Haesum - Thailand

4e5bcab769aa129082011.jpg

Dag 2  Torsdag den 19/2 1998

Vi landede lidt tidligere end planlagt i Bangkok (10.59 Thaitid). I lufthavnen gik alt nemt og smertefrit, bagagen kom hurtigt og vi strøg lige gennem pas­kontrollen. Udenfor blev vi hentet af en thaimand som stod og viftede med et stykke papir med vores navne på. Det gik med fuld fart mod River View Guest House, hvor vi havde bestilt overnatning hjemme­fra.

Det første indtryk af Bangkok: uoverskuelig stor by med masser af betonbygninger, farve­strålende templer hist og her og biler overalt. Undervejs betalte vi vejafgift mange gange. De ansatte der indkrævede vejafgift bar masker pga. den kraftige forurening. Omme ad kringlede baggyder lå så målet: River View Guest House. Da vi fik vores værelse, var vi trætte og det lykkedes os at sove et par timer trods den uudholdelige varme.

Da vi var kommet på benene igen vovede vi os ud i den stærkt trafikerede og larmende metropol. På turen så vi bl.a. et tempel og nogle orangeklædte munke. Overalt kunne man få et måltid mad ved en af de suspekte madvogne, som alle tilbød ris med forskelligt splat. Vi skaffede os lidt thaibath i en Visaautomat inden vi vandrede tilbage. I ”restauranten” fik vi en Pepsi og noget mineralvand, mens vi nød udsigten ud over den store flod, Chao Phrays, som gennemløber Bangkok. Vi fik senere en samtale med en guide fra Jysk Rej­sebureau, og tilmeldte os en kanalrundfart næste dag.

Vi spiste mad i restauranten (120 TB, ca. 20 kr.). Måltidet bestod af kylling, salat og pomfritter (og det lyder bedre end det faktisk var). Efterhån­den sænkede mørket sig og vi kig­gede ud over byens utallige lys og lyttede til de mange lyde. Sidst på aftenen tog vi et is­koldt, men beha­geligt bad og vaskede tøj. Tøjet hængte vi til tørre på to hjemmela­vede tøjsnore på værelset og fik skrevet dagbog inden vi gik i seng – helt fyldt op med frem­mede indtryk.

 

 

Dag 3  Fredag den 20/2 1998

Vi stod op kl. 7.00 og spiste toast med mangomarmelade og drak tyk ananasjuice i restauranten på 8. Etage (80 TB). Vi skulle møde op i receptionen kl. 8.30 for at komme på kanalrundfart. Det viste sig at vi skulle på sejltur med seks andre danskere. Tæt ved vores Guest House lå en af de karakteristiske longtailboats, som vi hoppe ombord i og snart var vi afsted. Vi sejlede nedad Chau Phrays og svingede ind ad en lille sideflod (som thailænderne kalder for klong). 

4e6ce454e2aeb11092011.jpg

Guiden fortalte ivrigt og på udmærket engelsk. Ved klongerne var der både store flotte vil­laer, slumhuse på træpæle og masser af templer. Vi gjorde holdt ved en slangefarm og så et slangeshow. Heldigvis sad vi på en af de bagerste rækker - slangetæmmerne gjorde nemlig meget for at skræmme tilskuerne. F.eks. tabte de en kæmpe dødbringende slange på skødet af nogle tilskuere – heldigvis var det dog kun halen de tabte. De uheldige tilsku­ere fik sig dog noget af en forskrækkelse. Vi fik noget koldt at drikke inden vi sejlede videre på klon­gerne.

4e6ce3da1009611092011.jpg

Undervejs snakkede vi med Morten og Gitte (fra Give, som havde været afsted 5 måneder og skulle hjem en uge senere) og Jørgen-Ole og Gitte (kuffertrejsende fra Frederikshavn). På turen kom vi forbi et lille flydende marked. Det store flydende marked i Bangkok sprang vi over, da der efter sigende skulle være flere turister end thailændere. Vandet i klongerne  var meget beskidt, da folk både tog bad og smed affald deri. Dette afholdt dog ikke de lo­kale i at fange fisk og spise dem!!! Undervejs besøgte vi også en farm med orkideer, spi­nat, kryderier mm.

