Fantastiske-Dyr - Sommerfugle

4e327862e081429072011.jpg

Sommerfugle kan kendes på, at de har 4 vinger, som er dækket af små skæl. Nogle møl eller natsommerfugle kan måske forveksles med vårfluer, men vårfluer har små hår på deres vinger - ikke skæl.

Mange sommerfuglelarver optræder som ubehagelige og frygtede skadedyr.

Der kendes mindst 150.000 arter af sommerfugle. I Danmark er der fundet ca. 2.500 arter.

           

 

         Monark 

Monarken er en af de mest kendte og mest studerede dagsommerfugl, Den er især er berømt for sine massevandringer gennem Amerika.

Monarken er en stor, brun sommerfugl, som egentlig hører hjemme i Nordamerika. De sidste 150 år har den imidlertid bredt sig til andre dele af verden, og nu findes den i Australien, på Hawaii, i den østlige del af Asien, på De kanariske Øer og i Sydspanien.

Monarken er berømt for sine massevandringer. Om efteråret vandrer millioner af monarker fra hele Nordamerika sydpå til Californien eller Mexico, hvor de overvintrer i enorme sværme. Om foråret trækker sommerfuglene mod nord igen, og i løbet af foråret og sommeren spreder de sig ud over det meste af Nordamerika.

Monarken tilhører en gruppe af sommerfugle, som kaldes for danaider. Danaiderne regnes som en undergruppe af familien takvinger, men der er også forskere, der mener, at takvinger og danaider er to forskellige familier.

Monarken lever af nektar ligesom mange andre dagsommerfugle. Dens larver lever at planter, der kaldes svalerod. Disse planter er giftige, og når larverne æder dem, bliver de selv giftige. Giften føres videre til de voksne sommerfugle, som også er giftige.

Monarken lever ikke i Danmark, men man kan se den flotte sommerfugl i sommerfuglehuse og i Zoologisk Have. Hvis man ser en monark i naturen, kan man være næsten helt sikker på, at den er undsluppet fra et sommerfuglehus.

Når monarkerne trækker mod syd om efteråret, sker det af og til, at flere af dem kommer ud af kurs. De blæser mod øst, og nogle af dem krydser Atlanten og ender i Europa. I 1978 blev der fundet en død monark i et sommerhus i Nordjylland. Denne monark er muligvis en ”ægte” monark, som er kommet flyvende helt fra Nordamerika.

 

      Udseende

 

Monarken er let at kende.

Monarken er lysebrun med kraftige, sorte ribber. Vingernes kanter er sorte med mange små, hvide pletter. Undersiden ligner oversiden, men de sorte ribber er bredere og mere markante på undersiden.

Hannen og hunnen er stort set ens, men hannens vinger er en anelse mere spidse end hunnens. Hannen er desuden en lille smule større end hunnen.

Monarken har et vingefang på 9-11 cm. Den er dermed den største dagsommerfugl, som man kan møde i Europa.

Monarken er ret let at kende. I Europa kan den kun forveksles med en anden danaide – Danaus chrysippus – der også kan ses i Sydspanien. Danaus chrysippus er dog mindre, og de sorte ribber er meget smalle. I Nordamerika kan monarken forveksles med flere andre danaider.

Der findes ca. 300 arter af danaider i hele verden. Mange danaider er lysebrune som monarken, men der findes også hvide, sorte og mørkeblå danaider.

 

           Føde

 

Larven lever på giftige planter, som hedder svalerod.

Monarken kommer ivrigt til blomster. Her suger den nektar ligesom mange andre dagsommerfugle.

Larven lever på forskellige arter af svalerod. Svalerod er giftige, og når larverne æder disse planter, bliver de selv giftige eller uspiselige. Nogle bestemte mus fra Mexico og nogle få fugle kan godt tåle at æde monarkens larver, men de fleste dyr og fugle kan ikke tåle dem. Man har flere gange observeret, hvordan unge fugle straks spytter larven ud igen – eller ligefrem kaster op – hvis den kommer til at æde en monark-larve.

Larverne har tydelige advarselsfarver. De er hvide med sorte og gule bånd, og fuglene lærer hurtigt, at de skal lade disse larver være i fred. Hvis først fuglene én gang har smagt på en monark-larve, rører de dem ikke igen.

Det er ikke kun larverne, som er giftige. Når larverne forpupper sig og senere forvandles til voksne sommerfugle, er de giftige stoffer stadigvæk intakte. De voksne monarker er også giftige.

 
Panel title
Antal besøg: 111

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,36642789840698sekunder