Fragile - Krusseduller 2011
Seneste Nyheder
Foto-Galleri
Tegninger
Dec
30
2011

Morgentanker

Sidder i sofaen og kigger ud over fjorden. Solen er ved at stå op og for få minutter siden var der den smukkeste blå himmel med de flotteste skyformationer på. En regnbye er lige drevet over himlen, det regner og blæser nu, men der er nogle små huller i skyerne hvor jeg kan kigge op og se det øverste skylag - hvide skyer og blå himmel. Naturen er facinerende. Det er egentlig noget underligt noget, vi aser og maser for at få penge nok til at vi kan blive lykkelige og gøre hvad vi lyster. Vi suser frem og tilbage fra job, skole og hjem - og glemmer at kigge og nyde verden omkring os. Men der skal ikke mere til end at give sig tid til at nyde en solopgang med en kop kaffe. Lade tankerne flyve mens vi kigger op på himlen, ud på fjorden, ind i skoven, ud i haven. Mere skal der ikke til, for at vi kan føle en form for lykke, benovelse over at lige netop jeg har fået lov at opleve dette syn.

Jeg er selv god til at glemme det. I mit hovede er alt stort set beskæftiget med sygdom, humørsvingninger, tanker over og om livet og det gåder, følelser eller kreative tanker som jeg vil have ud i livet. Men når jeg får sat mig ned og kigget ud over vandet, gået en tur langs fjorden eller i skoven, så finder jeg ro, trøst og energi til at kæmpe videre. Lyder det helt skørt? Måske ret kliché-agtigt, men sandt. Naturen giver os som mennesker et eller andet specielt. Vi glemmer den i hverdagens stress og jag. Men kære læsere, prøv at sæt jer ned engang imellem og kig ud. Gå en tur i skoven. Sæt mobilen på lydløs eller sluk den. Brug sanserne. Lyt, føl, se. Naturen er fantastisk, hvis bare du giver den lov til at vise dig dens værdier.

 

- Fragile

Dec
29
2011

DAMN IT!

Mit indlæg igår er åbenbart ikke blevet lagt ind... hmm - en skam, synes det var helt godt...

 

Nå - dagen idag: Op og ned som altid.

Det bliver ikke den store fortælling idag. Jeg er træt og min medicin begynder at tage sin virkning. Jeg er blevet sat op fra 25mg til 50mg Seroquel idag. Måske jeg kan få lidt søvn i nat. Føler mig i hvert fald døsig.

 

I morgen MÅ og SKAL jeg altså ud og bevæge mig - er ved at blive det største dovne æsel med mave som en flodhest (!). AD!

 

Har egentlig vejedag idag - det har jeg hver torsdag - men tør ikke gå op på vægten efter julen. Godt alt det festeri snart er ovre. Mangler bare de sidste dage nu...

 

Jeg smutter for idag.

 

-Fragile

Dec
21
2011

Helt væk fra at skrive

Jeg er kommet helt væk fra at skrive. Der er sket så meget i mit liv siden oktober. Jeg er blevet indlagt på ung.psyk.afd. igen - og udskrevet. Jeg har valgt gymnasiet fra da det var for hårdt. Jesper, min bedste ven og støtte, har valgt ikke at ville have kontakt til mig mere. Jeg er gået fra min daværende kæreste

Jeg er startet til stemmetræning - og afsluttet årets træning. Jeg er begyndt at spille guitar. Jeg har fået en rigtig god veninde, Rikke, som jeg synger og spiller sammen med. I en kort periode var vi kærester da det gik op for os begge at vi kunne li hinanden (til begges overraskelse). Men hun var ikke klar til at "springe ud" - og det er en ærlig sag. Jeg savner hende som kæreste - men jeg har hende da stadig som veninde. Herudaf kan I jo så næsten udlede at jeg har fundet ud af jeg er biseksuel - altså både til drenge og piger, måske tendeserende over mod pigerne. Mine forældre har taget det pænt. Det værste var at få det sagt, men jeg har ikke hørt et ondt ord for det - og min far gav mig et stort knus da han fandt ud af det. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre reaktion. Tak mor og far!

 

Udover sang og spil er det julens forberedelser og gøremål der præger min hverdag pt. Jeg har lige bagt den sidste plade småkager (7 store dåser fyldt til randen alt i alt) så alle julens gæster (12 pers.) kan få. Nu mangler julekonfekten og så er mit job gjort. Men det bliver ikke lige nu.

