Velkommen til GoBladet - Månedes Novelle

Månedes Novelle blev : Min Chefs Søn af Power :D

 

Min chefs søn hjerte.png3

kapitel 1:

Det var lørdag, og jeg havde lige fået sommerferie om fredagen. Det var vildt fedt, og nu sad jeg på en lille café, sammen med en af mine bedsteveninder.
”Hvad? Det kan du ikke mene, Line!” Min veninde sad foran mig, med store øjne og faktisk også lidt åbenmund. ”Jo, Signe. Jeg skal være væk hele sommerferien” gentog jeg for 10. gang. ”Jeg troede vi to havde lagt planer for hele sommeren. Gøre os lækre solbrune og så score fyre” Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”De planer har du lagt, Signe. Jeg har søgt om jobbet, og har fået det!” sagde jeg. ”Og det har jeg altså fortalt dig om” tilføjede jeg. Hun kiggede surt på mig. ”Men Line... Hvad skal jeg så lave i min sommerferie?” spurgte hun. ”Du kan gøre de planer du har lagt, og spørg f.eks. Sofie. Hun vil sikkert gerne” Hun kiggede bare skuffet på mig, men smilede så. ”Hvad er det så du helt nøjagtigt skal lave?” spurgte hun og prøvede vist at være glad på mine vegne. Det var jeg tilfreds med. Hun prøvede i det mindste. ”Jeg har haft kontakt med denne danske familie, sådan cirka 60 kilometer herfra. Mine forældre kørte mig derop i weekenden, da de også ville se hvem det var. Jeg skal passe familiens tre yngste børn. To piger og en dreng... 5 år, 8 år og drengen er 12. Faktisk skal jeg vist ikke rigtig passe drengen, men vist bare holde øje med ham. De har også en dreng, samme alder som vi. Han er 16 år, men han skal vist bare passe sig selv. Vi skal være nede i Grækenland i to uger, derefter en uge i Frankrig, og så skal vi være i New York i 2½ uge. Så har jeg et par dage, hvor vi kan være sammen” sagde jeg. ”Hvorfor vil du overhovedet bruge din ferie på det?” spurgte hun, og vi igen lidt muggen. ”Jeg får penge for det, og skal hverken betale for mad eller flybilletter. De betaler også for mit hotelværelse, hvert sted. Jeg får mit helt egent. Jeg skal selv have... lommepenge med, hvis du forstår” sagde jeg. ”Ja ja... Men du skal være væk i 5½ uge... Men er ham der fyren lækker?” spurgte hun og smilede pludselig ret meget.

Kapitel 2:

Jeg træk på skuldrene. ”Jeg ved det ikke, og jeg er ligeglad. Jeg skal passe pigerne, holde øje med drengen og så ellers holde fri. Jeg ved at de allerede har lagt planer for, hvad vi skal se hvilke dage. Hvad for nogle dage vi bare skal være på hotellerne, og hvornår jeg får fri. Altså ikke har ansvaret for børnene” sagde jeg. Hun nikkede bare. ”New York...” sagde hun pludselig lavt. Som om hun tyggede på den. ”Okay... Grækenland, Frankrig og New York... Det er ikke helt ringe... Jeg forstår det lidt bedre nu” sagde hun. ”Hvornår tager du foresten af sted?” spurgte hun. Jeg kiggede først lidt på mine hænder, som lå i mit skød. ”I morgen eftermiddag” sagde jeg, ret lavt. ”Hvad?!” Igen kiggede hun med åben mund og store øjne på mig. ”Jeg beklager..” sagde jeg bare. Hun kiggede vredt på mig. ”Du har bare med at ringe til mig, når du er på ferie” sagde hun. ”Selvfølgelig” svarede jeg og smilede, men jeg kunne tydeligt se at hun ikke var tilfreds, og det lagde hun heller ikke skjul på! ”Nå men... Jeg må se at komme hjem. Klokken er allerede blevet mange, og jeg mangler at bakke en hel del, og hvis jeg skal tidlidt i seng... Okay, jeg har lidt travlt” sagde jeg og kiggede hurtigt på klokken imens. Den var allerede 20.36! Signe så ikke ud som om hun ville give mig et kram, så jeg gjorde ikke noget, men sagde bare farvel. ”Vent... Det kan være at jeg er sur på dig, men jeg ser dig ikke før om små 6 uger” sagde hun og kom hen til mig og gav mig et stort kram. Jeg smilede. ”Jeg lover at ringe.. Og fortælle om der er nogle lækre fyre de forskellige steder” sagde jeg smilende og jeg gik så.
”Mor... Ved du hvor min røde top er?!” Det var ved at blive sent, og jeg var kun næsten færdig med at pakke. ”Den er vist til vask” svarede min mor inde fra stuen, hvor hun så tv med min far. ”Gider du at vaske den til i morgen?” spurgte jeg. ”selvfølgelig, skat” svarede hun.
En halv time efter blev jeg færdig med det sidsten. Jeg børstede tænder og alt det, og gik så træt i seng.
Jeg stod op omkring klokken 7 næste dag, da vi skulle mødes i Kastrup lufthavn klokken 12. Flyvet gik vist klokken 13 eller 14.
Langt om længe kom vi til lufthavnen. Der var rigtig mange mennesker, og jeg blev pludselig nervøs. Selvfølgelig har jeg snakket rigtig meget med mine forældre om det her job, men det var først nu, hvor jeg var klar til at tage af sted, at det slog mig... Tænkt nu hvis familien ikke kan lide mig? Jeg kender ikke engang dem!
”Hej Line!” Jeg vende mig om for at kigge, og der stod familien. Forældrene, de to piger og to drengene. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på drengen, som skulle være et halvt år ældre end mig. Brunt hår, som var sat op med lidt voks, brune øjne... Lidt solbrun og så okay veltrænet ud! Jeg synes helt klart at han var ret lækker! ”Hej...” sagde jeg stille, som svar på Karinas hilsen. Karina var moderen i familien.


kapitel 3:

