FC Skidte - FC Skidte - Wizard 08

 

Wizard 08 – FC Skidte

15/10-2011 kl. 11:30

 

På en pragtfuld efterårsdag, i baldrende oktober-sol, tog FC Skidte imod de såkaldte Wizard’ . Meget magi havde der dog ikke været over troldmændene hidtil: Som rækkens bundhold, havde de fungeret somprügelknabe indtil videre. I forårets dyst mod Skidte, var Wizard således også blevet tromlet over på ganske sikker og udramatisk vis, i en kamp hvor det mest mindeværdige (udover en pragtfuld halvflugtning af en ung knøs) var Christians Larsen forsøg på at kaste bolden i eget mål – en situation hvor kun stolpen noget ubarmhjertigt stod i vejen for et af fodboldens mest legendariske selvmål.  

Om det var baggrunden for den temmelig afslappede stemning i omklædningsrummet, skal ikke kunne siges. Faktum er dog, at optakten til kampen var præget af stor selvtillid; kampen ansås som en formalitet, en ekspeditionssag; et skridt på vejen mod sæsontitlen som ubesejrede. Spørgsmålet var ikkeom man ville vinde, men hvor stor sejren ville blive.

Dagens hold så ud som følger:

- Michael Hoffmann

- Michael Nørkjær

- Simon Hauptmann

Peter Vodder

Jon Larsen

- Thomas Ankerstjerne Sørensen

Morten Christensen

Søren Ebbesen

Peter Kirkegaard

Desuden deltog en tiende noget ukendt spiller. Enkelte hævede, at der var tale om en ”Anders Krag” og mumlede noget med en sen nat på et færøsk motel.

 

Da Christian atter var ukampdygtig, forsatte turnusordningen på målmandsposten, og denne gang var det Thomas, der skulle på kassen. Der var tale om en oplevelse, der ikke var mindre masochistisk end de andre reservemålmænd Skidte er blevet udsat for i de sidste uger. Til alles(inklusiv de tidligere ’målmænd’) forsvar skal det påpeges, at der var tale om en nødsituation, da Hr. Larsen som nævnt var beskæftiget andetsteds (til næste sæson, må udpegningen af en fast reservekeeper være en prioritet. Rygterne går allerede på, at Skidtes nye spiller Hr. Krag skulle være favorit. Peter Vodder har dog også meldt sit stærke kandidatur).

Men tilbage til kampen, der skulle spilles på en ’rigtig’ græsbane, hvilket i københavnersprog er lig med en knoldebane, hvor man skal være mere end almindelig heldig, for at kunne lægge en flad aflevering på mere end et par meter, uden at bolden ryger op og ned.

Det kan ikke udelukkes, at den dårlige bane, foruden den lidt for selvsikre indstilling, var blandt årsagerne til den helt igennem sløje kamp. Det er i hvert fald ikke for meget at sige, at Skidte under kampen oplevede sin hidtil største krise: holdet virkede mat og afkræftet. Spillerne skændtes indbyrdes, Ledelsen korrupte og inkompetente. Træneren, låst og kedelig. Tilskuertallet sivede som en læk båd. Stadionet var grimt og forladt.  Pressen jagtede. Sponsorerne flygtede. Og økonomien, som termometer, knaldrød. Over alle linjer spredtes mismodet.

 

  Kampen startede således også med hvad man vil godt kan karakterisere som en chokstart: Inden man kunne nå at sige ’overfladesvømning’, var Skidte således bagud 0-2.

Først mistede midtbanen en lidt nem bold, hvilket gav overtalssituation til Wizard;

0-1

Herefter blev forsvarets venstre side overløbet, og et godt skud under målmanden bragte Wizard på 0-2

 

Skidtes topscorer, S. Ebbesen, var selvvalgt reserve fra start, hvilket resulterede i temmelig voldsom hovedrysten fra Skidtes største fan, Mister Kaj Ebbesen, der kunne konstatere hvilken flok bonderøve hans søn egentlig spillede på hold med.

Så på banen måtte han komme(sønnen altså). Skidtes spil fungerede dog forsat ikke. Thomas reddede holdet fra at komme bagud yderligere på en ren friløber.

Søren Ebbesens målnæse svigtede dog ikke, da han fik reduceret ved et af sine velkendte løb forbi den bageste forsvarsspiller, efter at Wizard, havde foræret bolden væk – 1-2.

Hoffman udlignede just efter på et velplaceret skud 2-2. SKIDTE var tilbage.

 

Pausestillingen sagde således uafgjort, hvilket selvsagt ikke var tilfredsstillende for topholdet, næsten værre var dog, at spillet reelt ikke havde været til mere; faktisk var Wizard bedst i første halvleg. Hvilket var en skræmmende erkendelse i betragtning af, den flok midaldrende, let-kvabsede mænd, Skidte var oppe imod.

 

Anden halvleg startede med et Skidte hold, der langt bedre holdt fast i bolden. Det gav en række fine chancer, men uden den sidste præcision.  Og så kom Wizard foran igen, da et målspark gav bolden til Wizards angriber, som med en præcis afslutning kunne bringe de uvaskede foran igen – 3-2

Tanken om et nederlag var ubærlig for Skidte, der lagde et større pres, hvilket til sidst gav en returbold til den ukendte mand, der til besindig jubel kunne banke bolden ind til 3-3.

 Nu var man sikker på, at Skidte var tilbage i kampen igen, og på vej mod den uundgåelige sejr.

Men så scorede troldmændene igen på et langskud til 3-4, fra Wizards store angriber, der kampen igennem voldte store problemer. Ikke mindst fordi han mest af alt agerede som en mand, der deltog i DM i fribrydning. Dommeren var dog tilsyneladende stor tilhænger af homoseksuelle sportsgrene, da han tålmodigt og begejstret så til mens Wizard angriberen brugte arme, skuldre og albuer til at møve sig igennem forsvaret.

 

Ufortrødent forsatte Skidte dog med at presse på. Der var forsat ikke tale om godt endsige kønt spil, men en fælles forståelse af, at denne sejr skulle kæmpes hjem synes at have indfundet sig.

Midtvejs i halvlegen fik Skidte et straffe da en spiller fik to hænder i ryggen – Hoffman eksekverede til 4-4.

De sidste 7-8 minutter af kampen gik med vældig anspændt spil, hvor begge hold måtte finde balancen mellem at angribe for sejren og undgå at åbne for meget for et nederlag (ekstrapoint til referenten for en Flemming Toft floskel). Det var en kamp på marginaler(flere ekstrapoint) -Wizard havde været aldeles uheldig med ikke at få dømt en klar offstruction, på en vældig stor chance.

Som det næsten stod skrevet i kortene, sluttede kampen dog med at vores alle sammen Ebbesen fik bugseret bolden i kassen, på hvad et mindre øvet øje ville karakterisere som et noget tilfældigt mål. 5-4. Føring.  Sejr! Igen. Samtidig kunne Søren, noget chokerende, modbevise Pavlovs princip om den betingede refleks, ved faktisk at holde t-shirten på.

Det holdt altså hårdt, og Wizard havde sådan set fortjent en bedre skæbne. Skidte viste dog format som vindere ved i omklædningsrummet at skrige hvem-var-det og u-u-u-ubesejret med Wizard siddende i samme rum. Det kunne jo være de havde glemt det.

 

 /Skrevet af SImon Hauptmann

 
Panel title
Antal besøg: 6652

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35422301292419sekunder