På nær 3 pers får alle 12 i år hjemmelavede julegaver. Jeg mangler lige at lægge sidste hånd på min lille kusines gave, og på min farfars. Det er ikke den store lyst der præger det lige nu - men nu har jeg lagt så mange timer i gaverne at det ville være synd ikke at lave det sidste lille "finish".

 

Den 15. Januar tager jeg på højskole i 5½ måned. Skals håndarbejds- og designskole er der hvor jeg skal hen. Det bliver sjovt og lærerigt at kunne beskæftige sig med broderi, strik, syning, vævning og så meget meget andet hver dag i næsten et halvt år. Var der nogen der sagde "himmel for nørklende piger"?

Jeg har været oppe på skolen og se den. Det er en rigtig hyggelig skole, i hvert fald hvad jeg har fået indtryk af. Gamle bygninger og hyggelig stemning. Stille og roligt tempo og plads til sjov og hygge. Det lyder da som noget for mig?

 

Mine heste har jeg solgt. De er kommet op til en rigtig rar familie, og har det rigtigt godt der. Det var en hård beslutning, men nu hvor den er taget og ført ud i livet, er det en stor lettelse ikke at have det ansvar og den dårlige samvittighed.

 

Vægtmæssigt ligger jeg på 50,7 kg. Jeg får spist, nogle perioder mere sundt end andre, og nogle perioder mere end andre, men jeg får da spist lidt. Jeg skifter meget mellem at ville ned i vægt igen og at ville holde den.

 

Jeg har fået nye diagnoser efter min indlæggelse: Depression, angst, spiseforstyrrelse, blandet personlighedforstyrrelse og borderlinetendenser. Det lyder virkelig voldsomt synes jeg. Men jeg er jo den person jeg altid har været. Og det er slet ikke så farligt som det måske kan lyde. Jeg er glad for de nye diagnoser - jeg synes de beskriver "mig" ganske godt - og i hvert fald bedre en den tidligere "belastningsreaktion" de havde givet mig. Det er ikke rigtig en diagnose der siger noget og noget som helst.

 

Jeg vil se om jeg ikke kan få skrevet noget mere herinde - jeg kan jo godt li det. Det er vist bare et spørgsmål om at komme ind i rutinen.

 

Indtil da vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul!

Fragile

Oct
10
2011

En lang smøre

Første modul overstået - idræt. Godt at få brugt kroppen lidt. Så blev morgenmaden - en rosinbolle og en kop kaffe - også forbrændt. Er ikke stolt over at jeg har spist morgenmad, men var så sulten. Trøster mig selv med at jeg har opført mig ok i weekenden, og at jeg har salat med til frokost. Godtnok har jeg også en rosinbolle med til i eftermiddag. Håber ikke det bliver nødvendigt at spise den, men har den med så jeg er sikker på at jeg kan køre forsvarligt hjem i eftermiddag.

Men i weekenden (!) I weekenden var jeg god! Jeg spiste en portion risengrød fredag til aften, fastede lørdag, og spiste under 1000 søndag! SÅDAN! Er så stolt!

____________

OK - så gik dagen. Og kalorietallet kom op. 3 rosinboller, en gang salat, kogt blomkål med rejer, æg og tomat, og et stykke chokolade (!) HVAD SKETE DER LIGE DER? Overvejer om jeg skal tage i fitness i morgen for at få knoklet det af igen... burde lave den engelskstil som jeg ikke fik afleveret idag (læs: dårlig samvittighed).

I morgen skal jeg møde i andet modul til matematik kl 9.55 - vi har prøve :/ og så har jeg først fri 15.25. Så er det store spørgsmål: fitness før eller efter skolegangen? Fordelen ved før er at jeg nok er ret alene, og så har jeg det godt i matematik-timen, fordi jeg har brugt mig selv. Men jeg ricikerer at være træt til prøven, men det er vel kun fysisk?  Til den negative side: Jeg skal tidligt op :/

Måske natten får den afgørende stemme. Sover jeg godt, bliver det morgentræning, sover jeg skidt, bliver det eftermiddag.

 

Humøret og energien går op og ned.