Efter jeg blev tjekket ind og alt det, og skulle gå op af de der trapper, som mine forældre ikke måtte gå med, krammede jeg dem mange gange og sagde så farvel. Min storebror på 23 var flyttet hjemmefra og min storesøster på 19 boede stadigvæk hjemme, hun var lige blevet færdig som student, og hende havde jeg sagt farvel til hjemmefra.
”Er det første gang du flyver?” spurgte Karina, som var ret sød. ”Ja... Vi er en campingfamilie” sagde jeg smilende. ”Lad mig gætte... Du er lidt nervøs?” ”Ja... lidt” svarede jeg stille. Hun smilede opmuntrende til mig. ”Det skal nok gå” sagde hun og gik så hen til hendes mand, Tom.
Pludselig mærkede jeg en lille varm hånd i min. Jeg kiggede ned, og opdagede at det var Ida, den yngste pige på 5. Jeg tog også fat om hendes hånd og smilede til hende. Hun var rigtig kær. ”Du skal ikke være bange for at flyve” sagde hun. ”Jeg er også lidt bange hver gang, men det er faktisk sjovt” sagde hun og smilede. ”Det er ret at vide at jeg ikke er den eneste” sagde jeg og smilede. Hendes smil blev endnu større, hvilket bare fik mig til at smile mere. ”Ida!” Ida kiggede ligefrem. ”Hvad?” spurgte hun. Jeg fulgte hendes blik, og det var på den ældste, som jeg aldrig har fået navnet at vide på. ”Vi skal ombord” svarede han bare og vende sig om. Ida og jeg fulgte efter familien, og det viste sig at de havde bestilt 1. klasses pladser. Jeg skulle sidde ved vinduet, og Ida skulle sidde ved siden af mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var ret taknemlig for at en pige 5 år skulle sidde ved siden af mig. Hun var vildt sød!
Da flyvet kom op i luften, kunne jeg ikke lade hver med at kigge ud. Jeg led ikke af højdeskræk, men det her... Det var både vildt fedt, men også rigtig højt!
Igen mærkede jeg en lille hånd, denne gang i min venstre hånd. Jeg kiggede smilende på Ida. ”Vil du ikke nok fortælle en historie?” Jeg kiggede overrasket på hende. ”En historie?” spurgte jeg. ”Ja” svarede hun. ”Det er jeg ikke så god til” svarede jeg. Hun så pludselig rigtig trist ud. ”Men jeg kan prøve” tilføjede jeg hurtigt, og et smil viste sig på hendes ansigt. Endnu engang fik det mig til at smile. ”Hvad for en historie?” spurgte jeg. ”Hm...?” sagde hun og begyndte at tænke sig om.
Uden jeg rigtig fik tænkt over det, kom hun med alle mulige forslag. ”Ida... Vælge nu bare en!” lød en irriteret stemme bag os. Jeg vende mig hoved halvt om, og så at det var fyren.

kapitel 4:

”Undskyld mig, men lad dog din søster være” sagde jeg. ”Undskyld mig... Bland dig udenom!” svarede han surt igen. Det kunne tænkes at han var lækker, men han var i hvert fald ikke særlig sød!
”Kan du ikke vælge en? Eller finde på en?” spurgte hun. ”Okay... Hvad skal den handle om?” spurgte jeg. ”En smuk prinsesse!” sagde hun. ”okay... Der var engang, for rigtig mange år siden, en prinsesse, som hed Ida. Hun var en virkelig smuk prinsesse, og hun havde tre søskende. En storesøster, som hed Anna. To storebrødre, som hed Mads og... hm...” ”Malte?” Karina snakkede pludselig til fyren. ”Husk du også skal holde øje med dine søskende engang imellem” ”jaja” svarede han ligegyldigt. ”Og den anden bror, som var virkelig irriterende, men ældst, hed Malte” sluttede jeg sætningen af. ”Ligesom mine søskende!” sagde hun glad. ”Ja” svarede jeg smilende. ”Men en dag, skulle kongefamilien på en tur... De red alle sammen på otte rigtig smukke heste, og prinsesse Idas hest var den smukkeste. Men da hun kun var 5 år, måtte hun have en til at sidde bag hende og styre hesten.
De var alle sammen rigtig glade. Undtagen prins Malte. Han kunne kun brokke sig og være negativ og sur...”
”... og de levede lykkeligt til deres dages ende!” sluttede jeg historien. ”Jeg kunne godt lide prinsesse Ida. Hun er rigtig modig” sagde Ida og kiggede med store øjne ligefrem. Jeg tror hun forstillede sig hende som prinsesse Ida, hvilket også var meningen. ”Og du tror selvfølgelig at jeg ikke fatter hvad du mener med at prins Malte var rigtig irriterene” lød en stemme bag mig. Jeg vende mig halvt om. Malte sad og kiggede irriteret på mig. ”Så der er faktisk noget hjerne inde i det der hoved?” sagde jeg. Han kiggede bare surt på mig, men tog så sine høretelefoner i ørerne igen, og tændte for sin Ipod.
Der gik ikke mere end en lille times tid, efter jeg havde fortalt historien, så landede vi. Jeg havde åbenbart snakket i lang tid!
Vejret var vildt dejligt. Rent solskin! Kunne det blive bedre?
Efter en halv time i en lejret bil, og de havde også deres private chauffør her, kom vi hen til at virkelig luksus hotel.

kapitel 5:

