FC Skidte - FC Skidte - Maendene

FC Skidte - Mændene

17. April 2011 kl. 11.20


FC Skidtes anden kamp startede kl. 11:20 søndag d. 17. april 2011. Endnu engang skulle kampen spilles på Valbys Kunstgræsbaner.

Der var debut til Anders Krag, Esben Holmsgaard og Tobias Schäfer.


Grundet en skade til Larsen startede Krag på kassen. Peté og Jon skulle igen styre forsvaret. Hoffmann var flyttet id på den centrale midtbane, Vodder på venstre kanten, Madsen på højrekanten og EB (Jernet) på toppen. Holmsgaard, Schäfer og Jacob startede på bænken.


FC Skidte mødte op med en debut sejr i ryggen samt 3 debuterende spillere, så humøret var højt og alle mand var opsat på at kampen skulle medføre en sejr. FC Skidte var da også favoritter i og med Mændene havde tabt deres første kamp 0-8 mod FC Bosna.


Kampen startede i et højt tempo og allerede før det 1. min. Var spillet måtte Jon forlade banen med en forvredet ankel. Dette holdt ham på bænken resten af kampen. Vi håber alle at Jon er klar til at kæmpe i forsvaret igen, han bliver svær at undvære.


Det skulle dog ikke slå FC Skidte ud, der ligesom i sidste kamp startede med flotte stikninger, præcise afslutninger og gode kombinationer. Allerede i det 2. min. lagde Madsen bolden flot til rette for Vodder der iskoldt scorede til en tidlig FC Skidte føring. MÅÅÅL. 1-0 og jeg kan allerede afsløre at angrebsmaskinen var velsmurt i dag. Assist Madsen, mål Vodder.


Mændene, der var mødt op uden udskiftere og uden vand, skulle få en hed dag i Valby. Men de holdt da stand helt indtil det 8. min. hvor Vodders afslutning kun blev halvklaret af målmanden, EB fulgte straks op og afsluttede hårdt. MÅÅÅL. 2-0, FC Skidte fik for 2. kamp i træk en kanon start.


Det så allerede svært ud for Mændene der trods alt kom frem til nogle sporadiske chancer som Krag flot tog sig af, han stod en rigtig flot 1. halvleg.


Mændene spillede bolden lidt rundt i bagkæden men blev overrumplet af en hurtig EB der snuppede bolden. Blot 2 træk og en flot inderside senere så det for alvor sort ud for Mændene. MÅÅÅL. 3-0 efter 9 min. Flot fodboldkamp.


I det 10. min. kunne Schäfer så for første gang betræde grønsværen som FC Skidte spiller. Fra sidelinjen var der flot opbakning til debutanterne samt et velspillende hjemmehold. Philip, en skadet Larsen og Thomas på sidelinjen lavede god larm kampen igennem.


I samme minut viste Madsen sig så frem i målscorerens rolle, en flot assist af EB førte til stillingen 4-0. MÅÅÅL. Total dominans og kampen var reelt allerede afgjort.


Mændene havde dog stadig deres første sæsontræffer til gode. En lidt sløv markering samt en flot flad afslutning førte til en 4-1 reducering i det 12. min. En chanceløs Krag på målet måtte desværre hente bolden ud af nettet.


Esben fik i samme sekvens debut og med ham på banen er det nu kun Philip A der mangler at trække den stolte røde trøje over hovedet.

4dac8256b748018042011.jpg


I det 17. minut måtte tilskuerne se Madsen skud prelle af på stolpen.


Ikke meget skete de næste 10 min. men så trådte Krag til. En flot aflevering fra eget felt lå præcist over modstandernes bagerste mand og EB var igen alene med målmanden. MÅÅÅL. 5-1 var en realitet. Den aflevering blev efter kampen kåret til kampens detalje.


5-1 var resultatet da dommeren fløjtede til en velfortjent pause.


I halvlegen skiftede Madsen med Krag som derved skulle få sine første minutter i marken.


2. halvleg var kun 1 min. gammel da EB lagde bolden af til Jacob der flot sparkede FC Skidte foran med 6-1. MÅÅÅL. God start på 2. halvleg.


At FC Skidte scorer mange mål, er ingen hemmelighed, men det meget offensive spil gør også at modstanderne vil få chancer. Når de så afslutter som Mændene gjorde efter 3 min., må vi finde os i at vi også lukker mål ind. 6-2, Madsen sprællede energisk i målet, men var chanceløs.


Men FC Skidtes offensiv, godt hjulpet af man of the match EB, kan virkelig lave mål. EB erobrede bolden og gjorde det til 7-2 efter 9 min. MÅÅÅL.


Hoffmann, der i sidste kamp udfordrede EB som kampens spiller, ville også være med på assist listen. Hans stikning lå perfekt for EB der med sit 2. mål på bare 3 min. udvidede føringen til 8-2. MÅÅÅL.


Man skulle tro at FC Skidte stoppede her, men de nu meget trætte spillere fra Mændene måtte se Vodder score til 9-2 i det 12. min. MÅÅÅL. Et flot opbygget angreb af FC Skidte, hvis spillere allerede efter få kampe ser ud til at finde hinanden flot på banen. Assisten falder til EB.


Debutanten Schäfer, der mest huserede på venstrekanten, lagde perfekt bolden til rette for Vodder, der med sit 3. mål i kampen er en seriøs udfordrer til EB på topscorerlisten. MÅÅÅL. 10-2.


For 2. kamp i træk var Mændene bagud med 8 mål, men i FC Skidtes jagt på puljens førsteplads er der ingen nåde. Med 10 min. igen spillede EB Hoffmann fri, han gjorde det til, kampens resultat, 11-2. MÅÅÅL.


Vodder, der sad på bænken, var så ivrig for at komme ind med 3. min. igen at Hoffmann ikke engang nåede halvvejs ud fra banen før han stormede ind. Da dommeren havde advaret FC Skidtes indskiftere mod denne forseelse så han kun en udvej. Gult kort til Vodder, der derved trækker FC Skidtes første advarsel. Bødemester Larsen kunne fra sidelinjen kun smile over de ekstra 25 kr. i bødekassen.


Kampen blev fløjtet af og i Valby og omegn hørtes FC Skidtes slagsange længe efter slutfløjtet. FC Skidte befinder sig nu på en velfortjent førsteplads i puljen med en imponerende målscorer på 18-6. Et hold hvis offensive kvaliteter gør 7-mandsfodbold til en yderst attraktiv sportsgren. Jeg kan kun opfordre alle til at komme og se med torsdag d. 21. april 2011, hvor FC Skidtes tager imod Kgs. Valby i FC Skidtes allerførste Pokal kamp nogensinde.

 
Panel title
Antal besøg: 6662

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,55175304412842sekunder