Frostgruppen - Frostgruppens Love
Bøder:

№1: Bøde for at komme for sent 0-7 minutter (efter 7 min. er man udeblevet) 10 kr

№2: Hver badning udgør 50 kr. Den samlede bøde starter på antallet af badninger * 50 kr. + 150 kr. i kontigent. Dette samlede beløb arbejdes ned ved at møde op til badning. Der fratrækkes 50 kr. for hver succesfuld badning.

 
Regler:

№1: Medlemskab i Frostgruppen per halvsæson(fra juli til december og fra januar til juni) koster 150 kr., hvilket betales til økonomichefen.

№2: Frostgruppens medlemmer skal finde en/to fast(e) dag, som er bestemt som den faste badedag om ugen. Tidspunkt på dagen skal også bestemmes. Dette kan ikke ændres igen efter det er besluttet. Fastlæggelsen af badedagen gælder i én halvsæson og kan derefter ændres igen.

№3: Torsdag aften er deadline for forslag til badetidspunkt og badedag. Der kan vælges mellem lørdag og søndag.

№4: Ved en dukkert i Frostgruppen skal man være helt under vandet, dvs. at håret også skal være vådt.

№5: Efter en dukkert i Frostgruppen kan der drikkes en dram, for at genfinde varmen.

№6: I tilfælde af is på vandet skal man medbringe en isøkse.

№7: Man bliver viking efter 15 badninger. Prins efter 50 badninger. Monark efter 100 badninger. Og skal efter at være blevet Monark inviteres ud og spise på Monarch. Titlen Frost-Tsar opnås ved 150 badninger.

№8: Efter 15 succesfulde dukkerter bliver man indviet som ægte viking, hvilket foregår ved at man siddende nøgen på sine knæ får kastet to spande koldt vand ud over korpus og troskabseden bliver sagt.

№9: Der skal sværges en troskabsed ved vikingedåben, troskabseden skal man selv udmønte og skal værre 100 % enestående. Troskabseden må ikke gentages af andre medlemmer. Dåben er den officielle indlemmelse i selskabet og er udover anerkendelsen også et bevis på mandlighed.

№10: Medlemmers evt. nedladende holdninger mod medlemmer må kun komme til udtryk når den forurettede part ikke er til stede ved badning.

№11: I tilfælde af stemme-lighed har vikingen med de flest badninger det afgørende ord.

№12: På hjemmesiden skal holdes en sober tone og man skal skrive et genkendeligt navn, så de andre ved hvem der skriver.

№13: Udmeldelse kan kun ske ved betaling af sin bøde.

№14: Der er én generalforsamling hver halvsæson. Der kan altid indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling.

№15: Frostgruppen hverver ikke medlemmer, men vil gerne tage imod interesserede.

№16: Frostgruppen arrangerer 1 fest/arrangement per halvsæson for at fejre afslutningen på denne. Festen er kun for medlemmer.

№17: Alle regler skal overholdes til punkt og prikke, ellers kan det medføre bøde, advarsel, skriftlig advarsel og i yderste konsekvens karantæne og udsmidning.
 
 
Panel title

© 2018 frostgruppen

Antal besøg: 1957

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,97733902931213sekunder