Fredenskilde - En nøgle til dig.

4faaa24433d4409052012.jpg



   

Hej.

Ja, måske undrer du dig, hvad er nu det?

En nøgle?

Og hvilken dør passer den så til?

Læser du traktaten færdig, vil du være klar over, hvordan du anvender nøglen og hvor den passer.

Først vil jeg fortælle, om en person der anvendte sin nøgle. Han fik samtidig en forsmag på Himmelens rige, allerede her på jorden.

Så er det vist afsløret, nøglen er en nøgle til Himmelens dør.

Svend Åge Jacobsen fortæller:

Jeg blev født i 1952. Da jeg var 9 måneder gammel fik jeg meningitis, Mine forældre fik at vide, da jeg var syg, at enten ville jeg dø, eller også blev jeg tom oveni. Min far, som ikke var en troende kristen dengang, bad alligevel en bøn til Gud, og det resulterede i at jeg overlevede.

Sygdommen forårsagede mange epileptiske anfald.

På grund af disse mange anfald, var jeg meget isoleret og ensom i min opvækst.

Jeg kunne dog passe min skole, men med problemer. Jeg var ensom. Jeg husker, at jeg altid stod op ad en mur helt for mig selv. Den eneste kontakt, jeg havde med de andre elever, var slåskampe. Manglede de en at slås med, kom de altid hen og tirrede mig. Så blev jeg enorm hidsig, og så var slåskampen ellers i gang. De passede på, altid at være en hel gruppe omkring mig, når det skete. Jeg havde således ikke en eneste chance, for at vinde slaget.

Det gjorde ikke min situation bedre tværtimod.

Min ensomhed og isolation fra barndommen, fortsatte i min ungdom.

Det betød at jeg som 27 årig, besluttede at tage mit eget liv.

Jeg besluttede at gå min sidste tur i Aalborg. Her stillede jeg mig på et gadehjørne og så på en musik-forretning, i ca. et halvt minut. Tilfældigvis, kom 2 kristne forbi som var ude for at fortælle om livet med Jesus. Jeg var umulig at få til at sige noget, de måtte selv føre samtalen. De inviterede mig med ned i en kaffebar, og her følte jeg en vidunderlig atmosfære.

Senere er jeg blevet klar over, at det var Jesus der var til stede.

Jeg fortsatte derefter med at

komme der, og ca en måned senere tog jeg imod Jesus som min frelser.

Mit liv fik en helt anden drejning.

I dag er jeg lykkelig gift med en skøn kone, og jeg har et herligt fællesskab med hende.

Jeg har haft mange kriser undervejs, men det har ikke betydet noget for Jesus. Han har været trofast ud over alle grænser.

Han har bevaret mig mod kriminalitet og lignende, som min opvækst ellers kunne have ført mig ud i.

Og størst af alt, Himmelen venter mig.

”Svend Åge fik et vidunderligt fællesskab med den levende Gud, da han anvendte sin nøgle"

Her er så din nøgle.

Ved at bede Jesus om tilgivelse for dine synder, åbner Jesus døren for dig til Himmelens rige. Samtidig får du et fantastisk liv med ham, allerede her på jorden. Du kan bede efterfølgende bøn eller formulere din egen.

Kære Jesus.

Du har nøglen til Himmelen, jeg beder dig om tilgivelse for mine synder, og om du vil blive min frelser og Herre. Jeg beder dig om at åbne døren for mig.

Amen.

Har du bedt denne bøn, er du blevet kristen, og du kan glæde dig til en vidunderlig fremtid. Allerede her på jorden, fællesskab med Gud, og ikke mindst, Himmelen venter dig.

Bed til Gud, hanhører dine bønner.

Søg Gud: du kan læse i Bibelen og gå til gudstjeneste.

Gud elsker dig.

 

 
Panel title

© 2017 fredenskilde

Antal besøg: 8880

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,35821509361267sekunder