Vi kom op i suiten, og wow... den var mega. Der var tre store soveværelser. Tre kæmpe toiletter og en stor fællesstue. Jeg skulle dele værelse med pigerne, og synes jeg var fint. Faktisk havde jeg heller ikke rigtig forventet andet. Og da der var tre badeværelser, havde Karina og hendes mand det ene, drengene det andet og pigerne og mig det tredje. Alle tre badeværelser ´hørte til´ de forskellige værelser. Man skulle først ind på værelserne, for at komme ud på badeværelset.
Jeg gik hen ad gangen, hvor de tre værelsers døre er. Der var to på højre, det var ´børnene´ og det sidste, som var Karina og hendes mand, lå på venstre hånd.
Jeg gik ind ad den første og stillede mine tasker, som var blevet båret op, på den ene seng. Jeg kiggede lidt rundt, og gik hen til et stort vindue. Værelset havde udsigt til de fire pooler.
”Er det ikke pænt?!” Jeg vende mig overrasket om, og så Ida og Anna. Anna lagde sin taske på hendes seng, og virkede slet ikke som om hun havde set mig. Ida kom smilende hen til mig. Hun satte sig op på sengen. ”Så? Er det ikke pænt?” gentog hun. Jeg smilede til hende. ”Jo, det er rigtig pænt” sagde jeg. ”Jeg går ned til den store pool” lød det pludselig fra Anna. ”Nej... Du skal ikke derned selv!” sagde jeg. ”Du er ikke min mor!” sagde hun. ”Nej, men så find ud af hvem der skal passe dig nu, Anna? Din mor eller mig?” Hun kiggede bare på mig og vende sig om. ”MOR?!” Råbte hun, og jeg begyndte at pakke ud. ”Anna kan ikke lide når folk vil bestemme over hende” sagde Ida stille, som om hun var bange for at hun pludselig ville komme tilbage og råbe ad hende, fordi hun har sagt det. ”Men det skal hun bare lære at finde sig i” sagde jeg, smilede til Ida og lagde noget tøj hen i et skab. ”Ida? Skal vi ikke gå ud og se hvad der sker?” spurgte jeg og gik hen ad mod døren. Ida kom, nærmest dansende, hen til mig og så gik vi ud og kunne med det samme høre nogle diskutere. ”Men mor? Hun skal ikke bestemme over, om jeg vil ned til den store pool!” Jeg kom hen til hulet, mellem gang og fællesstuen. ”Hvad er der galt?” lød det fra en bag mig, og jeg vende mig om. Det var Mads, som kom gående bag mig og ind i stuen. ”Anna vil ned til den store pool, og bliver sur over at hun siger nej” lød det fra Malte, og han lavede et nik hen mod mig. Han sad henne i en stor lænestol. ”Skal vi til det igen i år, Anna?” sagde Mads, og satte sig træt ned i sofaen.

kapitel 6:

”Mor? Må jeg ikke gerne?” spurgte Anna og kiggede bedende på sin mor. ”Det er Line, som skal have styr på jer nu. Så det er hende der bestemmer” svarede hendes mor. ”Mor?!” sagde hun vredt. ”Anna... Du er kun otte... Så du har valget mellem at blive heroppe, eller vente på Ida og jeg tager ned til dem” sagde jeg. Anna kiggede vredt på mig. ”Du skal ikke bestemmer over mig!” Hun løb forbi mig og smækkede med døren, ind på vores værelse. ”Sådan er hun hvert år” sagde Mads, som også gik forbi mig, og ind på vores værelse. Hun er kun otte! Hun opfører sig, som en på Mads´ alder. Hvis ikke ældre! Det bliver nok ikke så let, som jeg havde regnet med!
Dagen gik med at vi bare var nede ved den store pool. Man kunne også kalde den for den private pool, hvor alle mulige rige gæster havde deres egen fælles pool. Og det var også den eneste de brugte.
Det blev aften og vi spiste nede i restauranen, som var på hotellet. Der blev ikke rigtig snakket, og det havde jeg ikke noget imod.
Endelig havde jeg tid for mig selv! Klokken var 21, og nu skulle jeg ikke passe dem, før klokken 10 i morgen. I morgen skulle også bare være en slappe-af-dag, så der kunne jeg sove lidt længe.
Jeg fandt min mobil, satte mig på min seng og skrev en sms til mine forældre. ´´Hej mor og far. Jeg har det gjort, og jeg overlevede flyveturen =) Ringer i morgen aften. Ses... Sov godt! Knus Line´ Så ringede jeg til Signe. ”bib...bib... Hej, det er Signe” lød det. ”Hej Signe” sagde jeg. ”Line! Wow... Savner du mig allerede? Det må jeg sige... så hurtigt havde jeg ikke regnet med det” sagde hun og begyndte at grine. Jeg kunne ikke lade være med at grine også. ”Hvad så, søde? Går det godt?” spurgte hun.

kapitel 7:

”Det går okay... Anna, pigen på otte, hader mig. Ida, pigen på fem er jeg ret gode venner med allerede. Jeg fungere fint med drengen på 12, Mads. Men jeg kan slet ikke med Malte, det er ham på 16....” ”Hvad med forældrene?” spurgte hun. ”De er okay.. Men nok om mig. Hvordan går det med din plan?” spurgte jeg. Hun grinede. ”Fint... Sofie holder fest i morgen... hendes forældre rejser på ferie i morgen, så det bliver først i morgen aften. Og så går planen i gang” sagde hun. Jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Lad mig høre hvordan den plan kommer til at gå” sagde jeg og smilede for mig selv. ”Den kommer til at lykkes. Har du ikke særlig meget tiltro til mig, Line?” spurgte hun. ”Jeg tror nok at det skal lykkes for dig” sagde jeg og grinede lidt. ”hm.. tak, Line” sagde hun. ”Nå... Er ham der... Malte?” begyndte hun. ”Ja... Det er han” sagde jeg. ”Hvordan ser han ud?” spurgte hun nysgerrigt. ”Brunt hår, brune øjne, lidt voks i hået, i hvert fald i dag... Øh... Fed stil... Dum...” Hun begyndte at grine. ”Jeg spurgte kun hvordan han så ud... Ikke hvordan han er. Men hvem ved... Det kan være at du score ham?” ”NEJ! Jeg skal ikke have noget med ham at gøre. Hallo? Idiot? Dum? Svin? Siger det dig noget?” spurgte jeg. Hun grinede bare. ”Men du synes at han er lækker” sagde hun. ”Signe... Har du hørt at det ikke kun er ydre der tæller, men også det indre. Mest det indre?” spurgte jeg. ”Ja... Men du skal være sammen med ham i fem-seks uger, Line!” ”Ja, men jeg kan sagtens holde mig væk fra fyre, i for hold til visse andre” sagde jeg og grinede. Hun grinede også. ”Hey... Jeg kan ikke gøre for det” sagde hun, stadigvæk grinende.
Døren gik op og Malte kom ind. ”Har du ikke hørt at man skal banke på, Malte?” spurgte jeg irriteret. ”Mine forældre vil snakke med dig” sagde han bare og gik ud igen. ”Uh... Også en lækker stemme...” sagde hun. ”hold op, Signe!” sagde jeg. ”Vi ses... Jeg bliver nødt til at gå. Ses, Signe” sagde jeg. ”Ses Line... Savner dig” ”Savner også dig” sagde jeg og lagde så på.
”Line... Vi vil gerne snakke med dig” sagde Tom, som var Karinas mand. ”Det fortalte Malte kort, ja...” sagde jeg. ”Det er om Anna” sagde hun og pegede hen mod en stol, som stod overfor sofaen, som de sad i. Der var ingen andre i rummet. De var nok gået ind på drengens værelse. ”Hun kan godt være lidt strid nogen gange” begyndte Karina. ”Men hun er god nok. Hun vil bare gerne blive teenager i en tidlig alder” sagde hun. Jeg nikkede bare, og holdte et grin tilbage. ”Vil I gerne have at jeg skal rette mig efter hende?” spurgte jeg.