Da rundfarten var slut blev vi sat af ved en af Bangkoks største seværdigheder: Grand Palace. Sammen med Jørgen-Ole og Gitte løb vi ind i skyggen for at studere bykortet, så vi kunne orientere os. Vi kunne nemlig ikke finde indgangen til Grand Palace. Efter lidt vandren frem og tilbage, blev vi klar over at det sted vi havde holdt pause - ja det havde været nærmest ved siden af indgangen. Varmen var ulidelig, så det var meget anstrengende overhovedet at bevæge sig rundt. Da vi omsider var kommet ind i Grand Palace, skulle vores ben og skuldre være tildækkede og man skulle bære sko med hæl – puha det var en varm oplevelse!!! Synet der mødte os var im­ponerende: mange store templer, alle flot dekorerede med guld og malet glas. Vi så også flere orangeklædte munke, som i øvrigt er et meget normalt syn i bybilledet. Grand Palace er simpelthen et must at se i Bangkok.

4e6ce4eb2070b11092011.jpg

Herfra travede vi ud for at finde en longtailboat for at komme videre. Ved floden var vi ved at blive snydt af en meget påtrængende mand, der gav os et ”tilbud” på 350 TB for flodtu­ren. Heldigvis var vi klar over, at han var ude på at snyde godtroende turister. I stedet fandt vi et sted hvor turen kun kostede 6 TB per person. Vi kom af båden det rigtige sted – så langt så godt. Vi undersøgte bykortene grundigt men alligevel var det svært at finde det lille tempel, Wat Traimitr, som vi ledte efter. Området vi befandt os i var Chinatown. Der var en voldsom trængsel af thailændere overalt, og lugten af den lokale mad hang i luften.

Langt om længe fandt vi Wat Traimitr, templet med en Buddha af massivt guld. Indtil 1953 havde den været dækket med gips (sikkert for at sikre den mod omsmeltning), men ved et uheld kom man til at slå et stykke gips af og opdagede så det pureste guld inden under.

Vi sagde farvel til Jørgen-Ole og Gitte, farede vild, med fandt dog tilbage til River View igen. Her tog et tiltrængt bad og sov et par timer. Vi spiste mad på en Thailandsk efterligning af McDonals. Her kunne man få burgere, men bollen var lavet af ris!!! Vi forsøgte også at ringe hjem til vores forældre, men ingen var hjemme. Mie fik dog fat på Sofie. På turen tilbage købte Mie en kjole, som vi handlede ned i 150 TB fra 250 TB. Tog bad igen – og vaskede tøj. Skrev dagbog inden vi gik trætte i seng efter en lang varm dag.

 

Dag 4  Lørdag den 21/2 1998

Vi stod sent op, spiste morgenmad og pakkede rygsækkene til trekkingturen i Nordthai­land, som vi havde bestilt hjemmefra. Vi var ude af værelserne kl. 12.00 og fik opbevaret rygsækkene på River View, inden vi gik ned til indkøbscentret River City. Centret var lidt kedeligt, eftersom det havde specialiseret sig i antikviteter. Dog havde centret en kæmpe fordel – der var nemlig aircondition. Mie fik senere ringet hjem til sine forældre fra General Post Office, men Christian kunne stadig ikke få kontakt. Tilbage i River City købte vi tretten postkort. I centret spiste vi også spagetti bolognese på en italiensk restaurant og det smagte himmelsk.

Tilbage på River View sad vi på den luftige altan, drak kolde Pepsi’er og skrev postkort, mens vi nød udsigten over den travle flod. Her mødte vi de to Henrik’er fra Sjælland som vi skulle følges med på trekkingturen til Nordthailand. Efterhånden var det tid til at komme afsted. Fra gæstehuset blev vi kørt ud på en stor busstation. Ved 21.30-tiden gik det så afsted mod Mae Sot i luk­susbus med tæpper, puder, sodavand mm. Undervejs kunne vi ikke falde i søvn, så vi var godt trætte da vi omsider ankom til Mae Sot kl. 5.00. Der var ingen til at tage imod os på statio­nen, så vi blev overfaldet af ivrige tuk-tuk-chauffører, der ville tjene lidt penge på os turister. Vi blev enige med 2xHenrik om at tage en tuk-tuk (knallerttaxi) til Guest House no. 4, hvor vi havde fået at vide, at vi skulle overnatte. Hjemmefra var vi blevet fortalt, at vi skulle overnatte på et luksus­hotel, men Guest House no. 4 var langt fra flot, så vi var godt skuffede. 2xHenrik klagede ihærdigt til ejeren Mister Lar, over at de skulle sove på gulvet under det samme myggenet. Henrik 2 blev ved med at argumentere: ”But we are not married…”, men Henrikkerne måtte give sig til sidst. Da vi lagde os til at sove, var vi lidt nervøse for de mange myggestik vi havde fået i Mae Sot, da området er et af de værst malariabefængte områder i hele Thailand.

