Min Verden - Unavngivet

"Unavngivet" er ikke færdig, og jeg ligger nye kapitler ind efterhånden som jeg får skrevet. Den hedder "Unavngivet" fordi jeg ikke ved hvad den skal hedde, så hvis I har nogle forslag, så skriv det endelig smiley.gif Skrivningen står lidt stille for tiden, men så snart jeg får tid og lyst, skal jeg nok skrive videre.

VIGTIG!! Fordi "Unavngivet" ikke er færdig kan det godt være jeg får nye ideer og derfor bliver nød til at ændre nogle ting længere oppe i historien, så hvis der pludselig står noget der ikke giver mening, kan grunden meget nemt være den. Så kan i lige skrive hvad det er i gæstebogen, så skal jeg nok fortælle hvad jeg har lavet om. (:
_______________________________________________________________________________


Unavngivet


 

Kapitel 1 – Turneringen

 Jeg løb grinene over græsset med min bedste veninde lige i hælene. Hun løb med en flaske med vand i. Jeg havde lige gjort hende gennemblødt med min. Det havde været min måde at sige hej til hende på. Selvfølgelig efter hun havde fået VERDENS største kram.

 ”Du fanger mig aldrig Line!” Råbte jeg grinene. Til sidst blev jeg så udmattet af at grine og løbe, at jeg smed på græsset. Line smed sig lige ved siden af, selvfølgelig efter hun havde tømt hele indholdet ud over min HVIDE bluse. Heldigvis havde jeg en sort sports bh på indenunder. Ud af øjenkrogen så jeg at nogle af de andre var begyndt at kigge efter hvad der skete.

Vi var til en turnering i Birkerød squash klub. Vi havde spillet squash nu i ca. 5 år.  Og vi var begge rimelig syge. Line dog en del bedre end mig. Hun lå nr. 1 på ranglisten for piger under 19. Jeg lå nr. 4. Til trods for at vi begge lige var fyldt 17 og derfor lige rykket op i den række. Jeg boede i Hillerød, trænede i Birkerød da det lå tættest på, mens Line boede i Sønderborg. Derfor sås vi ikke så tit som vi gerne ville. Men vi havde været bedste veninder i de 5 år vi havde spillet.

 

Vi var begge høje, slanke, havde store bryster og mørke øjne.

Hun langt hår, der var farvet så det var lyst, med nogle brune og sorte striber. Hun havde to huller i hvert øre. Hendes ansigt var lidt aflangt, og havde en helt vildt pæn form. Hun havde også en super fed stil. Det der var på mode, men sat sammen, så det blev helt unikt og kun hendes. Hun var vildt smuk, på sin hele måde. Jeg elskede Line over alt på jorden! For hendes personlighed var endnu smukkere end hendes udseende. Hun var sød, dejlig, altid positiv, ufattelig lalleglad (ligesom mig), hun vidste præcis hvad hun skulle sige, når jeg var ked af det, hvornår hun skulle få mig til at grine, og hvornår hun bare skulle snakke med mig. Hun støttede mig altid, uanset mine valg, også selvom hun ikke var enig. Så snakkede hun med mig om det, men hun støttede mig i det, jeg endte med at vælge, uanset sin egen mening. Hvis jeg var ked af det, kunne jeg altid ringe til hende. Det vidste jeg. Og det samme omvendt. Hvis en af os skulle til fest ringede vi altid og snakkede i timevis om hvad man skulle tage på. Det var vildt skægt! Line havde helt vildt meget selvtillid, så hver gang vi var sammen, brugte hun alt for meget, ifølge mig, på at forsøge at give mig selvværd. Jeg havde nemlig masser af selvtillid. Line var faktisk den eneste der vidste hvor lavt mit selvværd var. Jeg viste det nemlig ikke. Til gengæld var jeg EKSTREMT genert, og det vidste alle. Jeg rødmede over ingenting, og var altid nervøs over at møde nye mennesker. Det vidste Line også ALT om!

 

Jeg havde mørkt hår der gik til midten på ryggen, med nogle få lidt lysere striber, klippet i etager med skråt pandehår. Jeg havde også 2 huller i det ene øre og 3 i det andet. Mit ansigt var lidt mere rundt end Lines. Min stil var vidst rimelig normal, men jeg tilføjede normalt et eller andet rimelig unikt. Bare en halskæde eller noget. Mest for at signalere, at jeg ikke bare var en eller anden klon. Jeg havde været rimelig tyk i en periode, men i ferien havde jeg trænet vildt meget og tabt mig, hvilket også havde styrket min selvtillid, og jeg var blevet mere åben.

Vi havde begge en ankelkæde fra Caribien, som Line havde købt for nogle år siden, da hun var på ferie. Den gik vi altid med. Vi havde også begge haft bøjle på, så vi havde pæne og lige tænder.

Nu lå vi så ved siden af hinanden, begge gennemblødte, og tørrede i solen. Jeg elskede sommer. Det var i starten af juli og i midten af sommeren så solen var helt fantastisk!

Vi var til en special-turnerung i Birkerød. Det specielle ved den var at den varede fra mandag til fredag aften/nat. I stedet for fredag til søndag. Der var slet ingen der spillede om tirsdagen. Der var en masse kurser som dommer-kursus og den slags. Så kunne man spille for sjov, og om aftenen blev der holdt en mini-double-turnering. Men den behøvede man ikke være med til. Det var kun hvis man gad. Og så fredag aften blev der holdt galla fest. Drengene skulle være i smoking og pigerne i kjoler. Efter festen kunne man selv bestemme om man ville blive og sove, eller tage hjem. Det var vildt fedt. Den lå i starten af ferien og jeg havde set frem til den hele året. Turneringerne var bare noget af det bedste jeg vidste. Alle min bedste venner samlet ét sted. Jeg skulle godt nok ikke spille den her gang, da jeg havde en skade i mit venstre knæ, men jeg kom altid alligevel, både for at heppe på Line, men også for at møde alle mine venner. Desuden var mine forældre og min lillesøster ude og rejse de første 3 uger af ferien, så jeg boede alene derhjemme. Min moster kom dog forbi en gang i mellem med mad og gjorde lidt rent. 

 

”Katarina?” spurgte hun efter vi havde ligget og pustet lidt.  Jeg vendte mig om og kiggede på hende.

”Jah?”

”Ved du godt jeg HADER DIG!” Det sidste sagde hun meget højt, men med ironi i stemmen, så jeg grinte bare, og så lå vi begge flade af grin. Helt våde og tørrede i solen.

”Men jeg elsker da også dig min skat!” Grinede jeg, og så grinede hun også endnu mere.

 

Jeg ved ikke hvor længe vi lå der, men til sidst besluttede vi at gå ind og se om der var kommet andre.

 

Kapitel 2 – Tom

 Der var kommet mange! Rigtig mange. Hele klubben var fyldt, så man næsten ikke engang kunne komme ind. Jeg tog Lines hånd for ikke lige pludselig at blive væk i mængden. Der var godt nok mange mennesker. Tror det var første gang der var så mange mennesker. Pludselig fik Line julelys i øjnene. Jeg opdagede hvem hun havde fået øje på. Det var hendes kæreste. Jens. Jeg havde faktisk aldrig før set ham i virkeligheden. Kun på de billeder Line havde vist mig. Han boede i Køge, sammen med sine to bedste venner, og Line havde glædet sig som en sindssyg til at se ham igen. De havde været sammen i snart 2 år, og jeg må indrømme jeg havde været ret jaloux.

Ét fordi hun snart ikke snakkede om andet, men også på deres forhold. Selvfølgelig var jeg utrolig glad på hendes vegne, og det meste af tiden kunne jeg også styre min jalousi, men nogle gange gjorde det mig bare så ked. Men det gjorde ikke noget så længe hun var glad. Og det var hun. Hun havde fået et helt fantastisk glimt i øjet siden hun mødte ham. Det var fascinerende at se. De var begge jomfruer dengang de havde mødtes, og ja. Lad os bare sige at det var de i hvert fald ikke længere. De havde også aftalt at de skulle hjem til Jens om lørdagen, når turneringen sluttede, og så skulle hun være hos ham det meste af ferien.

 

Line kiggede et kort øjeblik på mig, gav min hånd et klem og løb derefter lige i armene på Jens. Han tog strålende imod hende, løftede hende lidt op, og kyssede hende. Jeg stod og betragtede dem smilende. Da de var færdige med at kysse, vendte Line sig om og vinkede mig derhen. Jeg smilede usikkert da jeg tog mig sammen og gik hen for at sige hej til min bedste venindes kæreste.

Jens stod med armen rundt om hende. Jeg gik usikkert derover og prøvede at smile uden at rødme alt for meget.

”Jens det er så min bedste veninde Katarina.” sagde Line så og sendte mig et smil, der sagde at hun var ved at flække af grin.

”Hej Katarina, det var sgu da dig der ville have Line til at droppe mig var det ikke?” Spurgte Jens så. WHAT?! Det havde hun jo lovet ikke at sige! Jeg sendte Line mit bedste dræberblik, men hun flækkede bare sammen af grin. Jeg synes overhovedet ikke det var skægt. Jeg havde kun gjort det for at beskytte hende. Da Line i starten havde noget kørende med Jens, havde der været en masse problemer, og jeg havde, for hendes egen skyld, sagt jeg synes hun skulle droppe ham, for ikke at blive mere såret. Det havde jeg så taget tilbage, da jeg senere fandt ud af at han elskede hende, og hun ham. Jeg smilede usikkert til Jens og han grinede også nu.

”Hmm jah, det så mig. Hende den onde veninde..” svarede jeg usikkert, men trak også lidt på smile-båndet da det jo var meget sjovt et eller andet sted.

 

Der! Der så jeg ham første gang! Han var høj, brun håret med lange dreadlocks, der var samlet i en hestehale i en cap, smilende, han havde hængerøvs bukser og en stor sort T-shirt på. Han havde høje kindben, med et smalt ansigt. Han havde en piercing i venstre mundvig, og han var SYGT lækker! Jens vinkede til ham, og han kom over mod os. Mit hjerte bankede hurtigere for vært skridt han tog. 

 

”Det her er så MIN bedste ven Tom. Han havde tid til at komme og kigge, da jeg jo er seedet 1 i år.” smilede Jens. Tom smilede et vildt sødt skævt smil, der fik mine ben til at føles som gelé. Line havde før fortalt mig om ham. Han var næsten lige blevet 19, og kunne derfor ikke være med til junior turneringerne, da de kun gik til Under 19. Han var vildt god til squash og lå vidst nr. 3 i Danmark hos herrerne. Han var også på landsholdet og alt muligt. Han havde aldrig været med til junior turneringerne, da han spillede mange senior kampe, og havde derfor ikke så meget tid. Oprindeligt var han tysker, men han var flyttet til Danmark som lille og snakkede flydende dansk.

”Hej Tom. Det fedt at du gad komme og kigge. Jeg troede du havde travlt med dit band?” Smilede Line og Tom gik hen og gav hende et kram.

”Njaa. Bill er ved at skrive en masse nye tekster og har ikke rigtig brug for mig for øjeblikket. Så savnede jeg sådan dig Line.” Svarede han. Det sidste sagde han sådan ret ironisk, men stadig uden at det var ondt ment.

”Selvfølgelig. Jeg er også meget uundværlig. Haha! Tom, det her er min bedste veninde Katarina. Hende jeg fortalte dig om. Jeg, der havde stået bag ved Line i håb om ikke at blive set, blev nu skubbet frem, og jeg sendte Line et dræberblik, mens jeg rødmede.

”Hej. Jeg er Tom.” Smilede han og gav mig hånden.

”Hej!” Smilede jeg lidt usikkert, men tog mig så sammen og klemte hans hånd.

”Det kan ikke være hende du fortalte mig om…” sagde Tom og kiggede på Line inden han fuldendte sin sætning.

”Hende her er meget smukkere.” sagde han så, blinkede og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg lagde mærke til at han havde brune, dybe øjne. Bagefter smilede han sit helt fantastiske skæve smil. Han var bare SÅ sød! Jeg rødmede og måtte kigge væk. Line stod ved siden og smilede af os.

”Øh.. Tak..” Mumlede jeg til sidst og slap derefter hans hånd. Han smilede. Fra det øjeblik var jeg solgt! Tom sagde at han lige ville sige hej til de andre han kendte og så var han væk.

 

Kapitel 3 – Forelsket?

Jeg kiggede op mod den mand der stod på en stol og bød os velkommen og fortalte regler, og bla bla bla. Jeg hørte ikke efter. Det eneste jeg kunne tænkte på var Toms skæve smil og hans søde ord. Line stod ved siden af mig. Jeg vidste, hun vidste, hvad jeg tænkte på. Hun havde lidt efter jeg havde hilst på Tom, trukket mig til siden og spurgt hvad jeg så syntes om ham. Jeg havde ikke kunnet lyve, og havde med det samme plapret ud om hvor fantastisk en veninde hun var at have præsenteret mig for ham. Hun havde bare smilet af mig. Bagefter var vi gået ud i forhallen, hvor ham der bød os velkommen var gået i gang. Der kom mennesker fra alle hjørner og sagde hej til os. Også min bedste ven Casper var kommet. Jeg blev rigtig glad for at se ham og gav ham et helt vildt stort kram. Han var også 17 år, og vi havde været venner i flere år. Jeg havde aldrig haft følelser for ham, men han havde vidst haft i starten. Han påstod dog, at han ikke havde det mere. Jeg vidste nu ikke, om jeg troede på ham

 

Han smilede over hele hovedet og trykkede mig ekstra langt ind til sig. Det var lidt underligt, for det plejede han ikke, men det gjorde ikke noget da jeg havde savnet ham rigtig meget. Grønbek, Emil, Holle, Caroline, Sofie, Christian og en masse andre af mine venner kom også hen, krammede mig og sagde hej.

 

Der var rigtig mange meldt til den her turnering, så der var hele 5 andre i Lines pulje, hvilket i alt blev til 6 kampe for hende. Hvis hun vandt sin pulje, skulle hun spille kvartfinale med en af de andre vindere i de 3 andre puljer. Hun havde trænet hele året og håbede virkelig på at komme i finalen den her gang. Hun skulle spille sin første kamp allerede kl. 19.45, så jeg besluttede at finde Line (der pludselig var forsvundet) og fortælle hende det, så hun kunne klæde om.

 

Jeg fandt hende sammen med Jens og Tom. De sad og snakkede. Tom kiggede op og smilede straks, da jeg kom ind i rummet. Jeg fortalte, hvad tid hun skulle spille, og spurgte bagefter om ikke Line ville med ud og klæde om. Hun kiggede sukkende på Jens, kyssede ham kort på kinden og rejste sig bagefter og gik med.

”Oh my god!” Sagde Line da vi kom ud i omklædningsrummet.

”Hvad nu?” Spurgte jeg hende, og satte mig på bænken ved siden af hendes taske.

”Jens er bare SÅÅÅ dejlig!” Hun kiggede længselsfuldt ud i luften, og jeg smilede af hende. Jeg havde aldrig oplevet nogen så langt væk i en fyr før. Det var nu meget sødt.

”Hvor er du bare sød skat.” Jeg smilede til hende, og hun sendte et lumsk smil tilbage. Åh nej! Nu kom det.

”Kataa?”

”Neej Line! Hva’ nu?”

”Ved du hvad?” hun grinede dumt og jeg blev faktisk lidt nysgerrig.

”Hvad nu?!” Jeg sagde det lidt irriteret, og hun kiggede fornærmet på mig.

”Nå! Så kan jeg bare lade være med at fortælle dig det. Det var ellers om Tom..” Hun sendte mig et drilsk smil, og så at jeg rødmede. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg hørte hans navn.

”Tom?” Spurgte jeg mere interesseret.

”Ja. Men hvis ikke du vil hører det kan det da være lige meget.” Sagde hun og grinede, da hun vidste at hun havde min opmærksomhed nu.

”NEEJ skat! Sig det nu!!” Sagde jeg og prikkede til hende.

”Haha okay! Jeg ved sgu ikke lige, hvad den dreng tænker på, men han snakker KONSTANT om dig! Og Jens sagde, at ude i omklædningen havde han spurgt, om du var single om sådan.” Sagde hun, som om det var det mest naturlige at sige. Mit ansigt lyste helt op.

”Virkelig?”

”Ja. Hvorfor skulle jeg ellers sige det?” Sagde hun og kiggede ligegyldigt på mig, men hun kunne alligevel ikke holde masken, da hun så hvordan mit ansigt begyndte at lyse op. Jeg blev virkelig glad! Min puls dunkede i årerne og jeg begyndte at hyperventilere. Jeg havde lyst til at skrige.

”Weeee!” Råbte jeg glad og hoppede op. Jeg løb hen og krammede hende, og gav hende et smækkys på kinden. Hun grinede og tyssede på mig, men jeg kunne slet ikke falde ned. Jeg var så lykkelig.

 

Kapitel 4 – Besværlig bedste ven

 Line klædte om og satte hår, mens jeg forsøgte at falde en smule ned. Da hun var færdig, gik vi ud for at kigge på nogle kampe, og Line skulle også snart til at varme op.

På vej derud mødte vi min ekskæreste Mads, der kom hen og sagde hej, hvilket undrede mig meget, da han havde ignoreret mig lige siden han slog op med mig for et år siden, han løj konstant for mig, og han var altid vildt barnlig, på en dårlig måde. Han tog ingenting seriøst, og jeg havde følt at han brugte mig, fordi han altid over kyssede mig overdrevet i offentligheden, men når vi kun var os, var jeg som luft for ham. Alligevel havde jeg altid troet jeg elskede ham og tilgivet ham lige meget hvor ond han var overfor mig. Derfor havde det ødelagt mig helt da han slog op. Det havde taget mig omkring 6 måneder at komme over ham. Jeg var tæt på at begå selvmord, og jeg havde nok gjort det, hvis ikke det var fordi jeg havde haft Line. Det var hende der til sidst havde fået mig til at indse, hvor barnlig og ond han havde været, og at jeg var meget bedre tjent uden ham. Jeg fik en klump i halsen, og min mave trak sag sammen. Line så hvor bleg jeg blev, og hun gav min hånd et klem. Vi mødte Tom og Jens på gangen, og den ubehagelige fornemmelse forsvandt med det samme, da Tom smilede til mig. Vi fulgtes med dem hen til banerne.

 

Kampen vandt hun selvfølgelig 3-0 helt uden besvær. Jens havde også vundet sin. Da de havde dømt kampene efter, gik vi sammen op for at spise. Jeg tog noget salat, da jeg ikke var særlig sulten, hvilket jeg aldrig er til turneringer, men jeg havde ikke lyst til at ligne sådan en ting der sultede mig selv. Og hvis bare jeg spiste, langsomt lagde folk omkring mig normalt ikke mærke til, at jeg ikke spiste så meget. Da vi var færdige med at spise, kiggede vi på kampe. Jeg snakkede en masse med Tom, mens Line lallede rundt sammen med Jens. Mads og Casper havde opført sig underligt hele aftenen. De var om mig som fluer om en lort, men hver gang jeg snakkede med Tom stod de med korslagte arme og så sure ud.

 

Da der ikke var flere vi kendte godt, der skulle spille, gik vi i bad. Jeg lagde mit tøj frem på bænken, og gik ind i badet. Jeg ville gøre lidt ekstra ud af mig selv, så jeg havde taget et par sorte leggins og en lang turkis bluse på. Det var nyt tøj, og jeg må indrømme at det sad virkelig godt på mig. Blusen var ret stor, men den faldt flot på min høje, slanke krop. Alle var ude og enten spille, spise eller se på kampe, så Line og jeg havde hele omklædningsrummet for os selv. Jeg besluttede, at spørge Line om hun vidste hvorfor Casper havde været så underlig.

”Line?” Spurgte jeg.

”Jah?”

”Har du lagt mærke til at Casper har været vildt underlig overfor mig i dag?”

”Hvad mener du?”

”Altså han render mig konstant i røven, og hver gang jeg snakker med Tom står han med korslagte arme og ser sur ud. Mads er også sådan.” Forklarede jeg. Line kiggede først undrende på mig og grinede så.

”Ej skat er du virkelig så blind?” Spurgte hun, da hun var færdig med at grine. Jeg kiggede spørgende på hende.

”Øh. Forklar?”

”Ej Katarina. Casper er totalt vild med dig, og Mads ærgrer sig over at han slog op.” Sagde hun så. Line havde altid været god til at læse folk, så jeg var ikke i tvivl da hun sagde det.

”Seriøst? Tror du det? Casper siger ellers, at han ikke har følelser for mig mere.” Spurgte jeg, uden at tænke over det.

”Ej helt ærligt Katarina?! Casper har altid været forelsket i dig, og med hensyn til Mads, skal lige lave sådan en ”før/efter”?” Hun rodede lidt i sin taske, fandt to billeder og holdt den op ved siden af hinanden. Det ene var fra før ferien, det andet var fra efter. Hmm. Hun havde ret. Jeg havde ændret mig meget. Og alle mine venner, havde faktisk kommenteret at jeg havde tabt mig, og virkelig så godt ud. Jeg smilede lidt, men mit smil stivnede da sandheden pludselig gik op for mig. Min bedste ven var vild med mig og jeg risikerede at miste ham! Jeg tænkte længe over hvad jeg skulle gøre. Jeg besluttede til sidst, at jeg ville vente og se om Casper overhovedet gjorde noget ved, at han var vild med mig eller ej. Ellers måtte jeg snakke med ham og forklare ham, at jeg altså overhovedet ikke havde den slags følelser for ham, og så håbe på at han forstod.

Da vi var færdige i badet, tog vi tøj på, mens vi snakkede om Tom og Jens. Vi var begge to helt oppe og køre. Vi lagde make-up, og gik derefter ud til de andre. Jeg havde gjort mig endnu mere umage end jeg plejede, da jeg gerne ville se godt ud, når nu Tom var her.

 

Da vi kom fra omklædningsrummet, gik vi ind i tennishallen, hvor vi skulle sove, for at finde Jens og Tom. Jens nærmest sprang op da han så Line. Han løb hen og løftede hende op. Holdt hende fast ind til sig og kyssede hende inden han satte hende ned igen.

”Ej skat, så længe må du aldrig blive væk fra mig igen. Jeg troede du var blevet kidnappet.” Sagde Jens og grinede så.

”Det må du undskylde. Det var altså Katarina der var 100 år om at blive færdig.” Grinede hun.

”Hnf! Tsk altså! Jeg ligner ide mindste ikke noget der lige er stået op.” Sagde jeg med min mest fornærmede og bicthede stemme. Derefter flækkede vi alle sammen af grin. Jeg lagde mærke til at Tom ikke var her, hvilket gjorde mig lidt trist da jeg havde gjort lidt ekstra ud af mig selv, for hans skyld. Jens kiggede uforstående på mig og jeg så Line mime Toms navn til ham. Derefter smilede han.

”Tom er lige på toilettet. Han kommer om lidt.” Jeg rødmede da det ikke var meningen det skulle være så tydeligt.


Kapitel 5 – Aftensnak

Line og jeg besluttede at puste vores luftmadras op, og lige da vi var færdige, gik døren til hallen op, og Tom kom ind. Han fik øje på mig og stoppede op. Han så beundrende på mig og jeg kiggede væk, så han ikke så at jeg rødmede. Ud af øjenkrogen så jeg Casper se længselsfuldt efter mig. Derefter så han surt over mod Tom. Jeg fik ikke mere tid til at tænke på Casper, for Tom begyndte at gå hen til os. Jeg kiggede op og smilede. Han gengældte mit smil. Han kom nærmere og mit hjerte bankede af sted. Jeg var over lykkelig. Han stoppede lige foran mig.

”Wow Katarina. Du øh.. Du ser godt ud.” Han kløede sig i nakken og jeg kunne ikke lade være med at smile ad ham. Hvor var han bare kær. Jeg rødmede lidt men smilede så. Jeg tog hans hånd og gav den et klem. Han tog min anden hånd og kiggede mig dybt i øjnene. GOD hvor jeg dog allerede elskede hans øjne! De var så fyldte, af lykke og sorg på samme tid. Jeg følte at jeg kendte alt for lidt til Tom, og jeg kunne slet ikke få nok. Hans fingre var lange og tynde. Han spillede garanteret guitar. Jeg sagde til mig selv, at jeg blev nød til at spørge om det senere.

”Hallo?! Kunne i to turtelduer monstro overveje at hjælpe mig lidt her?” Lines stemme havde slået mig ud af mine tanker. Vi rødmede begge lidt, slap hinandens hænder, og hjalp så Line med madrassen. Jeg kiggede efter Casper, men kunne ikke længere se ham.

