Min Verden - Svigtet
"Svtigtet" er en færdig historie. Der vil ikke blive skrevet videre på den.
_______________________________________________________________________________


Svigtet                                                     


Jeg stod og kiggede ned i vandet. Månen var lige stået op bag bjergene. En tåre faldt fra min kind og skabte ringe i vandet. Der var mindst tyve meter ned til vandet fra den skrænt, jeg stod på. Jeg elskede ham. Det var det der gjorde så ondt. At elske nogen så højt.                                                                     


Vi gik på samme efterskole og faktisk boede vi lige ved siden af hinanden. Jeg boede på værelse med verdens største so. Hun havde hadet mig siden jeg første gang satte mine ben på skolen. Hun havde gjort alt hvad hun kunne for at vende mine veninder og venner mod mig med onde rygter. Det var da også lykkedes hende. Men hun havde ikke fået vendt min kæreste, før den aften.


Der var stor fest på skolen. Og alle fik for meget at drikke. Bare ikke mig. Jeg var syg og deltog derfor ikke. Tom havde siddet hos mig hele dagen, så jeg havde sagt at han skulle tage med til festen. Det gjorde han så. Jeg var gået på toilettet sent om aftenen da festen var godt i gang. Da jeg var færdig ville jeg også lige hente noget at drikke og en hovedpinepille. Da jeg kan tilbage hørte jeg nogle lyde inde fra værelset, jeg tænkte at det nok bare var Diana, der havde en eller anden fyr der var pisse fuld med på værelset, så jeg besluttede at jeg ville finde min kæreste, Tom, men da han var den eneste fyr jeg ikke kunne finde begyndte det ligesom at gå op for mig, hvem det var Diana havde på værelset, men jeg troede ikke rigtig på det endnu. Jeg listede tilbage til vores værelse og kunne høre at de sov, så jeg åbnede stille døren til værelset og kiggede ind. Jo, det var Diana der lå i sengen med en fyr. Men hvem kunne jeg ikke se. Så fik jeg øje på deres tøj. Og jeg fik et chok. I fyrens bukser hang en nøglering. En nøglering jeg havde givet væk til jul. En nøglering jeg havde givet til Tom. Min kæreste havde liget været mig UTRO. Jeg listede stille over i min seng, mens tårerne trillede ned af kinderne på mig. Jeg græd hele natten. Indtil jeg til sidst var så træt at jeg faldt i søvn.


Næste morgen stod jeg tidligt op og gik en tur. Da jeg kom tilbage var folk så småt begyndt at stå op. Jeg talte ikke med nogen hele dagen. Om aftenen kom Tom hen til mig og ville give mig et kys, men jeg vendte siden til så han ramte min kind. Han kiggede forvirret på mig, men gik så videre. Jeg kunne mærke tårerne komme op i øjnene på mig, så jeg vendte mig om og begyndte at løbe væk fra skole.


Jeg havde stået her før. Sidste gang var det Tom der var kommet og havde snakket mig fra det. Men denne gang stod jeg her for at springe. Uden venner og veninder, var jeg trist. Men uden Tom, ville jeg ikke leve. Jeg trådte et skridt nærmere kanten… nærmere døden.


"Skat det her går ikke.” Jeg kunne høre på den han sagde det at han smilede. Jeg vendte mig om så han kunne se hvor meget jeg græd. Hans smil stivnede da han så mig. Han veg fra mit blik og ente med at kigge ned i jorden

”Ej skat hold nu op.” Sagde han opgivende.

”Hvorfor skulle jeg?!”

”Du ved da godt det er os..”

”Os?! Hvad så med hende?!” Spurgte jeg vredt.

”Hør nu, jeg var fuld og vidste ikke hvad jeg gjorde. Jeg er hos dig nu. Er det ikke godt nok?” spurgte han bedene, men jeg var ligeglad.

”Nu..? Nu er bare for sent!” sagde jeg koldt. Han kiggede skrækslagen på mig, da jeg langsomt trådte baglæns. Han rakte hurtigt hånden frem mod mig.

”Tag den Katarina! Tag den forhelvede! Tag den før du falder!” han trådte hurtigt nærmere, men jeg veg bare længere væk.

”Hold dig væk! Jeg hader dig!!” jeg trådte hurtigt tilbage, da en sten under min fod skred. Jeg skreg.

”KATARINA!!” Skreg Tom. Han smed sig på jorden og greb min hånd. Han så mig dybt i øjnene, og sagde: 

”Du må ikke dø! Jeg elsker dig! Det har jeg altid gjort!” han trak mig stille op.

”Undskyld Katarina!” han kiggede mig i øjnene og lænede sig stille frem mod mig, vores læber rørte hinanden, men pludselig gled endnu en sten og jeg faldt! Tom kastede sig efter mig men greb mig ikke.

”TOM!! JEG ELSKER DIG!!” Skreg jeg! Det sidste jeg så var Tom ligge grædende ud over skrænten. Jeg fortrød alt det jeg havde sagt! Forbandede mig selv. Jeg ramte vandet. Mærkede livet. Mærkede det så hårdt at det forsvandt. Forsvandt for altid. 
_____________________________________________________________

Håber I kunne lide den. Smid gerne en kommentar i gæstebogen. Så bliver jeg glad (: 

 
Panel title

© 2017 fictions

Antal besøg: 163

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,65212893486023sekunder