GREENS MINDE - Mindeord
Skrevet af Henning Fristed, journalist på Sjællandske
Onsdag den 14. juni 2006...
Efter kun et års ophold var Næstved tilbage i 2. division. Nu skulle alle sejl sættes til for omgående at komme tilbage til Danmarks næstbedste række. Per Andersen trådte til som sportschef, Flemming Christensen som træner. Jagten gik ind på forstærkninger, men alle munde i Næstved-klubben var lukket med syv sejl

Et vedvarende rygte fortalte, at Næstved forhandlede med en unavngiven Ølstykke-spiller, og så var det jo bare at gå på nettet, finde transferslisten - og her stod Rasmus Green som én af de arbejdsløse. Jeg tog chancen, ringede til ham - og jo, han forhandlede med Næstved.

Han havde været med i én af forårets sidste 1. divisionskampe på Næstved stadion, hvor Ølstykke med sejr sparkede Næstved endnu et stykke ned mod 2. division. Med skam at melde måtte jeg fortælle ham, at han ikke havde gjort så stort et indtryk, at jeg huskede ham, og han svarede:

- Jeg var ellers rigtig god. Men det får du at se, hvis jeg kommer til Næstved.

Og det fik jeg så. Og mange andre.

Den allerførste i premierekampen den 7. august sidste år på Holbæk stadion. Næstved vandt 4-1, og Rasmus Green fik en forrygende debut og et 10-tal på Avisens rangliste.

Kun tre kampe mere nåede han, inden uheldet var ude. På træningsbanen. Han var sluppet uskadt fra herretacklinger i divisionskampene - men så. Et banalt uheld med gigantiske eftervirkninger. Korsbånd- og ledbåndskadet. Operation og langvarig genoptræning.

Da Næstved-truppen i februar var på en social træningstur i Lalandia, var Rasmus Green med. Mens holdkammeraterne hyggede sig med badminton og indefodbold nede i hallen, sled Rasmus Green sig igennem diverse »tortur-maskiner« i fitness-centret på første sal. Det var hårdt, det var pinefuldt både fysisk og psykisk.

- Jeg har en lille spirrevip der hjemme, der kan sætte gang i andre tanker, end hvor slemt det er, forklarede han mig, da jeg spurgte, hvordan han tacklede det psykisk.

Han kæmpede sin egen personlige kamp - og vandt den. Han kom tilbage på fodboldbanen, og i sæsonens næstsidste hjemmekamp mod Roskilde nåede han endda at bære anfører-armbindet i det sidste kvarter.

- Jamen selvfølgelig er jeg stolt. Jeg har også sørget for, der bliver taget nogle billeder, spøgte Rasmus Green.

Nu er han død. På træningsbanen. Det er bare så uforståeligt og meningsløst. Man fattes ord, og tankerne går ikke kun til hans dybt chokerede fodbold-kolleger men først og fremmest til kæresten Lise og parrets dreng på to år.

Men én ting er jeg sikker på. Hvis der findes en fodboldbane i Himlen, så er Rasmus Green anfører på Vorherres udvalgte hold.

---

Skrevet af Klaus E. Jakobsen, formand for Næstved BK
Tirsdag den 13. juni 2006...
Førsteholdsspiller på Næstveds divisionshold Rasmus Green, 26 år er død – helt urimeligt og helt meningsløst

Under træningen mandag aften faldt Rasmus Green pludselig om, og trods hurtig assistance fra kammerater var Rasmus Green død ved ankomsten til Næstved Sygehus.

Rasmus Green kom til Næstved Boldklub ved starten af sidste sæson – inden da havde han spillet for både AB, Brøndby og Ølstykke. Allerede fra starten af sin karriere i Næstved var han en vigtig forstærkning af midtbanen på Næstveds hold.

En alvorlig skade efter kun seks kampe i efteråret 2005 tvang dog Rasmus fra banen – og ikke mindre end otte måneder var han væk fra holdet. I de sidste kampe her i foråret var han dog tilbage i fin form og var med til at sikre Næstved oprykning til 1. division for kun godt en uge siden.

Rasmus Green var en uhyre sympatisk person, som skabte tillid omkring sig og sin person. Han havde en fin og venlig tone til alle, han omgav sig med, og han var en rollemodel for de yngre spillere både på og udenfor banen.

Indstillingsmæssigt og træningsmæssigt viste han vejen: at bekæmpe en så voldsom skade, som den han pådrog sig i efteråret (nogle mente at han ikke kom tilbage til fodbold) og efterfølgende igen komme i form vakte glæde og respekt.

Også udenfor banen var han vigtig. Han havde en del år beskæftiget sig meget med fodbold, men var klar over, at livet ikke alene – og på sigt – kunne blive ved med at være fodbold, hvorfor han var gået i gang med en spændende uddannelse – sig selv til glæde og til inspiration for sine medspillere.

Rasmus Green var elsket af sine fans – og eksempelvis var han den der mødte frem – selv under sin skadesperiode – da klubben i februar afholdt et møde med fans. Vore tanker og medfølelse går naturligt til Rasmus Greens efterladte, hvor han må efterlade et stort savn. Et meget stort savn som også vil ramme os i Næstved Boldklub – både på det fodboldmæssige, men mest på det menneskelige plan.

Ære være hans minde

---

Skrevet af Tim Toftegaard, webmaster naestvedfan.dk
Mandag den 12. juni 2006...
Tidligere på aftenen modtog jeg en sørgelig besked. Næstveds 26-årige midtbaneprofil Rasmus Green, faldt om under aftenens træning med divisionsholdet. Ihærdige forsøg på genoplivning var ulykkeligvis forgæves. Rasmus var død ved ankomsten til Næstved Sygehus

Rasmus Green kom til Næstved for et år siden og viste sig hurtig, at være en gevinst for holdet. Midtbanespilleren blev dog alvorligt skadet, efter kun seks kampe i den grønne trøje. Korsbånd, ledbånd og menisk var beskadiget og en pause på otte måneder ventede forude - i værste fald havde Green, ifølge pessimisterne, spillet sin sidste kamp for Næstved.

Han kæmpede hårdt med genoptræningen og sørgede med jævne mellemrum for, at poste indlæg om hans situation på denne sides debatforum. I det hele taget var Green fansenes - og klubbens mand. Han sad ikke derhjemme og fulgte kampene på tekst tv på kampdagene. Trods skaden, så mødte han frem for at give holdkammeraterne moralsk opbakning. Han kom tilbage på banen i forårets sidste vigtige kampe og var med til at sikre oprykningen til 1. division.

Rasmus Green mødte også frem til boldklubbens fan-aften i februar. Han tog køreturen fra bopælen i københavn til sydsjælland en mørk torsdag aften, for at repræsentere spillerne. Sådan var han - 100 procent engageret i Næstved Boldklub, både på -og uden for banen. Selvom han kun nåede, at være i klubben i knapt et år, så havde han et stort grønt hjerte.

Derfor har det sikkert også stukket dybt i det grønne hjerte, da han skulle gøre op med sig selv, om han kunne finde tid og overskud til at fortsætte i Næstved Boldklub, efter sommerpausen.

"Jeg er studerende, bor i København, har lige fået et barn og bruger i forvejen meget tid på fodbold. Så jeg skal finde ud af, om jeg kan fortsætte på dette niveau eller måske finde noget lavere," udtalte han til Sjællandske efter oprykningen for bare en uge siden.

Rasmus Green var glad for Næstved og Næstved var glad for Rasmus Green.

Ære være hans minde.....
 
Panel title

© 2017 greensminde

Antal besøg: 12123

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,4399950504303sekunder