 

Det var sent før vi begyndte at gå i seng. Kl. var omkring halv 2, da Line og jeg gik ud i omklædningsrummet for at skifte til nattøj, og fjerne make-up. Line blev færdig før mig så jeg sagde hun bare kunne gå ind til Jens. Jeg gjorde mig helt færdig, pakkede mine ting ned i min taske, og gik ud af rummet. Jeg havde en smule ondt i hovedet, så jeg ville lige trække noget frisk luft. Da jeg kom udenfor satte jeg mig på en trappe. Jeg kiggede op og opdagede hvor stjerneklart det var.

Pludselig hørte jeg skridt og kiggede forskrækket hen mod der, hvor jeg mente skridtende kom fra. Det var Tom. Mit hjerte faldt til ro, og jeg tog en dyb indånding.

”Hej Tom.” Smilede jeg til ham. Han gengældte mit smil.

”Må jeg sidde her?” Spurgte han forsigtigt.

”Selvfølgelig.” Han satte sig. Jeg kunne mærke varmen fra hans krop og jeg ledte desperat i min hjerne efter noget at spørge ham om. Jeg kiggede på hans hænder.

”Spiller du guitar?” spurgte jeg til sidst. Jeg ramte åbenbart plet. Han nærmest lyste op.

”Ja! Har Line fortalt dig det?”

”Næh. Men dine fingre…” Jeg lod min finger strejfe hans. Han kiggede op. Så tog jeg mig sammen.

”De er meget lange og tynde. Det har folk der spiller guitar ofte.” Han kiggede imponeret på mig. Så smilede han.

”Jeg spiller i et band, sammen med min tvillingebror og 2 af vores venner.”

”Fedt. Du må spille noget for mig en gang. Jeg synes guitar spil er vildt fascinerende. ”

”Mener du det? Så skulle du høre Bill synge. Det er fascinerende. Han er et helt andet sted når han synger. Ikke engang jeg kender ham rigtigt når han er der.”

”Jeg har altid syntes at tvillinger var ret vildt. Er i ikke ret tætte?”

”Han er min bedste ven. Han betyder alt for mig. Jeg kan slet ikke forestille mig at leve uden ham. Det er sjældent vi er langt væk fra hinanden, i længere tid. Når han er nede kan jeg ligesom mærke det. Eller hvis der er noget galt, som f.eks. hvis han er i fare. Engang havde han rodet sig ud i noget lort for at beskytte sin kæreste. Hun var blevet voldtaget. Så endte han med at få tæsk. Jeg havde hele dagen haft på fornemmelsen at der var noget galt. Da han så ikke tog sin mobil, da jeg ringede til ham, fortalte jeg det til vores forældre. Vi ringede til ham hele aftenen. Alle vores fælles venner. Ingen havde set skyggen af ham. Så opsøgte jeg hans kæreste, hun fortalte at han havde sagt, han ville smadre den der havde voldtaget hende. Alle vidste hvem der havde gjort det, så vi gik til politiet. Så fandt vi Bill hjemme hos ham. Han var gennembanket og døende. Havde vi ikke fundet ham…” Toms stemme knækkede. Jeg sad med åben mund. Jeg var helt grebet af historien. Men jeg tog mig til sidst sammen og lagde en hånd på hans arm, for at berolige ham.

”Men i fandt ham. Takket været dig.” Tom kiggede op. Hans øjne var blanke. De skinnede.

”Katarina. Det jeg lige fortalte dig, har jeg ikke engang fortalt til Jens.” Hans stemme var alvorlig, men også på en måde glad. Jeg blev smigret og glad. Jeg smilede. Han tog min hånd. Han kørte forsigtigt sin tommelfinger over min håndflade.

 

Vi sad længe i tavshed og bare kiggede på hinanden. Til sidst brød jeg tavsheden.

”Fortæl noget mere om dig selv og din familie.” Bad jeg. Han smilede.

”Vil du virkelig høre om min familie?” Spurgte han. Jeg tænkte lidt.

”Egentlig… Er jeg ligeglad med hvad du fortæller om. Vil bare gerne høre dig snakke..” Indrømmede jeg og kiggede væk, så han ikke så, at jeg rødmede. Han smilede, og begyndte så at tale.

”Hmm. Jeg har fødselsdag d. 1. september. Der bliver jeg 20 år. Jeg bor i et stort hus i her på sjælland, sammen med Bill. Bill arbejder som kosmetolog, og jeg i en børnehave. Det giver os penge til husleje og mad. Ellers bruger vi tid på vores musik, og jeg spiller squash for sjov. Ellers er jeg bare sammen med mine venner og slapper af. Min mor og stedfar bor også her på sjælland. Min mor arbejder på et galleri, og Gordon er musiker.”

”Er dine forældre skilt?” spurgte jeg.

”Nej. Min far skred fra os da Bill og jeg var små. Vi hører aldrig fra ham.” Han kiggede op på mig og hans mørke øjne skinnede endnu mere end før.

”Hmm. Det er jeg ked af at høre. Hva’ sys du om din stedfar?”

”Gordon er sej nok. Selvom jeg nogle gange ville ønske jeg kendte min far.”

”Den følelse kender jeg godt. Som om en del af dig er blevet taget fra dig, og du aldrig kommer til at lære den at kende.”

”Nemlig! Er dine forældre skilt?” Spurgte han. Shit! Jeg hadede når folk spurgte om det. På en måde havde jeg lyst til at bede ham passe sig selv, men på den anden side følte jeg trang til at fortælle ham hele historien.

”Hmm. Okay. Nej, det er de ikke. Eller jo på en måde. Min mor døde da jeg blev født.” Jeg holdte en pause. Det næste jeg skulle sige ville bliver svært. Tom sad tålmodigt og lod mig selv fortælle i mit tempo. Han tog min hånd, og gav den et klem. Pludselig følte jeg mig 1000 gange trykkere.

”Hun døde under fødslen. Jeg var en uge om at blive født. Til sidst gav hun op og lægerne måtte tage mig ud med kejsersnit. Egentlig var jeg også død, men de fik mig genoplivet..” Jeg kiggede op på Tom med blanke øjne.  Han kiggede alvorligt på mig.

”Det var ikke din skyld Katarina!” Sagde han bestemt, som om han kunne læse mine tanker.

”Tom jeg… Jeg tog min mors liv..” Sagde jeg fortvivlet. En tåre trillede ned over min kind. Han tog hånden op til min kind, og tørrede den blidt væk.

”Du tog ikke hendes liv..” Han kiggede mig dybt i øjnene, og lænede sig langsomt længere frem mod mig. Da han var få centimeter fra mig sluttede han sætningen:

”Hun gav dig det.” Og så kyssede han mig. Først strejfede hans læber kort mine. Jeg lukkede øjnene. Så trykkede han blidt sine læber helt tæt på. Jeg åbnede munden lidt, og gengældte kysset. Hans piercing var kold men det kildede bare sjovt og gjorde kysset endnu mere specielt. Det var det bedste kys, jeg nogensinde havde fået. Og efter hvad der føltes som alt for kort tid, trak han sig væk. Han kiggede blidt på mig og smilede sit skæve smil. Jeg kiggede ham dybt i øjnene og fik en følelse af at jeg kendte ham, som var han en anden del af mig selv. Det var underligt. Jeg havde ikke engang kendt ham i 24 timer, og nu kyssede jeg ham allerede. Men jeg følte ikke engang at det var gået for stærkt. Jeg havde altid haft det sådan før.

”Det har jeg haft lyst til hele dagen.” Indrømmede han, og kiggede ned. Jeg tog min hånd op til hans hals, og han kiggede op igen. Jeg nussede hans hår i nakken, lænede mig frem og kyssede ham igen. Pludselig ringede min mobil. Jeg trak mig væk af forskrækkelse.

”Undskyld mig.” Mumlede jeg og fiskede min mobil op af lommen.

”Hallo?” Svarede jeg.

”Katarina?!” Hvor fanden er du henne?! Jeg har ledt i hele centret efter dig! Jeg har skrevet mindst 20 sms’er!” Lines nervøse stemme bragte mig tilbage til virkeligheden.

”Undskyld Line. Jeg har det fint. Jeg sidder udenfor sammen med Tom. Gå bare i seng sammen med Jens. Vi kommer om lidt.” Sagde jeg hurtigt.

”Øh okay. Godnat så.”

”Godnat søde. Sov godt.”

”Tak.” Hun afbrød opkaldet, og jeg kiggede på min mobil. Shit… Hun havde ringet 5 gange, og jeg havde modtaget 24 beskeder. Jeg kiggede på klokken.

”Wow..” Klokken var halv 5. Vi havde siddet og snakket i 3 timer.

”Jah..” Svarede Tom som om han kunne læse mine tanker.

”Vi må nok hellere gå i seng..” Sagde jeg. Pludselig mærkede jeg også, hvor meget jeg egentlig frøs.

”Jah. Kom.” Han rejste sig, og rakte mig sin hånd. Jeg tog imod den, og vi gik sammen ind.

Alt lys var slukket da vi kom ind. Vi fandt hurtigt vores madras, og lagde os tæt ned under dynen, mens vi prøvede at få varmen. Jeg rystede af kulde, da jeg kun havde haft et par tynde silke nat bukser på og en strop bluse. Jeg lagde mig tæt ind til Tom. Han lagde sine muskuløse arme om mig, og varmede mig.

”Godnat Katarina.” Hviskede Tom.

”Godnat.” Hviskede jeg tilbage. Han kyssede mig på panden, og straks efter sov jeg. I Toms arme.


Kapitel 5 - Afsløret

Jeg vågnede med den dejligste følelse i maven. En følelse jeg ikke havde oplevet siden Mads. Jeg fiskede min mobil frem, og kiggede på uret. 8.47. Jeg havde sovet ca. 5 timer. Alligevel følte jeg mig så frisk, som havde jeg sovet hele livet. Jeg huskede alt fra i går, og kunne ikke vente med at fortælle det hele til Line. Jeg kravlede forsigtigt ud af Toms arme. Inden jeg rejste mig, kyssede jeg ham kort på kinden. Min sovende engel.

 

”Godmorgen.” Sagde hun grinende.

”Hva’ er der?” Spurgte jeg og smilede af hende.

”Du ligner en der har fået sex skat.” Grinede hun så endnu mere.

”Ej er det så tydeligt?!” Spurgte jeg forbavset. Hun kiggede forundret på mig.

”I var da ikke..? I havde da ikke..? Var i?” Jeg måtte lige tænke en ekstra gang over hvad det var hun spurgte mig om, før jeg flækkede sammen af grin. Jeg var jomfru, så jeg forstod egentlig godt hendes ansigtsudtryk. Hun kiggede mærkeligt på mig, og til sidst måtte jeg fortælle hende hele historien. Da jeg var færdig, hoppede hun næsten op.

”Weeee!” Råbte hun og hoppede op!

”Det lyder som om, en hvis person har fået sig en lille lover-boy!!” Grinede hun, og hoppede endnu mere rundt. Jeg rejste mig, og vi hoppede rundt sammen. Lige indtil døren gik op, og to andre piger fra squash kom ind. De kiggede meget underlig på os, så vi satte os ned på bænken og fnisede stille. Bagefter tog vi noget tøj på. Vi aftalte at vi om eftermiddagen ville tage til KBH og kigge på galla tøj. Og så også få os en rigtig bedste-veninde-hygge-dag. Jeg glædede mig allerede sygt meget. Da vi var færdige i omklædningen, var der andre der var begyndt at vågne. Line og jeg gik straks ind i tennishallen, hvor Tom stadig sov, mens Jens var ved at vågne. Line gik hen og kyssede ham godmorgen, mens jeg var lidt i tvivl og hvad der skulle ske mellem Tom og mig. Jeg stod lidt og kiggede på ham, mens han sov, da jeg hørte en stemme kalde på mig.

”Katarina? Kan vi lige snakke sammen?” Jeg vendte mig om og kiggede på Grønbek, der stod lige bag mig. Vi havde spillet squash sammen længe, og han kendte mig ret godt. Jeg gik med ham udenfor, og han kiggede ret vredt på mig nu.

”Jah?” Jeg smilede til ham, men han smilede overhovedet ikke.

”Hvor var du i går?” Spurgte han som om han egentlig godt kendte svaret.

”Hvad mener du?”

”Hvor var du i går aftes? Efter alle var gået i seng? Jeg så Line komme ind, men du kom aldrig.”

”Øh. Hun blev færdig før mig, så da jeg var færdig, skulle jeg lige have noget luft.”

”I 3 timer?! Gennem Toms mund?!” Hans vrede tonefald overraskede mig. Jeg blev vred, da det gik op for mig at han havde holdt øje med mig.

”Hvor ved du det fra?! Og hvad kommer det egentlig dig ved?!” Spurgte jeg vredt.

”Thomas og Dissing så jer. De bad mig tale med dig, da Casper er helt smadret.” Han kiggede bebrejdende på mig.  Jeg slog blikket ned. På en måde skammede jeg mig over, at jeg ikke først havde snakket med Casper, inden jeg gik videre med Tom, men jeg havde jo ikke planlagt, at kysse med ham i går. Samtidig blev jeg sur over, at Grønbek nu skød al skylden over på mig. Som om det var min skyld, at Casper var forelsket i mig, og jeg ikke var i ham.

”Du siger det som om det hele er min skyld. Jeg kan sgu da ikke gøre for at jeg ikke har følelser for ham..” Sagde jeg stille. Jeg mærkede tårerne presse sig på, men jeg ville ikke græde. Jeg sank en gang, og tog mig så sammen.

”Og at jeg har for Tom.” Sluttede jeg så sætningen. Jeg kiggede op på ham.

”Du har kendt ham i ikke engang 24 timer, og du påstår allerede du har følelser for ham?!” Hans spørgsmål sårede mig. Jeg havde faktisk troet, at han af alle ville havde forstået min forelskelse. Han havde været forelsket i Line siden han så hende første gang. Jeg havde som den eneste dengang været der for ham, og trøstet ham. Jeg havde på en forstående og venlig måde, forklaret ham at det aldrig ville blive til noget mellem ham og Line, da hun jo havde følelser for Jens. Og da han så senere fik en kæreste, havde jeg været lykkelig på hans vegne. Han havde også været der for mig, dengang med Mads, og vidste at jeg havde været bange for at falde for nogen det sidste halve år, af frygt for at blive såret. Nu havde jeg endelig mødt en der gjorde mig glad, og så kunne han ikke være glad på mine vegne. Jeg blev såret og vred på samme tid. En tåre trillede ned over min kind, og jeg tørrede den irriteret væk.

”Jonas helt ærligt?! Jeg havde faktisk troet at DU ville forstå det. Jeg elsker Casper. Men han er min bedste ven. Tom har jeg følelser for. Kan du ikke forstå det?! Jeg skal nok snakke med Casper, og jeg vil gerne forblive venner med ham, men ikke hvis han ikke kan forstå, at der ikke komme til at være andet end venskab mellem os.” Jeg kiggede vredt på ham. Han så meget forvirret ud. Men så kiggede han undskyldende på mig. Jeg ville ikke høre hans undskyldning. I stedet snurrede jeg rundt på hælene og begav mig indenfor. Jeg hørte ham råbe efter mig, men jeg fortsatte indtil jeg kom ind på toilettet. Jeg tog nogle dybe indåndinger indtil min vrede var faldet, og jeg ikke længere havde behov for at græde. Så gik jeg ud for at finde Line.

 

På gangen mødte jeg Holle. Jeg smilede til ham, men han kiggede også bare bebrejdende på mig. Det gjorde alle Caspers venner faktisk. Selv dem der havde været venner med mig, før de blev venner med ham. Underligt nok kunne jeg slet ikke finde Casper selv. Jeg gik ind i tennishallen for at finde Line. Da jeg fandt hende, spurgte jeg om vi ikke skulle tage af sted nu. Det ville hun gerne, så vi fandt vores ledere, der sagde vi godt kunne tage af sted, men vi skulle være tilbage kl. 16, da dommer-kurset startede der.

 

Kapitel 6 – Veninde shopping

Vi tog toget derind. Jeg sad bare og kiggede ud af vinduet. Jeg tænkte på, om jeg ville miste alle mine venner. Line tog min hånd og gav den et klem, da hun kunne mærke på mig at jeg var trist. Hun kendte mig heldigvis godt nok til at vide, at jeg selv ville komme til hende, når jeg ville fortælle hvad der var galt. Da vi kom ind til København, blev mit humør heldigvis bedre af alle de kjoler. Vi kiggede på kjoler hele formiddagen. Vi snakkede om alt muligt og havde det virkelig hyggeligt. Det tog os lang tid at finde det perfekte tøj, men jeg endte med at vælge en sort tyndstroppet kort kjole. Den blev bundet i kryds på ryggen. Så fandt jeg nogle guld stiletter, der skulle bindes op omkring anklen. Det så vildt godt ud.

Line havde fundet en rigtig flot, lang rød kjole, der sad som var den støbt til hende. Den sad tæt de helt rigtige steder, og så gav den hende de pæneste former. Så havde hun fundet nogle sorte stiletter, og de så vildt godt ud sammen med kjolen. Mens vi sad og spiste kom jeg til at tænke på hvordan Tom mon ville se ud i smoking. Jeg smilede lidt af mig selv, og rystede på hovedet.

”Hvad smiler du af?” Grinede Line.

”Jeg kom bare til at tænke på noget.” Smilede jeg.

”Hvad?”

”Hvordan tror du Tom og Jens kommer til at se ud i smoking?” Grinede jeg. Hun overvejede spørgsmålet lidt og udbrød så:

”Alt for lækre!” Grinede hun og så hel drømmende ud. Jeg grinede af hende, og vi spiste videre.

 

Da Line og jeg igen sad i toget, kunne jeg mærke sommerfuglene i maven. Jeg skulle snart se Tom igen. Jeg glædede mig. Jeg sad og smilede hele turen. Line grinede hver gang, hun kiggede på mig. Jeg havde ikke følt på sammen måde siden jeg var sammen med Mads. Og det var på en anden måde. Jeg følte altid jeg skulle gøre mig fortjent til Mads. Bare ved at kigge Tom i øjnene følte jeg, at jeg kunne være mig selv. Da vi nåede Birkerød st. var sommerfuglene lige ved at gå amok, og da vi stod af bussen ude foran klubben, kunne jeg næsten ikke trække vejret. Jeg tog Lines hånd og vi gik sammen derhen. Jeg kiggede på mit ur. Klokken var 15.54 så vi havde lige præcis 6 minutter inden kurset startede. Vi skyndte os ind, lagde alle vores poser med tøj og sko i omklædningsrummet i vores tasker, og skyndte os så hen til der hvor kurset skulle være.

 

Jens sad alene, hvilket undrede mig, og jeg kunne ikke se Tom nogle steder. Casper vinkede smilende til mig, og jeg gik hen til ham, mens Line gik hen til Jens. Grønbek, Holle og alle de andre smilede nu også til mig. Jeg kunne se alle fra squash, ud over Thomas, Caspers bedste ven, og Tom. Jeg blev rigtig ked af det, men prøvede i stedet at koncentrere mig om det kursus der lige var startet. Pludselig kom Thomas ind ad døren. Casper kiggede straks på ham, og Thomas nikkede til ham som om han ville sige ”Så er det klaret.” Eller noget i den stil. Jeg kiggede spørgende på Casper.

”Hvad handler det om?” Hviskede jeg.

”Ikke noget søde.” Smilede han bare, men jeg havde på fornemmelsen at der var sket noget, mens Line og jeg var væk.

 

Kurset tog 1 ½ time, og da det endelig var slut, besluttede jeg mig for at spørge Jens, om han vidste noget. Han stod sammen med Line og snakkede, og Line lød ikke specielt glad for det han fortalte. Jeg gik derhen, men da Jens fik øje på mig, stoppede han med det samme, med at fortælle noget.

”Wow. Jeg føler mig godt nok velkommen.” Sagde jeg ironisk, og Jens kiggede ned i jorden. Line kiggede også væk, og jeg kunne mærke at de skjulte noget for mig.

”Jens ved du hvor Tom er? Jeg kan ikke finde ham.” Spurgte jeg ham efter nogle sekunder.

”Øh.. Nej.. Han gik på toilettet lige inden i kom.” Svarede Jens, jeg havde på fornemmelsen at det var løgn, men jeg gad ikke diskutere.

”Hmm okay.” Svarede jeg i stedet og vente mig om, for at gå ud og lede efter Tom.  Jeg gik hele klubben igennem, og blev til sidst helt vildt fortvivlet og ked over, at jeg ikke kunne finde ham. Det var som om han bare var forsvundet fra jordens overflade. Alle hans ting var væk. Hans hovedpude og dyne, på vores madras, og Jens sagde hans ting i omklædningsrummet også var væk. Jens påstod han havde prøvet at ringe til ham, men at han ikke svarede. Jeg var ikke sikker på, at jeg stolede på ham.

Alle jeg spurgte, kiggede ned i jorden og sagde, at de ikke havde set ham siden kurset. Jeg var ulykkelig. Til sidst var jeg så trist, at jeg klædte om til mit løbe tøj, og løb en tur, selvom jeg ikke måtte med mine knæ. Men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare have fri for alle mine tanker. Bare lige hurtigt. Så måtte mit åndssvage knæ lige styre sit handicap.

 

Kapitel 7 - Forsvundet

 Jeg så ikke, hvor jeg løb. Jeg løb bare. Men tårerne trillede ned over mine kinder. Jeg stoppede først da mine knæ pludselig knækkede sammen under mig. Først da opdagede jeg, at det var blevet mørkt. Heldigvis var jeg ikke langt fra klubben. Måske 5 minutter. Men jeg blev nød til at sidde lidt først. Jeg anede ikke hvor længe, jeg havde løbet, men det måtte være længe for da jeg startede, var det stadig lyst. Da jeg havde fået vejret, rejste jeg mig, og begyndte stille og roligt at gå tilbage til klubben. Det var koldt, og det blæste kraftigt. Alligevel frøs jeg slet ikke. Jeg følte mig underligt tom. Jeg kunne ikke tænke på andet end Toms dejlige skæve smil, og hvor dejligt det havde været at kysse ham.

Da jeg kom tilbage til klubben, kom der en masse jeg kendte hen og spurgte hvad der var galt, da jeg havde været væk længe, og de kunne se jeg havde grædt. Jeg svarede dem alle, at jeg havde været ude og løbe, og var vrikket om. Jeg vidste, at alle der ikke var dumme, kunne se og høre at det var en løgn, men jeg var ligeglad. Jeg gad ikke fortælle noget til nogen lige nu.

Jeg gik i bad og klædte om uden overhovedet at være til stede i mine handlinger. Jeg snakkede med folk, uden rigtig at gøre det. Jeg hverken hørte hvad de sagde, eller svarede å hvad de spurgte om. Jeg sagde nogle få ord, der lige kunne passe med deres spørgsmål. Og da klokken blev 21.30, gik jeg i seng. Jeg sov ikke. Jeg lå bare på madrassen og følte mig tom og ensom. Line snakkede ikke til mig. Hun var bare hele tiden ved min side. Hun lå der sammen med mig, og sørgede for at jeg ikke gjorde noget jeg ville fortryde. Jeg græd også. Eller jeg græd ikke rigtigt. Men tårerne trillede stille ned over mine kinder. Jeg var frustreret. Og ked af det. Og mere frustreret. Jeg havde været dum og naiv. Jeg havde ladet mine følelser løbe af med mig på under 24 timer. Og Tom havde ikke ment noget med det. Det havde åbenbart bare været skuespil.

 Til sidst må jeg alligevel være faldet i søvn, for vågnede ved at jeg fik en besked.

 

”Jeg forstår det ikke Katarina. Jeg troede faktisk du var ægte. Men jeg tog fejl. Så synes jeg bare du skal vide, at jeg aldrig før har følt for nogen, som jeg gør for dig. Jeg ved ikke hvordan det har kunnet lade sig gøre, men jeg er forelsket dig, og det har jeg været siden, jeg så dig i øjnene første gang. Jeg ved det hele. Jeg gider ikke engang blive og høre din opdigtede forklaring. Forsøg ikke at kontakte mig. Bare glem mig.

Tom.”