4e6ce59f3a32711092011.jpg

Dag 5  Søndag den 22/2 1998

Vi blev vækket af Mister Lar kl. 9.00. Vi tog ”truckerbad” på det mildest talt spartanske ba­deværelse. Mie var rimelig mopset, for hun havde ikke lyst til at bruge det beskidte stå-op-toilet. Gulvet var meget ulækkert, da vandet fra håndvasken løb ud på gulvet. Det værste var dog at vi ikke måtte bære sko inde i huset, eftersom Mister Lar var buddhist. Alt i alt en oplevelse.

Mister Lar tog os fire blege danskere med til et marked ved grænsen til Burma. Her vrim­lede det med burmesere der ville sælge teaktræsmøbler, guitarer, madvarer mm. Henrik 2 købte en ikke-særlig-delikat pølse, som han forsøgte at dele udaf. Vi nøjedes med at købe to bambushatte for at beskytte vores ansigter mod solen. Herefter kørte vi hen til et marked oppe i byen. Her var alle slags fisk, halve kyllinger (fluer i blodet), stegte rotter, grisehove­der, frøer, skildpadder og meget mere. Tilbage på Guest House no. 4 fik vi ris til frokost. Henrik 2 forsøgte denne gang at lokke os til at smage på de eksotiske frugter: papaja og mango. Vi måtte indrømme at disse frugter var meget saftige, men også lidt sure.

4e6cec59d7ecd11092011.jpg

Kl. 13.30 tog vi med bussen til Umpang. Sammen med de lokale sad vi på det kolde lad, der heldigvis havde presenning som tag. Det første stykke vej gik det lige ud, men senere blev det til bjergkørsel. Strækningen vi skulle køre til Umpang blev kaldt ”dødens lan­devej”, så vi håbede chaufføren var dygtig, så vi ikke forsvandt ud over bjergsiderne. Vi steg stadig højere og højere op, og nød udsigten blev stadig skønnere. På vejen passe­rede vi et par køer, nogle landsbyer og et par skovbrande.

4e6ce6386117011092011.jpg

Efter 4½ times bumlekørsel ankom vi til Umpang, og blev sat af ved Mister Lar’s bror Mister T. Vi blev indkvarteret i en rigtig flot teaktræshytte med tag af teaktræsblade. Toi­letterne her var heldigvis flotte og rene. Der blev konstant fejet og alt var rent luksus. Vi fik lige snakket med et par aber inden vi fik serveret ris med splat og god suppe til dessert.

Tog bad og gik ned i Umpang hvor vi blev inviteret med til en buddhistisk begravelse. (Egentlig var det en førbegravelse, den døde skulle nemlig først begraves dagen efter). Vi fire nysgerrige turister fik tilbudt en stol at sidde på, suppe og vand – det må være hvad man kalder gæstfrihed!!! Efter slutbønnen (vi bad med uden overhovedet, at forstå et ord af hvad der blev sagt) var der terningespil om penge. Vi kiggede interesseret på, og for­søgte at forstå hvad spillet gik ud på. Alle var utroligt flinke - vi har kun godt at sige om menneskerne i Umpang. Ved 22-tiden gik vi tilbage til vores flotte teaktræshyt­ter, for at få lidt søvn så vi var klar til morgendagens strabadser.

                                                                         

Dag 6  Mandag den 23/2 1998

Vi stod op kl. 7.00, pakkede færdigt og blev vaskede. Derefter spiste vi toast og æg til morgenmad – mere herom senere!!! På ladet af en lastbil kørte vi ned til floden. Sejladsen på de to lange, men smalle tømmerflåder startede kl. 9.00. Vi sad midtpå med bagagen, mens en guide foran og bagved padlede løs.

4e6ce6f7b278111092011.jpg

Kort efter start stødte vores tømmerflåde på en stor sten i vandet og vores guide Choohart foran styrtede hovedkulds i floden. Det lyder værre end det faktisk var – vandstanden var meget lav, så det værste var, at guidens cigaretter blev våde. Turen ned ad den flotte flod, blev lettere forstyrret af de æg vi havde spist til morgen. Mie klagede over konstant kvalme og truede med at kaste op, mens Christian klemte ballerne sammen. Heldigvis var vi begge to ved at være ovenpå igen, efter et stop ved en varm kilde. Her fik vi lige en kold cola inden vi fortsatte. Næste stop var ved et lille vandfald, hvor vi også spiste lækker frokost. Kylling og ris serveret på bananblade og vandmelon til dessert.

