Haesum - Malaysia

4e5bcb05587b929082011.jpg


Dag 62 - fortsat...

Ved grænsen skulle vi alle stige ud af bussen og tage vores rygsække på. Vi skulle nu stå i en lang kø for at vise pas. Da vi endelig var fremme fandt vi ud af, at vi også skulle ud­fylde nogle indrejsepapirer. Vi fik skan­net bagagen og slap for at få gennemrodet vores ta­sker (i Malaysia er der dødsstraf for besiddelse af narko). Vi pakkede bussen igen og tøffede videre. Efter et stykke tid holdt vi pause på en rasteplads. Heldigvis havde vi nogle ringgit (RM), så vi købte lidt at drikke og spise. Noget af det første man ligger mærke til, er at Malaysia er et muslimsk land - så godt som alle kvinder er tildækkede. Ved 18-tiden ankom vi til Butterworth (med kun to timers forsinkelse) – her skulle vi med en bilfærge til Penang-øen.

Endelig var vi fremme ved målet: Georgetown. De engelske bynavne skyl­des, at området (sammen med Melaka og Singapore) havde været engelsk koloni. Da vi havde fået baga­gen ud af minibussen, gik vi rundt med en englænder for at finde et sted at overnatte. Vi endte på Hotel Oasis på Love Lane i Chinatown, efter at have fået stedet anbefalet af en lokal. Værelserne havde 5 meter til loftet, og de papirstynde vægge nåede hverken loftet eller gulvet. Værelset havde egen håndvask (der virkede) og var alt i alt OK til 25 RM. Det fælles bad og toilet var rent og velholdt. Vi pakkede ud, tog bad og gik på jagt efter noget tiltrængt McDonal’s mad. Vi gik afsted mod Georgetowns store vartegn Komtar-bygningen på 65 etager.

4e6f873a77b4f13092011.jpg

Det var utroligt nemt at finde vej, Komtar ragede altid højt op over de andre huse. I bygningen var der fire etager med butikker, incl. McDonal’s, Piz­zahut og KFC – paradis. Vi spiste vores mad og kiggede os omkring i centret. På tilbage­vejen gik vi på hovedgaden Jelan Pinang. Her vekslede vi en rejsecheck – og var over­raskede da vi kun fik 372 RM for 100 $. Vi fandt Hotel Oasis uden problemer og gik trætte i seng
.


Dag 63  Tirsdag den 21/4 1998

Vi havde sovet himmelsk på vores luksussenge, så vi var friske og udhvilede ved 10-tiden. Nu skulle vi ud at udforske Georgetown - afsted det gik med Christian som guide. Hvad skulle vi have gjort uden Christians stedsans? Vi fandt let som ingenting ”den barmhjertige gudindes tempel”. På taget var der ildspyende drager og foran templet blev der brændt ”matador” penge af. De bedende viftede med røgelsespinde mens de fremsagde deres bønner.

Længere nede af gaden fandt vi et flot farvestrålende hindu-tempel. Desværre var det lukket fordi det var under renovering. Vi gik videre ned af det de kalder den indiske gade. Her gik da godt nok nogle få indere rundt og der blev spillet congo-musik, men ellers kunne man ikke se noget specielt indisk. Vi fortsatte mod Kaptain Kling moskeen. Udenfor var det et skilt med en masse regler for besøgende. F.eks. måtte urene kvinder ikke be­træde moskeen, de var forvist til forhaven. I moskeen så vi en mand siddende med hove­det mod Mekka, dybt optaget af sin bøn.

Nu kunne vi ikke klare presset længere – vi måtte simpelthen bare have en sodavand. På caféen var der en mand der fandt en sang til Mie på Jukeboksen. Videre gik det mod et tempel/klanhus. Tempelhuset var bygget i typisk kinesisk stil, med drager, masser af rød farve, skrifttegn og risolielamper. Vi gik videre langs havnen, hvor de fattige fiskere havde bygget deres huse på pæle ud over vandet.

4e6f892a2f96c13092011.jpg

Det var lavvande så det så rigtigt usselt ud – sump med masser af skibsvrag. Vi gik rundt på bådbroerne og kiggede nysgerrigt ind til de mange fiskerfamilier der boede meget tæt sammen.

