Haesum - Singapore

4e5bcb17e810c29082011.gif


Dag 73 - fortsat
Inden vi gik over grænsen til Singapore tjekkede vi vores rygsække for narko. Der var et skilt, hvorpå der stod: Indførelse af narko – dødsstraf. Vores pas fik et grundigt tjek, stemplerne blev nøje studeret før vi måtte passere grænsen. Nå, men vi kom igennem og fik fat i en taxi. Mie spurgte hvor meget en tur kostede til gæstehuset Lee Tra­vellers club, hun havde glemt at taxi­chaufførerne overalt i Singapore bruger taximeter. Chaufføren kendte ikke ste­det, men vi fandt da derhen alligevel. Det skal lige siges at stedet var anbe­falet i lonely Planet - rygsæksrejsenes bibel, som et af de billigste steder i Sin­gapore. Gæstehuset lå på 6. etage og vi fik et værelse eller rettere sagt en seng med et par skillevægge  og en dør for 25 S$ = 125kr. - rimelig dyrt!

Vi smed rygsækkene og tæskede ud af døren for at komme ned for at bekræftet flybilletter. For resten så har vi slet ikke beskrevet vores førstehåndsindtryk af byen. Det er den flotte­ste/reneste storby med de høje skyskrabere, mange luksuriøse indkøbscentre, store skulpturer, flotte grønne parker, ingen bilos, og ikke så meget larm. Vi havde fået at vide at byen var fuldt med forbudskilte f.eks. bøde hvis du smider et stykke tyggegummi eller hvis du går over for rødt. Vi så dog nogle enkelte skilte, men Singapore havde ikke væsentligt flere forbudsskilte end hjemme i Danmark.

Vi gik ned for enden af Beach road og endte ved Cityhall, herfra tog vi metroen som er meget nem og behagelig at bruge. Der var lukket døre ud til skinnerne som nedsatte stø­jen og bevirkede at der ikke kom så meget støv ind på stationerne. Ned af Orchard road hvor gaden er fyld med storcentre, luksuriøse hoteller, hyggelige fortovscafeer og en ”Pla­net Hollywood”-restaurant.

4e70e8679efaf14092011.jpg

Vi fandt nemt flykontoret, men der var desværre lukket grundet 1. maj. Vi slentrede så ned af gaden og pludselig fik vi øje på en dansk H.C. Andersen isvogn og det bedste af det hele var en rigtig dansk pølsevogn. Vi måtte lige sætte tæn­derne i en hotdog for at teste om det var en rigtig dansk hotdog. Hvad kan vi sige det smagte ligeså godt som Kirstens pølsevogn i Billund– mums. Det var dog ikke en dansker der ekspederede og skiltene stod også på engelsk.

4e70e8f950b8614092011.jpg

Herefter skulle GPO (posthuset) fin­des, men det var lettere sagt end gjort. Vi tog metroen til posthuset på Raffle’s place, men det var midlertidigt lukket. Vi blev oplyst om en anden bygning som skulle fungere som posthus. Vi fandt det da, men også det var lukket. Det var også lige meget, for vi fandt ud af at poste restante afdelingen slet ikke lå der. Vi gad ikke rende mere rundt efter det. Nu skulle vi tjekke indkøbscentrene ud. Vi så det ene efter det andet center med mode-butik­ker tøj og kunst. De var ligesom butikkerne hjemme og med samme prisniveau. (Der var også butikker som var meget dyre). Vi så en kæmpe biograf som var helt uoverskuelig. Der gik ikke ret mange gode film. Vi købte cola og popcorn med salt. Mie var rigtig træt i benene så vi kørte tilbage til vores plads City Hall. Her så vi endnu et flot center med et kæmpe stort og flot supermarked med masser af fristelser. Man kunne bl.a. få wasa knækbrød, rødkål, ærter, pålæg, flere slags rugbrød m.m. Vi købte drikkevarer med op på værelset, fladede ud og Mie sov. Vi spiste sent aftensmad på Burger King. Herfra gik vi ned til Raffles City med verdens højeste hotel Westin Stanford (70 etager). Videre til St. Andrews Cathedral og City Hall som var flot belyst. Her var Singapores TV ved at op­tage nogle scener til en film. Skuespillerne var B-skuespillere (altså nogle grimme amatør­agtige asiasiske mennesker). Vi kom nu ned til Supreme Court som også var flot belyst. På tilbage vejen gik vi i et endnu et center.



