Min Verden - Et svært valg
"Et svært valgt" er en færdig historie. Der vil ikke blive skrevet videre på den.
________________________________________________________________


Et svært valg


Jeg betragtede ham på afstand, - sådan som jeg altid gjorde – han gik i min klasse og var en af de populære drenge. Han kom sammen med min bedste veninde Katarina, selvom mange mente det var af medlidenhed, og at han udnyttede hende. Selvom de var sammen kunne jeg alligevel ikke lade være med at føle noget for ham. Han var høj, lys, sort hår med hvide striber, som han satte vildt fedt, han havde en piercing i venstre øjenbryn, og så gik han med make-up. Normalt synes jeg det var vildt grimt, til drenge, men ikke til ham. Han var født i Tyskland, og hed Bill. Sammen med sin tvillingebror, Tom, var de for et år siden flyttet her til. De snakkede begge flot dansk, og så var Bill VIRKELIG smuk. Han var den første dreng jeg nogen sinde havde syntes der var smuk. Og så havde han bare verdens dejligste smil. Det kunne få enhver pige til at smelte. Jeg blev helt varm inden i bare ved at tænke på det. Han havde også bare den smukkeste personlighed. Han var den kærligste person, og ikke bange for at gøre noget forkert. Han var bare sig selv.


Jeg selv var virkelig genert. Og det irriterede mig grænseløst. For jeg så faktisk virkelig godt ud. Jeg var normal højde, slank og rimeligt udviklet. Jeg havde store brune øjne, der blev afmærket af et afslappet lag make-up. Jeg havde kendt tvillingerne længe før skolen. Jeg havde været på ferie og mødt dem, og så havde jeg skrevet med dem siden. Jeg var blevet bedste venner med Bill, selvom vi begge ville mere. Jeg hadede mine forældre. De lyttede aldrig til mig, og min stedmor havde jeg det virkelig dårligt med.


Bill kom stille gående sammen med Tom gennem klasseværelset. De satte sig og snakkede med nogle venner. Lidt efter gik de alle sammen ud igen. Jeg tog mig selv i at stirre på den og rødmede ved tanken.


”Hallo Diana?!” jeg blevet revet ud af mine tanker ved at Katarina sad og viftede med hænderne foran mit hoved.

”Hvad?!” Spurgte jeg lidt irriteret.

”Kommer du til festen i aften?” spurgte hun så.

”Øh.. det regner jeg med..” svarede jeg stille.

”Gør du?”

”Self da! Bill har lovet at tage mig med derhen.” Smilede hun. Hun havde været ude efter ham lige siden han var startet på skolen. Men han havde ikke været interesseret før, for ikke så lang tid siden. Den eneste grund var faktisk at jeg havde sagt nej til ham, på grund af Katarina. Jeg var nemlig den type, der altid tænkte på andre for mig selv. Og selv om jeg selv havde sagt nej til Bill, blev jeg alligevel ked da, han begyndte at komme sammen med Katarina.


Lidt efter ringede klokken og alle drengene begyndte at komme ind. Bill sendte mig det sødeste smil og jeg blev helt varm inden i og en kildrende følelse indtog min mave.

”Katarina, kan jeg ikke komme hjem til dig omkring halv fem? Så kan vi gøre os klar og følges til festen?” Spurgte jeg Katarina lidt efter.

”Jov, du kommer bare søde!” nåede hun lige at sige inden vores lære kom og vi satte os ned.

Da jeg havde fri lidt i fire, skyndte jeg hjem for at pakke mine ting. Da jeg var færdig tog jeg bussen over til Katarina, og bankede på døren. Da der ikke var nogen der åbnede gik jeg selv ind. Jeg stillede mine sko, og bevægede mig mod hendes værelse. Jeg fandt hende på sin seng. Hun græd. Da hun fik øje på mig, satte hun sig op, og kastede sig hulkende om halsen på mig. Hun begyndte at hulke noget om Bill, som jeg ikke forstod noget af.