4e6f8999a797b13092011.jpg

Til slut så vi to flotte indkøbscentre – det bedste af det hele var at der var air­condition. Vi gik fra den ene etage til den anden, frem og tilbage – prøvede tøj og spiste KFC. Christian fik købt et par pæne shorts og Mie en sort nederdel. Vi fandt også et flot bageri og et stort supermarked. Aldrig har det været så godt at gå i et supermar­ked…næsten som hjemme. De havde Nestlé mælkeprodukter (vi havde overhovedet ikke fået mælk undervejs), Lurpak, delikatesse med pålæg, kæmpe frugtmarked og kød på køl. Vi forsynede os og slæbte vores trætte ben hjemad. Vi var tilbage på hotellet ved 18-tiden. Vi smed os på sengen og lagde i ”coma” et par timer. Kl. 20.30 gik vi afsted for at finde en biograf med engelsktalende film. Vi gav ca. 28 kr. for to billetter til ”Sphere” (på dansk: kuglen). Der var to billetluger udenfor biografen – en til mænd og en til kvinder!!! Filmen var OK og selve biografen var fin bortset fra at lydstyrken var lidt svingende. Da filmen var slut ved 23.30-tiden gik vi trætte tilbage til hotel Oasis.

 

Dag 64  Onsdag den 22/4 1998

Vi sov dejligt længe. Havde god tid til morgenmad og slentrede derefter ned i Komtar­centret da vi fik lyst. I supermarkedet købte vi yoghurt, kakaomælk og juice. Ovenpå i det franske bageri, købte vi nogle lune sprøde croissanter. Vi satte os på nogle trappetrin og spiste turens sundeste og mest lækre morgenmad. Vi tøffede rundt i centret, besøgte McDonal’s  og Christian var i spillehal hvor han fik styret sin trang til computerspil. Imens fik Mie klippet hår i en moderigtig salon for 30 RM. Det var nu knap så varmt udenfor -  men stadigvæk hammervarmt. Vi gik først ned til havnen igen for at tage nogle billeder. Herefter så vi Dronning Victorias klokketårn.

4e6f8a11165c413092011.jpg

Næste stop på den guidede tur var Fort Cornwallis. Det var bygget det sted hvor Francis Light første gang satte foden på Penang-øen. Desværre var ydermurene kun bevaret. Her stod en masse gamle kanoner, bl.a. Seri Rambai, som siges at kunne hjælpe barnløse par. Kvinden skal blot sætte sig op på kano­nen og så skulle det problem være løst.

4e6f8a8a1870213092011.jpg

På turen tilbage til Hotel Oasis så vi ”Town Hall” (rådhuset), som var bygget i typisk engelsk kolonistil. På værelset slappede vi af til vi blev lækkersultne og gik tilbage til Komtarcentret. Her gik vi amok og købte bananer, æbler, vindruer, yoghurt, chokolade, sodavand og Kim’s chips. Vi slæbte vores indkøb tilbage til hotellet og guffede løs. 

Dag 65  Torsdag den 23/4 1998

Sov dejligt længe. Til morgenmad spiste vi lækker frugt. Vi fik først lettet vores numser ved 12-tiden. Det første vi gjorde var at veksle en rejsecheck. Herefter bookede vi to busbillet­ter til Cameron Highlands (30 RM). Vi gik nu på udkig efter et sted at få fremkaldt vores billeder, og fandt et sted der så rimeligt professionelt og hæderligt ud. Turen fortsatte vi­dere til vores tilholdssted – nemlig Komtar bygningen. I supermarkedet handlede vi juice og mælk og gik ovenpå for at købe os nogle croissanter. Her sad vi så på det lille franske konditori og nød maden mens vi i smug drak vores medbragte drikkevarer. Mælken som Christian havde købt smagte imidlertid langt fra som dansk mælk, så han måtte nasse no­get juice ved Mie. Senere gik vi ud for at finde busselskabet Cosmos, hvorfra turen til Ca­meron Highlands ville afgå næste dag. Dagens udflugt skulle gå til Penang Hill. Vi fiksede os en ”Teksi” til 10 RM – lidt overpris, men chaufføren ville først have 18 RM, så vi var til­fredse med prisen. Undervejs passerede vi byens store moske. Da vi kom frem, var vi glade for at vi ikke var begyndt at gå til Penang Hill – der ville simpelthen have været for langt til fods. Vi købte os en (dyr) billet til alpetoget. Mens vi sneglede os op mod toppen af bjerget nød vi den frodige udsigt omkring os.