 

Det stod der. Ikke mere. Jeg kiggede på nummeret og overvejede at ringe, men fortrød. Han skrev jeg ikke måtte kontakte ham. Jeg var forvirret. Hvad mente han med, at han vidste det hele? Jeg lagde telefonen væk, og vendte mig om på siden. De salte tårer trillede igen ned over mine kinder. Det var ikke fair. For første gang i mit liv var jeg virkelig forelsket i en fyr, og så skulle vi allerede skilles. Det værste var, at jeg havde på fornemmelsen, at det ikke engang var noget, han selv havde besluttet. Han bad mig glemme ham. Aldrig. Ikke engang hvis jeg prøvede, ville jeg kunne.

 

Line vækkede mig om onsdagen. Jeg var fuldstændig flad, da jeg havde grædt det meste af natten. Men jeg vidste at jeg måtte stå op nu. Line skulle spille om et par timer og jeg skulle både spise, klæde om og hjælpe hende med at varme op inden. Vi stod op sammen, uden at veksle ret mange ord. Jeg vidste, at Line havde hørt mig græde i nat, da hun sov meget let om natten. Og jeg vidste det pinte hende, at hun ikke kunne hjælpe mig. Derfor besluttede jeg, at fortælle hende om mine mange følelser for Tom.

Men jeg kunne ikke gøre det endnu. Vi spiste og klædte om i tavshed. Bagefter varmede vi sammen op, men stadig uden at sige et ord til hinanden. Vores blikke sagde rigeligt. Line havde virkelig ondt af mig, og jeg var dybt fortvivlet over at Tom ikke længere var her.

Line skulle bare spille pulje kampe, og den gik som forventet. Hun vandt over den anden.  Jeg gik ud i omklædningsrummet og sad bare på bænken og stirrede på den besked jeg om natten havde modtaget. Jeg havde næsten intet spist til morgenmad. Min mave skreg på mad, men jeg kunne slet ikke få mine ben, eller nogle andre lemmer af min krop, til at reagere. På en eller anden måde endte det alligevel med, at jeg skiftede til løbe tøj, tog et stykke brød i baren, og løb derefter en tur.

 

Kapitel 8 – Løbetur og afsløringer

 Det var begyndt at regne og de kolde dråber, rensede en lille smule ud i mit sind. Jeg løb, indtil mine ben ikke ville bære mig længere. Så satte jeg mig ned i det fugtige græs. Jeg var glad for at mit immunforsvar var så stærkt, ellers var jeg nemlig blevet godt og grundigt syg. De kolde dråber landede forsigtigt på mine kinder. Det føltes dejligt. Jeg havde altid godt kunne lide regn, når jeg var trist. Det rensede ligesom ud i mine tanker. Jeg vidste, at jeg nu hvor jeg havde mødt Tom, ikke kunne klare en normal hverdag uden ham. Det var underligt, hvordan han så hurtigt havde møvet sig ind i mit liv. Jeg var en social person, men for det meste var det overfladisk. Det var ikke så mange af mine venner, jeg var helt tæt på. Men jeg havde blot få timer efter jeg havde mødt Tom første gang fortalt ham om min mor. Og om hvordan jeg følte jeg havde dræbt hende. Det var kun 2 andre der kendte til de følelser. Det var Line og Grønbek. Jeg vidste ikke hvorfor jeg havde fortalt det til Grønbek, men vi havde en aften siddet og snakket, og så var vi tilfældigvis kommet ind på det. Først havde jeg ikke villet fortælle ham det, men efter noget tid havde jeg alligevel gjort det. Jeg havde ikke engang tøvet med at fortælle det til Tom. Det havde føltes helt rigtigt. Jeg rejste mig fra græsset og begyndte at løbe tilbage til klubben.

 

Regnen var stoppet, da jeg nærmede mig klubben og satte jeg farten ned. Pludselig hørte jeg højlydte stemmer. En af dem var Line. Jeg stoppede op. De kom fra rundt om hjørnet. Jeg stak forsigtigt hovedet rundt om hjørnet, og håbede på ikke at blive set. Line stod ved siden af Jens. Han holdte om hende. Hun græd. Overfor stod Casper, Mads, Thomas, Grønbek, Holle og nogle andre af mine drenge venner. De stod med hovederne bøjet, og lignede nogle skole drenge der havde været uartige og var blevet sendt op på rektors kontor. Jeg kunne lige akkurat høre hvad hun sagde.

”Jeg kan simpelthen ikke tro det?! Jeg troede i var hendes venner?! Ikke mindst dig Casper!” Sagde Line og Casper kiggede op, mens hun afsluttede sin sætning.

”Hvis du virkelig elskede hende, ville du ikke gøre det her mod hende. Jeg forstår ikke i kan leve med jer selv!” Line lød både skuffet og vred. Det irriterede mig jeg ikke vidste hvad de snakkede om.

”Men..” Startede Grønbek og kiggede op.

”De har ikke engang kendt hinanden i 24 timer før de sidder og snaver! Tænk på hvordan det ikke sårer Casper!” Sluttede han. Hmm. Det var altså Tom og mig de snakkede om, men hvad fanden havde de med det hele at gøre.

”Og hvad så?! Jeg kender Katarina godt nok til at vide, at hun aldrig ville gøre noget dumt! Og med hensyn til dig Casper, er jeg enig i at hun skulle havde snakket med dig først, men det er jo ikke sådan at hun planlagde det hele. Ville det ikke have været ondere, hvis hun bare havde været sammen med dig, uden at have følelser for dig?! I burde være glade på hendes vegne, i stedet for at spolere hendes lykke.” Lines tonefald var hårdt og krævende.

”Hmm. Line har ret drenge. Vi er kede af det. Det var forkert.” Det var Mads. Det var første gang han havde forsvaret mig.

”Det skal i ikke sige til mig. Det skal i sige til Katarina. Jeg vil have i fortæller hende sandheden! Hele sandheden! Ellers gør jeg det! Og chancen for at hun tilgiver jer bliver måske en smule større, når I selv gør det.” Igen var hendes tonefald hårdt. Jeg begyndte at ane hvad det var der var sket, og hvorfor Tom så pludselig var taget af sted. Alligevel havde jeg ikke i mine værste mareridt, gættet hvad det var jeg snart ville få at vide.

 

Kapitel 9 – Bekymret bedste veninde og skamfulde forklaringer

Jeg løb den anden vej rundt om bygningen, for at de ikke skulle finde ud af, at jeg havde hørt dem. Jeg var forvirret og glad på samme tid. Jeg vidste nu, at Tom ikke var taget af sted uden en grund, men at de havde bildt ham noget ind. Jeg anede bare ikke, hvad de havde sagt. Jeg havde aldrig set Line så vred før. Det måtte være slemt.

Jeg gik ind i omklædningsrummet og tog noget tørt tøj på, da det andet stadig var vådt.

Jeg tog et par træningsbukser og det stor trøje på. Line skrev, hvor jeg var henne, og jeg fortalte hende det. Lidt efter kom hun ind af døren.

”Skat? Er du okay? Jeg har ikke hørt dig snakke nu siden i går.” Spurgte hun så. Jeg trak på skuldrende, da jeg ærligt talt ikke kendte svaret. Jeg satte mig ned på bænken ved siden af hende og sukkede.

”Jeg ved det ikke..” svarede jeg og skjulte mit ansigt i hænderne. Line lagde en om mig, og krammede mig.

”Jeg lover dig, alt skal nok blive godt igen!” Jeg kiggede op i hendes forhåbningsfulde øjne, og følte på en måde at hun havde ret. Derfor fortalte jeg hende hele historien om Tom. Om alle mine stærke følelser, og om den besked han havde sendt. Om at jeg var forvirret, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg havde gjort. Hun lovede igen at det hele ville ordne sig, og at jeg nok skulle få svar.

 

Efter jeg havde snakket med Line, følte jeg mig lettet. Hun havde vundet sin kamp, så hun skulle spille om 8. dels finale i morgen, og hvis hun vandt den skulle hun spille kvart finale.

 

Efter vi havde været i bad, tog vi tøj på og gik ud og spiste. Klokken var efter hånden ved at være omkring 18.30, og den smule energi jeg havde fra de få timer jeg havde sovet, var efterhånden godt brugt op. Da vi havde spist, sad vi bare og snakke stille og roligt, som om alt var normalt. Også da Jens kom og satte sig ned, sad vi bare og snakkede om helt ligegyldige ting som vejret og sådan. Jeg blev glad da Jens kom. Så sad de nemlig og snakkede, og det gav mig mulighed for at overveje, hvad mon drengene havde bildt Tom ind om mig. Heldigvis skulle jeg ikke tænke så længe over det, for pludselig kom Holle hen til bordet. Han så bange på Line, og derefter undskyldende på mig.

”Katarina..? Må øh.. må vi lige snakke med dig et øjeblik.”

”Vi?” Spurgte jeg undrende, og spille dum.

”Øh.. Jah. Casper, Grønbek, Mads, Thomas, Dissing og mig.” Sagde han og kiggede hen mod de andre, jeg nu opdagede stod udenfor.

”Øh ja, selvfølgelig.” Svarede jeg rejste mig, og fulgte efter ham. Da vi kom derud, stod de alle sammen, ligesom jeg havde set dem stå før i dag foran Line.

”Jah?” Spurgte jeg for ligesom at få dem til at fortælle. Det var Grønbek der startede.

”Katarina, vi vil gerne undskylde! Vi var nogle idioter! Nej vi var værre, vi var onde idioter!” Sagde han næsten desperat.

”Okay… Hvad har i da gjort?” Spurgte jeg. De så alle ned i jorden indtil Thomas brød tavsheden.

”Arrgh for fanden da! Så siger jeg det! Katarina, vi fortalte Tom at du udnyttede ham, og kun var sammen med ham, fordi din kæreste lige havde slået op, og at du gjorde det for at gøre en anden jaloux. At du ikke var til at stole på, og din kæreste slog op, fordi du var ham utro. At du var en billig luder, der gik i seng med næsten alt der bevægede sig. Og at hvis ikke han tog af sted nu, ville du bare ende med at røvrende ham. Først troede han ikke på os, men til sidst fik vi ham overtalt til at tro os.” Jeg var lammet. I chok. Det eneste der reagerede var mine tårekanaler, og de arbejdede på højtryk. De 6 drenge havde altid været nogle af mine bedste venner, og nu havde de lige spoleret mit liv.

”Katarina, please sig noget!” Bad Mads, efter nogle minutter.

”Jeg… jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Er i klar over hvad i har gjort?!” Det sidste råbte jeg så højt jeg kunne. Bagefter vendte jeg rundt på hælene og løb indenfor. I det jeg løb forbi Line, hørte jeg hende råbe efter mig, men jeg stoppede ikke. Jeg greb min mobil og fandt Toms nummer. Jeg ringede det op, men han svarede selvfølgelig ikke. I stedet tog jeg min jakke og sko, og løb ud til dem. De stod præcis hvor jeg havde efterladt dem.

”Hvor er han?!” Skreg jeg.

”Hvor tog han hen?!” Jeg var så rasende!

”Vi ved det ikke! Jeg går ud fra han tog hjem.” forklarede Casper.  Jeg skyndte mig ind til Jens.

”Hvor bor han?!” Mit tonefald var hårdt og krævende. Ingen skulle sige mig imod lige nu! Jens gav mig hans adresse. Han boede i Køge.

 

Kapitel 10 – Bill Kaulitz

Jeg tog toget til Køge, men den bus Jens havde sagt jeg skulle med for at komme til hans lejlighed gik ikke så sent, så jeg gik begyndte at gå, da jeg ikke kunne sidde stille. Jeg græd hele vejen. Jeg var så ked af det. Ikke mindst fordi nogle af mine bedste venner havde forrådt mig, men også fordi, jeg var nervøs over Toms reaktion. Han havde bedt mig aldrig kontakte ham. Jeg kom til et bus soppested der var på den plan som bussen jeg skulle havde været med havde. Jeg kunne se den vej Tom boede på. Det regnede kraftigt, og jeg var gennemblødt da jeg nåede frem. Jeg kiggede på dørklokkerne. ”Bill & Tom Kaulitz”. Jeg ringede på.

”Hallo?” Sagde en stemme.

”Tom?!” Spurgte jeg desperat.

”Øh.. Nej. Hans bror og sambo. Hvem er du?”

”Mit navn er Katarina, jeg er NØD til at snakke med Tom!” Sagde jeg endnu mere desperat.

”Katarina?” Spurgte stemmen.

”Jah!”

”Kom ind.” Døren blev låst op, og jeg skyndte mig op af trappen og bankede på. Døren blev åbnet af en høj lys fyr.

Hans hår var sort med hvide striber, og det var sat vildt, så det lignede en kæmpe løvemanke. Hans mørke øjne var indrammet af en kulsort make-up. Han havde stramme bukser og en skjorte på. Hvis ikke jeg havde vidst at det var Toms tvilling, havde jeg aldrig selv gættet det. Deres stile var så forskellige. Han kiggede undersøgende på mig. Så trådte han til side, og lod mig komme ind.

Jeg smilede til ham, og trådte indenfor.

”Tom er ikke hjemme.” Sagde han så lige efter. Han pegede på en sofa og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig.

”Øh, hvor er han?” Spurgte jeg.

”Hos en ven i den anden ende af byen.” Svarede han. Han sad på stolen overfor, og betragtede mig. Jeg blev pludselige grebet af panik, og begyndte at kigge forvirret rundt og udbrød så:

”Jeg skulle ikke være kommet Bill. Det må du undskylde!”

”Det helt okay. Bare tag det roligt Katarina. Det er mig der undskylder, at jeg sådan stirre på dig, men du ligner ikke den type, min bror normalt falder for. Men du lød heller ikke som dem. Normalt er det de der fake blondiner med kæmpe bryster, og ingen hjerne. Sådan snakker han slet ikke om dig.” Jeg rødmede lidt, og kiggede ned.

”Han har fortalt om mig?” Spurgte jeg forlegent.

”Han snakker nærmest ikke om andet. Desværre fortalte han, at dine venner havde en anden opfattelse af dig?” Spurgte han og jeg trak benene op under mig og skjulte mit hoved i mine hænder.

”Jeg ved ikke hvorfor, de har sagt alt det lort om mig. Jeg har haft én kæreste før i mit liv, jeg er stadig jomfru,” Jeg gik i stå og rødmede endnu mere.

”Det ville jeg ikke have fortalt dig..” Indrømmede jeg og kiggede op. Han smilede lidt, men stoppede så da han begyndte at snakke.

”Katarina, min bror forelsker sig normalt ikke. Han er til one-night-stands, men den måde han fortæller om dig på, fortæller at han helt klart er forelsket i dig. Jeg havde ikke set ham græde i 8 år, men så møder han dig og kommer hjem, med tårer i øjnene. Jeg ved ikke hvad du har gjort ved ham, men du skal snakke med ham. Jeg har aldrig før set ham sådan.” Forklarede han. Jeg blev vildt glad, men samtidig endnu mere gal på Casper og de andre. De havde virkelig såret ham.

”Det er derfor jeg er her. Jeg ønsker ikke andet end at snakke med ham. Ved du hvornår han kommer hjem?” Spurgte jeg Toms tvilling, der lige havde gjort mig næsten lykkelig.

”Jeg regner med at han er hjemme om et par timer. Du må gerne blive hvis du vil?” Han smilede til og jeg gengældte det og nikkede. Pludselig mærkede jeg hvordan tårerne begyndte at trille ned over mine kinder. Jeg kiggede væk, for jeg ville ikke sidde og tude her foran en fyr, jeg ikke engang kendte rigtigt.

Hey..” Han lænede sig frem og tørrede forsigtig mine tårer væk.

”Er du okay?” Spurgte han bekymret, og kiggede omsorgsfuldt på mig. Jeg nikkede og prøvede at smile overbevisende, men rystede så på hovedet, da det var løgn. Det eneste der kunne gøre mig glad nu, var Tom dejlige, skæve smil.

”Nej.. Jeg troede de var mine venner. De så hvor nede jeg var over min ekskæreste. For første gang siden ham, var jeg glad igen. Jeg kan bruge år på at knytte mig til folk, specielt drenge. Da jeg så på Tom første gang, følte jeg bare noget specielt. Jeg ved ikke hvordan, men jeg føler allerede en masse for ham, og… Og jeg kan ikke forestille mig et langt liv, uden ham i det..” Det sidste sagde jeg med grødet stemme, og min stemme var knækket på grund af gråden. Jeg skjulte mit ansigt i mine hænder, og hulkede stille. Han lagde en arm om mig og krammede mig.

Som min storebror altid havde gjort det. Jeg forstod godt at Tom holdte så meget af ham. Han virkede virkelig som en rigtig god ven. Det havde været en ekstrem lang dag, og jeg faldt i søvn i Bills arme.

  

Kapitel 11 – Sandheder og forsoning

Jeg vågnede ved højlydte stemmer. Jeg fandt hurtigt min mobil frem. 3.53. Jeg sendte hurtigt en sms til Line, om hvor jeg var, og jeg kom tilbage, så til hendes kamp, om eftermiddagen 13.55.

”For fanden Bill du er bare for meget!” Tom skældte ud på Bill.

”Helt ærligt Tom, hun kom her kl. 23.30! Hun var gennemblødt, og hun må have gået fra stationen, da der ikke går busser så sent! Er du klar over hvor afsides vi bor, og hvor lang tid det må have taget hende at finde det?! Hun var helt ude af sig selv, og græd konstant. Tror du hun ville gøre det, hvis hun bare var en billig luder?! Hun har kun haft én kæreste, og hun er stadig jomfru Tom! Da hun faldt i søvn, blev hun ved at med sige hvor højt hun elskede dig i søvne, Tom for helved, snak dog med hende! Du siger det var nogle af hendes venner, der fortalte dig de ting om hende. Har du slet ikke overvejet, at det ikke passer?! Du sagde selv, at ham den ene havde kigget forelsket på hende, og Jens’ kæreste havde sagt han var forelsket i hende. Kunne det ikke tænkes, at han gjorde det for at hun skulle komme til ham i stedet?! Du kender kun den ene side af sagen, nogle gange er du sgu for naiv Tom!” Jeg satte mig og i sofaen, og kunne lige se ind i det rum de var i, for døren stod kun på klem. Tom sank stille sammen på en stol bag ham, og skjulte hovedet i sine hænder.

Jeg skubbede det tæppe, jeg havde over mig, til side, og rejste mig, men standsede i et kort sekund, da Tom begyndte at snakke igen.

”Men Bill… Jeg troede hun var noget specielt. Jeg føler noget stærkt for hende. Hvad nu, hvis ikke hun føler det samme?” Tom kiggede fortvivlet op på sin 10 minutter yngre tvillingebror.

”Tom. Hun græd og kaldte på dig i søvne. Hun sagde konstant at hun elskede dig. Jeg tror ikke, du skal være nervøs.” Bill smilede til ham. Jeg gik hen til døren og bankede stille på. De kiggede begge to op, og Bill krammede Tom en enkel gang, hvorefter han gik ud og lod os være alene.

 

Jeg stod meget usikkert og kiggede på mine sko, og prøvede at komme på noget at sige.

”Katarina, jeg..” Startede Tom, men jeg afbrød ham.

”Tom du skal ikke sige noget! Jeg forstår godt du tog af sted. Det gør mig ondt at du skulle komme i klemme. Det var ikke meningen. Jeg skulle have snakket med Casper først. Jeg er ked af det. Undskyld.” Jeg kiggede på ham, med øjnene fulde af tårer. Han rejste sig og gik langsom hen imod mig. Han standsede lige foran mig.

”Katarina. Svar mig ærligt. Jeg vil hører det fra dig. Passede det? De ting om dig som de fortalte. Passer de?” Spurgte han ømt, men samtidig hårdt og krævende.

”Tom, jeg ved jo ikke præcist hvad de har fortalt dig..” Svarede jeg trist, men forhåbningsfuldt.

”At du var en billig luder. At du bare udnyttede mig, for at gøre din eks jaloux. At du ikke var til at stole på, og at var en fake blondine med silikone patter, og ingen hjerne.” Det gjorde ondt at høre alt det lort mine venner havde fortalt om mig. Jeg tog en dyb indånding, kiggede ham i øjnene og svarede så.

”Tom. Jeg har kun haft én kæreste. Jeg er stadig jomfru, ikke i stjernetegn, jeg har ALDRIG røbet en hemmelighed, det eneste af mit hår jeg har farvet er striber, silikone mener jeg er for klamt, og mit gennemsnit er på 9,6. Var det svar nok?” Jeg græd nu. Jeg var bange for at han ikke troede på mig.

”Ja.” Hans svar var kort og rimelig tavst, men mere skulle der heller ikke til for hans øjne sagde alt det andet. Vi stod længe kun og kiggede på hinanden. Til sidst tog jeg hans hånd.

”Tom?” Spurgte jeg.

”Jah?”

”Er du vred over at jeg er kommet?”

”Hvad mener du?” Spurgte han forvirret.

”Du skrev, jeg ikke måtte kontakte dig, så det kunne godt være du ville blive vred, over at jeg nu havde kontaktet…” Tom satte en finger for min mund, og gjorde en ende på min ellers endeløse talestrøm, han tyssede på mig. Han fjernede blidt sin finger, og lagde i stedet sin hånd på min kind. Han slap min hånd og lagde også sin anden hånd op på min kind. Så lænede han sig frem og kyssede mig. Det var blidt og alt sigende.

”Var det svar nok?” Spurgte han da han igen trak sig væk. Jeg smilede og nikkede. Jeg løftede mine arme og lagde dem om halsen på ham. Han lagde hænderne ned omkring hofterne på mig, og trykkede mig helt ind til ham. Efter nogle minutter trak jeg mig væk og smilede til ham.

”Line skal spille 12.55. Tager du med og ser hende?” Spurgte jeg.

”Selvfølgelig. Men hvis du skal være frisk til det, må vi hellere gå i seng.” Smilede Tom, og blinkede. Jeg nikkede. Han tog min hånd og førte mig ind på sit værelse, gik jeg ud fra, og vi lagde os i hans seng. Jeg havde ikke taget noget med, så vi lagde os bare i hans seng med tøj på, jeg var alligevel så udmattet, at jeg ikke havde haft overskud til at klæde om. Jeg faldt bare ned i sengen, med Toms arme klistret til mig, og sov med det samme.

 

Kapitel 12 – Sofahygge

Jeg vågnede ved at lyset stak i mine øjne, og en irriterende tonedøv fugl, havde besluttet at synge opera lige nu. Arrgh! Jeg var træt og mit hoved dunkede. Jeg tog mig til hovedet, og masserede mine tindinger i håb om at det ville fjerne min hovedpine. Pludselig mærkede jeg en blid finger på mit ansigt og kom jeg til at smile. Alle minderne fra i går røg ind over mig, som en flodbølge over en lille landsby. Jeg kom til at grine. Jeg åbnede øjnene og kiggede ind i to store, brune, dejlige og helt fantastiske øjne. Tom smilede og bukkede sig ned over mig, og kyssede mig blidt.

”Godmorgen smukke.” Smilede han da han trak sig væk.

”Mmm godmorgen.” Smilede jeg.

”Har du sovet godt?” Spurgte han. Jeg strakte mig, og nikkede.

”Hvad er klokken?” Spurgte jeg så. Han vendte sig om og kiggede på uret bag sig.

”Halv 10.” Smilede han. Så du har god tid. Dit tøj burde snart være tørt, og du kan låne et håndklæde af os.” Smilede han. Jeg gik næsten i panik. Han havde taget mit tøj af?! Jeg mærkede efter, og opdagede at jeg kun havde G-streng og bh på. Jeg havde dog en stor T-shirt på. Han opdagede mit forvirrede udtryk, og sagde hurtigt.

”Altså dit tøj var stadig vådt, og jeg sys ikke du skulle blive syg, så jeg håbede det var okay. T-shirten er min.” Han så nervøst på mig, men jeg smilede bare til ham. Hvor var han i grunden sød, når han blev nervøs. Jeg lænede mig forsigtigt frem og kyssede ham blidt på læberne.

”Det helt okay.” Smilede jeg. Min mave rumlede og jeg opdagede pludselig hvor sulten jeg var. Han kiggede undskyldende på mig, og rejste sig.

”Kom søde. Du sulten.” Han rakte mig sin hånd og jeg tog imod den og rejste mig. Vi gik ud og satte os ved køkkenbordet.

”Hvad kunne du tænke dig?” Spurgte han sødt.

”Hmm. Har i noget frugt?” Spurgte jeg. Han smilede og begyndte at finde al verdens frugt frem. Der var melon, jordbær, æble, pære og alt det jeg kunne forestille mig. Jeg spilede øjnene op, og så forelsket på det fyldte bord. Han så mit udtryk og sagde grinene.