Dag 74  Lørdag den 2/5 1998

Det var helt fantastisk stille på Lee’s Traveller’s Club – både om natten og til morgen, skønt. Desværre skulle vi vente længe på at komme på fællestoilettet. Vi tog MRT’eren ind til Orchard Road. Her gik vi i Tangling centret. Christian havde fået æren af, at ringe til Air France for at bekræfte vores flybilletter. På Orchard Road fandt vi en lækker fransk for­tovscafé hvor vi spiste morgenmad. Vi fik nogle helt fantastisk lækre tun-sandwiches – nam, nam.

Desværre havde der været kraftige tropiske regnskyl hele morgenen, men så var det da godt, at caféen havde store parasoller vi kunne sidde i tørvejr under. Efter læk­ker morgenmad gik vi tilbage til Orchard MRT (hvorfor lugter her altid af friskbagt brød?) og kørte til Raffles Place MRT. Langs vejen ned til Poste Restante-kontoret var der høje skyskrabere hele vejen rundt om os. Mange havde et anderledes design, men alle havde flotte, rene ruder og finpudset krom og metal.

4e70ea6dca47714092011.jpg

På posthuset fik vi tjekket passene inden vi fik brevene udleveret. Christian fik et brev fra Mor-Anni og to fra Far-Jens. Mie fik en stor pakke med slik fra Ole og Joan, samt breve fra Sophie, Jytte, Janne, Kaare og Line. Det første vi gjorde var, at åbne en lille pose Haribo-slik. På vejen tilbage til MRT gjorde vi stop ved en ”fortorvscafé” for at slukke tørsten. På MRT-stationen hoppede vi på undergrunds­toget og kørte tilbage til City Hall, stod af og gik op på værelset. Det var tid til afslapning så vi ville besøge forlystelsesøen Sentosa. Tasken blev hurtigt pakket og vi var afsted igen. Med MRT fra City Hall til Tajong Pagar. Ved stationen fandt vi hurtigt en taxi. Det er virke­lig skønt at alle taxier bruger taxameter og har aircondition. Vi kom af med 4 singapore­dollars for turen til World Trade Center. Undervejs så vi hundredvis af containere og mas­ser af høje kraner langs den travle havn. I World Trade Centret var der et kontor hvor vi købte færgebillet og adgangsbillet til Sentosa (6,30 S$ pr. stk.) Vores timing var perfekt – lige da vi var kommet ombord på færgen sejlede den afsted. På den korte sejltur så vi Merlion (en stor løvestatue med lys i øjnene) og fik set havnen og de mange højhuse fra søsiden. På Sentosa var alt flot og rent. Vi gik først hen mod Volcanoland. Vi blev slemt skuffede – det var vist mest for små børn. I stedet gik vi til Cinemania (10 S$) hvor vi skulle vente lidt på at komme ind. Da dørene blev åbnet kom vi ind i nogle små ”vogne” og spændte sikkerhedsselen. Det første show vi prøvede kørte vi bare hen ad en lige vej. Godt nok bevægede stolene sig lidt, men det var ikke specielt realistisk. Næste show var langt bedre. Vi kørte i en lille minevogn nede i en gammel faldefærdig mine. Cinemania var OK, men bestemt ikke de 20 S$ værd. Nu var det tid til en dukkert, så vi gik ind i det kæmpe vandland Fantasy Island. Den sjoveste vandrutchebane var det sorte hul, hvor man kørte enten en eller to i en badering. Den prøvede vi mange gange! Vi legede forføl­gelsesleg og når vi kørte sammen blev vi helt filtrede sammen når landede i poolen. Vi prøvede også et andet sort hul uden ring og to åbne rutchebaner.