Den gode nyhed i mørket er: Jeg kom op på hele 53,8 kg - og har tabt mig igen :D Vægten sagde 51,5 igår. Det er stadig alt for meget - men det går da den rigtige vej.

 

Har lavet en lille overraskelse til klassen i morgen. Vi er allesammen kørt en smule træt i matematik, og vores lærer (som ellers er rigtig dygtig) er vist også løbet lidt træt. I hvert fald så er samarbejdet imellem lærer og klasse ikke det bedste - og "skylden" hvis man kan sige det sådan ligger ved begge parter. Klassen gidder ikke matematik fordi undervisningen er ensformig, tør og gejstløs og læreren vrissen. Læreren er vrissen og undervisningen ensformig, tør og gejstløs, fordi klassen ikke lytter og ikke har lyst til at give sig lidt ekstra. Det er en ond cirkel. Og der er kun en måde at ændre det - den skal brydes. Jeg kan kun gøre mit, men måske det kan sætte en kædereaktion igang? I hvert fald - samtlige uafleverede matematikafleveringer blev afleveret idag, med et fint brev med en smily, en "jeg beklager de først kommer nu" og en "jeg håber du gidder rette dem".

I morgen til prøven har jeg bagt chokoladeboller til lærer og klasse, for at hygge lidt.

Jeg overvejer om jeg skal skrive et indslag på klassens gruppe på facebook, om at de eneste der kan ændre det her er os - og at vi bør gøre det. Men jeg ved ikke om det er klogt? Er det overhovedet min "byrde at bære"? Kan jeg råbe klassen op? Og er jeg nu alt for seriøst igen?

Uanset hvad vil JEG i hvert fald have lavet om på mit elev-matematiklærer-forhold. Det skal være sjovt. Og jeg har det jo på A-niveau, så der er 1 1/3 år endnu - det kan betale sig.

______

 

Jeg er startet på et par smækbukser til min lille nye kusine (og guddatter) Josefine. Råhvide og med det sødeste mønster - lægger et billede ind når de engang er færdige. Vil strikke et par pinde og så smutte i seng.

 

Sov godt

- Fragile

 

 

 

Sept
8
2011

Skriv en overskrift

Hundrede år siden - føles det i hvert fald som. Har siden sidst fået kørekort, bil og kæreste - og når ja jeg er jo også startet på gymnasiet... Yep - der er sket noget.

Er faldet til i den nye klasse, hvor min kæreste i øvrigt også går. Der er en masse dejlige mennesker, og de har taget rigtigt godt imod mig. På andendagen fik jeg - med et venligt men bestemt puf fra Jesper - stillet mig op til tavlen og fortalt om min situation. Så var den liggesom præsenteret og afmystificeret. Havde det rigtig rigtig svært med det, men er glad for jeg gjorde det idag. Det er meget nemmere når jeg kan gå med korte ærmer, uden at skulle tænke på at skjule mine ar. At jeg kan have en dårlig dag, uden at jeg skal undskylde og prøve at spille glad med mindre jeg vil. Og ikke mindst at jeg ikke skal forklare hvad det er der sker når jeg pludselig går fra en time og vender tilbage med røde øjne, fordi jeg har haft et angstanfald og grædt. Det er en enorm lettelse.

De første dage følte jeg mig som en alien i klassen. Fremmed, anderledes, syg og ikke mindst uforståelig. Og jeg havde nok egentlig også samme syn på klassen. Jeg var pludselig omgivet af en masse unge mennesker på min egen alder. Deres liv er så fjernt fra mit, og det har bevirket at jeg har enormt svært ved at åbne og lukke dem ind - for ikke at tale om at stole på dem. Det er underligt at tænke, at de slet ikke har samme ting at tænke over som jeg. Vi har så milevidt imellem vores verdener - og jeg forstår ikke altid deres - og de ikke min. Men, men, men... stille og roligt begynder jeg at slappe mere og mere af i forhold til dem - det er ikke sikkert jeg nogensinde kommer til at føle mig hundrede procent hjemme iblandt dem, eller forstå deres "det-går-nok-alt-sammen" og "livet-er-da-let-og-det-største-problem-er-om-vi-har-sprut-nok-til-næste-fest" tilgang til livet. Men måske jeg en dag, kan være med til festerne og snakke med, som en hver anden ung pige.

