Fantastiske-Dyr - Aber

           Aber: 

 

 

 

       Chimpanse

 

Chimpansen er en menneskeabe

Den har 98,4% af sine gener til fælles med mennesket.

Chimpansen er en menneskeabe, som er nært beslægtet med mennesket. Chimpanser fremstiller og bruger deres eget værktøj. De knækker nødder med sten og bruger små pinde, når de skal fiske myrer ud af myretuer.

Chimpanserne findes i det vestlige Afrika og i det centrale Afrika. Her lever de i de tropiske regnskove og på skovsavannen. Chimpansen er truet, fordi den bliver jaget. Og fordi man fælder de skove, hvori den lever.

Chimpanser og dværgchimpanser er de dyr, der er tættest beslægtet med mennesket. De har 98,4% af deres gener fælles med mennesket. Chimpansen hører til den gruppe, som kaldes menneskeaber, der tæller 21 arter.

Menneskeaber inddeler man i store menneskeaber og små menneskeaber. Til de store menneskeaber hører chimpanse, dværgchimpanse, gorilla og orangutang. Til de små menneskeaber hører gibboner. Man mener, at der findes fire underarter af chimpansen: Den vestafrikanske, den nigerianske, den centralafrikanske og den østafrikanske.

Chimpanser æder mest plantedele, men supplerer kosten med animalsk føde, som insekter, fugle og pattedyr.

I Danmark kan du opleve chimpanser i zoologiske haver.

 

        Udseende

Chimpansen har gribehænder og gribefødder

Den kan gå oprejst på to ben.

Chimpanser har sparsomt sort hår over hele kroppen. De kan blive mellem 63-90 cm høje og veje 30-60 kg. Hannen er større end hunnen.

Chimpansernes arme er en del længere end benene. De går på knoerne og fodsålerne, når de bevæger sig omkring på jorden. Men de kan også gå oprejst på to ben. Det kan de, fordi deres rygrad er kort, og deres bækken er kort og bredt.

Chimpanser har gribehænder og gribefødder. Deres tommelfingre og storetæer sidder overfor de andre fingre og tæer. Med hænder og fødder kan dyrene derfor let gribe om grenene, når de bevæger sig rundt i træerne. Chimpanser kan også samle selv den mindste ting op med tommel- og pegefinger. Fingrene bruges som en pincet. Ligesom mennesker har chimpanserne også negle i stedet for kløer.

Chimpansen har nøgen hud i ansigtet, som bliver mørkere med alderen. Den bruger en lang række forskellige ansigtsudtryk. Med sine fleksible og udstående læber kan den lave grimasser - for eksempel et ”smil”. Dens smil er nu ikke et tegn på glæde, men derimod på frygt.

Chimpansen ligner dværgchimpansen, der også kaldes bonobo. Trods navnet er dværgchimpansen kun en smule mindre end chimpansen. Dværgchimpansens krop er blandt andet mere slank, og ansigtshuden er sort.

 

 

          Føde

 

Chimpanser æder mest planteføde.

Nogle gange samarbejder flere chimpanser om at fange pattedyr og fugle.

Det meste af dagen leder chimpanserne efter føde. Føden består for det meste af forskellige plantedele. Chimpanserne æder frugter og blade, men også blomster og frø fra planter.

Chimpanserne æder desuden kød. De æder insekter som myrer, termitter og biller, men kan også fange større dyr. Chimpanser samarbejder for eksempel nogle gange om at dræbe og æde fugle, aber og små antiloper.

Forskere har opdaget, at chimpanser bruger specielle planter til at kurere sygdomme med. Hvis de for eksempel har ondt i maven, æder de nogle planter, som de ellers aldrig rører, når de er raske.

 

 
Panel title
Antal besøg: 110

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,31674408912659sekunder