eyejet - Hvem er jeg
Februar 2013

Jeg er 61 år - og førtidspensionist siden maj 2008. Blev pensioneret pga en overbelastning af højre arm. Jeg arbejdede på kontor hvor jeg indtastede ordre, fakturerede og passede telefon omstilling. Mange ensartede bevægelser satte til sidst en stopper for brugen af min højre arm. Jeg fik så mange smerter både i arm og nakke og flere fingrer snurrede og blev følelsesløse. Jeg blev opereret i nakken og fik sat en metal ring ind mellem et par nakkehvirvler (skulle lette trykket). Det hjalp på smerterne i nakken, men min højre arm blev ved med at smerte. Jeg fik mange forskellige behandlinger, piller, arbejds prøvninger og til sidst indstillede kommunen mig til en førtidspension, da der ikke kunne findes det rette arbejde til mig.

I starten havde jeg det rigtigt skidt med at være udenfor arbejdsmarkedet, men i dag har jeg det rigtig fint med det. Det var også en lettelse da jeg fik førtidspensionen, for jeg spekulerede konstant på, hvordan jeg skulle klare mig økonomisk hvis det gik helt galt med min arm. Nu kan jeg gøre alt i mit tempo og holde når det gør ondt.

I maj 2009 var jeg utrolig uheldig. Jeg blev indlagt med formodet blindtarmsbetændelse på sygehus, og endte op med et hul på tyndtarmen (fejl operation). Det har virkelig været en forfærdelig omgang. Ind og ud af hospitalet, hjemmesygeplejerske hver dag i fem måneder, kunne ikke gå nogen steder, da min midlertidige stomi aldrig var tæt. Rigtig mange smerter har jeg haft og mange kampe med hospitalet, der ikke altid kunne forstå, at jeg havde ondt. Mange piller - ja rigtig mange - har jeg spist, været utrolig usikker om fremtiden, gennemgået alverdens undersøgelse, opereret efterfølgende flere gange, da der opstod brok i min bugvæg. Sidste operation var i oktober 2010 og jeg har stadig mange mén og smerter i tide og utide. Noget jeg desværre nok må lære at leve med. Piller prøver jeg virkelig at undgå nu.

Jeg mistede desværre min mor i marts 2011(1926-2011). Efter tre måneders sygdom - lungekræft - kunne hun ikke mere. Det tog/tager rigtig hårdt på mig. Jeg føler jeg virkelig har mistet en del af mig. Det bliver selvfølgelig bedre dag for dag, men at miste sin mor, er virkelig forfærdeligt. Jeg har altid været rigtig meget i kontakt med min mor og de sidste tre måneder, var jeg stort set sammen med hende hver eneste dag. Jeg fulgte hende i tykt og tyndt. Den dag i dag, har jeg en træls følelse af, at der ikke blev gjort nok for hende. Heldigvis har hun haft et langt og godt liv og gudskelov havde hun ikke smerter ret længe. Hun blev enke i 1983 da min far døde af lungekræft, men hun har en familie der ville hende det godt. Hun har tre børn, fem børnebørn og fem dage før hun som 85 årige døde, kom oldebarn nr. 5 til verden. Hun nåede at se den lille pige på min telefon.

Jeg har to børn på henholdsvis 40 og 25 år (en dreng og en pige). Jeg blev i 2006 farmor for første gang og i august 2010 ja så blev jeg så farmor for anden gang. Begge gange er det blevet piger, to pragtfulde piger vil jeg sige (ja det siger alle bedsteforældre jo nok). Min søn er maler og i gang med en ny uddannelse, da han fik ødelagt højre arm af maleriet og min datter er nyuddannet SOSU-assistent. Jeg er så heldig, at de bor ikke så langt fra mig, så muligheden for at besøge hinanden er indenfor rækkevidde.

Jeg er efter knap syv år i fast forhold  (nov. 2005) blevet single i oktober 2012. Jeg har det helt okay med det, men skal lige vende mig til ikke at tage hensyn til en anden når der skal planlægges


 
Panel titel

© 2017 eyejet

Antal besøg: 51

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Redigering

-0,28603410720825sekunder