Hele vejen var naturen utrolig flot og særpræget: store klipper, drypsten, lianer, vandfald, store gamle træer, høje bjerge og der var alle nuancer af grøn i bevoksningen. Vi så aber, farvestrålende fugle, grønne sommerfugle, fisk, grønne og blå guldsmede og insekter der dansede på vandoverfladen. Dette flotte syn kombineret med sagte junglelyde gjorde turen til en rigtig god oplevelse.

Ved 17.00-tiden var vi fremme ved endestationen hvor vi skulle slå lejr for natten. Vi sagde farvel til to af guiderne som nu skulle til at gå hjem. Mens de resterende to guider etable­rede lejren og lavede mad over bål, tog vi turister bad i floden og skiftede tøj. Maden var det sædvanlige ris-splat og suppe, men guiderne havde lavet krus til os og de var virkelig specielle. Krusene var lavet af et langt og tykt bambusrør, hertil havde guiderne snittet en lille ske med langt skaft, ligeledes i bambus.

4e6ce809dc56311092011.jpg

I nærheden var der skovbrand som havde retning mod os. Guiderne var åbenbart meget vant til dette, de startede blot deres egen lille skovbrand rundt omkring lejren. Da vores egen skovbrand gik ud var lejren nu sikret af et bredt brandbælte – smart. Vi hyggede os i flammernes skær, skrev dagbog og kiggede på skovbranden som kom stadigt nærmere. 2xHerik gik på et tidspunkt i total panik: der sad en kæmpe edderkop på deres telt – så meget for dansk mandsmod og tapperhed. Vi gik i seng ved 22-tiden omringet af en skov­brand som kom stadigt nærmere og masser af junglelyde.

 

Dag 7  Tirsdag den 24/2 1998

Vi stod op med solen og var glade for at vi havde overlevet skovbranden, som havde stop­pet blot få meter fra vores telt. Da vi pakkede vores ting sammen fra teltet så vi, at vi havde sovet sammen med en kæmpe, langhåret edderkop. Christian havde åbenbart ikke fået lukket teltet ordentligt, da han i nattens løb havde været ude at se til skovbranden.

Vi fik toast og æg til morgenmad og pakkede derefter lejren sammen igen. Ved 9.00-tiden var vi klar til at begive os ud på vandretur i Thailands jungle. Vi havde samlet vores ba­gage i én rygsæk, og Christian startede med at bære den. Det første mål var top­pen af et lille bjerg og det tog 1½ time at kæmpe os derop. Her holdt vi et velfortjent hvil og fik en skive vandmelon.

Turen var hård specielt for Mie, hun var kun i stand til at bære ryg­sækken 10 min. af opstigningen. Herefter gik det så nedad bakke og det sidste stykke in­den lejrpladsen var terrænet forholdsvist flat. Dagens lejrplads nåede vi frem til i middagsheden kl. 12.30. Under hele trekkingturen var bevoksningen meget ens: høje træer, bambus og lavere grønne buske. Det første stykke vej, var den lavere bevoksning forsvundet med skovbranden. Undervejs var der også lidt for balanceevnen – vi skulle balancere på et væltet træ, for at komme over et vandløb. Det var en meget hård tur og på det sidste stykke vej inden dagens lejrplads, blev det tilmed ulideligt varmt. Så det første vi gjorde da vi en­delig kom frem til lejrpladsen, var at hoppe i floden for at køle af. Herefter sad vi i træ­ernes skygge og fik serveret lækker frokost: tunsandwich.

Vi skulle nu se dagens store seværdighed, Tee Loi Su, Thailands største vandfald. Der var ca. 30 minutters gang derhen og synet der mødte os var ikke mindre end ubegribeligt flot. Det var nærmest som et lille stykke paradis. Himlen var dybblå, træerne høje og flotte. Midt i det hele lå vandfaldet så. Vandfaldet bestod af mange små vandfald, og nogle af dem kom helt oppe fra klippetoppen højt over os. Vi måtte simpelthen bare ud at bade i det eksotiske turkisblå/grønne vand. Mie startede med at foretage et vildt styrt på en klippe, men slog sig heldigvis ikke. Vandet var bare eventyrligt skønt. Vi badede lidt og slikkede så sol på klipperne. Efter mange badeture, gik vi tilbage igen for at få et tiltrængt hvil.