4e70eb320c08f14092011.jpg

Vi prøvede også én  med en gummibåd og én hvor man lagde på maven på en plade. På den sidste var der små hop hele vejen ned. Begge fik vi hudafskrabninger – Mie blødte også fra sin albue så vi måtte gå op til First-Aid efter plaster. Mens vi var i badelandet var himlen mørk og det regnede meget af tiden. Efter alle rutchebanerne var vi trætte og sultne. Fantasy Island havde bestemt været de 32 S$ værd. Trætte traskede vi nu tilbage til færgen. Da vi kom tilbage til World Trade Center fandt vi hurtigt en bus til City Hall. Her fik vi øje på endnu flere butikscentre som vi lige måtte kigge nærmere på. Centrene var flotte og spændende, det var bare ærgerligt at vi næsten ikke orkede at vade rundt for at se butikker. Undervejs spiste vi sandwich på Line’s Café. Det var dyr aftensmad – prisniveauet var næsten som derhjemme. Tasken blev fyldt op med drikkevarer og vi gik hjem på gæstehuset. Her faldt vi om – totalt trætte efter dagens strabadser. Der var stadig en masse vi gerne ville se i Singapore og der var nogle postkort der skulle skrives – men det orkede vi ikke at tænke på lige der. I stedet spiste vi slik og læste vores breve. Herefter lagde vi en travl rute for den efterfølgende dag. Godnat ZZZ .

 

Dag 75  Søndag den 3/5 1998

Vækkeuret ringede så vi måtte vel hellere stå op. Der var som sædvanligt optaget på fæl­lestoilettet. Da vi omsider blev færdige gik vi ned til City Hall centret, men her var des­værre ikke åbnet endnu, så vi travede videre ind på Orchard Road. Her spiste vi de go’e gamle sandwiches, dog med kylling denne gang (80 kr.)

4e70ec1e6a83214092011.jpg

Vi tog en masse billeder, bl.a. af Hard Rock Café, Planet Hollywood, H.C. Andersens isvogn m.m. Uden for Planet Holly­wood havde Bruce Willis, Stallone, Van Damme og andre kendte sat sit håndaftryk, og vi måtte da lige måle vores hænder med deres.

4e70ee3b7e2b114092011.jpg

Videre herfra gik det til den arabiske gade, hvor alt dog havde lukket fordi det var søndag. Gaden var dog en oplevelse i sig selv med høje palmer, flotte huse, masser af grøn bevoksning, lygtepæle i gammeldags stil og sidst men ikke mindst, var der utroligt pænt og rent.

4e70eea7adde414092011.jpg

Længere nede af gaden lå en moske og denne gang, så vi den også indvendig. Man må ikke betræde moskeen med sko og vores ben/krop skulle tildækkes med en lang frakke. Vi så nogle mænd, der lå og bad med hovedet vendt mod Mekka. Vi listede rundt og viskede til hinanden for ikke at forstyrre.

4e75cc0b9a3e018092011.jpg

Næste stop - et hinduistisk tempel. Undervejs købte Mie 2 gamle kinesiske mønter, som hun ville lave til halskæder. Man kunne ikke undgå at få øje på templet – det var højt, smalt, flot og taget skinnede i solens stråler. Taget var fyldt med gudefiguer i alle regnbu­ens farver. Indvendig var lige så farvestrålende med flotte loft- og vægmalerier. Nede i den ene ende tilbad de guderne ved at smide ris, blomster og masser af rød farve.

4e70ef20760d714092011.jpg

Herefter havnede vi igen på øen Sentosa. Vi så først Asian Village, hvilket ikke var noget særligt. Vi tog lige nogle billeder af Merlion inden det begyndte at småregne. Vi løb hen i vandlandet og boltrede os i alle vandrutchebanerne. Regnvejret blev ikke til det vilde, men man kan ikke prale af, at der var meget sol - så slikke solskin blev der ikke meget af. I modsætning til forrige gang var der nu kø for at få en badering, så når man endelig havde fået fat i en, så var det bare med at holde fast i den. Til sidst sluttede vi af med en flydetur på kanalen.

Slut, med at lege i vandet!

4e70f0f5306fc14092011.jpg

Vi tog tilbage til Orchard Road, hvor vi fik et lille ædeflip. Først en lækker hotdog, HC An­dersens is (is med 2 kugler 25 kr.) og til dessert fik vi popcorn og cola. Vi gik ind på Planet Hollywood – vi skulle lige tjekke om Bruce Willis var der! Men nej, det var han ikke. Der var rigtig flot og hyggeligt, men også dyrt. Væggene var dekoreret med ting fra de berømte skuespillere. Christian nød en mørk Guinnes øl mens Mie tog en af de sikre øl (125 kr. rimlig dyrt). Vi spiste igen, men denne gang på en italiensk restaurant. Vi fik lasagne og Spagetti og kødsovs.