 

Statsskolen, det gymnasie jeg går på, fejrer fødselsdag i morgen. Det er året begivenhed og altid en stoooor fest med masser af sjov og ballade. Jeg må indrømme at det gør mig ked af ikke at kunne overskue at tage med. Men det er sådan det er mig. Når over 900 studerende + dertilhørende lærere slår sig løs i fest og leg, sang, dans, mad og slik... nej det er for meget til at jeg kan overkomme det. Har heller ikke valgt at tage med til festen om aftenen. Det er ellers en rigtig sjov fest, med udklædning, sang og alt hvad et ungt hjerte begærer og kan drømme om en fredag aften - på nær lige når man lider af angst for menneskemængder, mad og kaos...

Jeg tilbringer min fredag sammen med Ida på sofaen hjemme hos hende med en god film og en stille tøseaften. Når hun engang skal hente Jesper, som jo er nødt til at tage med grundet hans lærerstilling på statsskolen, så bliver jeg og passer ungerne (der forhåbentligt sover trygt og godt på hver deres værelse til den tid).Vil gætte på at det bliver noget med at sove på sofaen den nat - det bliver sent at skulle køre hjem.

 

De sidste par uger har jeg slet slet ikke fået motioneret nok, og samtidig spist alt for meget. Vægten sagde 51 kg her forleden - og lur mig om jeg ikke er oppe på en 52 efterhånden... uha! Jeg har det rigtigt skidt med ikke at have arbejdet min krop igennem. Jeg ved godt jeg har haft travlt med at tage kørekort og starte skole - og det havde jeg næppe kunnet hvis jeg havde brugt min energi på at dyrke motion og ikke spise, men nu må jeg se at komme ind i en ordentlig rutine igen. Tænker lidt noget alla at løbe når jeg kommer hjem fra skole, lave lektier i 90 min, gå en tur udenfor i 10-15, lave lektier i 90 min osv. Og så ikke lektier efter kl 20. Det lyder da sådan set ok synes jeg. 30, mavebøjninger og rygbøjninger hver gang jeg lægger mig i sengen... ridning de dage jeg kan nå det - og i hvert fald i weekenderne.

Er lidt usikker på hvad jeg gør med maden. Det er svært at finde ud af hvor meget jeg bliver nødt til at spise for at fungere, og hvordan jeg får det balanceret. Morgenmad bliver jeg nødt til, og aftensmaden kan jeg slet ikke undgå... men hvis nu jeg spiste ét stykke frugt til morgenmad, et kop kaffe og et glas mælk... eller er det for meget??? og hvad med frokost - kan jeg undvære den uden at flippe fuldstændig når jeg kommer hjem? For de korte dage, hvor jeg har fri 13.50 kan jeg godt komme igennem uden frokost - men jeg når at flippe i alt muligt crap inden aftensmaden mange gange... så måske jeg skulle spise... bare en smule... med mindre jeg alligevel flipper i noget når jeg kommer hjem? Det er altså noget rod at finde ud af! Jeg må prøve mig frem. Målet ligger foreløbigt på en vægt under 50 kg... Jeg har efterhåndet sat Maaaaange forskellige mål - og drømmen er da at komme ned og veje 46 igen, men måske jeg skal tage det lidt af gangen...

 

Om ti minutter er der frikvarter (har dansk men er færdig med dagens opgave). Nede i festsalen er der morgensamling og der bliver fortalt hvem der får rollerne til musicalen - så vidt jeg har forstået. Håber jeg har fået en rolle, men er langt fra sikker på at jeg har... krydser fingre. På en eller anden måde har jeg sat forventningerne op til at jeg får en rolle, det ville være så fedt. Men samtidig så er det så dumt at håbe på, for hvad er chancen lige for at de har valgt mig til en rolle? ud af alle dem der stillede op til Audition...? ikke så vanvittig stor. Og hvis jeg nu ikke får den, så vil jeg selvfølgelig blive en smule skuffet... håber jeg får den. Krydser fingre... Nå - kan høre de er ved at slutte af i klassen... må smutte.

 

Kram

Fragile

July
25
2011

køre-krussedullen

Længe siden.