”Vores mor var forbi i går, hun sys ikke vi spiser sundt nok, så hun overlæssede os med frugt og grønt.” Jeg grinede og han fandt en skål, som jeg straks fyldte med den fantastiske frugt.

 

Da vi havde spist gik jeg i bad, og tog mit tøj på igen. Tom havde været tidligt oppe og var allerede klar. Det undrede mig, at han var stået tidligt op, da jeg altid havde troet han var B-menneske.

Jeg kunne ikke rigtig lægge make-up eller noget, så jeg satte bare mit hår op i en hestehale, og skyndte mig bagefter ud til Tom. Han sad i sofaen og så tv, men smilede stort da han så mig. Jeg gik hen og satte mig ved siden af ham.

”Mmm, hvad ser du?” Spurgte jeg og lænede mig op af ham.

”Big mammas house.” Smilede han, og lagde sin arm om mig, og jeg lagde mit hoved på hans skulder. Vi så lidt af filmen i stilhed, indtil Bill kom ud fra sit værelse. Han smilede, og mumlede et kort ”Godmorgen”, inden han gik ud på badeværelset, og kort efter hørtes lyden af vandet der fossede ud af en bruser.

”Din bror virker virkelig sød.” Smilede jeg og kiggede op på Tom.

”Ja, han er alle tiders!” Smilede han.

”Toom?” Spurgte jeg lidt efter. Han kiggede ned på mig, og smilede.

”Jah?” Svarede han.

”Hvornår tager vi egentlig tilbage til klubben?” Han så undrende på mig, og jeg skyndte mig at tilføje.

”Altså ikke fordi jeg ikke kan lide at være her, men Line skal jo snart spille og hun spørger mig konstant..” Jeg rødmede lidt, men han smilede bare sødt.

”Vi tager en bus her 11.23, så er vi ca. ved klubben 12.45.” Smilede han. Ej hvor var han fantastisk. Han havde jo bare tænkt på det hele. Han kiggede beundrende på mig. Jeg kom (IGEN!!) til at rødme. GOOD! Var der overhovedet noget der IKKE fik mig til at rødme?! Jeg smilede forlegent til ham, og håbede han ikke så hvor rød i hovedet jeg var. (Hvilket krævede han skulle være blind!)

”Hold kæft hvor er du bare smuk, når du smiler på den måde!” Udbrød han så, og jeg smilede endnu mere til ham.

”Tak.” Grinede jeg. Pludselig ændrede hans ansigt udryk sig, og han blev meget alvorlig.

”Katarina jeg ved vi ikke har kendt hinanden så længe, men jeg føler allerede jeg kender dig, og jeg har fået vildt mange følelser for dig, på helt vildt kort tid. Katarina... jeg har aldrig haft en rigtig kæreste før, og jeg ved ikke hvordan det er at være forelsket. Men hver gang jeg ser dig, får jeg svært ved at tale. Hver gang jeg tænker på dig, bliver jeg helt varm indeni. Og hver gang jeg siger dit navn, bliver jeg glad og kan ikke lade være med at smile. Hvis det ikke er forelskelse... så ved jeg sgu ikke hvad der er. Så... Katarina. Vil du være min kæreste?” han kiggede lidt usikkert på mig. Jeg satte mig halvt op, og kiggede beundrende på ham. Så smilede jeg.

”Der er intet jeg hellere vild!” Smilede jeg stort. Jeg lænede mig frem, og kyssede ham blidt, men da jeg ville trække mig væk, lænede han sig frem, og fortsatte med at kysse mig. Jeg lænede mig tilbage, og til sidst lå jeg helt ned på sofaen, og før jeg vidste af det, lå vi og råsnavede på sofaen. Vi blev sgu ved længe. Først da Bill kom ud fra bade værelset og kommenterede grinende at vi hvis det udviklede sig, ville han se frem til at vi gik ind på værelset. Tom grinede og jeg fniste stille. Han kyssede mig en enkelt gang, rejste sig derefter op og trak mig med, men holdte stadig fast i min hånd.

”Kom. Vi skal af sted.” Smilede han. Han tog min jakke ned og gav mig den, tog derefter sin egen på, råbte farvel, låsede døren, og så gik vi efter bussen. 

 

Kapitel 13 – Svigtende venner

Vi gik til stationen, da vi ikke gad med bussen. Det blæste lidt, så efter noget tid spurgte Tom.

”Fryser du?”

”Næh. Egentlig ikke.” Jeg smilede til Tom, der næsten så helt skuffet ud.

”Slet ikke?” Spurgte han forhåbningsfuldt, og kiggede på mig med de sødeste hundeøjne. Jeg grinede da jeg opdagede hans tankegang.

”Haha, jo! Nu fryser jeg ekstreeemt meget!” Grinede jeg. Han smilede glad, lagde så sin arm om mig, kyssede mig et par gange på kinden og trak mig stille af sted. Jeg nød at have hans muskuløse arm om mig, og jeg følte mig ekstremt tryk i hans nærvær.

 

Da vi kom til stationen holdt toget der allerede. Vi stod på, og ikke ret længe efter begyndte toget at køre. Vi satte os i enden af toget, og Tom satte sig inders, og jeg satte mig op ad ham. Jeg hvilede mit hoved på hans skulder og da jeg stadig var ret træt efter nattens forløb, var jeg hele tiden tæt på at falde i søvn, og til sidst lænede Tom sit hoved ned til mit øre og hviskede.

”Sov bare søde. Jeg skal nok vække dig.” Så kyssede han mig forsigtig på panden, derefter faldt jeg i en rolig søvn, i Toms arme.

 

Tom vækkede mig et par stationer før Birkerød. Vi snakkede lidt, og jeg fortalte ham at jeg var ekstremt nervøs over hvordan de andre ville reagere, men fantastisk som han var, sagde han at han nok skulle passe på mig. Jeg frøs lidt, da jeg lige havde sovet, så Tom åbnede sin jakke, og jeg lod mig putte rigtig meget ind til ham, mens han prøvede at varme mig. Da vi nåede til stationen tog vi en bus ud til klubben og da vi stod af, begyndte jeg at få rigtig ondt i maven. Jeg skælvede også lidt. Tom kunne mærke min uro, så han tog min hånd og gav den et klem. Jeg var ikke sikker på, at jeg ville kunne se drengene i øjnene igen. Jeg var ikke sur længere, men jeg var såret og skuffet. Mest over Casper og Grønbek. Det var nok dem der var mine bedste venner, men nu havde de lige brudt det venskab. Jeg ville nok aldrig stole så meget på dem igen. Men nu fik jeg ikke mere tid til at tænke på det, da Line havde fået øje på mig inde fra gangen. Hun kom lykkelig løbende ud, og nærmest sprang på mig. Hun gav mig det sygeste kram, men kiggede derefter strengt på mig.

”Du har rigtig mange problemer unge dame! Kan du se den her?” Spurgte hun og holdt sin mobil op, og fortsatte så:

”Det er sådan en genial opfindelse, der gør at man kan ringe, eller sende en sms til dem der holder af en, og sidder og venter på svar!” Line kiggede ufattelig strengt på mig. Hun havde altid været den mest ”mor-agtige” på det område. Jeg kom til at grine af hende. Hun var simpelthen så sød når hun var urolig.

”Njøh… Tsk altså!” Mumlede hun, og trak mig igen ind til et kram, men hun hviskede:

”Men du slipper ikke for, at fortælle alt om hvad i lavede.” fnisede hun, og blinkede så til mig. Jeg fnisede lidt.

”Jeg smutter ind og varmer op søde. Kommer i?” Spurgte hun. Jeg skulle lige have styr på min vejrtrækning, så jeg sagde at vi kom om 5 minutter. Hun smilede bare, og løb så af sted. Jeg tog nogle dybe indåndinger, men da Jeg tog et skridt, svimlede det hele og mine øjne gik i sort. Tom nåede heldigvis at gribe mig.

”Hey..” Han holdt mig lidt, og sænkede mig så stille ned på jorden, mens jeg begyndte at hyperventilere.

”Er du okay?” Spurgte han bekymret.

”Tom jeg… Jeg er nok bare stresset. Alt det med Casper og de andre tager ret hårdt på mig..” Svarede jeg, da jeg igen kunne trække vejret normalt.

”Rolig søde. Det skal nok gå. Hvis ikke de forstår, er de jo ikke dine venner.” Sagde han beroligende.

”Men Tom jeg.. Jeg vil gerne have at de skal være mine venner..” Sagde jeg fortvivlet.

”Jeg ved det. Og det forstår jeg godt. Så jeg sys du skal prøve at snakke med dem, og få dem til at forstå. Okay?” Han tørrede den tårer der havde sneget sig ud. Han trak mig op og stå, så vi endte med vores hoveder få centimeter fra hinandens. Han lænede sig forsigtigt ned, og kyssede mig. Jeg lukkede øjnene, og lagde armene om hans hals. Han lagde sine rundt om livet på mig. Da jeg trak mit hoved væk, lagde jeg armene om livet på ham, og gav ham et sort kram. Vi stod sådan længe, indtil jeg kiggede ind i gangen, hvor jeg så noget der fik min mave til at slå knuder, og en stor klump dårlig samvittighed samlede sig. Casper stod med tårer i øjnene og kiggede fortvivlet på os. Bag ham stod alle vores ellers fælles venner. Nu var de så nok ikke længere mine.

 

Kapitel 14 – Forfærdelig beslutning

Da jeg kom ind i klubben besluttede jeg mig for at, nu skulle det hele afgøres. Jeg havde bestemt mig for, at hvis de bad mig vælge mellem dem og Tom, ville jeg vælge Tom, fordi at jeg ikke kunne stole på dem. Og rigtige venner ville aldrig gøre det mod deres venner, som de gjorde nu.

Jeg kunne dog ikke finde nogle af dem, så jeg stillede mig i stedet og så på nogle kampe. Tom og Jens var begge ude og hjælpe Line med at varme op, da hun var meget nervøs over sin kamp.

”Kloster tabte sin kamp.” Jeg vendte mig forskrækket rundt og så på min træner, Lars, der stod lige ved siden af mig. Han var 21 år gammel, og rigtig god. Han var også en rigtig god ven, og kendte alle til squash, så han vidste uden tvivl hvad der var sket til turneringen.

”Okay..?” Svarede jeg lidt spørgende.

”Katarina han kunne have vundet 3-0, hvis ikke han havde tænkt på en hvis person, der ikke engang var der for ham!” Han sagde det meget bebrejdende. Jeg blev sur igen. Var der bare ingen der tænkte på mig?! Det hele handlede fandeme om Casper. Jeg tog en dyb indånding, og prøvede på virkelig ikke at slå ham.

”Lars.. Du ved jo at jeg ikke har følelser for Casper. Hvorfor skulle jeg så være sammen med ham? Det ville bare være ondt. Jeg har ikke været glad i over et halvt år. Hvorfor er der slet ingen der kan være glade på mine vegne?!” Det sidste fik jeg sagt lidt for hårdt, men helt ærligt. Der var slet ingen der tænkte på hvad jeg ville.

”Hmm. Jah. Undskyld Katarina. Det bare… Der er ikke den dreng til squash der ikke har tænkt på hvor fedt det kunne være at være sammen med dig, eller Line, og så kommer han. Han når ikke engang at drømme, før han får dig. Det bare… frustrerende. Men du er lykkelig. Det rigtig hvad du siger. Det burde være nok. Det må du undskylde.” Han kiggede overraskende undskyldende på mig. Jeg var stadig lidt sur, men vendte mig mod ham, og gav ham et kram.

”Det fint nok.” Sagde jeg så og smilede en smule.

”Men Katarina, må jeg bede dig om noget?” Spurgte han nervøst.

”Hmm. Måske. Hvad er det?”

”Vil du ikke nok snakke med de andre. De er lige så frustrerede som mig..” Jeg smilede til ham.

”Jo. Det skal jeg nok.”

 

Da kampen, jeg havde set, var slut, besluttede jeg at finde drengene og snakke med dem. Jeg ledte ret længe og var faktisk ved at give op. Jeg satte mig på en trappe der gik op til et bordtennis rum, og trak vejret dybt. Jeg var stadig rimelig nervøs og hvad jeg skulle sige, men jeg havde efterhånden fået kontrol over min nervøsitet. Pludselig begyndte jeg at høre stemmer, men de var ret utydelige.

”… For dårlig.. Mega billig.. Onde… Fortryder det sygt..” Mere fik jeg ikke rigtig fat i, men jeg var ret sikker på at det var Grønbek der snakkede. Jeg rykkede mig længere op på trappen, i håb om bedre at kunne høre.

”Jeg har sgu alligevel så ondt af ham. Jeg har aldrig set ham sådan før. Han er virkelig vild med hende!” Det var Thomas.

”Det er Tom altså også!” Afbrød Jens. Hvad fanden lavede han sammen med dem. Han var kun sammen med det når han var sammen med...

”Og hun er virkelig vild med Tom. Jeg har ikke set hende så lykkelig siden hun forelskede sig i Mads. Det her er bare gange 10. Jeg tror næsten hun elsker ham.. Og da de kom tilbage sammen i dag… Hun havde igen den der glans i øjet. Det må i da have set?!” Line! En dør gik op, og jeg kunne høre på skridtende at det var Casper der kom ind.

”Det rigtigt.. Og da han.. kyssede hende. Hun… Hun strålede af lykke.. Jeg har aldrig set hende så lykkelig før..” Sagde han. Hans stemme var grødet og rystede. Han tog en dyb indånding og fortsatte så:

”Jeg elsker hende… Derfor… Tager jeg hjem. Jeg sletter hendes nummer, hendes msn, jeg stopper til squash, jeg vil alligevel ikke kunne spille mere, og Line du må slette mit nummer fra hendes mobil. Jeg vil ikke ødelægge hendes lykke.” Hans stemme var bedrøvet, men beslutsom. Jeg mærkede hvordan tårerne stille løb ned over mine kinder. Casper havde været min bedste ven de sidste 4 år, og nu var det hele slut.

 

Kapitel 15 – Afsked og sorger

Jeg var lammet. Hvis Casper forsvandt fra mit liv, ville jeg ikke kunne klare det. Det gik pludselig op for mig at mellem Casper og Tom, kunne jeg ikke vælge. Og jeg havde for den sags skyld heller ikke lyst. Jeg holdt helt vildt meget af dem begge. Jeg tog mig sammen og åbnede døren. Alles øjne vendte sig mod mig, og Casper så ud som om han ledte efter en flugtvej. Den første der tog sig sammen var Thomas. Han rømmede sig, og sagde så:

”Øhm.. Hvor meget hørte du?” Spurgte han.

”Rigeligt.” Svarede jeg koldt og grødet. Derefter vendte jeg mig mod Casper, og søgte hans blik, men han undveg.

”Casper..” Sagde jeg stille, og gik frem mod ham. Han kiggede væk. Jeg rakte min hånd frem og strejfede hans. Han kiggede hurtigt op, og jeg fangede hans blik, og holdt det fast. En tåre løb ned over hans ansigt.

”Du.. Kan ikke forlade mig. Bare fordi jeg får en kæreste, betyder det jo ikke at vi ikke stadig er venner. Jeg ved godt det er svært for dig Casper, men du må forstå, at du at jeg ikke bare kan opdigte følelser. Jeg har endda prøvet. Du betyder ufattelig meget for mig, men jeg har slet ikke den slags følelser for dig. Jeg vil ikke have at det her skal ødelægge vores venskab, for jeg kan virkelig ikke vælge mellem jer. Tving mig ikke til det.” Bad jeg grædende nu. Casper kiggede op.

”Katarina.. Jeg vil ikke tvinge dig til at vælge. Men jeg vil ikke kunne klare at se jer sammen. Du må virkelig undskylde, men jeg bliver nød til det her. Lån mig din mobil.” Jeg knugede min mobil i hånden, men han tog den bestemt fra mig. Han slettede sit nummer, og slettede bagefter mit fra sin egen. Han rakte mig min mobil igen, gav mig et sidste kram.

”Jeg elsker dig Katarina.” Derefter tog han sine ting, gik forbi mig, ned af trappen, og forsvandt ud af mit liv. Jeg sank grædende sammen på gulvet. Jeg var fortvivlet og følte mig, som om nogen lige havde flået en del af min sjæl ud af mig.

 

Jeg ved ikke hvor længe jeg græd, men da jeg stoppede sad Line og holdt om mig, og drengene var gået ud. Hun sagde ingenting. Hun sad bare og holdt om mig, og aede mig stille over håret.

”Line… Jeg… Jeg.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..” Hulkede jeg.

”Shh Katarina. Kig på mig.” Jeg kiggede hende i øjnene og hun fortsatte.

”Hør rigtig godt efter! Det her er ikke din skyld! Det er Caspers valg og der er intet du kan gøre ved det. Du må bare nyde det med Tom i stedet. Okay?” Hun stemme var blid, men bestemt.

”Okay..” Svarede jeg lidt usikkert. Jeg vidste hun havde ret. Jeg måtte bare prøve at glemme mit og Caspers venskab. Men det ville blive noget af det sværeste overhovedet.

Døren gik op, og Tom kom ind. Han gik hen og satte sig ved siden af os. Line gav mig et sidste knus, rejste sig så og gik ned. Tom sad bare og kiggede, men jeg langsomt fik kontrol over min gråd. Til sidst rømmede han sig.

”Katarina, jeg er virkelig ked..” Mere nåede han ikke at sige før jeg satte min finger for hans mund. Jeg begyndte igen at græde.

”Du… Skal ikke.. sige noget. Vil du ikke nok lade være med at sige noget?! Bare hold om mig!” Græd jeg. Tom tiede og lagde sine arme om mig. Da min gråd igen stilnede af, lagde han en arm om min ryg, den anden under mine ben og løftede mig op. Jeg lagde armene om halsen på ham, og han bar mig over på en sofa der stod i hjørnet. Han lagde mig forsigtig ned, og satte sig ved siden af. Jeg kiggede på det store ur oppe over døren. Klokken var 23.30. Jeg havde grædt i mange timer. Line måtte have spillet sin kamp uden mig. Jeg følte mig som verdens dårligste veninde, men jeg vidste, at hun var ligeglad med den kamp, når jeg var ked af det. Tom sad på hug ved siden af sofaen og aede mig i ansigtet. Jeg mærkede pludselig hvor udmattet jeg var, og lukkede stille øjnene i. Jeg tog Toms hånd, og han aede også den stille.

”Forlad mig ikke.” Hviskede jeg.

”Aldrig Katarina. Det lover jeg.” Så kyssede han mig stille på panden, og derefter faldt jeg i søvn.

 

Kapitel 16 – Uventet redning og venindesnak

Da jeg vågnede lå jeg på min luftmadras. Tom måtte have båret mig derned i løbet af natten. Jeg havde stadig alt mit tøj på. Min pude var helt våd, og det var jeg også rundt om øjnene. Jeg kunne huske jeg havde haft mareridt, men jeg kunne ikke længere huske hvad det var om. Tom lå ved min side, med sin arm om mig. Han havde holdt sit løfte. Han havde ikke forladt mig. Jeg kiggede smilende på ham. Jeg tog et af hans dreads og kørte det mellem mine fingrer. Jeg følte mig udhvilet og glad. De ting Line havde sagt i går havde jeg tænkt meget over. Det var Caspers beslutning, og jeg måtte bare glemme det. Jeg fik øje på en fjer der stak ud af min dyne, jeg hev den ud, og begyndte at kilde Tom under næsen med den. Han rynkede den, og lavede nogle virkelig sjove grimasser. Jeg kom til at grine. Og han slog øjnene op.

”Godmorgen.” Grinede jeg.

”Godmorgen..” Svarede han tumlet. Jeg grinede igen og han smilede.

”Det godt at se dig glad igen.” Jeg smilede bare til ham. Han lænede sig stille frem og kyssede mig blidt. Jeg havde ikke fået noget at spise siden morgenmaden i går og min mave rumlede meget nu. Jeg rejste mig. Tom kiggede skuffet på mig.

”MAD!?” Sagde jeg smilende og han grinede. Han rejste sig og tog min hånd.

”Alt for dig skat.” Jeg blev helt varm indeni. Det var første gang han havde kaldt mig skat. Vi gik smilende derud, men i det vi trådte ind i kantinen døde mit humør. Al snakken stoppede straks og jeg kunne mærke hvordan alles øjne hvilede på mig.

”Hvad fanden er der glosuppe til morgenmad?!” Folk kiggede væk og begyndte at spise og snakke igen. Jeg vendte mig rundt for at finde ud af hvem der havde reddet mig med den kommentar. Jeg blev overrasket da jeg så at det var Grønbek. Jeg smilede taknemmeligt til ham, og han kom hen til mig.

”Godt at se dig glad igen!” Smilede han først. Så blev han mere alvorlig.

”Katarina jeg er altså virkelig ked af alt det her. Jeg håber virkelig du kan tilgive mig, men ellers forstår jeg det godt…” Han så spørgende og nervøst på mig. Jeg trådte frem og gav ham et kram.

”Jeg forstår. Men tak fordi du siger undskyld. Og for at du reddede mig.” Jeg smilede til ham, og han gengældte det. Derefter vendte jeg ryggen til ham, gik over og tog Toms hånd, og vi gik sammen hen til et tomt bord og satte os.

 

Ca. 2 minutter senere kom Line og Jens og satte sig hos os. De smilede begge stort og sagde godmorgen. De tog noget mad og satte sig sammen med os.

”Line jeg er vildt ked af jeg ikke fik set din kamp i går.. Hvordan gik den?” Spurgte jeg da jeg havde taget mig sammen.

”Årh søde, det skal du ikke tænke på! Du havde vidst rigeligt i tankerne. Jeg spillede ikke min bedste kamp, men jeg vandt den tæt i femte set.” Smilede hun.

”Ej tillykke! Du får da pokal den her gang ikke?” Spurgte jeg.

”Aner det ikke. Det din klub der holder.” Grinede hun.

”Njøh! Detalje altså!” Sagde jeg surt, men flækkede bagefter af grin. Line flækkede også helt, mens Jens og Tom bare så uforstående på os, men trak også på smilebåndene. Da vi var færdige med at grine, satte vi os igen op til bordet og spiste færdig. Da vi havde spist var der double-turneringen for dem der var interesseret. Jeg kunne jo ikke spille, og Line havde ikke lyst, så vi aftale i stedet at gå en tur. Vi gik et stykke tid i tavshed og nød solen. Da vi kom til et sted hvor vi kunne sidde på græsset, satte vi os.

”Katarina?” Spurgte Line.

”Jah?”

”Hvad skete der egentligt hjemme hos Tom? Altså hvordan blev i gode venner igen?” Jeg tænkte på hvordan jeg skulle formulere det og begyndte så at fortælle hele historien. Line fortalte at hun også havde tænkt på Bill som verdens bedste ven, siden hun mødte ham første gang. Jeg fortalte om hvor sød han havde været og at han havde forsvaret mig og alt muligt.

Jeg fortalte at jeg havde overhørt Bill, fortælle Tom, at jeg havde sagt, at jeg elskede Tom i søvne. Line så undrende på mig.

”Men.. Det gør du altså tit min. Da du faldt i søvn hos mig i går, snakkede du også i søvne. Jeg tror du snakkede til Casper i din drøm. Du sagde at du ikke ville miste ham, men at du bare elskede Tom for meget til at droppe ham.” Jeg kiggede måbende på Line.

”Det troede jeg altså du vidste..” Sluttede hun til sidst. Jeg kom til at grine. Line grinede også. Da vi var færdige spurgte hun hvad der mere skete, og jeg fortalte hende om da Tom havde spurgt om vi skulle komme sammen, og om hvor lykkelig jeg bare var lige nu. Det ente med at vi besluttede, at vi ville tilbage til vores dejlige kærester. Vi gav hinanden et kram, og gik derefter af sted.

 

Kapitel 17 – Præmieoverrækkelse og gallaaften

Da vi kom tilbage til klubben var turneringen godt i gang, og vi gik ind for at kigge på kampe. Tom og Jens stod der allerede, og jeg gik hen og lagde mine arme om hans mave og kyssede ham på kinden bagfra.

Hey mulle.” Smilede han. Han vendte sig om og trak mig ind foran sig. Han holdt forsigtigt om mig bagfra, og jeg følte mig utrolig glad og tryg. Jeg lænede hovedet tilbage og hvilede det på hans skulder. Jeg indsnusede alle hans dufte og mærkede hvordan varmen fra hans krop langsomt overførte sig til mig. Jeg svandt helt hen i mine tanker, og nød det bare så meget jeg kunne.

