FC Skidte - More Tunes - FC Skidte

More Tunes - FC Skidte

29. April 2011 kl. 18.25


Efter 3 sejre ud af 3 mulige (2 i turneringen og 1 i pokalen) var det et meget selvsikkert FC Skidte mandskab der stillede til kamp. Måske også lidt for selvsikkert. More Tunes, der ikke har fået den bedste start i turneringen, blev anset for en nem modstander.

Tiden var inde, kampen blev fløjtet i gang og før More Tunes nåede at se sig om, bragede Hoffman kuglen i kassen efter blot ca. 1½ min. spil. MÅÅÅL. 0-1, flot flot mål af Hoffi. Med sådan en start og FC Skidtes generelt meget offensive spillestil skulle man tro at tilskuerne endnu engang skulle få mange mål at se. 

Dette blev dog langt fra tilfældet. For det undertippede mandskab fra More Tunes havde et boldsikkert hold og en stor og velspillende angriber.

1. halvleg var en yderst intens affære med chancer til begge hold. Begge hold havde flere gode forsøg udefra, men både Larsen og Keeperen fra More Tunes, havde held og snilde nok til at holde netmaskerne fra at blafre.

FC Skidte gik derfor til pause med en spinkel føring på 1-0.

2. halvleg gik i gang og det var tydeligt at FC Skidte for første gang i sæsonen var nødt til at fokusere langt mere på de defensive aspekter af fodboldens kunst. En hårdt arbejdende EB blev trukket tilbage i forsvaret. Man kunne godt se at de normale forsvarsklipper Jon og Peté ikke var med.

FC Skidte fik i 2. halvleg, hovedsageligt på kontrastød, spillet sig frem til nogle store chancer, men de medrejsende tilskuere måtte se Vodder afslutning prelle af på overliggeren på et ellers tomt mål. Det var ikke lige dagen for den ellers knivskarpe spydspids.

More Tunes havde meget svært til at spille sig helt frem til de store chancer i det etablerede spil, men deres indkast skulle vise sig yderst farlige.

I de tidligere kampe har dødbolds situationer været FC Skidtes helt store problem og netop derfor var der også langt større koncentration og fokus på disse situationer i dag. FC Skidte samler tydeligvis masser af erfaring i samtlige kampe.

More Tunes fik faktisk bolden i nettet 2 gange i løbet af 2. halvleg, begge tilfælde var efter indkast. Der blev dog brugt ulovlige midler mod Larsen, hvis indgreb blev hindret, af henholdsvis en albue i hovedet og et skub i ryggen. Derfor blev begge mål ikke godkendt.

I de døende minutter af kampen pressede More Tunes på og der gik et sus igennem både spillere og tilskuere da Simon, ved forstolpen på et hjørnespark, missede en tæmning. Bolden trillede få centimeter fra stregen men holdte sig heldigvis ude af målet. Det var tæt på.

Det befriende fløjt fra dommeren kom og FC Skidte kunne igen nyde en sejr i Valby. More Tunes spillede en god kamp, men vindermentaliteten i FC Skidtes trup er simpelthen uovertruffen. En rigtig arbejdssejr.

FC Skidte kunne endnu engang skråle ”U… U... Besejret” og det store spørgsmål er nu: Hvor mange flere sejre kan bænkene i Valbys omklædningsrum klare? Det regner vi med at undersøge og der er kun en vej frem hvis dette skal testes. Flere sejre.

Hoffis afgørende scoring var med til at gøre ham til Kampens Spiller. Selv om holdet som helhed i dag var den helt store stjerne.

En særlig tak til Nalle og Naja der højlydt og medlevende fulgte kampen fra sidelinjen. I er altid velkomne til vores kampe.

Næste kamp er mod FC FUSA 98 der ligesom os og 2 andre hold i rækken er ubesejrede. Dette bliver formentlig en kamp der viser om FC Skidte har det der skal til for at kæmpe med i oprykningskampen.

 
Panel title
Antal besøg: 6648

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,81471419334412sekunder