Well for at være ærlig har jeg ikke haft overskud til at skrive. Har haft en rigtig "down-periode" og har det sådan set stadig. Ingen energi overhovedet. Nå. Er startet med Kørekort idag og skal ud på teknisk anlæg i morgen. Bagefter muligvis hjælpe Jesper med legehus - håber det kan lade sig gøre.

 

Lige for at opdatere sygdoms-forløbet/behandlingen. Jeg har fået konstateret angst af flere forskellige typer. Mest fremtrædende dog social-angst. Mine kontaktpersoner er rigtig rare og en stor støtte. Jeg tvivler meget på mig selv og om jeg er ved at blive skør for alvor, og så er det rart at have dem at snakke med. De kan fortælle at det er "normalt" for folk med de psykiske lidelser jeg har og de dage hvor jeg ikke kan komme ud af sengen er de der til at skubbe mig igang så godt de kan.

 

Regner med at spille lidt Killing Floor inden sengetid i aften. Håber på jeg kan falde nogenlunde tid i søvn. Skal jo tidligt op. De sidste dage er jeg først så småt begyndt at samle mig sammen til at stå op ved 11.30-tiden. Shhh...

 

Min kvalme jeg fik da jeg skulle afsted til teori er så småt forvundet men jeg har stadig den ondeste hovedpine. Vil høre lidt musik og vente på aftensmaden og efterfølgende opvask og så skal der spilles lidt og så iseng.

 

Jeg skriver igen en anden dag.

 

Kram

Fragile

July
1
2011

DDV - min nye diæt :/

hmm startede for tre dage siden på en ny kostplan/diæt. Well indtil videre har det nok mere været en "undgå-alt-hvad-der-kan-spises-diæt" som stort set hver aften endte med en stor omgang "spis-alt-hvad-der-er-i-nærheden-flip". Resultatet? Jeg tog på. Jeg har smadret min forbrænding i bund og derved optaget ALT hvad jeg har spist (og det var ikke altid så lidt i mine flip). Efter at have konstateret at vægten kun gik op gik jeg i panik. Jeg tudbrølede. Jeg fik fortalt min mor om alle de mad-flip, og hvordan det hele bare slet ikke kørte og at jeg ikke kunne mere - som i virkelig ikke. Indgik en aftale med hende. Hun hjælper mig med at holde en sund slanke-diæt fra De danske vægtkonsulenter - og jeg skal tilgengæld spise angivende portionsmængder. For en i H*lvede det er meget! min mave har værket og jamret de sidste tre dage. Og jeg er sgu ikke blevet mindre - tvært imod. Hele systemet gik i stå og jeg ligner nu en højgravid flodhest. Det gør det altså ikke nemmere. Jeg går iseng med panik i hovedet over alt den mad jeg har fået i løbet af dagen. Jeg mener - alene morgenmaden er hvad der svarer til min "normale" dagsration (altså uden aften/natte-flip). Håber snart at der kommer gang i fordøjelsen og forbrændingen. Ved ikke hvor meget længere jeg kan holde det her ud. Har lyst til at smide hele projektet langt væk og ikke røre mad de næste maaaaange dage! Eller nej - det har jeg egentlig ikke - eller jo, men ikke lige så meget som jeg har lyst til og savner at gemme mig i min bedste vens arme. Der er trygt, sikkert, varmt, roligt og behageligt. Skjult.

Jeg kan ikke vise mig uden for. Ikke som jeg ser ud nu. Jeg kan gå en tur på gendarm-stien eller i haven. Men jeg kan ikke tage ind til byen. Kun hvis jeg har mulighed for at gemme mig bag lag af tøj. Jeg kan ikke li' at folk kan se mig.

Farfar kommenterede til aften at det var rart at se jeg havde fået min sunde appetit tilbage... fuuuck!!! han (jordens mest verdensfjerne og tykke mand) lagde mærke til at jeg spiste mere end jeg plejer! PANIK! Jeg vil ikke have at folk lægger mærke til det - jeg vil ikke have deres opmærksomhed når der skal spises - jeg vil ikke have at de ved jeg spiser. For så har jeg fejlet. At spise er at fejle. At bukke under og vise svaghed. Krise!

 

Jeg vil lede lidt rundt på nettet efter noget inspiration til motion og øvelser...

Føler mig så fed - så klam!