Der skulle være præmieoverrækkelse efter double-turneringen og derefter havde vi et par timer inden gallafesten startede.

Da kampen var slut skulle alle spillerne gå ned på banen, men da hverken Tom eller jeg var spillere, blev vi bare stående. Han råbte alle dem der var kommet på 3, 2 eller 1 plads op. Da han var helt færdig og skulle til at slutte sagde han:

”Så har vi en ekstra pris her til lejren. Det er en pris vi har besluttet at uddele til en speciel person, der har spillet squash meget længe og har efterhånden fået udviklet sit spil rigtig meget. Hun kommer altid til ALLE turneringer uanset om hun så er på krykker. Hun er her og hun hepper på sine venner. Kun denne ene gang manglede vi hende en enkelt nat, men vi synes alligevel du skal have prisen.. Katarina *******!” WHAT?! Hvad fanden var det for noget?! Jeg blev ulideligt rød i hovedet, og Tom måtte give mit et skub, før jeg fik taget mig sammen til at gå derind. Jeg fik et diplom og en T-shirt hvor der stod ”Fighter” på. Jeg takkede og gik derefter hurtigt hen til de andre.

 

Da præmieoverrækkelsen var slut gik Line og jeg i bad. Vi snakkede om alt muligt, og var totalt ligeglade med hvem der hørte hvad. Vi satte hår og lagde make-up. Lines lange hår var sat sådan at det øverste var trukket tilbage og sat i en snydehestehale, men hun havde taget en lille smule, der sad foran, sat til side med et lille sort spænde. Det passede vildt godt med den lange røde kjole hun havde købt om onsdagen. Hun så vildt godt ud!

Jeg havde krøllet alt mit hår, og sat det op på nogenlunde samme måde som Line, men jeg havde gjort det med en stor guldklemme. Jeg havde lagt et lag glimret guld eyeliner over mine øjne, og store runde sorte øreringe i. Så havde jeg min guldhalskæde på. Det så vildt godt ud sammen med min korte sorte kjole, og mine stiletter.

 

Da vi var helt færdige tjekkede vi lige hinanden igennem, for ting vi kunne have glemt, men da der ikke var noget, tog vi begge en dyb indånding, og gik ud fra badeværelset. Festen blev holdt ovre i tennishallen, og der havde været totalt forbud for alle! Det var virkelig flot pyntet! Der var bannere og balloner. Der var en bar for enden, og et kæmpe dansegulv. De havde fået fat på en dj, og der var et vildt flot rampelys. Der stod nogle borde rundt om dansegulvet, hvor mange kunne sidde og få noget at drikke. Mine øjne flakkede rundt efter Tom og Jens, men jeg kunne ikke se dem nogen steder. Line gik hen og bragte mig tilbage til virkeligheden.

”Hihi Katarina. Har du lige set Tom?” Hun nikkede i retning af baren, og ganske rigtigt. Der stod en meget betaget Tom med åben mund, og stirrede på mig. Jeg begyndte langsomt at gå hen mod ham. Han gik mig i møde, og vi mødtes omkring midten af dansegulvet. Vi stoppede og kiggede hinanden i øjnene.

”Wow Katarina! Du ser..” Tom vred sin hjerne for at finde ord, men jeg reddede ham.

”Tak.” Smilede jeg. Han smilede taknemmeligt.

”Vil du øh.. Danse?” Spurgte han. Jeg smilede endnu mere og nikkede. Da vi havde danset lidt gik vi hen til de andre. Tom tog ikke øjnene fra mig hele aftenen, men jeg følte overhovedet ikke noget ubehag. Jeg følte mig meget smigret. Jeg kunne ikke lade være med at smile konstant. Tom sad det meste af tiden, med enten armen om mig, ellers havde han sin hånd på mit knæ. Han kyssede mig også næsten konstant og var helt ekstremt kærlig! Det generede mig nu overhovedet ikke!

 

Pludselig satte dj’en en sjæler på, og Tom sendte mig et spørgende blik. Jeg nikkede smilende, og trak ham med ud på dansegulvet. Han lagde hænderne om livet på mig, og jeg lagde mine om halsen på ham. Vi dansede lidt i takt til musikken, og efterhånden sænkede Toms hænder sig. Til sidst var de godt plantet på min røv, men det var overhovedet ikke ubehageligt. Jeg lagde mit hoved ved hans hals, og kyssede ham en enkelt gang på halsen. Han bøjede hovedet ned og kyssede jeg bildt på munden. Jeg kunne godt mærke at det her ville blive mere end et enkelt kys, så jeg trak ham med ud til siden. Han så først lidt skuffet ud, men fulgte med. Da vi kom ud på den tomme gang stilede jeg mig og af væggen og Tom lænede sig frem og kyssede mig lidt hårdt.

”Tom..” sagde jeg stille. Han stoppede og kiggede på mig.

”Mine forældre er ude og rejse. Jeg har penge til en taxa, hvis du vil se hvor jeg bor.” Jeg blinkede til ham, og han nikkede energisk. Jeg ringede straks efter en taxa og vi hentede vores ting, da de allerede var pakket. Jeg sendte en sms til Line og hun skrev ”Held og lykke søde. :*” tilbage. Taxaen kom hurtigt og vi satte os begge ind på bagsædet. Jeg gav chaufføren min adresse, og vi kørte af sted. Tom og jeg kyssede hele vejen hjem. Der var ingen trafik så vi var hjemme på et kvarter. Vi tog vores ting og jeg skyndte mig hen og låste op. Vi stillede kufferterne i entreen og jeg tog hans hånd, og viste ham ind på mit værelse. Til alt held havde jeg lige ryddet op inden jeg tog til turnering, så der lignede ikke lort.

Vi satte os på min seng, og kiggede lidt på hinanden. Pludselig rømmede Tom sig. Han åbnede munden, men inden han sagde noget, satte jeg min finger for hans mund og tyssede på ham. Jeg lænede mig frem og kyssede ham blidt. Han lagde sin hånd om på ryggen af mig og kyssede mig lidt hårdere. Jeg åbnede munden lidt, og nød han kys fuldt ud. Vores tunger mødtes og flettede sig ind i hinanden. Han lagde mig langsomt ned på sengen, og fulgte selv stille med oven på mig. Vi kyssede et stykke tid, og på et tidspunkt mærkede jeg hvordan Toms hånd lagde sig på mit lår, og han førte den langsomt længere op under min kjole. Han kærtegnede mig blidt, og hans anden hånd var begyndt at sno sløjfen til min kjole op. Da den var løsnet helt, hævede han sig og så spørgende på mig.

”Er du sikker på, du vil jeg Katarina? Ellers skal du sige det nu. Jeg er nemlig ikke sikker på at jeg kan stoppe, hvis vi først er gået i gang.” Han kiggede nervøst ned på mig, men jeg nikkede. Jeg løftede mig lidt kyssede ham forsigtigt.

”Jeg er sikker, Tom.” Sagde jeg så seriøst, og kiggede op på ham. Han lænede sig ned og kyssede mig igen.

Han begyndte at kysse mig ned langs halsen, hvilket tændte mig helt sindssygt. Han trak stropperne ned over mine skuldrer og plantede små kys ned langs min mave. Bagefter smed han kjolen på gulvet, så jeg lå nu kun i bh og g-streng. Han rejste sig og jeg rejste mig med ham. Han tog sin egen skjorte af og stod nu i bar overkrop. Jeg kørte mine fingrer ned langs hans ryg, og løsnede hans bælte. Hans bukser røg på gulvet og vi stod nu begge kun undertøj på. Vi skænkede ikke hinandens kroppe et blik. Kiggede bare hinanden i øjnene. Tom tog fat omkring mine hofter, jeg løftede mine hænder og lagde dem om hans nakke. Han lænede sig frem, og trykkede forsigtigt sine læber mod mine. Jeg åbnede munden, og hans tunge gled ind i min mund og ramte min. Han hævede sin ene hånd til min bh lås, og låste den op uden besvær. Han tog den forsigtigt af, og smed den ned til alt det andet tøj. Så sænkede han igen hånden, og tog så fat om mine lår og løftede mig op. Han gik hen til sengen, og lagde mig forsigtigt ned i den. Derefter lagde han sig selv ned ovenpå mig. Vi kyssede igen længe, og til sidst tog jeg fat i hans hånd. Jeg førte den op af mit lår og op til kanten på min g-streng, Han forstod hentydningen, men kiggede først spørgende på mig, for lige at tjekke at jeg var helt sikker. Jeg nikkede, han trak den forsigtig af og smed den ned sammen med det andet.

 

Jeg lå i min seng og kærtegnede Toms mave. Vi havde haft sex for mindre en 10 minutter siden. Det havde været helt fantastisk! Det havde slet ikke gjort ondt, som jeg ellers havde frygtet at det ville. Tom havde været helt vildt sød og forsigtig. Vi lå nu helt nøgne sammen og slappede af. Tom kærtegnede min ryg blidt. Pludselig stoppede han, og jeg kunne hører på hans tunge åndedræt at sov. Jeg kyssede ham en enkelt gang på maven, og lagde mig så op ved siden af ham. Hans arm lukkede sig automatisk om mig. Min dejlige kæreste. Min dejlige Tom. Min.

 

Kapitel 18 – Ventet opkald

Jeg vågnede tidligt næste morgen. Jeg slog smilende øjnene op, og opdagede lykkeligt at Tom stadig lå ved siden af mig. Jeg kiggede på mit ur, og opdagede at klokken var lidt i ni. Jeg stod op, og besluttede at lave pandekager til Tom, det havde han nemlig fortalt, han elskede. Da de næsten var færdige duftede hele huset fantastisk, og pludselig mærkede jeg et par lange muskuløse arme, der forsigtigt smøg sig om mig bagfra.

”Godmorgen.” Mumlede Tom. Han kyssede mig på kinden, og fortsatte ned langs min hals. Jeg fnisede stille, da de kildede helt vildt. Jeg vendte mig om, så vi stod med ansigterne mod hinanden.

”Godmorgen.” Grinede jeg og han kyssede mig blidt på munden.

”Kæft det var godt i går skat!” Udbrød han pludselig grinende og jeg rødmede.

”Tak.” Smilede jeg glad til ham. ”Det synes jeg også!” Han kyssede mig forsigtigt, og jeg vendte mig om og fortsatte med at lave de sidste pandekager. Jeg satte dem hen på bordet til ham, og lavede en skål med frugt til mig selv. Vi spiste i stilhed, men vi behøvede heller ikke sige noget. Vi smilede begge hele tiden, og Tom holdte sin hånd på mit knæ og nussede det stille. Da vi havde spist, skyllede jeg tingene af og satte dem i opvaskemaskinen. Jeg havde sendt Tom ind og se tv, så jeg nemmere kunne blive hurtig færdig. Da jeg havde sat opvaskemaskinen over, gik jeg ind og satte mig hos Tom. Han sad bare og zappede, så jeg spurgte om ikke vi skulle se en film. Det ville han gerne, og vi fandt hurtigt en vi satte på. Pludselig ringede min mobil, og jeg fiskede den op af min lomme og kiggede på displayet. ”Far.hjerte.png”.

Jeg rejste mig, gik ud i køkkenet og tog den.

”Hej far!” Sagde jeg glad.

”Hej skat, hvordan gik turneringen?” Spurgte min far også glad.

”Det gik godt. Line blev nummer 1. Jeg blev kåret til ”fighter”! Det var vildt pinligt!”

”Haha! Det vidste jeg da godt du ville! Vi har lige siddet og snakket om det!”

”Ej hvor er i bare onde, haha! Du kunne godt have advaret mig!” På grund af min mors død, havde jeg et vildt godt forhold til min far, og jeg fortalte ham næsten alt om mig. Derfor havde jeg også savnet ham rigtig meget, og var glad for at han havde ringet. Han var min bedste ven, og jeg elskede ingen højere end ham.

”Så havde det jo ikke været sjovt!” Grinede min far.

”Hmm. Nej men det havde været mindre pinligt.” Grinede jeg igen. Pludselig ændrede han tonefald, og blev en smule mere alvorlig.

”Hmm. Hvad så med Casper?” Hans spørgsmål undrede mig, da jeg ikke havde fortalt ham at Casper var vild med ham.

”Hvad mener du far?”

”Line ringede til mig i onsdags og fortalte mig hvad der var sket.” Line var kommet hos mig i flere år, så hende og min far havde også et rigtig godt forhold. Specielt når de skulle mobbe mig..

”Nårh.. Fortalte hun dig så også om Tom?” Spurgte jeg, da jeg egentlig helst ville have fortalt ham det.

”Tom hvem? Tom Kaulitz? Ham Jens bor med? Hvad med ham?” Okay, det havde hun så ikke.

”Jo far ser du. Jeg er sådan set ikke single mere.” Sagde jeg glad, da jeg vidste at han ville blive glad på mine vegne.

”Hvad siger du Katarina?! Ej hvor er det bare godt! Men er Tom ikke lidt for gammel til dig?” Spurgte han, med lidt beskyttende stemme. Men samtidig også vildt glad.

”Far han er altså kun 19!”

”Hmm, så lad gå da. Men nu bruger i beskyttelse ikke!” Det sidste sagde han med ironi i stemmen, da han for det første vidste, at jeg tog p-piller, på grund af mit lort, men også fordi at han teknisk set stadig troede jeg var jomfru. Det ville jeg nu ikke fortælle ham i telefonen, så det måtte han altså vente med at få at vide. Vi grinede lidt.

”Men hvad siger Casper til det?” Spurgte han så mere alvorligt.

”Han øh.. Han.. Han har droppet vores venskab. Han slettede mit nummer på sin mobil, og sit eget på mig. Han ville ikke kunne klare at se os sammen..” Min stemme knækkede og jeg mærkede en klump i halsen.

”Årh skat, det gør mig ondt! Jeg ved hvor meget, du elskede ham.”

”Jah. Men som Line sagde: det er hans valg, og jeg kan intet gøre ved det. Jeg må bare lære at leve med det.”

”Hun har ret. Er du okay?”

”Jah. Jeg var meget nede i torsdags, men det går bedre nu. Tom er hos mig, og Line er der også, hvis jeg får brug for hende.”

”Godt. Ellers ringer du bare ikke?”

”Jo. Tak far.”

”Selv tak.”

”Hvordan går det ellers hos jer? Er der varmt?”

”Ja her er skønt! Og maden er fantastisk!” Min far fortalte en masse om der hvor de var, og jeg var bare glad for at hører hans stemme igen.

”Men er du egentlig sammen med Tom lige nu?” Sluttede han til sidst med.

”Ja, vi er hjemme hos os. Vi tager nok hjem til Tom senere eller i morgen.” Fortalte jeg, og min far ønskede mig held og lykke.

”Tak far. Hav en god tur. Vi ses om 3 uger.”

”Ja vi ses. Pas på dig selv. Jeg elsker dig!”

”I lige måde. Jeg elsker også dig.” Så lagde jeg på, og gik ind til Tom.

 

 

 

 

Kapitel 19 – Nervøs kæreste og svigerforældre

 ”Jeg vidste ikke du havde så godt et forhold til din far?” Spurgte Tom, og rakte hånden ud efter mig, da jeg kom ind. Jeg tog den, og satte mig op af ham.

”Jo altså, da jeg jo ikke havde nogen mor, det første lange stykke tid, blev min far og jeg ekstremt tætte. Jeg fortæller ham alt.” Fortalte jeg glad.

”Fortalte du ham så også at du ikke længere er..?” Han behøvede ikke færdiggøre sætningen, for jeg vidste godt hvad han hentydede til.

”Nej. Det ville jeg ikke gøre over telefonen, men jeg fortalte ham om os.” Smilede jeg.

”Okay.” Smilede han, men pludselig ændrede hans ansigt sig, som om noget forfærdeligt lige var gået op for ham.

”Hvad er der?” Spurgte jeg forvirret.

”Katarina. Jeg brugte ikke kondom i går. Det tænkte jeg slet ikke på. Det må du virkelig undskylde, jeg ved slet ikke hvad der gik galt, men jeg glemte det helt!” Tom plaprede løs, og pludselig gik det op for mig hvad han snakkede om. Jeg havde jo ikke fortalt ham, at jeg tog P-piller, og hun var han nervøs for, at jeg måske var blevet gravid. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og han kiggede meget forvirret på mig.

”Hvad er det der er så sjovt?” Spurgte han.

”Tom. Du behøver ikke bruge det.” Han så nu endnu mere forvirret ud.

”Katarina, vil du da gerne være…” Jeg flækkede sammen af grin igen. Det her var simpelthen for sjovt. Nu begyndte han at se lidt sur ud, over at jeg ikke fortalte ham, hvad der var så sjovt.

”Tom! Nej det vil jeg ikke, men jeg tager P-piller, og har gjort det længe!” Grinede jeg. Hans ansigt lyste helt op, og han gav et kæmpe kram.

”Er det rigtig?!” Smilede han.

”Ja Tom. Du skal ikke være nervøs! Hahaha!” Han lænede sig frem og gav mig en kæmpe kys lige på munden. Vi grinede lidt, og satte os derefter bare op af hinanden og nød hinandens selskab.

 

”Tom?” Spurgte jeg efter et stykke tid. Jeg vente mig rundt, så jeg kunne kigge på ham.

”Jah?”

”Altså her på mandag ikke?”

”Jah?”

”Der er sådan noget familie-sommer-komsammen-fest.”

”Jah?”

”Og jeg har sagt ja til at jeg kommer, for det er ret længe siden, at jeg har set hele min familie, og så tænkte jeg på om.. Altså kun hvis du har lyst selvfølgelig, men hvis du har så kunne det være fedt hvis du… Altså måske du ville..” Min tunge slog knuder og jeg kunne slet ikke finde ud af at få spurgt om det jeg ville. Han smilede stort og morede sig garanteret over min usikkerhed.

”Skat hvad er det du vil spørge om?”

”Jo altså, det ville være fedt hvis du gad tage med… Og møde min familie..?”

”Selvfølgelig vil jeg det!” Han smilede og jeg gengældte det. Han lænede sig frem og kyssede mig blidt.

”Virkelig?” Spurgte jeg glad.

”Ja da! Men vil du så gøre noget for mig?” Spurgte han.

”Ja! Hvad er det?”

”Jeg skal være opvarmningsband her på næste tirsdag, og det vil betyde meget for mig, hvis du kommer og ser det?” Spurgte han så, og jeg blev bare vildt glad!

”Selvfølgelig vil jeg det!” Han lænede sig frem og kyssede mig igen. Jeg lagde mig ned i sengen, og vi begyndte at ligge og nusse. Det var simpelthen for fantastisk til at være sandt! 

 

Bill ringede, og fortalte at han var i Hillerød for at hente nogle ting. Han spurgte om vi ville med hjem, da deres forældre kom på besøg om aftenen, og så ville deres mor gerne have at de var hjemme. Vi havde sagt ja, da Tom havde sagt at han virkelig gerne ville præsentere mig for sine forældre, og at de helt sikkert ville elske mig. Jeg havde sagt ja, og da Tom havde lagt på, og sagt at Bill ville komme om en halv time, var jeg gået fuldstændig i selvsving, og blevet nervøs. Jeg styrtede rundt, for at finde ud af hvad for noget tøj jeg skulle tage på.

”Hmm. For voksen.. for luderagtig.. bare grim.. Fuck jeg skal have ryddet op i mit tøj!” Mumlede jeg mens jeg tømte mit tøj skab.

”Jeg kunne godt lide nummer to.” Grinede Tom fra siden, mens jeg puttede noget tøj ned i en taske, og nogle toiletsager, da vi havde aftalt at vi så ville blive hos ham, til mandag, og så tage til det der familie-sommer-komsammen-fest-ting. Tom syntes det var ufattelig sødt at jeg var så bekymret over at skulle møde hans forældre. Jeg endte med at gå ind til min lillesøster og kigge efter tøj. Hun var 2 år yngre end mig, men meget høj og udviklet af sin alder, så vi kunne godt brugte nogenlunde samme størrelser. Jeg endte med at tage et par lyse, stramme ”Miss60” jeans på, og en hvid stropbluse på.

Uden over tog jeg en sort cardigan, og så lagde jeg et afslappet lag make-up. Mit hår satte jeg op i en stram hestehale. Det så faktisk ikke helt skidt ud. Tom kom hen og holdte om mig bagfra.

”Hold kæft de sexede de bukser mulle!” Hviskede han i mit øre, og begyndte stille at kysse mig på halsen. Denne gang kildede det ikke. Til gengæld tændte det mig helt sindssygt! Jeg vendte mig om, og lagde armene om halsen på ham. Han kyssede mig hårdt, og vi væltede ned i sengen. Vi kyssede længe og det blev til et ret hedt forspild, da det pludselig ringede på døren. Det var Bill.

”Typisk!” Mumlede Tom, og han gik ud og lukkede på, mens jeg grinende satte mit hår igen.

 

 Kapitel 20 – Svigermor Simone og svigerfar Gordon

 Bill og Tom snakkede en masse om musik hele vejen til Køge, mens jeg sad på bagsædet og var ved at dø af nervøsitet. Jeg var hel fortabt i Tom, og jeg ville gerne have at hans forældre skulle kunne lide mig. Tom sad ved siden af mig og holdt min hånd. Pludselig kiggede han nervøst på mig.

”Skat er du okay? Du ser godt nok bleg ud.”

”Jah øh.. Jeg er bare vildt nervøs!” Fortalte jeg og han kiggede smilende på mig.

”Årh musse, tag det roligt! De kommer til at elske dig!” Forsikrede han mig om, og begyndte at nusse mit knæ, hvilket fik mig til at slappe lidt mere af.

”Det rigtig nok Katarina. Du er lige typen de vil synes om!” Støttede Bill fra forsædet nu også.

”Tror i?” Spurgte jeg nervøst og de nikkede begge. Resten af turen gjorde Tom hvad han kunne for at berolige mig. Han nussede mine hænder og mine lår, men jeg var helt ekstremt nervøs.

Til sidst satte han sig helt hen ved siden af mig, og holdt om mig. Han kyssede mig lidenskabeligt, og bagefter på halsen. Det fik mig til at slappe lidt af, men jeg rystede stadig lidt.

”Katarina. Skulle det ske at mine forældre ikke kan lide dig, betyder det altså ikke noget for mig. Jeg er 99 % sikker på at de vil elske dig, men ellers kan det være lige meget. Jeg er vildt forelsket i dig!” Tom kiggede mig dybt i øjnene. Han lænede sig forsigtigt frem. Først strejfede hans læber kun kort mine. Så kyssede han mig helt. Jeg åbnede munden lidt og gengældte kysset. Vores tunger mødtes og flettede sig ind i hinanden og det udviklede sig til det bedste kys jeg i mit liv havde fået. Jeg trak mig stille væk og smilede.

”Jeg er også helt væk i dig Tom.” Hans ord havde beroliget mig, og jeg slappede af nu. Jeg sad oplænet af ham, og han nussede mit hår stille. Bill kørte ind ad vejen, jeg genkendte, og opdagede at der allerede holdt en bil i indkørslen. Tom steg ud, og tog derefter min hånd, og trak mig med. Bill var på vej ind, og Tom holdt mig kort i sine arme.

”Katarina øh, teknisk set har jeg ikke lige fortalt mine forældre om dig. Jeg har slet ikke snakket med dem siden så… Det bliver nok en overraskelse for dem, da jeg aldrig har haft en rigtig kæreste før..” Han kiggede lidt nervøst rundt, og kløede sig i nakken.

”Det helt okay.” Smilede jeg, og han gav mig et kram inden han trak af sted med mig.

 

Vi gik indenfor og Tom gik direkte ind til sin mor, jeg hørte hvordan hun råbte op om hvor store de var blevet, og drengene beklagede sig med, at de altså så hende for næsten en uge siden, og hun sagde at de alligevel var vokset. Jeg stilede mine sko og gik så forsigtigt ind i køkkenet. De kiggede alle sammen op, og Tom og Bill smilede begge. Både deres mor og stedfar kiggede forbavset på mig, og derefter spørgende på drengene. Tom slap sin mor, og gik hen og tog min hånd.

”Katarina det her min mor, Simone, og min stedfar Gordon. Mor, Gordon. Det her er min kæreste Katarina.” Tom smilede kæmpe stort, og jeg smilede en anelse usikkert.

