en stor kattebakke, og katten ville være det dominerende dyr på kloden, for uden selektionen ville kattene ikke dø hurtigt nok, men heldigvis dør der stort set ligeså mange katte som der fødes. Det samme gælder for egetræer, bævere, dromedarer, dronter, lemurer og kuffertfisk. Det er jo det der sker med os.

For at kunne tilpasse os nye klimaforandringer og udvikle resistens mod nye dødelige sygdomme kræver det at naturen selv lader de dårligst tilpassede dø, så de ikke får lov til at videreføre deres gener.

 

 
Panel title

© 2017 evo

Antal besøg: 6357

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,38977694511414sekunder