 

*Suk*

 

I need a hug

-fragile

June
27
2011

Jeg hylder dig - du store Tofu-gud! ;D

Tofu... det er ikke længe siden jeg for første gang rigtigt begyndte at interressere mig for dette underlige produkt. Sojabønne-ost?!?! ikke videre tillokkende må jeg indrømme. Og trods mange (synes jeg selv) modige (og mindre heldige) forsøg på at få noget der er værd at sætte tænderne i igen ud af det - ja så er det altså bare ikke lykkes mig.

Nå - det skal være løgn. Så jeg har den sidste - hvad... måneds tid?- søgt rundt på nettet og støvsuget det for div. oplysninger der kunne hjælpe.

For nogle dage siden fik jeg så købt noget Silken Tofu (den bløde version af tofu). Og SÅ skete der noget. MUMS Siger jeg dig!

Bland Silken Tofu med sødemiddel, vanille-korn og en masse jordbær og blænd og man har den lækreste shake - ever! Det skal helt klart gentages - nu skal jeg bare have købt noget mere tofu tongue.gif

Tænker at det også må fungere med kaffe og kakao?

Anyway - tofu er smart. Det smager godt hvis det er tilberedt rigtigt, det mætter, har et højt proteinindhold, kun 63 kcal pr 100 g og relativ lav fedtprocent. I hvert fald er der ikke over de 70 kcal i et glas med jordbær - og det mætter rigeligt.

--------

Dagens store kamp : Få ringet til psykologen og bestilt den første tid.

I GUDER - PANIK. Sværger på at havde det ikke været fordi at Jesper sad og bogstaveligt talt holdt mig fast og støttede mig, og jeg ikke vil svigte ham, havde jeg smidt telefon, nummer og hele mulle-shjavsen ud af vinduet og rændt min vej. Fik virkelig panik-anfald. Det tog mig laaaaang tid og maaaaaange tårer. Er imponeret over Jespers tålmodighed. Til sidst efter - ja gud ved hvor længe? fik jeg ringet. Og? - telefonsvarer... Hun er på ferie og kommer først tilbage den 4 juli -.-' nøj hvor jeg synes det var pinligt! xD

Men Jesper forsøgte at overbevise mig om at jeg vandt en sejr - jeg fik ringet... og det har han da egentlig ret i. Jeg FIK ringet. Men i guder hvor var jeg ved at flippe flop flop over at skulle det! Og skal sgu igennem det én gang til... Ironisk? - lidt.

------------

Dagen gave fra naturen: Marsvin i fjorden

Imens Jesper og jeg sad i skyggen på en bænk og kiggede ud over vandet (og jeg fik panikken ud af systemet), dukkede en lille finne op på vandet. Det var en marsvin der legede i overfladen. Vi så den flere gange. Det er længe siden eg har set dem i fjorden - det er et godt tegn at de er vendt tilbage. Blev ret begejstret over at se den.

-----------

Dagens kalorieoptælling: 577 kcal :D SÅDAN!

Dagens spejlbillede: Feeeeeeeed!!!!!

-----------

 

Nå - jeg må hellere komme videre i dagens tekst - dagen er ikke helt slut endnu.

Kram

Fragile

June
21
2011

Throug the fire and the flames we cary on...

Dagen lagde ud med et tabt opkald og to sms'er der ventede på mig. - Eller det vil sige faktisk startede den kl 5.20 i morges da jeg vågnede efter få timers søvn, men gad ikke stå op. Omkring de 11-stykker var min hund så træt af at jeg bare lå der og lavede ingenting, at hun besluttede at få mig ud af fjerene. Først forsøgte hun med at puffe med snuden, siden at lokke med bolden (måske jeg ville stå op hvis nu vi skulle lege?). Jeg kunne slet ikke overskue at skulle op. Men hun var af anden overbevisning og overtalte mig da også - med et forsigtigt omend bestemt og velplaceret haps i min rumbe. Så kunne jeg lære det.

Nå - men altså... Igang med dagen.

Undgik at spise morgenmad - men min kaffe fik jeg ;) Derefter hang jeg hængekøjen op og tog en halv time i den med min bog. Mor var taget til Sønderborg inden jeg stod op. Undersøgelse på Hospitalet for celleforandring og blodprøver.

