FC Skidte - Mændende - FC Skidte

Mændene – FC. Skidte

26. August kl. 17:10 Kløvermarkens kunstgræs 

(Sidste kamps resultat, FC. Skidte – Mændene: 11-2)

Den anden kamp efter sæsonpausen skulle spilles mod bundholdet Mændene. Kampen blev spillet på de kedelige kunstgræsbaner med grus ved Kløvermarken.

Skidte var kommet godt i gang med efterårssæsonnen med en sejr i kampen mod Loose Cannons, så selvtilliden var i orden inden kampen. Der blev dog snakket i krogene om at Mændene havde skaffet sig forstærkninger i sæsonpausen… FC. Skidte stod uden en del stamspillere da den såkaldte Tipsklub, var i London. Det betød at der skulle ”lånespillere” på banen. De tapre lejesvende var: Casper, Alper og Adam. 

Kampen blev fløjtet i gang, nogle minutter før tid, hvilket betød at ikke alle Skidte-spillere var på banen til start, noget kaotisk… Dommeren havde tydeligt ikke fået klarmeldinger fra begge målmænd. Den dårlige start satte sit præg, FC. Skidte smed flere bolde væk og havde svært ved at få ordentligt gang i pasningerne… En skidt aflevering og lidt forvirring i forsvaret var også skyld i det første mål scoret af Mændenes nok bedste spiller i denne kamp. 0-1 til Mændene efter ca. 8 min. spil. 

Det var tydeligt at se at rygterne om forstærkninger hos Mændene talte sandt, Skidte fik absolut modstand i denne kamp modsat sidst vi mødtes.

Efter lidt selvransagning fik Skidte så småt styr på spillet, forsvaret kom på plads og det offensive spil blev mere farligt, dette udløste en chance til Casper, som kunne reducere til 1-1. MÅÅÅL

Flot opspil var det da Hoffmann modtager en pasning tæt på mål og hamrer til den, så bolden først rammer den ene stolpe så langs stregen til den anden stolpe, for til sidst at ende hvor den hørte hjemme nemlig i nettet. MÅÅÅL.  Nu stod den 1-2 til stor begejstring for udebaneholdet. 

Det skulle blive til yderligere et mål til Skidte inden halvlegen, da Adam får sendt bolden i netmaskerne til  1-3 MÅÅÅL.

Efter halvlegen satte Mændene alle sejl til for at få skovlen under Skidte, det blev til flere kontraangreb fra hjemmeholdet. 

Alper havde støvlerne sat rigtigt på, da han bliver spillet fri med en enkelt modstander tilbage. Han afdribler i fin stil den sidste forsvarer og udplacerer målmanden til 1-4 MÅÅÅL. 

Et kontraangreb var årsagen til Mændenes reducering til 2-4, sat ind efter et flot løbearbejde af Mændenes angribere.

Sidst i kampen havde FC. Skidte dog overtaget og Morten C var også kommet på banen for at give nådesstødet til et presset Mændene, som tydeligt var på hælene. C’en får da også mulighed for at lukke og slukke, da han modtager en bold inde i modstanderens felt, han viser dog overskud og bruger overlæggeren som bande, en spilning som Casper gerne tog imod og han bringer FC. Skidte til slutresultatet 2-5 MÅÅÅL

Det var tydeligt at FC. Skidte savnede sine stamspillere, men stor applaus til lånespillerne, som i sidste ende var udslagsgørende for kampens resultat! 

 
Panel title
Antal besøg: 6643

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,33434700965881sekunder