”Hvad siger du Tom? Har du fået dig en… kæreste?” Simone stod allerede med tårer i øjnene, og kom gående hen mod mig med spredte arme. Hun gav mig et kæmpe knus, og smilede stort.

”Velkommen til familien så lille ven! Du kan tro vi har ventet længe på en som dig.” Bagefter gik hun hen til Tom, og gav ham et kæmpe kys.

”Hvor er jeg bare stolt af dig min dreng! Ejj! Du må altså ikke få mig til det her. Jeg bliver så rørt!” Sagde hun tudende. Jeg kunne ikke lade være med at smile af hende, og Toms stedfar Gordon kom også hen og bød mig velkommen til familien. Dog en anelse mindre følelsesladet. Min nervøsitet var helt forsvundet og jeg følte mig allerede helt velkommen.

 

Simone havde lavet EKSTREMT meget mad! Jeg blev mæt bare af at kigge på det. Det så vildt lækkert ud. Vi satte os ned, og Simone smilede hele tiden til os.

”Nu må i bare spise til der ikke er mere!” Smilede hun.

”Mor hvis vi skal det, skal vi jo spise resten af året.” Grinede Tom, og vi grinede alle lidt.

”Så, så Tommy!” Grinede Simone, og så begyndte vi ellers at spise. Jeg lagde mærke til at Gordon sad og betragtede mig, og jeg smilede til ham.

”Hvor gammel er du egentlig Katarina?” Spurgte Gordon så.

”Jeg er lige blevet 17. For 2 måneder siden.” Smilede jeg.

”Okay!” Svarede han overrasket.

”Hvorfor overrasker det dig så meget?” Spurgte jeg undrende.

”Tjoh øh.. Jeg troede bare du var.. Du ved.. Ældre.” Det undrede mig ikke, at han sagde det, da jeg altid havde fået at vide at jeg virkede meget ældre, og var meget moden af min alder. Jeg smilede til ham.

”Nårh hehe, nej. Jeg er nu kun 17. Men jeg har tit fået at vide, at jeg virker ældre.”

”Okay, så det er ikke mig, der er helt galt på den.” Grinede han. Gordon og Simone spurgte meget ind til min familie, og hvor jeg boede og sådan. De var vildt flinke og jeg kunne allerede mærke hvor kærlige og gæstfrie de var. Jeg kunne ikke andet end at holde af dem.

 

Det blev sent før Simone og Gordon tog hjem. Vi havde siddet og snakket længe, og de havde også fortalt mig en masse om deres familie. Da klokken blev omkring 1, begyndte Tom alligevel at sidde uroligt, og de sagde godnat og tak for i aften.

Vi sagde farvel til dem i døren, og bagefter gik Bill straks op på sit værelse. Tom og jeg stod i køkkenet og så dem køre væk. Da de var ude af syne, vente jeg mig om og kiggede på Tom.

”Dine forældre er vildt søde!” Smilede jeg.

”Mmm.” Mumlede han, mens han stod og kiggede anerkendende på mig. 

”Hvad?” Spurgte jeg grinene.

”Ikke noget. Du ser bare ufattelig sexet ud skat!” Smilede han, mens han gik over mod mig.

Jeg grinede lidt, og han kom hen og tog fat om mig.

”I lige måde.” Grinede jeg og kyssede ham. Hans hænder gled ret hurtigt ned på min røv, og blev også dér. Vi stod ret længe og kyssede i køkkenet og til sidst tog han mine hænder, og trak mig med op på værelset. Vi lagde os i sengen, og kort tid efter lå alt vores tøj igen på gulvet..

 

Kapitel 21 – Gammel veninde

Jeg vågnede helt ufattelig glad om søndagen. Tom sov trygt, så jeg stod op og gik ned for at spise morgenmad. Mens jeg sad og guffede masser af den dejlige frugt de havde, kom Bill ned.

”Godmorgen!” Smilede jeg stort da han kom ned. Han smilede til mig, og tog en skål cornflakes med hen til bordet. Vi spiste lidt i tavshed.

”Tak.” Sagde jeg til sidst. Han kiggede undrende op på mig.

”For hvad dog?” Spurgte han.

”For alt hvad du gjorde for mig. Du stolede virkelig på mig. Og du var virkelig sød ved mig. Tak.” Han smilede.

”Det var så lidt. Jeg har aldrig før set min bror så lykkelig.” Han så helt drømmende ud, og det undrede mig at han ikke var sammen med en eller anden pige.

”Bill?” Spurgte jeg da jeg havde siddet og tænkt lidt.

”Jah?”

”Jeg ved godt, det egentligt ikke kommer mig ved, men hvorfor har du egentligt ikke en kæreste?” Han kiggede undrende på mig, men smilede så.

”Det har jeg faktisk.”

”Årh. øh.. undskyld så..” Jeg rødmede og kiggede stift ned i min skål. Han smilede bare.

”Hun er ved at afslutte sit gymnasium. Hun kommer her snart, men hun skulle lige have ordnet nogle ting med sine forældre her i starten af ferien. Hun kommer og ser os varme op på næste tirsdag.”

”Hvor bor hun da?” Spurgte jeg interesseret, og Bill begyndte at fortælle mig om sin kæreste. Hun hed Diana og hun blev snart 18, i den her måned. Han fortalte en masse om hende, og jeg syntes egentligt hun mindede ekstremt meget om en veninde, jeg engang havde haft. Vi var desværre gledet fra hinanden fordi hun fik en kæreste som var en jaloux idiot. Hun kunne ikke selv se hvor meget det ødelagde hende. Hun var utrolig syg til sidst, og jeg kunne ikke klare at se på det mere. Så i håbet om at bringe hende til fornuft bad jeg hende vælge mellem ham og mig. Og der havde hun ikke andre end mig og sin mor. Fordi hende kæreste havde tvunget hende til at droppe kontakten til alle sine venner. Hun valgte så ham, og det sårede mig så meget. Hun blev sur over, at jeg bad hende vælge, og sagde så, at jeg skulle lade hende være i fred. Det havde jeg så gjort og vi havde ikke snakket sammen siden.

”Hvad var det du sagde hun hed?”

”Diana. Diana *******.” Svarede han. Det passede. Det var fandeme min gamle veninde. Jeg blev egentlig først glad, men så kom jeg i tanke om, at hun jo nok ikke gad have noget med mig at gøre…

”Hvad?” Spurgte Bill, da han så mit bedrøvede ansigt.

”Hva’? Nårh øh.. Det ingenting. Bare.. Jah altså Bill.. Jeg kender hende sådan set.. Eller det vil sige vi var veninder i 9 år, men så gled vi ligesom fra hinanden for ca. 2 år siden.. Hun sagde at hun aldrig ville have mere med mig at gøre.” Forklarede jeg, og jeg mærkede hvordan min stemme blev grødet.

”Årh! Det dig! I blev uvenner over hendes kæreste ikke? Du mente at hun ikke havde tid til andet, og at hun satte ham for højt ikke?”  Hnf, det var nu ikke min version.

”Tjo.. Det er ikke helt den samme udgave jeg sidder med, men ja. Det var nok det.” Bill kiggede forvirret på mig, og jeg fortalte hvordan jeg havde oplevet det hele. 
”De slog op ikke ret længe efter, jeg har tit ville ringe til hende og undskylde jeg ikke var der for hende, men jeg turde ikke. Var bange for at hun skulle hade mig. Og så blev det aldrig til noget.” Jeg fik tårer i øjnene ved tanken om hende. Det havde taget så hårdt på mig, men jeg havde ikke kunne se hende rådne op. Det havde gjort for ondt.

”Trist. Hun har ventet på at du skulle ringe de sidste 2 år. Hun savner stadig jeres venskab. Selvom hun ikke vil indrømme det, så kan jeg se det på hende når hun fortæller om dig. I var virkelig gode veninder ikke?”

”Jo. Men det var simpelthen for hårdt for mig. Og efter at jeg begyndte at spille squash blev, jeg jo bedste veninder med Line, og så gjorde jeg bare alt hvad jeg kunne for at glemme hende.” Jeg havde ikke tænkt på hende længe faktisk, men nu hvor jeg snakkede om hende, begyndte jeg at savne hende igen. Bill smilede og havde på en måde gættet at jeg helst ikke ville snakke for meget om hende. Vi spiste færdig i stilhed.

 

Kapitel 22 – Veltrængt tøsehygge

Da vi havde spist, ville jeg gå ud og hente posten for drengene. Jeg gik ud til postkassen, men stoppede op da jeg fik øje på en jeg kendte.

”Weeee!! Line!!” Råbte jeg, og hun vendte sig om. Hendes ansigt lyste op, og vi løb hinanden i armene. Selvom det kun var 2 dage siden vi sidst havde set hinanden, så havde vi slet ikke skrevet eller snakket, så det føltes som meget længere.

”Ejj hvor har jeg savnet dig! Det føles som 2 år og ikke 2 dage!” Grinede jeg, og hun nikkede.

”Men hvad laver du egentlig her?” Spurgte jeg så.

”Øh søde skat, Jens bor lige ved siden af Bill og Tom, havde du glemt det?” Grinede hun.

”Nårh jah, det sgu da også rigtig nok.” Grinede jeg. I grinede lidt.

”Hvordan går det med jer?” Spurgte hun så, og blinkede.

”Øhm.. Det kan du vel selv regne ud, når jeg fortæller dig, at jeg ikke længere er jomfru…” Det sidste hviskede jeg nærmest, og Line lyste fuldstændig op.

”Woaw! Fuuuck hvor goodt!! Jeg må bare have alle detaljerne! Seriøst ej hvor godt! Hvornår skete det?” Spurgte hun helt oppe i skyerne, og jeg grinede.

”Haha skat, slap lige af! Det skete i fredags, da vi tog hjem til mig efter festen…” Smilede jeg.

”Shh! Vent! Vi går ind til dig, og så skal der is til!” Lines øjne strålede, og jeg kunne ikke lade være at grine. Vi havde en fast tradition med at spise is til spændende sladder. Line tog mig i armen og trak mig ind.
”TOM!” Råbte Line da hun kom ind af døren. Han svarede inde fra stuen, og Line gik ind og forlangte at få noget is, så hun kunne have en ordentlig lang snak med mig, når nu Tom havde kapret mig i hele to dage. Tom skyndte sig grinene ud i køkkenet og fandt noget is, som han stillede frem til os.
”Værsgo de damer.” Smilede han, og skyndte sig hen for at give mig et langt og dejligt kys.
”Hmnf.” Brokkede Line sig i baggrunden. Men Tom ignorerede hende bare og smilede til mig.
”Så, nu kan jeg undvære dig en times tid. Du kalder bare hvis hun er for umulig.” Jeg smilede bare.
”Jeg tror nu godt, jeg ved hvordan man håndtere hende.”
”Så Tom! Smut så ovenpå og se TV!” Line gav ham grinene et skub ud af køkkenet, og jeg fandt nogle skåle frem, mens hun lukkede døren, så vi ikke blev forstyrret. Tøsehygge med Line var lige hvad jeg trængte til!

 

Da vi havde sat os til rette med is og kakao inde i stuen kiggede Line på mig med store forventningsfulde øjne. Jeg kunne ikke lade være at grine af hende, og det udløste et mindre grineflip.
”Hold så op! Du slipper ikke, før du har fortalt mig hver eneste detalje!” Grinede hun igen. Og smilede og gik så i gang med at fortælle hende om alt der var sket, siden Tom og jeg tog en taxa fra klubben. Hun sad bare med store øjne og lyttede spændt mens jeg snakkede. Da jeg nåede til det med at Tom havde troet jeg gerne ville være gravid, kunne hun næsten ikke stoppe med grine. Da jeg var færdig, stillede Line hurtigt sin skål fra sig og gav mig et kæmpe kram!
”Ihhhh mussi! Jeg er simpelthen så glad på dine vegne. Det er da helt fantastisk!”
”Jeg ved det. Jeg er også helt oppe og køre stadigvæk.” Pludselig ringede det på døren. Jeg gik hen for at åbne og der stod Jens helt forvirret og fortvivlet.

”Er Line her!?” Jeg smilede til ham.
”Ja, hun sidder inde i stuen.” Jeg skyndte mig ind til hende og holdt min telefon op, som hun altid gjorde når jeg glemte at ringe til hende.
”Søøøde skat, kan du se hvad det her er? Det er sådan en man bruger til at ringe til sin kæreste, når man går ind til sin vende, og han tror man er nede efter posten.” Jeg flækkede at grin, da Line forskrækket tog sin hånd op det munden, mens hun udbrød:
”FUCK!” Hun rejste sig og løb ud i gangen.
”UNDSKYLD, UNDSKYLD, UNDSKYLD!”  Råbte hun i det hun sprang i Jens’ favn.
”Det går nok, så længe du er okay.” Han kyssede hende på panden og knugede hende ind til sig. Gad vide hvor længe han havde været nervøs? Vi havde snakket i over 2 timer. Lidt efter aftalte Line og jeg at vi lige måtte mødes næste tirsdag og gøre os klar til koncerten sammen. Hun gav mig et knus og hviskede ”held og lykke” i mit øre, inden hende og Jens gik over til ham.

 

Kapitel 23 - Afslapning og akavede venner

Da Line var gået gik jeg op til Tom og satte mig i sofaen hos ham. Han lagde en arm omkring mig, og kyssede mig på hovedet.
”Hyggede I jer?” Spurgte han og smilede.
”Ja, det var skønt!” Han kiggede på en gang lumsk og genert på mig.
”Hvad er der?” Grinede jeg.
”Hvad … Hvad snakkede I om?” Spurgte han med et kæmpe smil. Jeg grinede bare til ham.
”Det får du aldrig nogensinde at vide!” Sagde jeg bestemt, med et lige så stort smil. Tom kiggede bedene på mig, med grimme hundeøjne og gjorde sit bedste for at overtale mig. Jeg stak bare en finger i siden på ham og han lavede et spjæt og et hvin, der fik mig til at grine så meget, at jeg faldt ned fra sofaen.
”Nåh! Nu skal du få!” Grinede han og hoppede ned oven på mig. Han satte sig på mine ben og holdt begge mine hænder over mit hoved med den ene hånd, mens han kildede mig, så jeg skreg, med den anden hånd.
”HAHAHAHAHAHAHA, TOM! Tom stop.. Jeg kan.. Haha! Jeg kan ikke få luuuft! TOOOM! Stop nuu. Jeg tisser i bukserne!” Tom stoppede til sidst og lagde sig grinene ned ved siden af mig. Jeg fik kontrol og min latter, og vi lå lidt og pustede efter vejret.
”Der kommer hævn en dag, jeg siger det bare!” Grinede jeg, og daskede ham blidt på maven. Han greb min hånd, inden jeg nåede at fjerne den, og flettede sin fingre ind i den.
”Du kommer bare an.” Sagde han roligt, mens han trak i min arm, så jeg rullede hen og lå med siden til han. Han rullede også op på siden og kyssede mig forsigtigt. GOSH, hvor var jeg dog forelsket i den dreng. Jeg kunne bare være 100 % mig selv. Jeg var spændt på om min familie kunne lide ham. Men eller var det, som Tom havde sagt, lige meget. Det eneste der talte var MINE følelser.
Jeg fik desværre ikke lov at få svar i denne omgang, for 5 sekunder efter ringe min farmor til mig. Min moster, som skulle holde det hele, var blevet syg, og hun var den eneste, med et stort nok hus. Så det hele blev rykket en måneds tid. Jeg ønskede min moster god bedring og sagde så farvel. Jeg fortalte Tom det, og vi blev enige om at han bare måtte møde min familie en anden gang så. Vi blev enige om at vi hellere måtte rejse os, men i det jeg satte mig op, trak Tom i min arm, så jeg væltede ned over ham. Jeg grinede og han trak mig ned til et kæmpe kys.

 

Bill kom lidt efter ud fra værelset. Han kiggede på os på gulvet og rystede så på hovedet, som om vi var komplet idioter. Det var vi måske også, men så længe vi var det sammen, var jeg ligeglad. Han kiggede på Tom og sagde så:
”Har lige snakket med drengene, de spurgte om vi skulle lave musik, men jeg sagde din kæreste var her, så du havde nok ikke tid. Det ville de se før de troede det, så de kommer over nu.” Grinede han. Jeg kiggede uforstående på Tom, som forklarede:
”Georg og Gustav. Dem vi spiller i band med. De er gode nok, når man lære dem at kende, men lad lige være med at dømme mig ud fra mine venner.” Det sidste sagde han med et smil på læben.
”Jeg glæder mig til at møde dem så.” Svarede jeg bare smilende til ham.

Vi fik rejst os fra gulvet og jeg rettede på mit tøj, der var blevet helt mærkeligt, efter vores lille slåskamp. Vi satte os igen på sofaen og puttede til en film, mens vi ventede på at drengene skulle komme over.

 

Der gik nok et kvarters tid. Så bankede det på døren, Bill gik ned for at åbne, og bagefter kom der 2 fyre løbende op af trappen. Det stoppede brat da de så mig i sofaen sammen med Tom.
”Hej, hvad så man?” Tom rejse sig og gav sine venner hånden. De stod stadig bare og stirrede indtil den ene udbrød:
”Hah’ Georg! Det var sgu rigtigt, du skylder mig en 50’er!” Jeg kiggede forvirret på Tom, og han rystede på hovedet. Ham der åbenbart hed Georg var høj og muskuløs. Han havde skulderlangt brunt hår og kiggede irriteret på ham den anden, mens han tog sin pung op og stak ham en 50’er.
”Drenge! Hvor fanden er jeres høflighed?! Hvad med at sige hej til pigen?” Sagde Bill irriteret, i det han kom op af trappen. Drengene kiggede undskyldende på mig og gik hen i mod mig.
”Hej, jeg hedder Georg. Du må undskylde det før. Vi kunne bare ikke helt blive enige om det bare var fup, eller det faktisk var sandt. Vi plejer ikke ligefrem at se Toms piger på den her tid af døgnet.” Han grinede til mig, og selvom han egentlig var flink nok, kunne jeg ikke helt finde ud af, hvordan jeg havde det med hans sidst kommentar. Den anden fyr, der også var høj og muskuløs, havde lyst kortklippet hår, en cap på og briller. Han smilede lidt nervøst til mig, da han kom hen og rakte mig hånden.
”Hej! Jeg hedder Gustav. Du skal ikke lytte til Georg. Tom er ikke så slem, som han får det til at lyde.” Han smilede til mig, med undskyldende øjne. Jeg sagde hej til dem begge og vi satte os i sofaerne.
”Hvor i al verden har Tom fundet dig henne? Du ligner ikke ligefrem de typer vi normalt ser ham med..” Spurgte Gustav efter nogle minutters akavet tavshed. Jeg halvsmilede. Det var anden gang jeg hørte det, og jeg var ikke sikker på om det var nogen kompliment.
”Line er min bedste veninde. Du ved, Jens’ kæreste.” Jeg smilede, mens jeg prøvede at finde ud af hvad der foregik. Var det, at Tom havde en kæreste, virkelig så nydt? Selv for hans bedste venner.  Jeg forstod det ikke helt.
”Ja selvfølgelig. Line er skøn, hende har vi tit mødt. Hun har også snakket om dig masser af gange.” Det var tydeligt at Gustav gerne ville starte en samtale, men jeg kunne ikke få de ting Georg og Bill, og alle andre for den sags skyld, havde sagt om Tom, ud af hovedet.. Hvis han virkelig aldrig havde haft en kæreste, men han tilsyneladende havde haft masser af piger med hjem, hvor mange havde han så være sammen med? Hvor mange af dem havde betydet noget? Og betød jeg overhovedet noget? Jeg ved godt han selv havde sagt det, og Bill havde også, men det var svært konstant at blive mindet om, at han havde været sammen med så mange piger, når han havde været min første. Og efter Mads var det svært for mig at stole på folk, og Tom og jeg var jo gået utrolig stærkt, så måske var det hele bare noget, jeg bildte mig selv ind? Tom måtte have lagt mærke til det, for han lagde hånden på mit lår og så spørgende på ham.
”Er du okay skat? Du blev pludselig helt bleg..” Jeg blev revet ud af min endeløse tankestrøm, og besluttede mig for, at tage mig sammen, og glemme det lige nu. Jeg smilede til ham og skyndte mig at spørge dem alle:
”Hvordan fandt i på at starte et band?” Mit spørgsmål løsnede op på hele den akavede stemning, og drengene snakkede alle fire nu i munden på hinanden. Det var rart. Samtalen var lidt lettere nu, vi grinede og pjattede og hyggede os. Tom satte sig bag ved mig, og jeg lænede mig op af ham. Han begyndte at nusse mig i håret, og jeg blev mere og mere tryg, og blev mindet om, alle de søde ting Bill havde sagt, om den måde Tom havde reageret overfor mig, i modsætning til andre piger. Jeg måtte lige snakke med ham senere, men eller var det lige meget. Det var mig han holdt om nu. Mig han viste for sine venner og familie. Mig der betød noget for ham.

 

Kapitel 23 - Betænksom kæreste

Drengene blev resten af dagen, og det endte faktisk med at være utrolig hyggeligt. Jeg fandt ud af en masse ting om hvordan de havde startet bandet. De 4 havde været venner altid, så de havde også en masse sjove historier om hinanden. Det var utrolig skægt, selvom jeg må indrømme, at der var lidt for mange historier der involverede Tom og random piger. Men det ville jeg ikke tænke for meget på. Vi bestilte pizza til aftensmad og det resulterede i en utroligt ulækker mad kamp, der senere resulterede i ret så voldsom rengøring. Men det havde været en skøn dag med masser af hygge, og da Gustav og Georg var taget hjem, og Bill var gået på sit værelse for at sove, besluttede jeg mig for at snakke med Tom.

Vi sad sammen i sofaen og puttede til et eller andet mærkeligt program.
”Det er nogle fede venner I har.” Startede jeg stille med.
”Ja, Gustav og Georg er gode nok. Selvom jeg må indrømme, de ikke altid ved hvornår de skal holde kæft.” Det sidste sagde han lidt nervøst, og jeg tror han tænkte det samme som mig. Der gik i hvert fald ikke længe, før han satte sig op, og så på mig med alvorlige øjne.
”Katarina. Jeg ved hvad du tænker, og ja. Jeg har været sammen med rigtig mange piger. Alt for mange faktisk. Jeg har altid haft svært ved at binde mig, og har nok været bange for, at hvis jeg gjorde, ville jeg bare blive såret. Derfor har jeg altid haft en afstand til kærlighed, og nøjedes med sex. Og jeg må indrømme at før jeg mødte dig, så tænkte jeg på dig, som endnu en pige jeg bare skulle score. Derfor har Line været meget forsigtig med, at lade mig møde dig, da du vidst har prøvet din del, af at få et hjerte knust. Men da jeg så dig første gang ændredes alt i mit hoved. Og jeg lover dig, alt det med piger er slut. Det er kun dig jeg vil have, og jeg vil gøre mit bedste, for aldrig at såre dig!” Tom sluttede af med en stille stemme, og kiggede nu bare ned på sine hænder. Jeg kiggede på ham med tårer i øjnene. Hvor var han bare skøn! At han selv kunne se det, og selv sagde det. Jeg behøvedes ikke engang spørge ham. Kunne jeg andet, end at være vildt forelsket i den dreng? Jeg tog hånden op til hans ansigt, og løftede det, så vores øjne mødtes.
”Tak! Det var alt jeg havde brug for at høre!” Jeg smilede stort, mens en forsigtig tåre løb ned over min kind. Så lænede jeg mig frem, og gav ham verdens største kys. Han smilede stort det sluttede og trak mig ind til at dejligt kram. Jeg sugede alle hans dufte til mig.
”Jeg er ved at være lidt træt. Hvad siger du til vi slukker og hopper ind i seng?” Jeg blinkede til ham, og han fik pludselig julelys i øjnene, så jeg gik ud fra at han forstod min hentydning.
”GODNAT BILL!” Råbte Tom, i det han tog mig hånd og slukkede fjernsynet. Han trak mig hurtigt ind på værelset, og jeg var ved at flække af grin. Vi kastede os i sengen, og nød bare at vi begge vidste hvor meget vi holdt af hinanden.
Bagefter faldt jeg i søvn på hans bryst til lyden af hans rolige åndedræt.