4e6f8b141fb4d13092011.jpg

På toppen gik vi rundt og nød det behage­lige, kølige klima. Det var en flot udsigt over byen og fastlandet i det fjerne. På toppen så vi også et lille hindu-tempel og en slidt moske. Som andre moskeer var denne her også meget tom, bortset fra koranen, et bedetæppe og et forhæng. Da vi kom ned fra Penang Hill gik vi ud for at finde det store højtliggende kinesiske/hinduistiske tempelkompleks Kek Lok Si.

4e6f8c073f9b813092011.jpg

Vejen derop var en ren turistpassage med hundredvis af boder, men alt halløjet gav da en del skygge. Templet var enormt og flot. Det var udsmykket med masser af Bud­dhastatuer, farvestrålende vægmalerier og de mange huse havde skinnede røde og gule tage. Vi så nogle messende munke der sang og slog en stor frø (af træ) i hovedet for at holde rytmen.

4e6f8c9a079ee13092011.jpg

Turen hjem til McDonal’s var hurtig. Ved templet fandt vi en mand som vi troede var ”Teksi”-chauffør. Han var imidlertid ikke chauffør, men han kunne da nemt arrangere vores transport tilbage til centrum. Han ringede lige og bestilte bedstefar til hente os. Nå, men da vi var kommet tilbage til byen gik vi først ind for at hente vores billeder. De havde flotte farver, men var klippet lidt uheldigt ud. Da vi bad den klippe alle de sorte kanter af, satte de alle fem fingre midt på billederne og klippede løs – perfekt service. Endelig kunne vi komme han på McDonal’s!!! Mie fik sit livs første Big Mac – uden dressing og ost naturlig­vis. Det var et lidt sjovt syn på McDonal’s med alle de tildækkede kvinder – de virkede lidt malplacerede her. Christian nåede lige en smut op i spillehallen inden vi gik i biografen for at se ”Firestorm”. Filmen var OK – lige efter bogen og totalt forudsigelig. Under filmen puslede det lige bag os. Da der også begyndte at komme pibelyde skyndte vi os at trække benene op fra jorden. På vejen tilbage til Oasis Hotel begyndte det at regne – skyndt. In­den vi nåede tilbage provianterede vi til morgendagens bustur. Vi var oppe at køre da vi kom hjem, så klokken blev 01.00 inden vi faldt i søvn.

 

Dag 66  Fredag den 24/4 1998

Vækkeuret bippede 5.58 – ååh nej. Som sædvanligt kunne Mie ikke vågne op. Fik lidt brød og frugt til morgenmad og pakkede rygsækkene igen. På vejen hen til busstationen under Komtar bygningen tog vi nogle morgenbilleder fra Chinatown. Ved 8-tiden kom vores bus til Cameron Highlands. Af en eller anden grund skulle vi have taskerne inde i bussen - nå, nå! I bussen var der ca. 5 grader, og vi frøs helt vildt. Så var det jo et held at vi havde no­get varmt tøj i taskerne hos os. Undervejs standsede bussen i Butterworth, Ipoh og Tapah. Turen til Tanah Rata i Cameron Highlands gik godt – vi småsov, spiste Kim’s barbeque­chips og drak bitter lemon sodavand. Fra Tapah var vejen kringlet gennem junglen. Hele vejen gik det stejlt op, og vejen var smal så vi var flere gange tæt på at køre ind i de mod­kørende. Vi var fremme ved 14.30-tiden og blev modtaget af de sædvanlige hotelhajer. Vi havde hørt, at Daniel’s skulle være godt, så vi tog med dertil. Vi fik et fint værelse med fællesbad til 18 RM. Vi tog et dejligt varmt bad – en nødvendighed, da det nærmest er koldt her i  1500-1800 meters højde. Ved 15-tiden slukkede vi lyset og sov himmelsk i det kølige værelse helt til kl. 20. Senere gik vi en tur ned i ”byen”. Her fik vi, for første gang siden Nepal, brug for de lange bukser og den varme trøjer. Mie fik en snak med Sophie og handlede drikkevarer samt brød med ulækkert figenpålæg indeni. På Daniel’s var der film kl. 21 – men det var ”12 Monkeys” så vi skyndte os væk. I stedet gik vi på værelset for at læse og skrive dagbog.

