FC Skidte - FC Skidte - SR United

FC Skidte vs. SR United 

Søndag den 18. september 2011



Efter den positive valgsejr i torsdags skulle ”Danmarks grimmeste hold” forsøge at opretholde den gode stemning, der nu herskede i det ganske land, ved at vinde topbraget mod rækkens nr. 3, SR United. 


Inden kampen havde SR United været usårlig i efteråret, hvor de bl.a. havde slået rækkens nr. 1, BK Cph. Om dette så resulterede i, at de tog let på dagens kamp, skal ikke kunne siges, men i hvert fald havde SR United valgt kun at stille med 7 mand (!).


Derimod var Skidte fuldt bemandet med 10 mand. Startopstillingen var følgende:



_____

|         |

Lille Frø


Pete          Jon


Sim-sala-bim      Hoffi       Vodder


Jernet


På bænken:

Jacob, C og Nørkjær


I kampens begyndelse sad Skidte fint på spillet, men kampen ændrede hurtigt karakter efter nogle lidt hårde tacklinger fra SR United. Det lagde stemningen til resten af kampen, hvor især SR Uniteds 7’er blev ved med at være i centrum. Især Lille Frø kvækkede ivrigt med 7’eren igennem hele kampen om, hvem der var grimmest.


Efter den hidsige begyndelse bølgede kampen frem og tilbage, hvor Skidte dog havde de største chancer og for det meste formåede at holde SR United til langskud. Kampen skulle dog først hen mod 1. halvlegs afslutning, før det første mål kom. Jernet blev spillet i dybden, og én mod én udplacerede han målmanden med en følt inderside. 1-0! COYB!


Anden halvleg startede lidt nervøst for Skidte, selvom det generelle billede fra 1. halvleg fortsatte. Efterhånden som nervøsiteten lagde sig, fik Skidte deres andet mål. Jacob modtog bolden ude i højre side og lagde et præcist indlæg til Nørkjær, som på akrobatisk vis via mave/lår fik dirigeret bolden i netmaskerne til 2-0! COYB!


Ikke længe efter øgede Skidte føringen, da Jacob modtog bolden midt for mål og lavede en god 1-2’er med Jernet, hvorefter han blot skulle sætte indersiden på. 3-0! COYB! (Det skal bemærkes, at referenten ikke er sikker på, hvem der spillede Jernet, men mener at det var Jacob)


Efter målet til 3-0 skete der det, som normalt sker for ”Danmarks grimmeste hold”, når det er kommet komfortabelt foran. Koncentrationen faldt en smule, og der skulle heller ikke gå lang tid, før SR United fik udspillet Skidtes forsvar til en nem reducering. 3-1 Buuuuuuh!


Skidte fik dog hurtigt kontrol over kampen igen, samtidig med at SR United efterhånden virkede mere og mere modløse og trætte. Føringen skulle dog udbygges, hvilket skete kort før slutfløjt. Jernet blev sendt af sted, og i sædvanlig masende med-skulder-over-hovedet spurt opsnappede han bolden og sendte en fin tværaflevering til Vodder, som blot skulle sende bolden i det fjerneste hjørne for at fjerne enhver tvivl om resultatet. 4-1! COYB! Og så kunne jublen og lettelsen endelig bryde ud!


Dermed er ”Danmarks grimmeste hold” stadig ubesejret efter 16 kampe i sæsonen. Oprykning i første sæson ligner mere og mere en realitet, men den ubesejrede stime skal fortsættes!


Efter velfortjente øl og slagsange blev Jacob med 1 assist og 1 scoring valgt til kampens spiller med fem stemmer.

 
Panel title
Antal besøg: 6649

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,671875sekunder