 

Kapitel 24 – Hygge med Kaulitz’erne

De næste par dage gik stille og rolige. Jeg hyggede mig med Tom hos dem. Gustav og Georg var forbi et par gange. De øvede hos Gustav og også hos Bill og Tom og forberedte sig en del til deres opvarmnings show en uge senere. De var helt oppe og køre og Tom kunne næsten ikke slippe sin guitar. Kun når han skulle kysse eller kramme mig. Det var alligevel ret tit. Jeg var også sammen med Line nogle af dagene, når drengene hyggede. Da jeg løb tør for tøj om fredagen tog jeg toget hjem og hentede det, mens Tom øvede sammen med drengene, så de kunne være klar til på tirsdag. Tom havde spurgt om ikke jeg ville blive hos ham de næste 3 uger, da mit hus stod helt tomt. Det ville jeg selvfølgelig gerne, så jeg pakke en kæmpe taske med tøj, make-up og alle de ting jeg skulle bruge. Jeg havde ringet til 2 af mine veninder på vejen hjem i toget, så de kom lige forbi og sagde hej. Vi sad i nogle timer og snakkede om alle de ting der var sket. Jeg havde faktisk savnet dem rigtig meget, men da Tom ringede og spurgte, hvornår jeg kom tilbage, gav jeg dem begge et kæmpe kram, og vi fulgtes ad til stationen, hvor jeg tog toget tilbage til Køge og Toms kæmpe lejlighed. Da jeg kom ind af døren stillede jeg hurtigt mine ting. 2 sekunder efter stak Tom hovedet ind i entréen.

”Hej smukke. Hyggede du dig med damerne?” Han skyndte sig hen og trak mig ind til et kys. Jeg gengældte det og lagde armen om hans nakke.
”Ja, det var skønt at se dem igen!” Smilede jeg, og kyssede ham endnu engang. Et dejligt langt kys, som gav mig et sug i maven. Jeg smilede stort da han trak sig væk.
”Er du sulten? Bill har lavet mad.” Jeg smilede og nikkede.
”Smutter bare lige op med mine ting.” Svarede jeg så.
”Nej nej mulle, hop du bare ind og spis. Jeg smider din ting op, så kan du pakke ud senere.” Han smilede og kyssede mig på kinden, inden han smuttede forbi mig, puffede mig ind i køkkenet og tog mine tasker, for at ligge dem ovenpå. Jeg gik ind i køkkenet til Bill og satte mig. Vi snakkede lidt og spiste en masse. Tom kom ned lidt efter og satte sig med os. Der var ikke tvivl om at de to var tvillinger. De lignede hinanden på så mange punkter, og alligevel var de så forskellige. Det var virkelig mærkeligt at se. Men hvis én ting var tydelig, så var det deres kærlighed til hinanden. Den måde de drillede hinanden og den måde de kendte hinanden ud og ind. Jeg sad bare og smilede og fulgte med i samtalen. Det var skønt. Vi hyggede hele aftenen, og da vi havde spist insisterede jeg på at rydde af, da de jo havde lavet maden.
”Hah’! Tom? Lave mad? Hahahahaha. Han kan ikke engang koge pasta uden det brænder på!” Grinte Bill i det han smuttede ud.
”Årh, hold dog mund Bill! Jeg kan koge dig!” Grinede Tom og løb efter ham med en stor gryde. Jeg hørte dem vælte alt muligt inde i stuen og kunne ikke lade være med at grine for mig selv, mens jeg tog af bordet, skyllede af og satte i opvaskemaskinen. Tom kom ud 5 minutter senere med gryden i den ene hånd, og med et kæmpe smil på læben. Han pustede og stønnede efter deres slåskamp.
”Er du sikker på at du ikke vil have hjælp?” Spurgte han grinene i det Bill kom ind.
”Tom din spasser, nu sidder mit hår jo helt åndssvagt!” Surmulede han. Jeg grinede af ham og nikkede til Tom. Han kyssede mig kort og satte sig så hen til Bill ved bordet. De satte sig ned og snakkede om alt muligt. Da jeg var færdig med at rydde op, gik jeg op på Toms værelse for at pakke ud. Han kom op lidt efter. Han lagde hænderne på min hofter og trak mig ind til ham. Han lagde hovedet på min skulder og duftede til mit hår. Han sukkede glad. Jeg vendte mig om og kyssede ham blidt. Vi stod lidt sådan bare og hold tom hinanden og krammede.

”Jeg har ryddet en skuffe til dig her til dit tøj.” Sagde han så pludselig og slap mig for at vise mig hvilken skuffe ham mente. Jeg smilede og takkede.
”Men med toiletting skal du nok ikke håbe på for meget. Bill ejer den meste plads til den slags ude på badeværelset. Det er ham du skal snakke med!” Smilede han så. Jeg grinede og sagde det skulle jeg nok selv finde ud af. Da jeg havde pakket ud, og havde overtalt Bill til at opgive en enkelt hylde, lagde vi os til at se film. Det var en af Toms action-et-eller-andet. Ret kedelig. Så jeg fandt hurtigt på noget sjovere at lave. Heldigvis var Tom ikke så svær at overtale, når det kom til sex. Bagefter faldt vi i søvn mens han holdt om mig.

 

Kapitel 25 – Gåtur og ubehagelige oplevelser
Da jeg vågnede næste morgen var Tom væk. Jeg stod op, tog undertøj og en af hans T-shirts på. Jeg gad ikke ligge make-up endnu, for jeg ville i bad inde, jeg var bare så sulten først! Jeg gik ned i køkkenet, men hverken Tom eller Bill var at se nogle steder. Men så fik jeg øje på en seddel på køkkenbordet.
Godmorgen dejlige. Håber du har sovet godt.
Bill og jeg øver med bandet hos Gustav, er tilbage om et par timer.
Lad som om du hjemme. Har lagt en nøgle, hvis du skulle få lyst til at gå nogle steder.
Kys Tom.

Jeg smilte. Hmn, hvad skulle jeg bruge dagen på så? Line! Jeg sendte hende med det samme en sms, og vi beslutte at cykle en tur, nu vejret var så godt. Jeg skyndte mig, at tage en smule frugt og et stykke brød og løb så videre ud på badeværelset. Jeg skyndte mig at blive færdig, og da jeg havde fået lagt make-up og det hele var der stadig 15 minutter til at jeg skulle mødes med Line, så jeg sendte en sms til Tom og fortalte at jeg gik en tur med Line, men nok var tilbage før ham. Han svarede kort efter. Lyder hyggeligt mulle. Pas nu på dig selv. Vi seshjerte.png. Jeg smilede lagde min telefon i lommen, og skyndte mig ud for at mødes med Line.

 

Line kom ud ca. 5 minutter efter. Vi cyklede mod en skov der lå ikke så langt derfra. Line kendte efterhånden området så godt, som boede hun her selv. Vi fandt et stort træ, med en gynge i. Gyngen var bred nok til at vi begge kunne sidde på den, så vi stillede cyklerne og satte os begge og gyngede stille frem og tilbage. Vi sad lidt i tavshed, men til sidst brød jeg den.

”Du må undskylde, jeg har været så fraværende.” Sagde jeg undskyldende, og kiggede ned.

”Ej søde, det er altså helt okay! For at være helt ærlig, har jeg også kun haft Jens i hovedet de sidste par dage. Han er bare så sød! Vi hygger os og har det rigtig godt sammen.”

”Det er jeg glad for at høre. Jeg har det også helt fantastisk sammen med Tom. Jeg har aldrig været så glad for nogen før! Jeg havde heller aldrig forestillet mig at jeg ville gå i seng med en fyr så kort tid efter jeg mødte ham..” Line kiggede hurtigt op og smilede bredt.

”Nej, det forstår jeg godt! Og nu knalder i sgu som kaniner” Sagde hun grinende og jeg gav hende et dask over armen. Jeg kunne mærke hvor glad hun var på mine vegne og vi snakkede helt vildt længe om alt muligt. Pludselig gik det altså også op for mig hvor meget, jeg havde savnet min bedste veninde.

 

Da vi havde fortalt hinanden alt om hvad der var sket, var klokken også blevet mange, og jeg opdagede at Tom havde skrevet, at han var kommet hjem og hvor jeg blev af. Vi går fra træet med gyngen i skoven nu skat. Hjemme om 20 minutter.hjerte.png Svarede jeg ham. Vi rejste os og begyndte langsomt at cykle hjemad. Vi hørte musik på mig telefon, men da vi nærmede os udkanten af skoven, begyndte lyden at drille, så vi stoppede for at få det til og virke. Pludselig kom en flok drenge hen mod os. De var nok omkring 5. De gik alle sammen og røg, og hviskede sådan og kastede blikke mod os. De piftede og kaldte efter os. Vi ignorerede dem først, men efterhånden som de kom tættere på os og snakkede direkte til os blev det sværere. Da de stod helt tæt på os, omringede vores cykler, så vi ikke kunne køre. Jeg begyndte at blive urolig.

”Hva’ hvor kommer i fra?” Spurgte ham den ene.

”Jeg kommer fra Jylland, og min veninde fra her fra sjælland.” Svarede Line dem koldt, mens jeg stift holdt blikket rettet ned.

”Hvad laver i så her helt alene?” Spurgte ham den anden og gik lidt tættere på. Jeg kiggede nervøst op, og blev overrasket over hvor bestemt og kold Lines stemme lød.

”Vores kærester bor her. Vi er på besøg hos dem.” Svarede hun, mens jeg stadig var meget nervøs.

”Nårh så de har kærester. Hørte i det, drenge? Men selvfølgelig. To så lækre piger er jo ikke single.” ham den første smilede ondt, og de andre grinede. Jeg kiggede for første gang op, og han mødte mine øjne, med et ondt blik. Han smilede tilfreds. Pis! Han havde allerede set min frygt. Nu vidste han, at jeg var bange. Det kunne blive farligt.

”Vil du ikke have en smøg skat?” Spurgte den samme fyr mig nu. Jeg rystede på hovedet og følte mig pludselig som en lille pige.

”Nej.” Svarede jeg og rystede på hovedet.

”Årh hvorfor dog ikke? Når nu jeg tilbyder så pænt?” Jeg rystede igen på hovedet og signalerede til Line at jeg ville hjem.

”Ja, drenge i må hygge! Vi skrider nu!” Sagde Line koldt og vi vendte vores cykler. Jeg håbede inderligt at det hele var slut nu, men mine bange anelser fik desværre ret.

”Ej i går da ikke allerede.” Sagde en af drengene og han tog fat i min bagagebager. Jeg fik ondt i maven, og begyndte at blive mere bange.

”Øh, slip lige min cykel tak..” Mumlede jeg.

”Ej skat, vi er da slet ikke færdige med at snakke med jer. Og da slet ikke dig.” Det sidste hviskede han nærmest, og jeg blev nu virkelig bange. Han gik langsomt tættere på mig, og ud af øjenkrogen så jeg hvordan nogle af de andre, gik over mod Line. Hendes ellers kolde ansigt begyndte også at blive en smule nervøst, men jeg havde ikke længere fokus på andet end ham fyren, der nu stod lige foran mig. Han rakte armen ud og begyndte at nusse mig på skulderen. Line og jeg havde kun strop bluse og begge lårkorte nederdele på, da det var vildt varmt. Jeg fik kuldegysninger, og kvalme. Jeg fiskede diskret min mobil op af lommen, og skrev hurtigt ”Hjælp!” Og sendte den til Tom. Derefter lagde jeg den ned i min lomme igen. Jeg mærkede hvordan den vibrerede kort efter, men da den holdt op, håbede jeg, at Tom havde fattet, at jeg ikke kunne tage telefonen, men i stedet var taget ud i skoven for at finde mig. Pludselig hørte jeg et hvin fra Line, og jeg opdagede, at ham fyren var i gang med at tage min stropbluse af. Jeg havde lyst til at skrige, men jeg min stemme virkede ikke. Jeg ville skubbe ham væk, men min krop reagerede heller ikke. Jeg hørte Line råbe at han skulle holde fingrende fra mig, og da han begyndte at kysse mig på halsen, følte jeg en ekstrem trang til at kaste op.

”Nej… Lad mig være. Lad nu være..” Hviskede jeg bedende, og kunne mærke hvordan tårerne trængte sig på.

”Rolig skat. Det snart overstået.” Han hvislede ordene, og jeg ønskede brændende, at Tom kom nu. Men han kom ikke. Og fyren tog, uden jeg kæmpede imod på grund af lammelse, mere af mit tøj af, mens jeg grædende bad ham lade være. Til sidst gik det op for mig hvad, han havde gang i og jeg mærkede hvordan mine kræfter vendte tilbage.

”NEEEJ!” Skreg jeg og skubbede ham væk. Min modstand kom bag på ham, men de andre fyre kom straks løbende og holdt mine hænder. Jeg baskede nu vildt med armene, og de måtte bruge flere kræfter for at holde mig. Jeg mærkede ikke selve slaget. Men jeg mærkede hvordan det brændte i huden, og hvordan det rungede i hovedet. Han kiggede rasende på mig, og stod parat til igen at slå mig.

”Det var ikke pænt, at stoppe mig skat. Det ville du gøre klogt i ikke at gøre igen. Jeg brød grædende sammen, og ville være faldet sammen, hvis ikke de andre drenge havde holdt mig oppe med magt. Han gik hen mod mig, og begyndte igen at kysse mig, og rave på mig. Han rev min bh af og selvom det var en varm sommerdag, så frøs jeg da jeg kun stod i g-streng. Jeg turde ikke stoppe ham.. Jeg græd bare..

”Sådan! God pige. Bare tag det helt roligt, der er alligevel ingen der vil have dig. Sådan en klam, fed so. Du skal bare tage det her som en kompliment klamme!” Jeg lå på den kolde jord, og jeg var rædselsslagen. Men det eneste jeg kunne tænke på var Tom. Hvordan jeg svigtede ham. Jeg lukkede øjnene og prøvede at forestille mig at det var Tom, og ikke en uhyggelig fyr, der tvang mig til det her, men ham fyren var så hård, og kold at det aldrig ville have kunnet være Tom.

 

Endelig hørte jeg den stemme, jeg så længe havde håbet på.

”HEY! Hva’ fanden har du gang i?! Slip hende!” Jeg åbnede øjnene. Tom stod sammen med Bill og Jens. De løb over mod os, og fyrene der havde holdt os, gav slip, og løb af sted mellem træerne. Jeg krummede mig sammen på jorden, og prøvede at beskytte min krop. Et par arme blev lagt om mig, og jeg vendte mig forskrækket væk.

”Rolig Katarina. Det er bare mig, Line. De er væk. Det er overstået.” Jeg vendte mig om, og Line krammede mig tæt ind til sig.

”Skat er du okay? Undskyld jeg først kommer nu!” Tom sad på hug ved siden af Line, og jeg kastede mig grædende over til ham. Han tog sin jakke af og lagde den om mig. Duften fra jakken fik mig til at slappe lidt af, men jeg rystede og var stadig i chok. Da min gråd var stilnet af, løftede jeg hovedet fra Toms arme og kiggede efter Line. Hun stod henne ved Jens, og han holdt om hende. Hun græd ikke, men jeg kunne se på hendes øjne, at hun også var i chok og bange. Line var også den type, der fik skyldfølelse, specielt når hun ikke kunne hjælpe mig, hvis jeg var ked eller noget.

Jeg kunne stadig mærke ham fyrens hænder overalt på min krop, og hans tunge i min hals. Jeg følte trang til at kaste op, men jeg kunne ikke. Jeg havde kun én tanke nu. Jeg ville i BAD!

”Tom.. Bad. Jeg vil i bad!” Min stemme var lille men bestemt. Tom nikkede, løftede mig op, og bar mig hen til bilen, der stod lige udenfor skoven. Tom satte sig om bagved sammen med mig, og Bill satte sig foran og kørte bilen. Da bilen stoppede hoppede jeg ud og løb ind på badeværelset, smed Toms jakke, og tændte for vandet. Vandet strømmede ned over mig, og hviskede sporene fra ham fyren væk.

 

Kapitel 26 – Tiden læger alle sår
”Katarina? Skat kom nu ud.” Tom havde snart siddet en time udenfor døren til badeværelset. Jeg vidste han forbandede sig selv, over at han ikke var kommet tidligere. Det pinte ham, der intet han kunne gøre andet end at vente.

Jeg havde først stået under bruseren en time for at skylle alle sporende fra hans berøringer væk. Jeg havde skrubbet mig selv, så jeg var helt rød over det hele, men den ubehagelige følelse af hans hænder overalt på mig ville ikke forsvinde. Da jeg til sidst havde så ondt over det hele at det ikke var til at holde ud, var jeg blevet nød til at stoppe. Jeg slukkede for vandet og tog håndklædet. Heller ikke det kunne få den klamme følelse til at gå væk. Jeg kunne stadig mærke hans tunge i halsen på mig, og trangen til at kaste op kom igen. Jeg lænede mig over toilettet og mærkede indholdet i min mave komme op igen.

Jeg skyllede ud i toilettet og lænede mig udmattet op ad væggen. Jeg trak benene op under mig, skjulte mit ansigt i hænderne og græd stille. Tom havde ikke sagt noget længe, og jeg regnede med, at han nok havde givet op og var gået.

 

Jeg rejste mig og viklede håndklædet om mig. Jeg gik ud af døren og ind på værelset. Jeg havde g-streng, og en af Toms store T-shirts, på. Jeg lagde mig under dynen, og prøvede at sove lidt, men hver gang jeg lukkede øjnene dukkede hans onde øjne op for mit indre blik. Det lykkedes mig alligevel på en eller anden måde til sidst at falde i søvn.

 

Jeg satte mig hurtigt op i sengen med et skrig. Tårerne løb som strømme ned af mine kinder og mit hjerte hamrede i mit bryst. Jeg var helt våd af sved og jeg hev som sindssyg efter vejret. Jeg følte det som var jeg ved at blive kvalt. Jeg ville råbe på hjælp, men havde overhovedet ingen luft i lungerne. Heldigvis gik satte Tom sig op ved siden af mig.

”Katarina træk vejret! Rolig nu!” Han måtte råbe for at få mig til at forstå. Efter lidt tid begyndte jeg endelig at slappe af, og det blev til en stille ulykkelig gråd i stedet. Min vejrtrækning blev normal igen, men til gengæld var min gråd hjerteskærende.

Jeg måtte være faldet i søvn igen, for jeg var vågnet brat op af et mareridt. Det havde næsten været en gengivelse af oplevelsen, men i drømmen havde Tom ikke stoppet det da han var kommet. Han havde bare stået og kigget på det. Med nogle store kolde og udtryksløse øjne. Toms øjne, i min drøm, havde gjort ondt, og de havde brændt sig fast dybt inde i min sjæl. Jeg opdagede pludselig, at jeg sad op i sengen. Tom sad og kiggede på mig. Ikke med det kolde og udtryksløse øjne som det i drømmen, men med fortvivlede og bekymrede øjne. Jeg ønskede mere end noget andet, at han ville holde om mig og trøste mig, men jeg tror ikke jeg ville kunne holde til det. Øjnene i drømmen havde sat sig dybt.

 Toms forvirrede øjne undrede mig. Jeg tror han så frygten i mine øjne. En frygt jeg ikke havde normalt. En frygt for ham. Jeg frøs og rystede over hele kroppen, men Tom gjorde stadig ikke en eneste bevægelse. Jeg rejste mig hurtigt op og styrtede ud på toilettet, hvor jeg kastede de sidste rester af den smule mad jeg havde fået op. Da jeg var færdig, tændte jeg for bruseren i håb om at vandet nu kunne skylle resterne af mit mareridt ud. Men vandet strømmede ned over mig, undrede jeg mig stadig over Toms skræmte øjne. Som om jeg havde sagt noget til ham. Tårerne strømmede igen ned over mine kinder, og blev et med vandet fra bruseren.

Da jeg til sidst indså at det ikke nyttede noget, så jeg gik trådte ud af bruseren. Jeg tørrede mig hurtigt, og tog derefter en T-shirt på igen. Jeg græd stadig lidt, men ikke så meget længere.

Jeg gik ind på værelset igen, men Tom var der ikke længere. Det undrede mig, men på en måde gjorde det mig også glad. Nu behøvede jeg ikke at frygte hans blik. Jeg lagde mig over i sengen med håndklædet om håret. Jeg lå længe og tænkte, men til sidst faldt jeg alligevel i søvn.

 

Kapitel 25, Toms side – Frustreret

Mine fingrer løb over guitarens strenge, og dannede en melodi jeg ikke kendte. Jeg vidste ikke hvor den kom fra, jeg spillede bare det følte for. Jeg havde det forfærdeligt! Jeg kunne ikke klare at se hvor dårligt Katarina havde det. Jeg kunne snart ikke klare flere af hendes tårer. Eller flere af hendes skrig. Det gjorde forfærdeligt ondt. Hvis bare jeg var kommet noget før! Hun havde sovet i snart 2 døgn. I dag skulle vi være opvarmningsband for Coldplay og vi havde glædet os alt for længe. Det var en chance vi havde ventet på. Men lige nu føltes det så uoverskueligt. Jeg ville bare ligge og holde om hende, og lade som om at det aldrig var sket. Jeg legede med piercingen i min læbe og stoppede mit spil for irriteret at tørre en tåre væk. Bill kom ud fra sit værelse.
”Hey mand, er du okay?” Han satte sig ved siden af mig.
”Helt cool.” Svarede jeg koldt, selvom jeg vidste det var umuligt at lyve overfor Bill. Jeg kiggede ned på guitar og prøvede at spille et par toner, men tankerne løb rundt i hovedet, og jeg kunne ikke få de forfærdelige stemmer ud, der hele tiden fortalte mig at det hele var min skyld. Jeg lagde irriteret guitaren fra mig og skjulte mig ansigt i mine hænder. Jeg gav op, og gav endelig efter for tårerne. Bill lagde en arm om mig.
”Rolig Tom. Hun lever jo. Hun skal bare komme sig over chokket.”
”Bill jeg.. Jeg kan ikke gøre noget. Jeg må ikke røre ved hende. Jeg kan ikke kysse hende, ikke holde om hende, ikke trøste hende. Hun kigger bare på mig med skræmte øjne, og jeg tør ikke sige eller gøre noget.”
”Det kommer Tom! Som sagt, hun skal lige komme sig over chokket. Det er ikke din skyld.” Jeg kiggede væk og ønskede inderligt at han havde ret. Så tog han mig i armen, og tvang mig til at se ham i øjnene.
”Tom, hør hvad jeg siger! Det er ikke din skyld! Det var nogle idioter uden liv, der prøvede at tage en andens! Du kunne ikke have gjort noget!” Jeg sukkede og nikkede lidt efter.
”Tak Bill. Det bare.. Jeg ville sådan ønske, der var noget jeg kunne gøre!” Sagde jeg til sidst.
”Der er kun én ting. Du kan vente. Vær tålmodig med hende. Det skal nok komme.” Han smilede til mig og jeg nikkede. Han havde ret. Hvis der var noget jeg skulle fra nu af, så var det at være tålmodig. Jeg måtte for alt i verden ikke skræmme hende væk.
”Wow. Du elsker hende. Gør du ikke?” Jeg kiggede forskrækket op.
”Hvad mener du!?” Jeg havde aldrig sagt til en pige, at jeg elskede hende. Jeg havde faktisk aldrig sagt det til andre end min mor og Bill. Og dem havde jeg kendt i 19 år. Hvordan kunne jeg elske en person jeg kun havde kendt i to uger? Men jeg havde heller aldrig grædt over en pige før. Ikke engang hvis hun har forladt eller afvist mig. Men nu her, fordi Katarina var ked af det, så var jeg også. Jo. Jeg elskede hende nok. Og det skræmte mig utroligt nok ikke. Kun hvis hun ikke elskede mig. Det frygtede jeg. Men jeg måtte tage chancen. Jeg var overbevist om at hun var det værd. Der var i hvert fald ikke andre, jeg ville at risikeret det for.
”Gør du ikke?” Spurgte Bill igen, og tvang mig ud af mine tanker.
”Jo. Det tror jeg. Det tror jeg virkelig at jeg gør. Hvad gør jeg i morgen Bill? Jeg kan ikke forlade hende. Tænk hvis hun vågner.” Jeg hadede mig selv for overhovedet at overveje at droppe min bror og mine 2 bedste venner, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.
”Tom, hør. Vi kører i sidste øjeblik, og får Line til at være her mens vi er væk. Okay? Katarina ville have smadret din røv, hvis ikke du tager af sted.”
”Du har ret.” Indrømmende jeg. Det var ved at blive lyst, så jeg besluttede mig for at gå ind og se til Katarina. Jeg gav Bill et kram og sagde tak endnu engang. Så gik han ud på badeværelse og jeg gik hen til døren. Jeg åbnede den forsigtigt og stak hovedet ind. 