 

Dag 67  Lørdag den 25/4 1998

Om natten havde det været koldt, men Mie fik varmen da hun styrtede ud for at brække sig, pga. nogle vindruer hun havde spist. Ud over Mie’s stunt, havde det været ligeså godt at sove som hjemme pga. det kølige klima. Vi slentrede ned i byen for at finde noget euro­pæisk morgenmad. Vi fik boller m/smør og marmelade (Christian fik også æg til). Vi fandt senere en butik, hvor man kunne få vingummi, som næsten smagte som Haribo – det var vores første vingummi i to måneder - mums. Vi fik booket en tur til teplantagerne den samme dag, der kostede 30 R. Ventetiden blev brugt på afslapning på Daniel`s. Kl. 12.30 var vi igen i byen. Her blev vi samlet op af en minibus, hvor der var 6 andre turister med. Vi kørte vild bjergkørsel, imens vi kunne nyde den frodige natur. Første stop på turen var et udkigspunkt til teplantagerne.

4e6f8e1623ccd13092011.jpg

Der var masser af dem – den ene bjergskråning efter den anden. Vores guide fortalte om te`en eller rettere sagt, så mumlede han i skægget. Vi fort­satte mod fabrikken, hvor vi kunne se hvordan tebladene blev behandlet efter de var ble­vet plukket. Først skulle bladene igennem en del maskiner, hvor skidtet blev rystet af og bladene tørret m.m. Bagefter var der mulighed for at smage og købe den frisklavede te. ”Next Stop” en slags botanisk have. Der var mange skønne flotte blomster, men vi blev ikke så imponeret som nogle af de andre turister. Vi er vant til at se roser m.m. i lille Dan­mark. Vi skulle desværre betale for entreen (3x2 R). Vi troede det var inkluderet i prisen, men nej. Inden vi kørte videre mod en bifarm, så vi hvordan de dyrkede svampe. Svam­pene var indenfor og puttet i små glas, som de så voksede ud af. Vi brugte ca. ½ time der og det var meget kedeligt. Bifarmen gad vi heller ikke se, så vi sad hurtigt i bussen sam­men med et andet par der heller ikke virkede særlig interesserede. Vi fik dog købt nogle gulerødder samt cherry-tomater på et nærliggende frugtmarked. Ankomst til en sommer­fuglfarm. Her skulle der igen betales indgang, så vi gik ikke med ind. Vi fortsatte hurtigt videre mod en jordbærplantage, hvor vi smagte noget jordbærsyltetøj og et jordbær. Vi måtte lige fortælle dem, at de danske jordbær smager meget bedre, dog ville vi gerne have købt lidt jordbær med, men prisen var lidt pebret. Sidste stop på turen var ved et buddhistisk tempel, men dem har vi set en del af efterhånden, så det var heller ikke noget specielt for os. De andre der var med i bussen fik i hvert fald noget ud af turen - de havde både købt blomster, svampe, honning, te, marmelade og frugter.

Vi var tilbage i byen ved 18-tiden. Vi fandt et sted at spise aftensmad. Christian bestilte barbecue kylling + øl Mie bestilte fisk + øl til i alt 25 R. Mie’s mad var ok, men Christians kylling var krydret med noget vildt thai-agtigt. Vi gik halvfulde hjem på hotellet. Vi satte os ind i opholdsstuen for at se film, men vi opgav at følge med i den da lyden var dårlig. Vi satte os uden for i kulden (vi var nødt til at have strømber, varm trøje og bukser på) og læste i gode råd fra andre rygsæksrejsende om byer såsom Melaka og Singapore. Vi kom i snak med 2 danske gutter. Vi udvekslede lige vores rejseoplevelser, hvilket var rigtig sjovt.

