Fantastiske-Dyr - Mariehøner

 4e327db80c19129072011.jpg

 

  Syvplettet mariehøne

Syvplettet mariehøne er kendt og elsket af alle

Der findes 51 arter af mariehøns i Danmark. Det er små, runde biller med røde eller gule farver.

Syvplettet mariehøne er udbredt og meget almindelig i hele landet. Den er kendt af alle, og den lille, røde bille er uden tvivl et af de mest populære insekter i Danmark.

De fleste mennesker bryder sig normalt ikke om insekter og andet kryb, men mariehønen tager man gerne op i hånden. Så kigger man lidt på den, inden man lader den flyve op til Vorherre, hvor den skal bede om godt vejr.

Syvplettet mariehøne - eller mariehønen, som den for det meste kaldes - er ikke vores eneste mariehøne. Faktisk findes der 51 arter af mariehøns i Danmark. Det er alle små og runde biller med røde, sorte eller gule farver.

Syvplettet mariehøne er først og fremmest et rovdyr. Den lever især af bladlus, men den tager også andre mindre insekter. Undersøgelser viser dog, at den også i perioder æder pollen. Larven er et rovdyr. Den æder først og fremmest bladlus.

 

 

          Udseende

 

Syvplettet mariehøne er en lille, rund bille

Syvplettet mariehøne er rød med 7 sorte pletter.

Syvplettet mariehøne er en lille, næsten halvkugle-formet bille, der måler 5-8 mm i længden. Hovedet og forkroppen er sort med små gulhvide pletter.

Dækvingerne er røde med de karakteristiske 7 sorte pletter. Dyret kan af og til variere - sommetider er der færre pletter, sommetider flere - men de fleste individer har 7 pletter.

Syvplettet mariehøne ligner flere af vore andre mariehøns. Det kan let forveksles med 2-plettet mariehøne, 5-plettet mariehøne og 11-plettet mariehøne.

Alle disse mariehøns er dog noget mindre end syvplettet mariehøne. Og så har de et andet antal pletter på dækvingerne.

Hannen og hunnen er ens.

 

             Føde

Syvplettet mariehøne er især et rovdyr

Syvplettet mariehøne og dens larve er nyttige dyr, fordi de æder masser af bladlus.

Syvplettet mariehøne blev tidligt anset for at være udelukkende et rovdyr, der især æder bladlus. Nyere undersøgelser har dog vist, at den også tager andre små insekter.

Samtidig opdagede man, at arten i perioder æder store mængder af pollen og svampesporer. Den syvplettede mariehøne er altså både rovdyr og planteæder.

Larven er et grådigt rovdyr, der æder store mængder af bladlus.

Bladlus hører til de insekter, der gør stor skade på planter, og de bladlus-ædende mariehøns og deres larver må derfor siges at være nyttige dyr i vore haver.

 

 

 
Panel title
Antal besøg: 117

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,29300308227539sekunder