kapitel 8:

”Nej, det er nemlig det vi vil snakke om. Vi vil have at du gør som du gør, når det er dig der skal holde øje med dem. Og det vi vil sige er, at du har vores støtte” sagde Tom. Jeg smilede og nikkede. ”Okay.. tak” sagde jeg. De smilede begge to, og jeg rejste mig op, for at gå ind på værelset igen. ”Øh... Line?” sagde Karina. ”Ja?” spurgte jeg og vende mig om. ”Gider du at holde øje med Mads, Anna og Ida i en times tid?” spurgte hun. ”Så behøver du ikke at holde øje med dem før klokken 11 i morgen. Det er bare fordi at vi gerne vil gå en tur” sagde hun. ”Det skal jeg nok” svarede jeg. ”Og... Hvis Malte går, så bare lad ham det. Det gør han så ofte når vi er her” sagde hun. Jeg nikkede bare.
10 minutter efter var de gået, og jeg sad inde i stuen og læste en bog. Anna og Mads sad og spillede et spil. Ida lå med sin hoved på min skulder og sov. Hun var faldet i søvn, næsten med det samme de var gået. Jeg rykkede let på mig, så hun lige vågnede. ”Ida.. Vi skal lige ud at børste tænder på dig, og så skal du vist i seng” sagde jeg og tog hendes hånd.
Endnu ti minutter efter, lå hun og sov i sin seng. Anna begyndte også at gabe, og valgte at gå i seng. Mads gik ind på hans værelse og spillede et eller andet spil, på hans DS. Jeg begyndte igen at læse i min bog.
Jeg hørte nogle fortrin og kiggede op. Malte gik igennem rummet. Han havde vist skiftet tøj, hvis jeg huskede rigtigt, men jeg gad ikke at kommentere det, så jeg læste bare videre, imens jeg hørte døren blive åbnet og lukket.
En times tid efter kom de hjem, og jeg valgte at gå i seng.
Jeg vågnede ved en ti tiden dagen efter, og gik i bad og fik tøj på bagefter.
Derefter lagde lidt make-up, med vandfast mascara, og satte mit hår i en hestehale, selvom det stadigvæk var lidt vådt.
”Godmorgen” sagde jeg, da jeg kom ind i stuen, hvor Karina, Mads og Ida var. ”Godmorgen” svarede de alle tre. ”Du kan bare ringe ned og bestille noget morgenmad. Vi andre har spist, og vi ville ikke vække dig” Jeg nikkede bare og gik hen for at ringe.
Jeg sagde hvad nummer morgenmad menu jeg skulle have, på engelsk selvfølgelig, og fem minutter efter kom de med det.
”Line... Ida vil rigtig gerne ned til poolen igen i dag, sådan snart. Gider du at tage hende og Anna med ned ved en 12 tiden?” spurgte Karina. ”Selvfølgelig” svarede jeg. ”Tak” svarede hun og gik ind på hendes værelse. ”Hvor er Anna og Malte?” spurgte jeg Mads. ”Anna er med far nede i byen, tror jeg vist. Der var noget han havde lovet hende i påsken, at hun måtte få, når vi kom igen. Og Malte sover, som normalt” svarede han. ”Påsken?” sagde jeg. ”Jeps... Vi var her, i påsken” svarede han, og kiggede igen på hans DS spil.


kapitel 9:

Jeg spiste min mad, og Anna og Tom kom tilbage kort efter, jeg var begyndt. Der gik ikke særlig lang tid, så var Tom og Karina taget ned til poolen, og de havde taget Mads, Ida og Anna med. Jeg lovede at jeg nok skulle komme ned hurtigts muligt. Klokken var nemlig allerede lidt over 11, og jeg skulle lige ordne noget, inden jeg skulle ned til poolen, og Karina havde sagt at det var okay, fordi jeg havde lovet at tage Ida ogAnna med ned ved 12 tiden, og ikke allerede kvart over 11. Jeg skulle bare love at fortælle Malte det, når jeg gik.
Jeg fik ordnet det jeg skulle ordne, så tog jeg bikini nedenunder min nederdel og top.
Jeg bankede på Maltes dør, og da jeg ikke fik noget svar, gik jeg bare ind. Han lå i hans seng og sov på siden. ”Malte?” sagde jeg forsigtigt. Han hørte det ikke, så jeg sagde det lidt højere. ”Malte? Hallooo?!” Han sov bare videre, og jeg havde jo lovet hans forældre at vække ham og fortælle det, så jeg gik hen til hans seng og skubbede til ham. ”Malte?!” Han lavede nogle lyde, men vågnede så. Han satte sig op, og gned sine øjne. ”Hvad laver du her?” spurgte han træt og vist også overrasket. ”Jeg lovede dine forældre at vække dig, og sige at vi alle sammen er nede ved poolen, når jeg går. Og jeg går nu” sagde jeg og vende mig om og gik hen til døren, og tog ned i håndtaget, da jeg hørte dynen blive slået til side og jeg hørte Maltes stemme. ”Er du slet ikke interesseret i at vide, hvor jeg var?” spurgte han, og denne gang var jeg sikker på at han var overrasket, men han lød også lidt irriteret. Jeg vende mig om mod ham. ”Nej... Jeg er ligeglad med hvor du har været. Hvorfor skulle jeg være interesseret i det?” spurgte jeg. ”Det ved jeg ærlig talt ikke... Det plejer de bare at være. Dem som skal passe mine søskende” svarede han. ”Nå ja.. Det er rigtigt. Jeg høre fra Mads at I er ret tid på ferie... Heldig for jer” svarede jeg bare, og gik ud.


kapitel 10:

Der gik et par dage, og hver eneste aften tog Malte afsted og sov ret længe morgen efter. Vi snakkede ikke rigtig sammen, og når vi gjorde, var det sådan mere at vi svarede hinanden igen, muggent og surt. Jeg havde det rigtig godt, når jeg snakkede med Ida og Mads, men Anna var værre end Malte! Jeg mistede virkelig min tålmodighed, når hun begyndte at blive sur og vred, og bare skal mene det modsatte af mig! Og det skete 99 ud af 100 gange, så det siger lidt!
Den blev den fjerde aften, og jeg sad og læste i en rigtig god bog, da Karina pludselig begyndte at snakke om mig. ”Malte? Jeg synes at du skal tage Line med til det sted, du altid går hen” sagde hun. Jeg kiggede overrasket på hende. ”Karina, jeg behøves slet ikke at...” begyndte jeg, men hun snakkede bare videre til Malte. ”Det eller at du slet ikke får lov til at tage af sted mere!” ”Karina...” begyndte jeg igen, men denne gang afbrød hun mig, ved at snakke til mig. ”Line... Vi skal være sammen alle sammen i fem uger endnu. Det hjælper ikke rigtigt, hvis I i det mindste ikke snakker sammen normalt. En ting er Anna, men vi har problemer lige med dette hvert år, men normalt plejer der ikke være noget med mine andre børn, og det er svært nok med Anna” sagde hun. Jeg kiggede bare på hende, men kiggede så hen på Malte, og prøvede at lave et eller andet, så han skulle sige noget til hans mor, men han sagde intet.. eller jo, men ikke som jeg havde håbet på. ”Vi tager af sted om en halv time, Line. Jeg vil forslå at du tager noget tøj på, som du kan bevæge dig i” sagde han, rejste sig op og gik ind på hans værelse. Jeg kiggede bare efter ham. For det første snakkede han ordentlig til mig, for første gang i flere dage, men han siger bare at jeg skal tage noget tøj som jeg kan bevæge mig i, på... Hvad mente han med det?!
Jeg bankede stille på Maltes dør. ”Kom ind, Line” sagde han. Jeg åbnede overrasket døren. ”Hvordan vidste...?” ”Du skal tage noget tøj på, som du kan danse i” ”Undskyld mig, men hvordan ved du hvad jeg vil sige?” spurgte jeg irriteret. ”For det første så jeg godt dit forsøg på atfå mig til at sige noget til min mor” begyndte han, og gik ud på toilettet. ”Men jeg vil gerne hen til det sted vi skal hen til, resten af Grækenland ferien, og det kommer jeg ikke, hvis jeg ikke tager dig med!” sagde han derinde fra. ”Men hvad så med det andet?” spurgte jeg. Han kom ud derfra med noget nyt tøj på, og kiggede på mig.


kapitel 11:

”Du vil gerne have alt at vide... Det er altså ret tydelig at du er sådan en person!” sagde han. ”okay... hvis det er ret tydelig at jeg er sådan en person... Hvad for noget tøj, er så ´dansetøj´?? Der findes mange former for dans” sagde jeg. Han grinede. ”Du bliver nok overrasket over hvilken dans jeg tænker på... Hm... Hvad vil du tage på til en fest om sommeren?” spurgte han. ”En top og måske en lidt lårkort nederdel!” svarede jeg bare irriteret. Hvad ville han? ”Okay.. Det passer vist fint” sagde han og gik endnu engang ud på badeværelset. ”Du har 20 minutter til at blive færdig!” lød det, da han gik derud.
Jeg fandt en blå top og en lidt lårkort cowboy nederdel. Redte mit hår igennem, og lagde derefter hurtigt noget nyt make-up.
Da jeg kom ud fra værelset, kom Ida hen til mig. ”Hvor skal du hen?” spurgte hun og virkede trist. ”Mor siger at du skal med Malte?” Jeg smilede til hende. ”Ja, jeg skal med Malte et eller andet sted hen. Men jeg kommer så hurtigt jeg kan hjem, okay?” ”Okay” sagde hun og smilede, men virkede stadigvæk trist.
Malte kom ud og så gik vi ud af hotelværelset og ned på gaden, hvor vi fik fat i en taxa.
Ingen af os sagde rigtig noget, og jeg ønskede at jeg sad på værelset og læste i min bog.
Vi kørte ud af den lille by, og fem minutter efter kom vi ind i en ny by, som vi også kørte igennem. Et minut efter, kom vi til endnu en meget lille by, hvor taxaen stoppede. Malte betalte og vi gik ud.
Der var ret mørkt, og jeg fulgte bare efter Malte. Jeg havde en mærkelig fornemmelse, og ønskede mig endnu engang at jeg sad på værelset med min bog. Eller det var faktisk ligemeget hvad jeg lavede... Jeg ville bare ikke være her!
Pludselig kunne jeg høre musik. Det var en sjov form for musik. Der var ellers så stille, men jeg følte det ikke særlig meget tryggere ved at høre musik, alligevel.
Endelig kom vi hen til huset, eller hvad man ville kalde det. Malte gik ind og jeg fulgte bare efter. Der var ikke særlig koldt udenfor, mere bare lunt, men der var virkelig varmt herinde. Der gik lige to sekunder, før jeg havde vendt mig lidt til det. ”Malte” kunne jeg høre en sige, og pludselig vende alles blikke om mod Malte. Malte smilede og hilste på ret mange med hans smil. Jeg kiggede hurtigt på ham. Han så mega godt ud, lagde jeg pludselig mærke til. Han var mega lækker!
Pludselig kom der en kvinde hen til os, nok i 20´erne, og begyndte at snakke til Malte. Engang imellem kiggede de på mig, og jeg fattede ikke en skid, mildest talt, hvad de sagde. Jeg tror det var græsk eller latin eller noget i den stil...
Og på under et minut, vidste alle at Malte havde en med. ”Malte?!” spurgte jeg usikkert. ”Hm?” sagde han og kiggede på mig. ”Hvor lang tid tror du det vil tage mig, at gå tilbage til hotellet?” spurgte jeg. Han begyndte at grine. ”Vil du gå tilbage til hotellet?” spurgte han. ”Jah...” sagde jeg bare. ”Hvorfor?” ”Alle kigger mærkeligt” sagde jeg bare, og det passede. Efter Malte snakkede med hende der kvinden, havde mange åbenbart hørt hvad de havde snakket om, fordi mange kiggede på os. Endnu engang grinede han. ”Slap af, Line. Det er bare fordi du er ny” sagde han og smilede. ”Hvad?!” sagde jeg. Jeg kunne virkelig ikke lide det her.
Jeg kiggede mig stille om, og lagde mærke til hvordan folk dansede. Det lagde Malte mærke til. ”Man skal bare føle rytmen... Man skal føle sangen helt inde” Jeg forstod det ikke, men sagde ikke noget.
Mange piger og kvinder kom hen til Malte og begyndte at hive ham ud til de andre dansene, men Malte sagde et eller andet, smilede til dem og så slap de.
Vi begyndte at gå lidt længere ind, og Malte begyndte at snakke mere og mere med alle mulige. Engang imellem hørte jeg engelsk, men for det meste snakkede alle omkring os, ink. Malte, det der andet sprog.
Pludselig var det en mand, nok i starten af 20´erne, som hev fat i min hånd. ”Slip mig!” Råbte jeg og mærkede hvordan panikken kom farende.