 

Dag 68  Søndag den 26/4 1998

Vi sov så længe vi kunne (det kølige klima er virkelig himmelsk at sove i). Tog en bader og gik ned i byen. Her vekslede vi en rejsecheck på Cameronean Holiday Inn. Klokken var nu omkring 13 og alle restauranterne serverede ikke længere morgenmad, så vi købte nogle butter-buns og et pølsehorn. Senere gjorde vi os klar til junglewalk. Det var ganske nemt at finde rundt i naturområderne da der var afmærkede stier overalt. Inden vi gik afsted var vi lige på busstationen, hvor vi købte to billetter til Kuala Lumpur samt drikkevarer og bla­det slik til vores ”jungleekspedition”. Først gik vi på en sti med mange turister hen mod Pa­rit Falls. På vejen derhen fik vi lige svunget os i et par lianer. Vandfaldet var ret flot, men der lå desværre en del affald.

Da vi fulgte stien videre havnede vi ved Malaysias ene­ste golfbane med ”aircondition”. Herfra fortsatte en ny sti ind i junglen. Her var ingen turi­ster og junglen var meget frodig og der var mange slags bevoksning.

4e6f8fb2350b413092011.jpg

Det var en meget flot gåtur, og der var ikke alt for varmt, så vi kunne rigtig nyde turen. Det gik op og ned, og der var små vandløb der skulle forceres. Junglen var gammel og ubeskrivelig flot. Turen slut­tede ved en gård og vi fulgte vejen tilbage til Tanah Rata.

4e6f9372ecda513092011.jpg

Vi var godt trætte i fødderne og købte os en is i byen og frugt på et lille marked ved Daniel’s Lodge. Tog tiltrængt bad, skrev lidt og Christian fik læst Stepen Kings bog ”Desperation” færdig. Til aften spiste vi burgere med halvrøde bøffer på Roselane’s Coffee House. På vejen tilbage kiggede vi lidt ved markedet igen. Vi købte bananer, gulerødder, æbler og appelsiner. På Daniel’s så vi ”Fire down below” med Steven Segal. Efter filmen var vi totalt udmattede og gik på hove­det i seng.

 

Dag 69  Mandag den 27/4 1998

Vækkeuret ringede ved 7-tiden og vi gjorde os klar til at rykke ud. Vi betalte 2X18 RM for overnatningerne. Afsted det gik mod busstationen! På vejen gik vi forbi det ideelle lokale morgenmadssted. I dag serverede de ris og kylling med splat – ligesom alle andre dage. Bussen forlod Cameron Highlands til tiden og var helt proppet med mennesker samt ba­gage i midtergangen. De første to timers kørsel var meget anstrengende fordi det var bjergkørsel. Fuld fart den ene vej og så et skarps sving modsatte vej. Vi var enormt glade da vi var ude på lige vej igen. Undervejs havde vi nogle tiltrængte pauser. Kuala Lumpur i sigte!!! Byen var rigtig flot med masser af grønne træer og palmer. Overalt ragede flotte moderne højhuse og bygninger op og endelig var der kun meget lidt affald der flød i ga­derne. Vi overvejede lige om vi skulle blive et par dag i KL med besluttede os alligevel for at fortsætte mod Melaka. Vi fandt hurtigt busstationen, hvor vi købte to billetter videre (13 RM). Så var det bare at vente. For en gangs skyld var vi heldige at få vores bagage i ba­gerummet så der var god plads i bussen. Vi var de eneste turister der skulle med bussen, så vi tiltrak lidt opmærksomhed. Busturen til Melaka tog kun to timer.

Da vi kom frem blev vi ikke engang overfaldet af hotelhajer – hvad sker der? På forhånd havde vi fået anbefalet gæstehuset Eastern Heritage, og ville derfor tage en ”Teksi” der­hen. Alle chaufførerne forlangte imidlertid overpriser for turen, så vi bestemte os for at gå derhen. Langt om længe fandt vi stedet og fik et værelse uden bad for 22 RM. Der var meget rent, men der var også en masse regler i huset. Man kunne ikke checke ud inden kl. 7.30, det var forbudt at vaske tøj i håndvasken, ingen sko indenfor osv. Vi pakkede ud og tog et dejligt bad. Christian orienterede sig lige på kortet inden vi gik afsted mod et storcenter. Vi gik og gik i den bagende hede og var godt svedige da vi nåede frem til et stort flot air-con center. Her var bare alt: Fast food, tøjbutikker, supermarkeder, bage­rier…… Vi fandt et flot spisested: Kenny Rodgers (ja, ejet af den kendte sanger). Her kunne man få enten en kvart eller en halv grillkylling som vi kender den hjemmefra, med valgfrit tilbehør. Og tilbehøret var ikke bare ris med sojasovs, nej der var kartofler og salat – hvad mere kan man bede om? Vi spiste lækker mad for 30 RM (cirka 60 kr.). Med fyldte maver kiggede vi butikker, og Mie fik ringet hjem. Centret var meget moderne og man følte næsten man var hjemme. Da vi skulle hjem fór vi vild, fordi vi ville finde en lettere vej til­bage til Eastern Heritage. Gåturen var meget interessant, fordi byen havde åbne kloakker. Mie skreg højlydt da hun mærkede pelsen fra en rotte mod hendes bare ben – føj. Heldig­vis mødte vi en rar gammel mand der hjalp os med at finde tilbage.