”Skat, prøv stille og roligt at forklare mig det, én gang til. Stille og roligt, ellers forstår jeg slet ikke noget.” Jeg sendte hende et skævt smil, og hun smilede forsigtigt igen, mens hun forklarede mig at Bill havde slået op med hende, fordi han ikke syntes det var fair over for hende at han var sammen med hende, når han slet ikke var forelsket i hende. Men forelsket i en anden. Jeg trøstede hende med at hun nok skulle finde en der var meget bedre end Bill til festen, og efter megen overtagelse, fik jeg Katarina overtalt til at tage med alligevel. Vi gjorde os færdige og hendes mor kørte os derover.


Vi fandt et bord lidt ovre i hjørnet. Vi sad og snakkede lidt indtil en fyr kom hen og spurgte Katarina om hun ville danse. Da hun var smuttet med ham fyren, begyndte jeg at føle mig lidt svimmel, så jeg besluttede mig for at trække noget frisk luft. Jeg fandt en dør der førte udenfor, så jeg stod et øjeblik og nød den varme sommerluft. Jeg gik lidt længere ud og satte mig på en stor sten mens vinden susede. Pludselig gik døren op og jeg blev revet ud af mine tanker. Jeg vendte mig forskrækket og så Bill komme ud.


”Hej!” smilede han.

”Hej..” svarede jeg nervøst.

”Øh, hvad laver du her ude helt alene?” spurgte han, mens han gik nærmere.

”Jeg øh.. Katarina danser, og jeg blev pludselig svimmel.” Han var nu så tæt på mig at jeg kunne dufte hans parfume.

”Okay..” han stod nu lige foran mig. Han tog min hånd kiggede mig dybt i øjnene. Det var ikke første gang han gjorde det, men denne her gang føltes det anderledes.

”Du ved godt hvorfor jeg slog op med Katarina, gør du ikke?” han spurgte så ligeud at det gjorde ondt. Hans øjne skinnede, og jeg fik en klump af dårlig samvittighed i halsen. Jeg måtte kigge væk, men han tog fat i min hage og førte stille mit ansigt op så jeg igen kiggede ham i øjnene. Han lænede sig frem mod mig, og i det hans læber rørte mine gik et sus gennem min mave. Jeg skreg af glæde samtidigt med at jeg forbandede mig selv. Jeg trak mig væk fra ham, og han kiggede forvirret på mig.

”Bill jeg… Jeg kan ikke Bill!” sagde jeg og vente mig om for at gå, men han greb min arm, og kiggede mig bedene i øjnene.

”Diana jeg… hvorfor?” spurgte han med blanke øjne.

”Jeg… jeg kan bare ikke.. Katarina.. hun er min bedste veninde.. jeg hverken vil eller kan såre hende! Jeg er ked af det!” svarede jeg med grødet stemme, og kunne virkelig mærke tårerne presse sig på. Men jeg ville ikke græde! Ikke nu! Jeg prøvede igen et gå men Bill holdte stadig fast i min arm.

”Nej Diana… jeg elsker dig!” sagde han. Det var for meget! Jeg kunne ikke længere holde tårerne tilbage, så de begyndte stille at løbe ad mine kinder. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Hvis jeg valgte Bill, ville jeg såre Katarina, og hun ville hade mig. Men hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg aldrig blive lykkelig. Der var kun en ting at gøre!

”Jeg elsker også dig Bill! Jeg kan bare ikke!” Jeg rev mig løs fra Bills greb og satte i løb. Væk fra festen. Væk fra Bill. Væk fra Sofie. Væk fra livet.
_____________________________________________________________________________

Håber I kunne lide den. Smid gerne en kommentar i gæstebogen, så bliver jeg glad (: 

 
Panel title

© 2017 fictions

Antal besøg: 164

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,45170783996582sekunder