kapitel 12:

Hvad ville han? Og på inden tid begyndte at at forstille mig alle mulige ting, som man havde hørt om kunne ske. ”Slip mig!!” Jeg var lige ved at begynde at tude. Jeg kunne høre Malte sige et eller andet, og lige så hurtigt som manden havde taget fat i min hånd, slap han den igen. ”Er du okay?” spurgte Malte smilende, da han kom hen til mig. Jeg kiggede ikke engang på ham, men skyndte mig bare ud.
Jeg følte det som om, at jeg kunne besvime, og jeg havde også kvalme. Uden at tænke over det, begyndte at bare at gå den vej, som jeg troede jeg skulle gå, for at komme tilbage til hotellet. Jeg skulle bare væk!
”Line!” lød det og en tog fat i min arm og vende mig om. Jeg var næsten kun noget at komme forbi de første hus. Jeg vende mig om. ”Malte... Slip mig” sagde jeg. ”kom nu med ind igen!” sagde han. ”Nej!” sagde jeg. ”Jeg vil ikke røres af...” Jeg stoppede mig selv. ”Af hvad?” spurgte han. Jeg kiggede bare ned i jorden. ”Der er ingen måde du kan få mig derind, Malte. Så slip mig, så jeg kan gå hjem” sagde jeg.
Pludselig lå jeg hen over skulderen på ham. ”Malte!” skreg jeg. ”Du skal se hvor sjovt det faktisk er” sagde han bare og pludselig var vi inde i huset. Det var først da vi var der, hvor manden hev fat i min, at han satte mig ned på jorden igen. Men han holdte fast i min arm. ”De er bare overrasket over at en fremmed kommer herind. Det er bare det de snakker om” sagde han og hev mig med ud til de andre, som dansede. ”Nej, Malte” sagde jeg. ”Hvad? Line... Du skal bare danse” sagde han. ”Jeg er en dårlig danser” sagde jeg. ”Du skal bare føle musikken..” sagde han, og hørte slet ikke på mig, men havde stadigvæk fat i mig. Han begyndte at danse. ”Kom nu, Line... Få dem til at snakke om noget” sagde han smilende og kiggede rundt. ”Men jeg kan ikke...” mumlede jeg. ”Prøv...” ”Hvorfor er du så flink mod mig pludselig?” spurgte jeg, og stod stadigvæk bom stille. ”Fordi det bedste ved ferien er dette sted, og hvis du ikke kan lide dette sted, så kan mine forældre nok se det på dig, og så må jeg ikke komme herned mere” svarede han. ”Jeg kan godt lyve” sagde jeg. ”Hm... som om” smilede han og begyndte, på en eller anden måde, at få mig med ind i hans dans. Og der gik inden tid, så begyndte jeg stille og roligt at danse med. Og jeg nød det faktisk! Det var ret sjovt!

kapitel 13:

Jeg kunne ikke rigtig sætte et ord for dansen, altså hvad slags dans... Det var bare en dans, hvor man bare dansede gennem musikken. Man lød musikken og rytmen overtage en, hvis det kunne siges sådan. Man skulle føle musikken, som Malte havde sagt.
Jeg ved ikke i hvor lang tid, jeg dansede med Malte, men jeg var pludselig ligeglad. Det var sådan en dejlig følelse, at danse denne form for dans. Jeg så godt at folk kiggede på os, eller mig, nogen gange, men jeg prøvede ikke at tænke så meget over det, og det hjalp da også lidt til sidst.
Jeg begyndte at kunne føle søvnen stille og roligt. Jeg begyndte at blive mere træt, og stoppede op, da sangen eller musikken sluttede. ”Malte? Hvad er klokken?” spurgte jeg, og prøvede at holde et gab tilbage, men det kom over mine læber. Jeg tog hurtigt hånden op. Malte snakkede til en eller anden, og denne gang på engelsk. Så vende han sig mod mig igen. ”Den er cirka 2” svarede han. ”HVAD?!” sagde jeg overrasket. ”Omkring 2” gentog han. ”Jeg hørte dig godt... Jeg skal op klokken... Jeg skal passe dine søskende klokken 9 allerede i morgen...!” Sagde jeg. ”Rolig... Mine forældre forstår det nok” sagde han smilende. ”Nej... Du forstår det ikke!” sagde jeg irriteret. ”Mon ikke, hvis jeg snakker med dem, at de lader dig vente til klokken 12?” ”Malte!” Udbrød jeg irriteret, og begyndte at vikle mig ud gennem af de dansene. ”Line!” sagde Malte, og gik efter mig. ”Bare en time mere? Jeg skal nok snakke mine forældre!” sagde han. ”Malte... Det er mit job, at passe dine søskende. Du kan faktisk gøre hvad du vil, men jeg er kun med p.g.a. ferien! Mit job!” sagde jeg og gik ud af døren. ”Vent... Jeg kommer om to minutter!” sagde han efter mig, men jeg gik bare ud på gaden og begyndte at gå den vej, som jeg mindes vi kom fra.
”Line... Forstår du ikke betydningen af ordet, vent?!” Malte kom løbende hen foran mig. Han lød faktisk ret irriteret. ”Åbenbart ikke!” svarede jeg igen. Jeg synes at jeg så et lille smil i hans ene mundvig, men jeg var ikke sikker.
Da vi sad i taxa´en, var jeg næsten ved at falde i søvn, mens Malte så helt lysvågen ud. ”Er du slet ikke træt?” spurgte jeg og gabte igen. Det var nok 3. gang, siden vi kom ind i taxa´en. ”Næh.. Klokken er kun 20 minutter over to” svarede han. ”Hvornår plejer du at tage hjem?” ”Ved en 4-5 tiden” svarede han. Jeg kiggede overrasket på ham, men lagde så mit hoved tilbage og lukkede øjnene, bare lige for at slappe af et øjeblik.
”Vi er tilbage på hotellet” Hørte jeg en stemme sige. ”Allerede” mumlede jeg og åbnede øjnene, men jeg sad ikke op, som jeg havde forventet. Eller jo... Jeg sad op, men havde på en eller anden måde fået lagt mit hoved på Maltes skulder. Jeg fjernede hurtigt mit hoved og gik ud af bilen.