 

Kapitel 27 – Bedring

Da jeg vågnede næste morgen var min pude næsten gennemblødt, og mine øjne stadig fugtige. Jeg var egentlig overrasket over hvor mange tårer der var inde i mig. Der gik lidt tid, så gik døren op og Tom stak hovedet ind. Jeg blev selv overrasket over, hvor glad jeg blev for at se ham, og det gjorde han vidst også, for da jeg fik tårer i øjnene igen, begyndte han først at trække sig ud, men jeg stoppede ham.

”Nej skat, gå ikke!” Jeg prøvede at råbe, men jeg havde pludselig ikke rigtig nogen stemme, så det blev kun til en sølle hvisken.. Tom stoppede i døren og kiggede undrende på mig.

”Du vil ikke smide mig ud?” Spurgte han forsigtigt. Jeg rystede på hovedet og lagde dynen til side, så han kunne komme hen til mig. Han gik med forsigtige skridt hen til mig, så jeg kunne sige stop hvis det blev for meget. Han satte sig forsigtig på sengen ved siden af mig. Han kiggede bekymret på mig. Jeg smilede til ham, og han gengældte det. Jeg rykkede hen til ham, og han lagde armene om mig. Jeg knugede ham ind til mig og begyndte stille at hulke hos ham.

”Jeg er så glad for at du kom! Jeg ved ikke hvad jeg ellers ville have gjort..” Græd jeg, mens han stille vuggede mig frem og tilbage i hans trygge favn.

”Jeg vil altid være der for dig!” Forsikrede han mig om, og jeg knugede han endnu længere ind til mig.

”Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre ude dig, Tom!” Hulkede jeg endnu mere.

”I lige måde! I lige måde.” Vi sad længe sammen også efter at jeg var holdt med at græde, hvor han bare holdt om mig.

 

Til sidst tror jeg at jeg faldt i søvn, for da jeg vågnede var Tom der ikke længere. Jeg lå alene i sengen, halvt glad, og halvt ked.

Jeg havde savnet at føle mig elsket.. Ham fyren havde taget al glæden, ved at en holdt om mig og rørte ved mig, fra mig. Det havde været så forfærdelig ækelt!  Jeg havde egentlig lyst til at græde igen, men jeg måtte være løbet tør for tårer, for der kom ingenting. Jeg ledte efter min telefon, for jeg blev pludselig i tvivl om hvad dag det var. Jeg fandt den henne på natbordet, men der var ikke noget strøm på. Jeg havde fuldstændig mistet tidsfornemmelsen. Jeg gik ud af værelset og blev forskrækket, da jeg så Line sidde i sofaen ude foran. Hun kiggede op fra sin computer da jeg trådte ud.
”Hej mus.” Smilede hun til mig. Jeg smilede tilbage, men med mine hævede øjne, har det nok set lidt mærkeligt ud. Jeg åbnede munden for at sige noget til hende, men der kom ikke noget ud. Line kiggede bekymret på mig.
”Nej søde, sådan som du skreg og græd i nat, er det forståeligt nok, at du ikke har mere stemme.” Hun rejste sig og hældte noget the op i en kop, der stod på sofabordet.
”Her musse. Drik lidt, så kan slappe af.” Jeg satte mig hen til hende i sofaen, og hun delte tæppet med mig. Jeg kiggede spørgende mod Toms værelse og så tilbage på hende, for ligesom at spørge hvor Tom og Bill var. Heldigvis har Line altid kunne læse mine tanker, så hun svarede.
”De er lige kørt. Tom var ikke meget for at forlade dig, men de skal jo være opvarmningsband i aften, så de var nød til det. Jeg lovede at være her, til hvis du vågnede.” Min stemme var åbenbart vent lidt tilbage, for jeg hørte mig selv spørge:
”I dag? Jamen skulle de ikke først det tirsdag?” Det var en anelse hæst, men i det mindste kunne jeg snakke igen. Line kiggede først uforstående på mig, men så smilede.
”Aaw skat da. Du har sovet i næsten to døgn. I går var du kun oppe og i bad. Ellers har du sovet.” Jeg kiggede chokeret på min bedste veninde. Havde jeg virkelig sovet så meget? Mit hoved føltes så tungt. Jeg tog mig til panden, og Line rejste sig. 5 sekunder efter kom hun tilbage fra badeværelset med 2 piller og et glas vand.
”Her. Du må have en fandens hovedpine.” Hun havde ret. Men hvis jeg virkelig havde grædt så meget som hun sagde, så gav det jo også god mening. Vi sad lidt i stilhed, inden Line forsigtig lagde en hånd på min arm.
”Hvordan har du det?” Spurgte hun bekymret. Det var et godt spørgsmål. Min krop var underlig, og mit hoved dunkede.
”Bedre. Tror jeg.” Svarede jeg lidt efter. Jeg prøvede at smile. Pludselig gik det op for mig! Tom skulle spille i dag! Og han havde ikke villet taget af sted pga. mig. Jeg følte mig som verdens dårligste kæreste. Jeg havde lovet at komme og se ham spille.

”Line! Kan Jens ikke køre os op til koncerten? Jeg lovede Tom, at se dem spille!” Jeg kiggede på hende med fortvivlede øjne, og hun så lidt forvirret på mig.
”Er du sikker på det er nogen god idé? Du ligner ærlig talt ikke noget der burde gå uden for en dør..” Hun kiggede undskyldende på mig, og det gik så op mig, hvor forfærdelig jeg måtte se ud. Jeg begyndte så pludselig at grine. Line kiggede på mig som om nogen lige havde givet hende en million kroner.
”Du griner! Hvad er der?” Og så begyndte hun også. Vi grinte i ca. 10 minutter og så blev jeg alvorlig igen.
”Ja, jeg er sikker på at det er en god idé! Jeg trænger til at komme ud. Tager bare et bad først. Prøver lige at få mine øjne til at slappe af. Hvornår starter det?”
”Tja, hvis vi kører om senest 2 timer, kan vi nok godt nå det. Jeg ringer lige til Jens, så snakker han med Bill og finder ud af noget. Gå du bare i bad, så ordner jeg det hele. Jeg bliver her hele tiden, kald hvis der er noget, okay?” Jeg smilede taknemmeligt til hende og rejste mig for at gå i bad. Da jeg stod nøgen foran spejlet, var det lige før at ham fyren fra i søndags sneg sig ind over mig. Men jeg skubbede alle tanker væk, og fyldte hele min krop med Toms søde ord og kærtegn. I aften ville jeg tænke på ham, og ikke alt det lort. Jeg tog et dejlig langt bad, og mærkede hvordan min krop slappede af. Jeg brugte nogle plejende olier, som jeg gik ud fra Simone var skyld i stod her. Ellers var det nok Bills. Det hjalp i hvert fald på hævelsen på mine øjne.

 

Da jeg var færdig og havde tørt mig gik jeg ind på værelset for at finde noget tøj. Mine jeans sad en smule mere løst end de plejede, men jeg spiste i forvejen ikke så meget, og havde jo sådan set ikke holdt noget i mig i 3 dage. Jeg tog dem på, først sammen med en stram top, men jeg følte mig ikke tilpas i det, så skiftede til strømpebukser, en lang strop og en sød, lidt løs, hvid kjole-ting uden over. Det så okay ud. Jeg tørrede og glattede mit hår. Så satte jeg det op i en hestehale, men lod pandehåret hænge. Jeg lagde en smule mascara på mine hærgede øjne, bare for at jeg ikke så helt død ud. Så gik jeg ned til Line i køkkenet. Jeg stoppede på trappen da jeg hørte stemmer.

 

”… Jeg ved det godt, men hun insisterer! Du får hende ikke talt fra det.” Det var Lines stemme.
”Hmn. Han bliver nok glad for at se hende, men er bare ikke sikker på at hun har energien. Hun har ikke spist i 3 dage skat.” Den anden var Jens.
”Jeg ved det godt. Får hende til at spise lidt inden vi køre, men hun havde endelig liv i sine øjne, da hun snakkede om det. Tror hun har brug for at komme ud. Og hun vil bare se Tom. Tror det er det eneste der hjælper.”
”Du har måske ret. Jeg ringer til Bill, og så får du noget mad i hende i mens, okay?” Jeg hørte Jens kysse hende, hvorefter han gik ind i stuen tror jeg. Jeg gik ned af trappen og Line kiggede glad op, da jeg kom ned.
”Ih, du ser godt ud skat. Er du sikker på, at du er frisk nok?” Jeg nikkede og gik så hen for at tage et stykke frugt. Line kiggede moderagtigt på mig.
”Du er også nød til at spise noget brød. Og drikke noget vand, så ikke du dehydrere.”
”Ja ja mor. Er du sikker på at jeg ikke er klædt for udfordrende?” Jeg smilede ironisk til hende, og hun rakte tunge tilbage. Vi grinte lidt inden Jens kom ind. Han smilede til mig.
”Du ser godt ud Katarina. Rart at se dig smile igen.” Jeg smilede taknemmeligt tilbage til ham.
”Hvornår kører vi?” Jens tog bilnøglerne op, for at signalere nu, men lignede kiggede på mig med et stramt udtryk.
”Ikke før du har spist og drukket unge dame!” Vi grinte lidt, og jeg spiste langsomt færdig. Jeg ville gerne have spist hurtigt, men jeg var bange for at mine mave ikke kunne håndtere det, så jeg tog det hellere stille og roligt.

 

Kapitel 28 – Tre meget store ord

Mens jeg spiste færdigt, løb Line over til Jens for at gøre sig færdig. Hun nægtede dog at lade mig være alene, selvom jeg påstod at jeg altså havde det fint. Det var faktisk ikke engang løgn. Tanken om Tom gav mig styrke til at holde tankerne på rette sted. I hvert fald satte hun Jens til at holde øje med mig. Jeg havde det okay med Jens, så det gjorde mig ikke noget. Vi snakkede lidt, og Line kom tilbage, bedst som jeg havde slugt min sidste bid brød. Vi tog vores ting og satte os ud i bilen.
”Hvor skal de egentlig spille?” Spurgte jeg, da det gik op for mig, at jeg ikke anede hvor vi var på vej hen.
”I KB-hallen. Enrique Iglesias skal spille bagefter. De spiller i ca. et kvarter.” Jens smilede bag rettet. Jeg sad på bagsædet og kiggede ud af vinduet. Jeg havde sommerfugle i maven. Det var godt nok kun 2 dage siden jeg havde set Tom rigtigt. Men alligevel føltes det som en evighed, fordi jeg havde været så langt væk. Jeg var usikker på hvordan han ville reagere. Pludselig blev jeg bange. Hvad nu hvis han ikke ville se mig? Jeg havde været sammen med en anden fyr. Hvad hvis han ikke ville have mig mere? Line tog min hånd og gav den et klem. Hun kiggede nervøst på mig.
”Er du sikker på du er okay? Du ser lidt bleg ud.” Lines berøring og ord havde revet mig ud af tankerne.
”Jeg.. Jeg har det okay. Det bare.. Jeg fik lige en ubehagelig tanke.. Men det lige meget. Jeg glæder mig bare til at se Tom, og vise ham at jeg er okay.” Line smilede til mig og jeg vidste hun forstod mig.
”Okay mus. Sig til hvis du vil snakke, okay?” Jeg nikkede, og vendte igen blikket ud af vinduet. Jeg aner ikke hvor længe vi kørte, men pludselig blev jeg revet ud af mine tanker, da døren blev åbnet. Der var en milliard mennesker udenfor, som stod og ventede på at komme ind. Jeg var glad for at jeg var sammen med Line. Hun trak mig igennem mængden og frem mod en indgang. Først afviste dørmanden os blankt. Men så hviskede Jens et eller andet til ham, og manden tog sin telefon frem og snakkede lidt. Kort tid efter blev vi lukket ind. Jeg begyndte at få det dårligt. Mit hoved snurrede og jeg kunne ikke fokusere. Jeg klamrede mig til Line for ikke at falde. Pludselig så jeg en høj mørk skikkelse komme i mod os.
”Katarina! Skønt at se dig oppe!” Det var Bill. Da han kom tæt på kunne jeg bedre se ham. Han tog mig ind til et kram.
”Hvor er jeg glad for at du er okay!” Hans duft mindede lidt om Toms og jeg slappede mere af. Jeg må have set helt blank ud, for Bill vendte sig pludselig mod Line og spurgte:
”Er hun helt okay? Hun ser bleg ud.” Line gik hen foran mig.
”Skat? Hallo? Hvad er der galt? Du ligner en der er ved at besvime.” Jeg fik endelig taget mig sammen.
”Ja. Undskyld. Jeg blev lidt svimmel. Kan vi ikke lige finde noget vand?” Jeg kiggede spørgende på Bill. Han nikkede og smilede.
”Jo. Kom. Tom ved heller ikke at du er her. Lad os finde noget vand og så overraske ham. Så kan det også være at han kan koncentrere sig om sit guitarspil.” Jeg tog fat i Bills trøje og støttede mig til ham. Han førte mig ned ad en lang gang og ind af en dør.
”Vent her.” Sagde han og satte mig på en stol der stod i et lille rum. Han gik ind af en dør mere og 2 minutter efter kom han igen med en flaske vand.
”Værsgo.” Han smilede og rakte den til mig. Jeg forsøgte at smile, men mit hoved var helt rundtosset lige nu. Jeg tog en tår af vandet, og fik det lidt bedre. Jeg kiggede op, og opdagede at det kun var mig og ham.
”Hvor er Line og Jens?” Spurgte jeg forvirret.
”De venter udenfor. Vi går sammen hen til der, hvor vi sidder om lidt. Så snart du har det bedre. Du ser allerede bedre ud.” Jeg nikkede og smilede rigtigt den her gang. Jeg havde det virkeligt meget bedre.
”Godt. Så lad os gå.” Han gik hen mod døren og åbnede og holdt den for mig. Jeg rejste mig og gik med ham. Line og Jens stod udenfor og ventede. Line kiggede bekymret og spørgende på mig, men jeg sendte hende et stort smil, og var selv overrasket over hvor godt jeg pludselig havde fået det. Vi gik gennem en masse gange og døre.
”Puha, man farer næsten vild her.” Grinede Bill, og jeg gengældte det med et stort smil.
”Så. Her er det. Bare gå ind.” Bill smilede, og i det han tog i dørhåndtaget mærkede jeg hvordan jeg fik et kæmpe sug i maven. Han åbnede døren og førte mig ind i rummet. Det var et stort rum. Der stod 2 store sofaer midt i rummet. På bordet stod der vand og snacks til drengene. I den ene sofa sad Georg med sin bas og spillede roligt. Ved siden af ham sad Gustav med sine trommestiks og slog på bordet. Overfor dem – Tom. Han sad med den ene fod på sit knæ, så han kunne hvile sin guitar på sit ben. Hans dreads han ned i den ene side og hans ansigt var skjult i skyggen fra hans cap. Men jeg kunne se hans mund. Han legede med piercingen i venstre side og pressede læberne helt sammen da han ramte forkert. Georg og Gustav kiggede op, da jeg kom ind, men Tom stirrede stædigt på sin guitar.
”Tom..” Hørte jeg mig selv hviske. Han hørte mig ikke. Gustav rømmede sig.
”Øh, Tom. Gider du vågne et øjeblik.” Sagde han lidt højere, og Tom kiggede op på ham.
”Hvad nu?” Spurgte han halv irriteret. Gustav lavede en bevægelse med hovedet over mod mig. Tom drejede ansigtet, og i det øjeblik vi fik øjenkontakt forsvandt alle de ubehagelige tanker jeg havde haft. Alle de tvivl der havde været. Jeg fik tårer i øjnene. Tom lagde guitaren fra sig og rejste dig forsigtigt. Han gik langsomt hen mod mig, som om han var bange for at jeg skulle forsvinde, hvis han gik for stærkt. Da han nåede hen til mig stoppede han op.
”Katarina. Du? Du er her. Hvad laver du her?” Han så helt forvirret ud, og vidste ikke hvilket ben han skulle stå på. Han turde ikke røre ved mig. Jeg smilede et stort smil til ham og lod mig falde ind i hans favn. Åh, hvor havde jeg savnet at være ordentligt hos ham. Han holdt mig længe i sine arme. Da jeg trak mig ud af hans greb lagde han sin hånd på min kind og tørrede en tåre væk med sin tommelfinger. Jeg tog fat i hans trøje, stillede op på tæerne og trak ham ned til mig, så han kunne kysse mig. Hans kys var blidt og fyldt med kærlighed. Åh, den kærlighed jeg havde savnet. Rigtig kærlighed. Pludselig føltes det som om jeg ikke havde set ham i en uendelighed. Han lagde sin anden hånd om ryggen på mig og trak mig endnu tættere på sig. Følelsen var helt fantastisk. Jeg havde lyst til at hoppe og springe af glæde. Da kyssede stoppede, trak jeg mig lidt væk og kiggede på ham.
”Jeg havde jo lovet at komme og se dig spille.” Smilede jeg til ham. Hans øjne lyste og skinnede helt.
”Katarina jeg..” Han stoppede usikkert midt i sætningen.
”Ja? Hvad er der?” Jeg smilede forelsket til ham.

”Jeg tror.. Jeg tror, jeg elsker dig.” Hans øjne flakkede og han trak vejret nervøst. Jeg fik verdens bedste følelse i maven. Jeg lagde min hånd på hans kind. Jeg havde igen fået tåre i øjnene. Jeg smilede til ham, og han gengældte mit smil.
”Godt. Jeg elsker nemlig også dig.” Han kiggede overrasket op på mig.
”Virkelig?”
”Virkelig.” Jeg smilede og vi kyssede en gang til. Han elskede mig virkelig. Det vidste jeg han gjorde. Det var ikke bare noget han sagde. Jeg glemte fuldstændig de andre omkring os. Det var kun os to.

 

Kapitel 29 – Tokio Hotel

Det var Bill der rev mig ud af min boble, da han forsigtigt rømmede sig.
”Øhm, ikke for at forstyrre, men vi skal gøre os klar.. Vi skal på om 5 minutter.”
”Åh! Undskyld! Selvfølgelig! Skynd jer.” Jeg gav Tom et sidste kys og skubbede ham så hen til sin bror og deres venner. Drengene samlede deres ting sammen og Line kom hen til mig og tog min hånd. Hun trak mig med efter drengene ud gennem en dør i den anden ende af rummet. Jeg følte mig så let som en sky. Jeg var sikker på at jeg havde kunnet flyve, hvis jeg havde prøvet. Vi endte omme bag ved scenen. Drengene fik alle øresnegle i og stod lidt og trippede inden du skulle sendes ind. Gustav trommede på alt han kunne komme i nærheden af. Bill varmede sin stemme op og stod utålmodigt og kiggede ud mod publikum. Jeg vendte mig mod Line.
”Hvem er det Bill ser efter?” Spurgte jeg hende.
”Diana. Hun havde vidst lovet at komme i dag. Han har ikke set hende længe. Og dagene med dig og Tom har vidst kun fået ham til at savne hende endnu mere.” Jeg nikkede. Jeg vidste jo sådan set godt at hun skulle komme i dag. Havde egentlig tænkt, at jeg ville finde ud af hvad jeg skulle sige, når jeg mødte hende. Der var så mange ting jeg gerne ville sige. Der var så mange spørgsmål jeg gerne ville have svar på. Men der var sket så meget siden min snak med Bill, så jeg var aldrig nået så langt. Nu måtte jeg vel bare tage det som det kom. Det var jo egentlig heller ikke sikkert, at hun ville snakke med mig. Det var jo sådan set 2 år siden vi havde snakket sammen. Og vores venskab var ikke ligefrem endt optimalt. Jeg blev revet ud af mine tanker, da ham lydmanden sendte drengene ind på scenen. Tom sendte mig et luft kys og jeg mimede et ”held og lykke” til ham. Folk huede og klappede da de gik på. Jeg havde aldrig hørt noget af deres musik før. Kun lidt melodi Tom havde spillet for mig. Og havde hørt Bill synge nogle toner, men aldrig sådan her. Han var virkelig god. Det var næsten alt sammen på engelsk. Tom havde fortalt mig at de originalt var skrevet på tysk, men senere oversat, fordi de var nervøse for at de ikke kunne starte det op i Danmark med tysk. Men Bill sluttede af med en fantastisk sang ”1000 Meere” som han sang på tysk.
”Bill skrev den til Diana da han og Tom var et halvt år i Tyskland med deres forældre for 1½ år siden. De var næsten lige blevet kærester der.” Hun smilede.

”De er fantastiske.” Svarede jeg. Publikum skreg og huede af dem. Jeg var overlykkelig på deres vegne! De havde før spillet små jobs på cafeer og klubber, men aldrig til en koncert. Det var første gang de stod på så stor en scene. Det var helt vildt stort for dem. Tom havde snakket om det de første dage jeg havde været hos ham. Jeg vidste hvor meget han havde glædet sig. Det var helt perfekt!
Excuse me.” Der var en der skubbede forsigtigt til mig, og jeg vendte mig om for at flytte mig. Pludselig stirrede jeg direkte ind i Enrique Iglesias’ øjne. Woaw. Han kunne sige meget, men den mand var kun flottere i virkeligheden end på billeder. Jeg rødmede og flyttede mig. Jeg vendte igen opmærksomheden mod min dejlige kæreste der var ved at spille de sidste i ”1000 Meere”. Da Bill havde afsluttet den sidste sang bukkede de og kom ud. Bill hoppede og klappede i sine hænder. Det så utrolig skægt ud, så jeg besluttede mig for at deltage. Vi grinede en hel del og jeg krammede Bill og sagde tillykke, og fortalte ham hvor godt jeg synes han havde gjort det. Han påstod at han havde ramt en masse toner forkert, fordi han var så nervøs, men jeg forsikrede ham om at det havde lydt helt fantastisk. Han takkede og sagde han ville gå ind i vores rum og få noget vand. Tom, Georg, Gustav, Line og Jens var allerede gået derind. Drengene var helt oppe og køre da Bill og jeg kom derind. De stod i en omkreds og snakkede helt vildt. De blev helt stille da vi kom ind, og først der gik det op for mig hvad der skete. Diana var kommet. Hun stod der i midten af drengene. Storsmilende som altid og så havde hun fået liv i øjnene igen. Det var så mærkeligt. Sidst jeg så hende, var jeg overbevist om at hun ville dø. Men her stod hun. Lyslevende. Jeg mærkede en følelse af sorg skylde ind over mig. Hvordan kunne jeg have opgivet på hende?
”DIANA!” Bills udbrød brød mine tanker og jeg opdagede jeg havde tårer i øjnene. Jeg vendte hovedet væk og tørrede dem hurtigt væk. Bill stormede gennem rummet og løftede Diana op i luften, snurrede hende rundt en milliard gange, mens hun skreg af grin og sagde han skulle sætte hende ned. Han stoppede og de kyssede hinanden inderligt. Jeg rødmede helt af at se på det.

De satte sig alle sammen i sofaen. Jeg tog nogle vand og sodavand i minikøleskabet og tog det med hen til drengene. Jeg satte mig ved siden af Tom, han lagde armen om mig og kyssede mig hurtigt. Så gik snakken ellers om deres koncert. Bill og Diana kom også hen og sad med os noget tid efter. Diana og jeg kiggede slet ikke på hinanden. Ingen af os vidste ligesom hvad den anden ville. Tom tog min hånd og gav den et klem. Jeg lagde tankerne om Diana væk og nød bare at være glad på drengenes vegne.

 

Kapitel 30 – Pizza og fejring

Døren gik op og en ung mand i jakkesæt kom ind.

”Drenge forhelved! I gør mig stolte!” Udbrød manden og drengene kiggede op på ham.

”Tak Andy!” Smilede Bill og smilede over hele ansigtet.
”Det er vores manager, Andreas Mikkelsen.” Hviskede Tom og kyssede mig på kinden.
”Jeg har et job mere til jer! Opvarmning for Nik & Jay i næste måned. Og så skal vi have lavet den CD færdig, så i kan få den ud!” Andy, som drengene kaldte ham, smilede over hele ansigtet og drengene hoppede nærmest i sofaerne. De snakkede lidt om det og planlagde en masse. Andy sagde endda at hvis opvarmningen i næste måned, gik lige så godt som denne her, så var der ikke langt til at drengene kunne holde deres egen koncert.
”Kom så alle sammen! Jeg giver sgu pizza!” Sagde Andy så pludselig og rejste sig.

.
 
Panel title

© 2017 fictions

Antal besøg: 167

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,43546199798584sekunder