Vi ville tage Metroen tilbage til vores værelse, men det var lige før, at Mie ikke kom med. Mie kunne ikke finde ud af at putte billetten i automaten, så hun kunne komme igennem.

Hjemme på Lee’s slappede vi af og Mie fik skrevet fødselsdagskort til Pernille.

 

Dag 76  Mandag den 4/5 1998

En spændende dag ligger foran os – vi forlader nemlig Singapore og flyver til Indonesien. De uroligheder der er i Indonesien netop nu, har ikke fået udenrigsministeriet til anbefale danskere ikke at rejse ind i landet, så vi ændrer ikke vores rejseplan. Nå, men, vækkeuret ringede kl. 8.00. Vi skyllede noget tørt brød ned med noget lunkent juice inden vi drog af­sted. Vi tog MRT’eren til Raffles Place og gik ned til posthuset. Det var lidt bøvlet at få sendt vores pakke til Danmark. Først skulle vi købe en kasse til vores støvler og trøjer. Derefter skulle vi også købe en kæmpe rulle tape og vikle det omkring pakken, samt ud­fylde nogle papirer. Da vi langt om længe var klar til at sende pakke kunne vi ikke betale de 32 S$ med visa, så Christian måtte løbe hen i en bank for at hæve penge. Nå, men inden vi gik undersøgte vi lige om der skulle være kommet flere breve, men det var der desværre ikke. Efter alt bøvleriet på posthuset med at sende pakken og brevene gik vi hen på SUB-WAY og fik os en velfortjent Cola. Lidt længere nede af vejen fristede Del France os, og vi gik ind og købte to lækre skinkesandwiches. Vi skyndte os tilbage til Lee’s Tra­veller’s Club. Der var lige en halv time til at pakke i fordi vi skulle forlade værelset senest kl. 12. Vi ”glemte” nogle ting på værelset og gik ned til lufthavnsbussen ved Raffles City.

4e70f27f4717314092011.jpg

Her kom vi til at vente nogle minutter før bussen kom. I bussen bøvlede vi lidt med at få billetter. Der var nemlig et meget smart, men indviklet møntindkastsystem. Turen til Changi Airport 1 tog mere end en time. Undervejs kørte vi gennem boligkvarterer, kinesiske kvar­terer og kørte på en flot motorvej med smukke beplantninger.

I lufthavnen måtte vi lige spørge et par stykker om vejen til lufthavnens skytrain til terminal 2. Vi fandt hurtigt stedet, hvor man skulle checke ind, men der var endnu ikke åbent fordi vi var kommet i så god tid. Rygsækkene smed på en vogn og fik lidt rundt for at kigge på butikker. Vi tog elevatoren neden under og spiste på Burger King – det var jo ikke til at vide, om det var til at finde noget godt at spise i Jakarta. Christian fik sin bedste burger på hele turen – et ”Western Whopper Bacon meal” (Hvorfor har de sådan nogle vilde navne på Burger King?) Det var meget koldt i lufthavnen, så vi måtte iføre os vores Helly Hansen ski-undertøj. Endelig kunne vi få lov til at checke ind kl. 14.30 og vi var simpelthen de før­ste til at gøre det. Vi blev hilst med et stort smil. Nu kom vi ind i transit-hallen som vi havde glædet os meget til. Vi troede det ville været et stort indkøbscenter, men blev noget skuf­fede. Det sjoveste var at ”lege” på de vandrette rulletrapper. Mie købte et telekort og for­søgte at ringe hjem til mor­mor, men kom kun igennem til Line. Vi kørte nu ned til E12 og fik vores boarding­cards. Der gik lidt tid inden vi fik lov til at gå ombord. Imens udfyldte vi immigrati­onskort og spiste HARIBO-slik. Da vi omsider fik lov til at komme ind i flyet, fik Christian Mie til at gå ind på 1. klasse – ups. Flyet var kun halvfyldt. Maden blev hurtigt serveret. Den bestod af: Evian-vand, juice, kage, yoghurt og sandwich – suve­ræn forplejning! Flyveturen med Air-France tog kun 1½ time.


 
Panel title

© 2017 haesum

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-5,8776741027832sekunder