Fantastiske-Dyr - Køer
 

Koen – et husdyr og produktionsdyr _

Koen leverer både mælk og kød. Det gør den til et af vores vigtigste dyr i landbruget, men den har også en særlig historie og biologi, som i sig selv gør koen til et spændende dyr.

Næst efter svin er køerne vores vigtigste dyr i landbruget. Køer kaldes også for kvæg, og de kan groft sagt deles op i malkekvæg og kødkvæg. Malkekvæg er racer, som er særligt udviklet til at producere enorme mængder mælk, mens kødkvæget omfatter racer, som er særligt kødfulde.

Når man holder køer, så holder man typisk enten malkekvæg eller kødkvæg. Det er som regel lettest at holde kødkvæg, da de tit næsten kan passe sig selv, mens malkekvæg kræver, at man malker hver dag og bl.a. investerer i et kostbart malkeanlæg. Selv om mange mennesker holder køer på hobbyplan, så indgår de fleste køer i store enheder med mange hundrede dyr – de er blevet produktionsdyr.

Koen har altså en stor økonomisk betydning, men den har også en speciel biologi og en spændende historie.

Alle de europæiske kvægracer nedstammer fra uroksen, som levede i Europa (den uddøde i Danmark for godt 2500 år siden) indtil for 4-500 år siden. Uroksen blev tæmmet for 8000 år siden, og det gør koen til et af vores ældste husdyr.

Koens biologi er også lidt speciel. For eksempel gylper den maden op flere gange og tygger den igen – man siger, at den tygger drøv. Og ikke nok med det, så har koen faktisk fire maver!

 
Panel title
Antal besøg: 123

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34092402458191sekunder