Frigga - Om racen
Teksten er lånt fra Islandsk Fårehundeklubs hjemmeside:
www.islandshunden.dk

Islandsk Fårehund

Den Islandske Fårehund er en glad og og livlig hund, der knytter sig tæt til familien og helst følger den overalt.

Den er venlig overfor alle og en stor børneven. Dens livlige væsen kommer mest til udtryk udendørs, da den hurtigt falder til ro og lægger sig til hvile ved ens fødder, når familien er i ro.

Den er meget lærenem og samarbejdsvillig, og har samtidig et selvstændigt sindelag.

Nødvendige egenskaber som den har udviklet gennem århundreder som bondens hjælper og følgesvend.

Hunden har et medfødt instinkt for at gø under hyrdearbejdet. Den bruger sin gøen til at få heste og får til at flytte sig, og rovfugle til at holde sig fra lammene.

Opgaven med at beskytte lammene mod rovfuglene har udviklet så godt et syn hos hunden, at den kan få øje på fugle så højt oppe i luften, at vi mennesker knapt kan se dem. En flok fugle vil med usvigelig sikkerhed udløse en ivrig gøen. Da hunden er meget lærenem, kan den godt lære den at tie stille, når man ønsker det.

Den kræver en konsekvent, men ikke streng opdragelse.

Den er ikke nogen udpræget beskytter, men er alligevel en pålidelig vagthund, der gør, men aldrig bider.

Den indordner sig nemt familiemønstret i både byen og på landet. Da den er en brugshund skal den have mulighed for at bruge sine evner. Ikke nødvendigvis ved at hyrde får, men gennem forskellige former for aktivering.

Den Islandske Fårehund er en lille, stærk og robust bygget spidshund, som ikke lader sig hæmme af uvejsomt terræn eller dårligt vejr. Den har en stærk og spændstig krop og den er let og adræt til fods. Pelsen er tyk og vandtæt og dens selvrensende evne gør, at en Islandsk Fårehund aldrig lugter af våd hund.

Pelsen kan falde meget forskelligt ud - fra korthåret til meget langhåret. Fælles er, at den skal have godt med underuld, så hunden kan holde sig varm og tør under alle vejrforhold. Farven varierer fra creme/gul over rød og brun til grå/sort, eller en kombination af disse farver. Hundens højde er mellem 38 – 48 cm.

Et særkende for racen er, at den skal have ulvekløer på bagbenene, helst dobbelte, men enkelte er acceptable.

Den Islandske Fårehund er en stærk race. Da der i avlen i Island gennem flere hundrede år er lagt større vægt på brugsegenskaber end på udseendet, har vi en race, som har undgået de fleste arvelige sygdomme. Den eneste arvelige sygdom som racen er disponeret for, er hofteledsdysplasi. (HD)

Den er dog ikke noget stort problem, idet de fleste hunde, selv med HD i svær grad er symptomfri ved fornuftig levevis, og ved omhyggelig udvælgelse af avlsdyr arbejder man på at komme denne sygdom til livs.

Den Islandske Fårehund skal, inden den må bruges i avl, HD-fotograferes og udstilles på en udstilling afholdt af Islandsk Fårehundeklub eller Dansk Kennel Klub, og have opnået minimum en 2. præmie.

Den Islandske Fårehund er oprindelig en urnordisk spidshund - en type hund man har kendt i Norden siden jægerstenalder. Med de vikingernes bosættelser i Island kommer hunden til øen – deraf navnet Islandsk Fårehund. Dens urnordiske oprindelse betyder, at den i dag bruges i levendegørelsen af historiske rekonstruktioner, og på den måde er med til at formidle vores fælles fortid.

Hunden, der nu og da er nævnt i de islandske sagaer, var bonden en tro følgesvend og en uvurderlig hjælper i arbejdet med at finde og samle fårene, når de skulle drives hjem fra sommergræsgangene. Hundene er smidige, utrættelige og ihærdige, og uden deres hjælp ville mange får været gået tabt. Indtil 1920 var islandshesten det eneste transportmiddel når varer skulle fragtes rundt på øen, og hundens opgave var at holde hestekaravanen på stien. Et gammelt islandsk ord siger, at: "mellem mand, hund og hest består en løndom, en hemmelig forbindelse"

Den Islandske Fårehund har ikke levet isoleret som race i Island, siden vikingetiden. Opblanding med andre racer, samt hundesyge-epidemier betød, at den kom i fare for at uddø. Kun en meget målrettet indsats med opsporing, registrering og avl af ægte Islandske Fårehunde, har reddet racen fra at forsvinde.

Som Islands nationalhund, står racen under beskyttelse af Altinget, der støtter det forsatte arbejde med at sikre racens eksistens og sundhed i fremtiden.

Den Islandske Fårehund kom officielt til Danmark i 1973.

I 1970 og 80’erne var antallet af Islandske Fårehunde i Danmark beskedent, men dens udbredelse og popularitet er siden steget støt. I 2000 har vi over1500 Islandske Fårehunde i Danmark - som i øvrigt er det land med flest hunde af denne race.

Racens interesser varetages af Islandsk Fårehundeklub, der blev stiftet 1996 og er en specialklub under Dansk Kennel Klub (DKK). Islandsk Fårehundeklub samarbejder med de øvrige specialklubber for Islandsk Fårehund, der findes i 8 andre lande.

 

 
Panel title

© 2017 frigga

Antal besøg: 3087

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,37998008728027sekunder