 

Dag 70  Tirsdag den 28/4 1998

Mie vågnede omsider kl. 10!!! Vi gik i centret for at spise morgenmad på det franske bageri (lækre pølsebrød, croissanter og stærk juice). Derefter kiggede vi os omkring i centret og spiste pommes og softice på McDonal’s. Vi forlod nu det dejlige kølige center og krydsede græsplænen til området med mange af Melaka’s seværdigheder. Først så vi en bøffel trække rundt med turister i en vogn med rundt tag. Lige ved siden af lå Memorial Hall, der er en flot bygning i engelsk kolonistil. Nogle få meter derfra lå Porta de Santiago med nogle gamle kanoner foran. Porten var det eneste Sir Stamford Raffles nåede at redde af det portugisiske fort A Famosa.

4e6f92c0030d913092011.jpg

Herfra gik vi svedende op ad trapperne til resterne af St. Paul’s Church. Der var her helgen Francis Xavier holdt messe og her begravede hollæn­derne senere nogle finere landsmænd (mange af gravstene var bevaret).

4e6f90c9362e613092011.jpg

Her var en dejlig brise og en god udsigt fra toppen af bjerget. Her købte vi en gammel kinesisk mønt. Vi gik herfra ad en lille sti til den røde plads i Melaka’s centrum. Vi så først Stadthuys, som hol­lænderne byggede til guvernøren og hans administration. Her er i dag et meget spæn­dende museum om Melaka’s farvestrålende historie. Lige ved siden af lå den røde Christ Church. Kirken er udelukkende bygget af sten fra Holland!!!

4e6f912f9bc0113092011.jpg

Desværre var kirken lukket. Den sidste seværdighed vi så var St. Francis Xavier’s Church (også lukket). Vi havde nu seriøst brug for air-condition og skyndte os tilbage til centret. Vi gik direkte op til biografen og købte billetter til ”U.S. Marchals”. Det var ekstremt køligt i biografen, men filmen var heldigvis meget, meget god, så vi glemte det næsten. Vi gentog succesen med at spise aftensmad på Kenny Rodger’s – mums. Bagefter købte vi morsdagskort og Christian var i spillehallen. Klokken blev efterhånden 21.30 så vi måtte hellere vende hjemad. På Eastern Heritage vaskede vi tøj (det var forbudt), badede m.m. inden vi gik i seng.

 

Dag 71  Onsdag den 29/4 1998

Christian vågnede tidligt fordi naboen trampede så hele huset gyngede – Mie vågnede senere. Vi skrev breve og vaskede tøj. Ved 12 tiden var vi nødt til at gå ned i centret for at få noget morgenmad. Vi var nemlig rigtig meget sultne. Vi overvejede om, vi skulle have en McD-burger, men det blev alligevel lidt for ulækkert. Vi spiste på go’e gamle France -croissanter og hvad der ellers hørte sig til (30 kr). Vi gik ned til busstationen for at købe to billetter til Singapore (23 RM). Herefter fik vi fat i en Taxi, der kørte os ud til to andre ind­købscentrer, dette blev vi hurtigt trætte af, da det mest var for de lokale (Tøjet var grimt). Derefter tog vi tilbage til Centret, undervejs var vi lige på sightseeing ned gennem midt­byen. Vi gad egentlig ikke gå og kigge på butikker, dog købte vi 2xmorsdagskort samt et fødselsdagskort til Pernille-kusine. Ja, så hvorfor ikke tage en hygge-spiser på Mc Do­nald’s . Tilbage på Eastern Heritage faldt vi i søvn. Resten af aftenen var vi bare på værel­set. Mie skrev brev mens Christian var helt væk i sin nykøbte nodebog (hvordan kan man bruge 3 timer på 2 sider?), citat Christian: ”Det er bare det fedeste!!!”

