Dejlig og billig andelslejlighed på Bryggen - Forside



Lys og billig 2v med sydvendt altan

 

Vi sælger vores dejlige lejlighed på Gunløgsgade 51, 4. th.


Lejligheden er på 63,5 m2. Den månedlige boligafgift er på 3126 kr. med a conto varme på 400 kr. Andelsforeningen er stor, solid og med en yderst fornuftig økonomi – deraf den lave boligafgift. Foreningsgranskningen fra 2011 konkluderer, at foreningen er "særdeles veldrevet". 


Andelsværdien er på 698.000 kr., og der er forbedringer for 94.000 kr. (køkken og badeværelse). Vi sælger lejligheden med rabat til 695.000 kr.


4ee11e363056f08122011.jpg


Der er en god, stor fordelingsentre i lejligheden. Køkkenet er fra 2008 og er flot og praktisk med masser af skabs- og bordplads. Badeværelset med brus og hvide fliser er fra 2004/2011. Derudover er der et rummeligt soveværelse og en stor, lys stue med udgang til altan. Der er flotte trægulve og pæne lofter i hele lejligheden.


4ee11f385cf9e08122011.jpg


Lejligheden kan deles af to, da der er fordelingsentre. Der hører et stort, tørt kælderrum til lejligheden. 


Lejligheden ligger på 4. sal og "vender rigtigt", så der er lys hele dagen. Beliggenheden er i top på det gamle, hyggelige Islands Brygge med cafeer og butikker lige om hjørnet, vandet og havnebadet lige nede ad gaden, Amager Fælled i ”baghaven” og Metro og KUA fem minutters gang væk.

 

Ejendommen renoveres løbende, bl.a. med nyt tag fra 2005 og renoveret facade og renoverede opgange fra i år. Gården er lys og hyggelig og danner rammen om mange gode grillaftener i sommerperioden.


 

For fremvisning eller yderligere oplysninger kontakt Astrid på 25845696 eller Bjarke på 50991405 eller klik på "Kontakt" i venstremenuen.


 
Panel title

© 2017 gunloegsgade

Antal besøg: 391

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,34205389022827sekunder