Fantastiske-Dyr - Hajer

           Hajer:

 

 

        Hvidhajen

Den er ikke ufarlig. Men dens rygte som menneskedræber er overdrevet.

Hvidhajen er havets største og mest kraftfulde rovfisk. Hvidhajen er kendt af mange fra bøger, artikler, tv og film. Her beskrives den ofte som et blodtørstigt uhyre, som kun er ude på at æde mennesker. Men sådan er det selvfølgelig ikke. Hvidhajen er blot tilpasset sit element - havet - hvor den slanke krop, de stærke tænder og dens hurtighed hjælper den med at overleve. Og det er ganske få mennesker, der bliver angrebet af en hvidhaj.

Hvidhajen findes over store områder i verden, bare vandet ikke er for koldt. Den holder mest til i kystnære områder, hvor der er størst chance for at finde bytte.

Hvidhajen har ingen svømmeblære, og derfor må den være i bevægelse hele tiden. Ellers synker den ned på bunden. Men den kan ikke bare lægge sig på havbunden og hvile sig, for den kan ikke selv pumpe vand hen over gællerne og få ilt på denne måde. Den må hele tiden svømme rundt for at få vand og ilt ind gennem gællerne.

Der findes ca. 360 forskellige hajarter, som er delt ind i 8 forskellige grupper eller ordener. I hver orden findes der flere familier, og hvidhajen hører til sildehajfamilien, hvor der findes 11 arter. I Danmark kan man møde en repræsentant for familien, som hedder sildehajen. Sildehajen er en lille haj, som er ganske ufarlig.

Hvidhajen kaldes også ”den store hvide haj”, ”den hvide død” eller ”menneskehaj”

Hvidhajen er et rovdyr, der kun æder kød. Den fanger sit bytte, som kan være søløver eller sæler, ved hurtige angreb.

Det sker, at store hajer eller hvaler forvilder sig ind i danske farvande. Men endnu er hvidhajen aldrig set i danske havområder. Men den er fundet ved Den engelske Kanal.

 

       Udseende

 

Hvidhajens skelet består af brusk.

Hvidhajen er havets største rovfisk. Hunnen kan blive 6-7 m lang og veje i nærheden af 2 tons. Hannen er mindre, og normalt bliver han ikke over 5 meter lang.

Hvidhajen har en kraftig, torpedoformet krop, som sætter den i stand til at bevæge sig hurtigt gennem vandet. Hajen er ikke helt hvid, som navnet antyder. Det er kun bugen, der er hvid eller lysegrå. Hele oversiden er mørkeblå, grå, brun eller sort. Dette farvespil - mørk overside og lys underside - gør, at hvidhajen er godt kamufleret. Set oppefra falder hajen sammen med det mørke hav. Set nedefra falder hvidhajen sammen med den lyse vandoverflade.

Hajen svømmer fremad ved hjælp af den store og kraftige halefinne, som slås fra side til side. Rygfinnen, gatfinnen og bugfinnerne forhindrer hajen i at vælte rundt. Den styrer, balancerer, manøvrerer og bremser ved hjælp af brystfinnerne.

Hvidhajens skind er besat med ganske små bagudrettede hudtænder. Hvis man rører ved et hajskind med sin hånd, føles det fuldstændigt som sandpapir. Før i tiden brugte man da også skind fra hajer som sandpapir.

Hvidhajen hører til den gruppe af fisk, som kaldes bruskfisk. Hos bruskfisk består skelettet af brusk, som er et let, bøjeligt og elastisk materiale. Kæberne, kraniet og rygsøjlen er forstærket med mineralaflejringer, der styrker brusken. 

 

             Føde

 

Den skifter løbende sine tænder ud.

Hvidhajen er et rovdyr, som æder kød. Den lever især af sæler, søløver, delfiner og marsvin. Men den æder også andre hajer som blåhaj, revlehaj og hammerhaj. Den går heller ikke af vejen for at æde store benfisk som laks, sværdfisk, tun og klumpfisk. I sjældne tilfælde kan hvidhajen æde havskildpadder, fugle, blæksprutter eller ådsler som for eksempel døde hvaler.

Hvidhajen fanger sit bytte ved en hurtig sprint og et kraftigt bid, og som regel angriber den nedefra. Ofte bider den først én gang, inden den trækker sig lidt tilbage og venter lidt. Derefter går den til angreb igen og slår byttet ihjel. Denne metode beskytter hvidhajen mod selv at blive såret. Hvidhajen kan godt finde på at forfølge et hurtigt bytte som en søløve, der i første omgang slipper væk. Den er i stand til at hoppe helt ud af vandet, hvis byttet forsøger at undslippe denne vej.

Nogle gange torpederer hvidhajen en sæl eller en fugl med stor kraft og slynger byttet op over vandoverfladen. Mens dyret er omtumlet, udfører hajen det dræbende bid.

Hvidhajen er i besiddelse af specielle sanser, som den bruger, når den skal finde føde, der ligger skjult i sandet. Dyr udsender elektriske impulser, og disse impulser kan hvidhajen opfange ved hjælp af sine særlige sanser. Man mener også, at det er disse sanser, som får hajer til at bide i metal. De opfatter metallet som et bytte, fordi der altid er et spændingsfelt omkring metal.

Hos mennesket sidder overkæben sammen med kraniet, mens underkæben er løs. Hos hvidhajen er begge kæber løse og holdes kun fast af ledbånd. Når en haj skal bide, sænker den kæberne og skubber dem fremad. Kæberne er fyldt med lange rækker af tænder, som hele tiden bliver fornyet. Når en tand er blevet slidt, falder den ud og bliver erstattet af en ny tand. En stor hvidhaj kan bruge og tabe over 1000 tænder i sit liv. Når hajen har lukket munden, vender tænderne bagud. I det øjeblik hajen skal bide og åbner munder, rejser tænderne sig op og er klar til brug.

Hvidhajen kan klare sig i lang tid uden at æde. Den kan gemme næringsstoffer, som den kan tære på, hvis der er mangel på føde. Hvidhajen oplagrer energien i form af olie, som gemmes i leveren. Hvidhajens lever er kæmpestor og kan veje op mod en fjerdedel af hajens totale vægt.



     

 
Panel title
Antal besøg: 109

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34126591682434sekunder