Fysio - Månedens tema
Caspar Frausing
Ålekistevej 166
2720 Vanløse
Tlf +45 206 206 94
E-Mail: caspar@casparf.dk

Hovedpine

Denne måneds tema drejer sig om en tilstand som mange af os kender. Den generer kraftigt når den er der og mange går rundt og skal være forsigtige i hverdagen, så den ikke opstår. 

Hovedpine kan være symptom af mange ting; mangle på vand, mangel på  søvn eller mangel på mad. Det kan også være psykisk træthed, spekulationer over ting i hverdagen, overforbrug af piller eller det kan være symptom på fysisk overbelastning.

Det er den fysiske overbelastning der er i fokus i denne måned.

Hvad er hovedpine?

Ofte er hovedpine en samling af muskler der spænder på en uhensigtsmæssig måde. Så meget kan de fleste blive enige om. Årsagen dertil kan være mange og der er lige så mange forskellige meninger som der er hovedpinetyper. Hovedpine er for mig spændte muskler i og omkring hovedet, der skaber et uhensigsmæssigt tryk vitale steder. 

Hvad hjælper?

Det er alment kendt at spændingshovedpine er spændinger i nakkens muskulatur. Ofte kan udstrækning og massage af muskler i området hjælpe på symptomerne, men ofte kun kortvarigt. Nogle patienter får det rent faktisk værre af at få behandlet nakken!

Hvorfor hjælper det ikke bedre at få løsnet de muskler op, så de ikke er spændte?

Denne form for behandling er kun symptombehandling og ikke årsagsbehandling. Denne form for behandling er uafsluttelig og får som regel ikke fat i problemets kerne.

Hvor sidder din årsag?

Årsagen kan sidde alle steder i kroppen. Foden kan forstyrre hele bevægeligheden længere oppe og dermed skabe hovedpine. Problemet kan være benlængdeforskel, der gør at du bruger den ene side af kroppen mere og dermed skaber spændinger længere oppe.

Som behandler er det vigtigt at få hele historien bag. Altså alt hvad der er foregået af brækkede ben, forstuvede ankler, osv. Alt skal undersøges. Er der benlængdeforskel? Fungerer alle de andre led optimalt? Det hele kan sætte sig i andre steder i kroppen for til sidst at blive til hovedpine.

 

I december udgaven af Hovedpine og Migræneforeningens blad har jeg skrevet en artikel der også kan læses her.

 
Panel title

© 2017 fysio

Antal besøg: 5610

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,41424584388733sekunder