 

Dag 72  Torsdag den 30/4 1998

Sidste dag i Melakka. Christian vågnede igen, da naboens vækkeur ringede og det sæd­vanlige tramperi begyndte – så langt så godt. Kl. 10 hoppede vi i den offentlige swimming­pool i nærheden af Memorial Hall. Vi svømmede rundt i en times tid og begav os afsted til vores stam-morgenmads-café. Vi havde nu langt om længe fundet en genvej til vores guest house igennem Sultanens palads. Det eneste problem var, at man skulle skynde sig i gennem så billetkontrolløren ikke fik øje på os. På hotellet skrev vi postkort til børneha­ven og slappede ellers af i middagsheden. Senere gik vi afsted San Po Temple (San Po er navnet på en fisk, der reddede et skib fra at synke) og så sultanens gamle brønd. Vi gik forbi Dutch Graveyard og sultanens palads på vejen tilbage til centret. Her fik vi en kold soda­vand og burger på Mac D. Efterfølgende var vi på indkøb. Christian fik købt endnu en no­debog og en stramtsiddende flipper-trøje og Mie købte en T-shirt. Vi fejrede indkøbene med Sundae is på McD. Her mødte vi to piger fra Danmark, som vi havde snakket lidt med på Daniel’s Lodge. Vi vekslede herefter 50 USD og 50 Ringgit til 96 Singapore $. Købte lidt at drikke i ”Brugsen” og vendte tilbage til ”Hotellet”. Da vi blev sultne, tog vi vores fine­ste tøj på og gik afsted. Denne gang gik vi på Melakkas røde tov. Lige før centret stod en række madvogne og Mie fik som sædvanligvis kvalme. Hun brækkede sig dog denne gang i rendestenen. Da vi kom væk fra stanken var vi klar til at komme ind og få vores sædvan­lige kylling med hvidløgskartoffler, salat og med muffin til dessert (Mies kvalme fortsatte). Vi havde en del af de malaysiske penge tilbage, så vi brugte hver 20 RM. Mie købte bo­dyshop ting og Christian (surprise) han købte endnu en nodebog og fik for sidste gang spillet lidt i Wonderland. Vi sagde farvel til centret og tøffede hjemad. På vejen mødte vi en fed rottefamilie - lækkert. Vi pakkede det meste i vores rygsække. Vi var klar til at rykke videre. Der var som altid meget larm, så det var svært at få sin nattesøvn.

 

Dag 73  Fredag den 1 /5 1998

Dinge linge ling  -  Kl. er 5.30, hvad var det? Nå, det var bare naboens vækkeur! Åh nej, det var vores eget! God morgen. Vi pakkede det sidste skrammel sammen og måtte næsten sidde oppe på vores tunge rygsække for at få dem lukket. Vi forlod det forfærdelige guest house (ku` ikke være blevet der en dag længere, ejeren gav mig myrekryb). Da vi kom ned for enden af vejen opdagede Mie, at hun havde glemt sine rygsækslåse – hun tog benene på nakken og var tilbage under 5 min. For resten var det forbløffende ”koldt” man svedte næsten ikke og alligevel kunne vi ikke overskue at gå til bussen. Heldigvis kom en Taxi forbi…Mens vi ventede på bussen skulle køre holdt Christian øje med vores rygsække som lå i bussens åbne bagagerum. I Danmark havde det været lige meget, men her skulle vi ikke nyde noget, tænk hvis nogen kom narko i vores baggage! Der var nemlig dødsstraf for at smugle narko ind i Singapore. Vi kørte næsten til tiden og vores Brian-chauffør med hat og det hele, satte et gammelt bånd på med Scorpions. Bussen var i fin stand med masser af benplads. Gardiner var der også for én gangs skyld – jeg sad i solsiden som altid. Vi drønede ud af motorvejen. Det var den smukkeste motorvej vi har set med frodige buske og palmer. Det kørte bare der ud af indtil chaufføren skulle have noget at spise. Da vi nåede den malaysiske grænse skulle vi selv gå over med vores rygsække.

 
Panel title

© 2017 haesum

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-2,2521531581879sekunder