Frokost blev serveret af mor da hun kom hjem. Hun insisterede på at lave den. Jeg kan ikke lide, når jeg ikke selv kan lave min mad - så har jeg ikke styr på hvad de putter på/i. Og jeg har taget dem flere gange i at skjule kalorier for mig. Nå - men frokosten bestod af en rundenom rugbrød med et tyndt lag philadelphia light, tre cherrytomater, to skiver agurk og hvad jeg vil gætte er ca en spsk. hytteost. suk - hvorfor ikke bare en helt normal agurkemad? - slap da heldigvis for mayonaise mm.

Inden frokosten snakkede jeg med far om at gå en tur. "Efter frokost" blev til "Jeg skal lige have lavet selvangivelse" som blev til "Jeg bliver lige nødt til at tage et telefonmøde". Gidder ikke hisse mig op over det - havde ikke nogle planer idag, så det var lidt ligemeget hvornår - bare jeg kom ud at gå før eller siden.

Hmm... hvad er resten af dagen gået med? tænke tænke - jo plukkede en håndfuld jordbær og spiste sammen med en skive vandmelon da jeg kom hjem. Og ellers har jeg været på computeren og foran fjernsynet indtil aftensmaden.

Mor kom ind af døren og meddelte at det jo var min tur til at lave mad idag (?!?) Det er altså om Onsdagen og Fredagen - men hun mente vi havde aftalt at jeg skulle lave mad idag. Nå aftalte at jeg hjalp til i stedet, da jeg ikke havde planlagt noget - sjovt nok. Og hun må have regnet med det - for hun havde i hvert fald ringet til far og bedt ham om at tage pizza med hjem. Far købte Pizza og hvidløgsflûtes som de så ville have... ikke tale om jeg skal have noget af det proppet ned i min krop! Ellers tak! Fik mor overtalt til at vi kunne lave en salat til.

Midt i det hele begynder hun at kritisere at jeg er nervøs for skolestart i den nye klasse i gymnasiet - og dissideret bare den måde jeg håndterer ting på og hvad jeg mener og synes. Ált hvad jeg gør, synes og mener er åbenbart ikke korrekt. Christ! Alt sammen fordi jeg var så dum at afsløre for far på gåturen, at jeg var nervøs for hvordan de andre i min nye klasse vil tage imod mig. Jeg mener: Det er ikke normalt at folk render og skærer i sig selv - eller for den sags skyld har været indlagt to gange på psyk. Måske det er til at "overskue" for en voksen. At en voksen person nemmere kan se "bag tæppet" og i stedet fokusere på at lære personen bag historierne at kende. Men for 16-18 årige er det ikke hverdagskost. Og jeg ved fra min gamle klasse hvordan de reagerer på det. Og de kendte mig jo så oven i købet på forhånd - som jeg var inden mine diagnoser.

Men nej - dét er det rene pjat - og så blev jeg ellers hakket ned på - alt hvad jeg sagde og mener og håndterer anderledes end hende - forkert! Gik op på mit værelse. Se - det er DERFOR jeg IKKE åbner op for dem normalt. Er det så svært at give mig et knus i stedet for at vade og stampe på mig når jeg allerede ligger ned?!? - Det viser bare hvor lidt de forstår - hvor lidt jeg kan fortælle dem. Skulle aldrig have fortalt far noget som helst. Og hvad tog det ham - 10 min at fortælle det videre til mor? Det er vel egentlig også lige meget - er færdig med at fortælle dem noget som helst om mine følelser. Hovedet under armen og "throug the fire and flames we carry on".

Aftensmad: Salat.

"Dessert": Et glas sukkerfrit saftevand

 

Dagen kalorie antal er således på: 455.

Forbrænd på gåtur: 205.

Så det har jeg da klaret helt godt i det mindste smiley.gif

I følge mine "regler" må jeg belønne mig selv med ét stykke slik hvis jeg er under de 800 - og det er jeg jo. Men hved du hvad? Hvorfor skulle jeg ødelægge det fine kalorietal med et stykke vingummi? Ja det smager fint - men det er tomme kalorier og er det overhovedet det værd. Hvor meget nyder jeg egentlig det stykke? Ikke ret meget - for i mit hovede foregår der regnestykker og en sur stemme råber at jeg ikke burde spise det. Så hvorfor egentlig gøre det? Nej - jeg vil tage mig et varmt bad i stedet. 