kapitel 14:

”Undskyld... Du kunne bare havde fjernet mit hoved” sagde jeg stille, da vi var på vej op ad trapperne. ”Jeg klarede mig... Du så næsten helt sød ud, da du sov” sagde han grinende. Jeg slog ham blidt på armen. ”Hey... Det var ikke sjovt!” sagde jeg og endelig kom vi op ad trapperne, ind på vores værelse, og jeg fik hurtigt gjort mig klar på badeværelset og gik i seng. Jeg fald selvfølgelig lige med det samme i søvn...
Uret bibbede lidt over otte, og jeg stod op og gik i bad. Hele min krop var så træt og udmattet. Og i dag skulle vi ud at se et eller andet, som jeg ikke kunne huske hvad var, men vi skulle alle være klar klokken 11. Så det ville jeg tro at Malte havde glemt.
”Godmorgen” sagde Tom, og tog en slurk af sin kaffe. ”Godmorgen” svarede jeg træt. ”Hvornår kom I hjem?” spurgte han smilende. ”Omkring 2.30” svarede jeg stille. Jeg vidste ikke om det var godt eller ej, men jeg håbede på det bedste. ”Det var tidligt” sagde han. Jeg kiggede overrasket på ham, og de fik ham til at smile. ”Malte plejer først at komme hjem ved 4 eller 5 tiden” sagde han. Jeg kunne ikke lade være med at smile. ”Det fortalt han godt... Jeg ville bare hjem noget før” smilede jeg og satte mig hen til Ida, som sad og spillede på en lyserød DS. Hun havde vist ikke set mig. ”Godmorgen” sagde jeg stille og Ida kiggede op på mig. Hendes dejlige lille ansigt, lyste op med et kæmpe smil. ”Du er vågen!” sagde hun smilende. ”Ja... men jeg er træt” svarede jeg med et smil. ”Åh... Hold nu op med det pjat!” Lød det fra en, som grinede. Jeg kiggede op og så Malte. ”Du er allerede oppe?” sagde jeg overrasket. ”Jah... Jeg havde ikke rigtig noget valg...” sagde han og kiggede på hans mor, som kom smilende ind. ”Du skal også lære at være en del af denne familien. Det er ikke kun det du render og laver om natten, som betyder noget” svarede hun smilende og satte sig i en stol med sin avis. ”Men klokken er kun ni” svarede han og satte sig i en anden stol. ”Jah... Men du har nu godt af at komme før op” sagde hun muntert. ”Men var det sjovt, Line?” spurgte hun og kiggede på mig. Jeg lød mærke til, at Malte også kiggede hen på mig. ”Tja... Det var okay” svarede jeg. ”okay?” spurgte Malte overrasket. ”Det var okay” Gentog jeg mig selv. ”Men det er dejligt at se, at I ikke straks går på angreb mod hinanden mere” sagde hun. ”Hvad? Vi har da ikke...” begyndte jeg, men hun kiggede på mig, med løftede øjenbryn. ”Okay... Vi har måske ikke snakket helt sødt til hinanden” indrømmede jeg. Hun smilede og begyndte at læse sin avis.
”Mor! Jeg gider ikke med!” Anna kiggede vredt på hendes mor. ”Kom nu, Anna... Du har ikke noget valg” sagde Karina. ”Jeg vil ikke!” sagde hun igen og lagde armene på kors. ”Anna... Jeg gider ikke at diskutere det med dig. Du skal... Og længere er den ikke!” Karina kiggede bare på Anna, med et nyt blik, jeg ikke havde set før, og Anna overgav sig straks. ”Hvad skete der?” hviskede jeg overrasket til mig selv, men Malte hørte mig. ”Lad mig bare sige, at det blik vil man ikke have imod en, fra min mor” sagde han. Jeg kiggede overrasket på ham, og så efter ham, da han gik ud af døren.

kapitel 15:

Det var åbenbart et eller andet kendt slot lignende ting, som vi skulle se. Jeg synes faktisk at det spændende, og var vist den eneste der synes det af Malte, Anna, Mads, Ida og mig. Ida kig bare ved siden af mig, med sin lille hånd i min. Mads og Malte gik og snakkede om et eller andet, som ikke havde med slottet lignende noget at gøre. Anna gik bare efter os, og var ret muggen.
Ida var gået hen til hendes mor, som stod og så på et eller andet. Jeg stod og læste noget om slottets rum, som vi var i, da Malte pludselig kom hen til mig, og var ret så tæt på mig. Jeg kunne nærmest mærke hans varme ånde mod mit ansigt. Han kiggede hen på hans forældre, men kiggede så på mig. ”Jeg har lovet at du kommer med igen i aften” hviskede han. ”Hvad?!” Hviskede jeg overrasket. ”Jeg er for træt...” ”Du skal først passe mine søskende klokken 11” Afbrød han mig hviskende. ”Og? Jeg er træt, Malte” ”Bebe, Line... Jeg lovede dem det!” ”Hvem er ´dem´?” spurgte jeg. ”Mine venner nede fra kroen” Jeg kiggede på ham. ”Malte... Jeg tror ikke at det er nogen god idé” ”En aften mere... Jeg lovede dem det, og så skal jeg nok sige nej næsten gang?” Han kiggede bedende på mig, og jeg var ellers så tæt på at sige nej igen, men da han så kiggede sådan på mig... ARHG.. Jeg hader den dreng! ”Okay...” sagde jeg opgivende. Han smilede og gik tilbage til Mads.
Det blev aften, og igen tog jeg noget nyt make-up på. Jeg tog en ny top på, og en lidt lårkort nederdel i noget dejligt stof. Ikke cowboy stof, men mere bare noget blødt stof. Derefter redte jeg mit hår igennem og gik så ud, for at vente på Malte, men han var allerede færdig. ”Vi smutter nu... Ses” sagde Malte og gik ud. Jeg fulgte efter ham, og denne gang vidste jeg da hvor jeg skulle hen. Det var altid noget...
Da vi kom ind i den så kaldte kro, kiggede alle på os. Jeg kiggede hurtigt ned i jorden, og fulgte som sagt bare efter Malte. ”Vil du have noget at drinke?” spurgte han. Jeg nikkede bare, uden at sige noget. Malte gik fra mig, og op i baren.
Der gik lidt tid, så kom Malte tilbage med to glas et eller andet. Jeg tog forsigtigt en lille slurk, og rynkede på næsen. ”Er du ikke vant til alkohol?” spurgte han grinende, og tog selv en stor slurk af sin drink. ”Ikke rigtig... Men det er okay” sagde jeg, og det var faktisk sandt. Efter et par slurke, begyndte det at smage okay. Jeg skulle bare lige væne mig til smagen.
Jeg stod lidt og tog nogle små slurker, imens Malte stod og snakkede med en masse, da en ung fyr, nok på 17-18 år, kom hen til os. Han sagde et eller andet til Malte, og derefter kiggede Malte på mig. ”Han spørger om du vil danse med ham” sagde han og kiggede på fyren. Jeg kiggede selv på ham, og han så okay godt ud. ”Sig til ham at jeg ikke kan danse” sagde jeg stille. Malte snakkede igen til ham, og fyren sagde noget igen. Jeg troede at han ville gå, men åbenbart ikke. Malte kiggede smilende på mig. ”Han kan huske dig fra i går... Han synes at du dansede godt” Jeg kiggede overrasket på fyren. De fik dem begge to til at grine. ”Okay... Men sig at det er hans egen fejl, hvis jeg ikke kan danse okay” sagde jeg og Malte fortalte ham det, og fyren tog min hånd. Jeg nåede lige at give Malte glasset, som næsten var tomt.
Der gik lidt tid, inden fyren kunne få mig ind i hans dans, men da jeg et minuts tid efter begyndte at danse med ham, kunne danse okay, synes jeg selv, nød jeg det lige så meget som i går!
Jeg fandt ud af at han hed Filip og var 17. Det var da Malte lige pludselig kom hen til os, og begyndte at snakke engelsk til ham. Og Filip svarede ham på engelsk! ”Malte... Hvorfor fortalte du ikke at han kunne engelsk?” spurgte jeg irriteret. Malte smilede bare. ”Jeg syntes at det var sjovt at se, hvad du ville sige til ham, da han ville danse med dig, og du troede at du ikke kunne snakke med ham. Men du sagde alligevel ja” sagde han smilende. Derefter dansede jeg og snakkede lidt med ham, på engelsk...


kapitel 16:

Efter en times tid, havde jeg danset med ni forskellige fyre, som havde kommet hen til mig og spurgt og jeg ville danse. Alle på engelsk!
Da der ikke kom nogen hen til mig, som før, valgte jeg at det også var på tide at gå hen til Malte, som stod henne ved baren. ”Malte?” sagde jeg stille. ”Hm?” spurgte han og kiggede på mig. ”På jeg låne nogle penge af dig?” spurgte jeg. ”Til hvad?” ”Til den der drink du gav mig da jeg kom” svarede jeg. ”Den gav jeg dig” sagde han smilende. ”Når... tak, men det var ikke den jeg mente. Jeg vil gerne låne til et nyt glas” ”Når... Jeg skal nok bestille. Du giver mig bare pengene i morgen engang” sagde han og bestilte. Jeg smilede som tak.
Der gik ikke mere en et lille minut, så havde jeg drinken i mine hænder. Jeg drak hurtigt halvdelen, da jeg var vildt tørstig!
Der gik ikke mere end ti minutter, så havde jeg drukket det, og en ny fyr kom hen til mig og spurgte om vi skulle danse. Jeg sagde selvfølgelig ja. Det var så dejligt at danse, og jeg tror også at alkoholen gjorde lidt.
Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, men jeg havde danset med så mange forskellige, at jeg ikke ved hvor mange. Malte var også begyndt at danse, og dansede med i hvert fald mindst lige så mange forskellige som jeg. Jeg dansede bare i længere tid med dem jeg dansede med...
Jeg blev også tilbudt drinks, og sagde at jeg ville have den, som Malte havde bestilt til mig, og heldigvis kunne bartenderen godt huske hvad for en det var.
Jeg sad lidt og nippede til en drink, da Malte kom hen til mig. ”Hej Malte!” sagde jeg glad og stillede mit glas og hoppede ned fra stolen, hvor jeg derefter tog fat i Maltes hånd. ”Kom.. Der skal danses” sagde jeg smilende og træk ham med ud til de andre dansene, men han begyndte ikke at danse, da jeg begyndte. ”Hvor meget har du fået at drikke?” spurgte han og snusede til mig. ”Ikke så meget... Jeg ved det ikke... Men jeg ved at der skal danses!” sagde jeg glad og begyndte at danse omkring Malte. ”Jeg tror du skal hjem. Du er fuld, Line!” sagde han bestemt og tog fat i min hånd, og hev mig med ud. ”Slip mig!” sagde jeg irriteret, men han ***. Han tog sin mobil op og ringede til en eller anden, og kort efter kom der en taxa.
Det var først da vi kom ind i taxaen, at han slap min hånd, og jeg faldt med det samme i søvn, efter at have brokket mig lidt...
Næste morgen vågnede jeg, ved at mit vækkeur ringede. Jeg lå under min dyne, men stadigvæk med alt mit tøj på, fra i går. Jeg havde en frygtelig hovedpine, og kunne ikke rigtig huske noget fra i går...

 

 

 
Panel title

© 2017 go-bladet

Antal besøg: 12244

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,45695686340332sekunder