 

Jeg skal have købt nogle nye batterier til min badevægt - den gik ud i går. Men jeg må først veje mig på fredag - så jeg har nogle dage endnu.

 

Har været lidt småsvimmel idag - og min mave har brokket sig. Min krop skal vænne sig til ikke at spise som en flodhest. Det irriterer mig at den har vændt sig til det igen. Men det laver jeg om på - de første dage er de værste, men jeg skal nok komme igennem det. Det vil jeg.

 

En uhyggelig tanke listede sig igen ind i mit hovede idag. Hvorfor skal jeg egentlig hive mig selv igennem det her liv? Fordi andre siger at det bør jeg? Jeg mener... Jeg hader at være herhjemme omkring min familie for jeg kan ikke med dem, jeg egner mig ikke til at være ude i "den virkelige verden" og jeg kan ikke holde mig selv ud? Jeg kan ikke finde ud af at leve normalt og som andre siger jeg bør - men skal alligevel... Hvorfor egentlig? Nå svaret får jeg nok aldrig og jeg vil næppe forstå det heller. Kastede tanken væk rellativt hurtigt - hvad skal jeg ellers stille op med den?

 

Well. Nu ligger jeg så her og skriver - jeg burde tage mig sammen og få ryddet op. Der er rengøring på værelset i morgen kl 8, Jesper kommer kl 9. Senere kl 13, hvis jeg husker rigtigt, skal til såkaldt "familie-samtale" på Augustenborg. Håbet for at der kommer noget brugbart ud af mødet er ikke ret stort. Jeg hader de møder. Jeg føler mig meget alene og overgrebet af alle. Forældre såvel som de såkaldte "behandlere". Hovedet under armen - "throug the fire and flames".

 

Så dagens højdepunkt og eneste jeg ser frem til er Jesper der kommer i morgen.

 

Nå jeg må hellere få ryddet op - jeg går rundt om det som katten om den varme grød - og i virkeligheden er det slet ikke så slemt. Musik på og igang.

 

- Fragile

June
20
2011

Den første dag

Well... så er siden oprettet og jeg håber da jeg får den brugt - ellers må jeg jo slette den igen. Regner med at lægge nogle billeder og tegninger ind hen af vejen - samt få skrevet mine tanker ned.

Efter en weekend med alt for mange kalorier, mavepine - og med garanti vægtøgning, sætter jeg stærkt ind. Mit mål lyder på de 45 kg når jeg skal starte på gym igen efter sommerferien... Det vil sige engang i starten af August - kender ikke den præcise dato.

Anyway - starter på de 50 kilo (mindst efter denne weekend), det vil sige der skal tabes overflødige 5 kilo. Det bliver så godt og smukt! Jeg ved at der kommer dage hvor motivationen ikke er der - men jeg må bare komme igennem dem så godt jeg kan. Jeg ved det kan lykkes - jeg har været der før.

I stedet for at sige til mig selv: "Nu må du ikke spise det og det og det. Du går glip af nogle lækre ting for at tabe dig, og det er surt", har jeg valgt en anden attitude - som forhåbentlig hjælper mig til at holde motivationen og humøret oppe.

"Jeg giver mig selv lov til selvforkælelse i og med jeg får det godt af at tabe mig. Jeg forkæler mig selv med at give mig lov til at blive smuk. Jeg forkæler mig selv med at give mig ro fra mavepine og opspilet mave. Det er fedt at kigge sig i spejlet og se der sker fremskridt, smile til sig selv - jeg er på rette vej. Alt det jeg gør nu er forkælelse af bedste slags. Det er luksus!"

Kampgejsten er der - og jeg har allerede klaret mig godt indtil videre - så nu er det bare at holde stilen.

Hvis jeg klarer mig igennem dagen under min max grænse på 800 kcal må jeg tage ét stykke slik i form af vingummi eller et stykke mørkt chokolade, til aftenhyggen. Og ellers er der varme bade, ansigtsmasker og selvforkælelse som erstatning for slik og søde sager - og helt ærlig, det er da også meget bedre ;) Luksusfølelse - og samtidig FORBEDRE det udseendet i stedet for at ødelægge det endnu mere.

SÅ: Luksus og selvforkælelse er kodeordet!

Ønsk mig held og lykke!

Kram

Fragile

 
Panel title

© 2017 fragile

Antal besøg: 1243

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,49285507202148sekunder