4e6ce8d421f5e11092011.jpg

Henrik 1 var dagens helt, han havde nemlig taget noget dejligt thaislik med i kufferten, som han delte rundhåndet ud af (det var ikke ligefrem Haribo, men i betragtning af at man befandt sig midt i junglen, var det rigtig lækkert). Efter aftensmaden hyggede vi os i stearinlysenes skær med vores to guider. De viste os nogle indviklede tricks med lys og snor. Christian brugte sin lommekniv til at skære en plasticflaske over, så flasken blev til en lysestage. I nærheden havde nogle andre slået lejr. Det viste sig at være nogle danske gutter og et par tyske piger. Vi hyggesnakkede til langt ud på aftenen. De var på samme trekkingtur som os blot varede deres tur kun 5 dage i stedet for vores 7 dage.

 

Dag 8  Onsdag den 25/2 1998

Vi havde en dejlig og stille morgen. Vi gik ned til Tee Loi Su for at morgenbade og slikke sol. Efter 1½ times tid gik vi tilbage til lejren. Da vi omsider var tilbage i lejren igen, fandt Mie ud af, at hun havde glemt sine nye solbriller ved vandfaldet. Hun måtte bide i det sure æble og trave tilbage igen. Da hun kom tilbage til lejren igen, fik vi ulækker frokost: stegte ris blandet med æg og løg.

Det var tid til at gå videre, men for en enkelt gangs skyld ventede vi på guiderne og ikke omvendt. Turen skulle vare omkring tre timer i dag, så vi skulle ikke gå så langt som dagen før. Hen­rik 1 kom til at gå forrest, så tempoet var heldigvis ikke så højt. Mie faldt dog alligevel hele tiden bagud – guiderne var vist lidt trætte af hendes ”søndags-walking” til sidst. Ruten var heldigvis ikke så hård at gå, som guiden sagde: ”like a pancake…”. Samtidig var turen også sjovere, fordi vi mange steder skulle balancere på stammer for at krydse kløfter. Vi morede os vældigt hver gang Henrik 1 skulle vandre over træstammerne – hans balance­evne var mildest talt underudviklet.

4e6ce9c075f9e11092011.jpg

Endelig nåede vi landsbyen, hvor bjergstammefolket Karénerne boede. For at komme ind til byen, måtte vi gå over en svingende bambushængebro. Henrik 1 var klart presset – det sidste stykke over broen lagde han sig ned på alle fire for at kravle over (der var ikke noget at holde fast i). Dette udløste vilde tilråb og klapsalver fra stammebørnene. Efter at have bragt den civiliserede og højtudviklede hvide mands stolthed i miskredit, gik vi det sidste stykke ind til landsbyens centrum. Her fik vi henvist en stor træhytte at sove i. Vi kunne ikke tro vores egne ører, da guiden spurgte os om vi ville købe Coca-Cola. Hvis Coca-Cola findes dybt i den thailandske jungle, må man vist kunne købe det overalt!!!

En indfødt prøvede vores ure og solbriller til Henrik og Henriks store bekymring. I byen så vi bl.a. to kvinder lave rismel på en ”trædemølle” og nogle kvinder der flettede kurve. Indbyggerne var ikke venlige før vi, sammen med en af de tyske piger, spillede guitar på en altan.

4e6cebca3db8311092011.jpg

Alle blev begejstrede og vi løb ned til ”fodboldbanen” for at spille lidt bold. Christian var på det vindende hold (dem uden trøjer) selvom hans indstats næppe havde nogen betydning for udfaldet af kampen. Imens jagtede Mie nogle af de små børn. Vi havde alle en sjov efter­middag. På tilbagevejen ville vi lige skyde genvej, men vores stedsans var åbenbart ikke for god – vi havnede midt i en grisesti. Vi havde nu brug for et bad, men mørket havde sænket sig og det var svært at finde ned til vandet, når der ikke var lys nogen steder. På hjemvejen fór vi da også vild igen.

4e6cea8dad22c11092011.jpg

Da vi fandt vores hytte igen blev der serveret aftensmad. Ikke overraskende: ris, splat og suppe. Henrik 2 var som sædvanligt meget nysgerrig og opsøgende, så han gået ud i byen for at snakke med de indfødte. I stedet hyggesnakkede vi med Henrik 1 på altanen. Da Henrik 2 var kommet tilbage og vi ville i soveposen, opdagede Mie en ekstrem stor behåret edder­kop med store lysende øjne – og den sad lige ved siden af vores myggenet. Vi fire danskere gik alle i chok – ingen turde slå edderkoppen ihjel. Vi hidsede hinanden mere og mere op, og blev til sidst nødt til at vække guiden for at få ham til at slå den ihjel. Han havde enten misfor­stået os eller også ville han ikke slå dyr ihjel – i alt fald tændte han blot en lighter foran edderkoppen så den løb væk og gemte sig. Han kunne ikke forstå vores hysteri og gik i seng igen. Senere var vi stadig bange for at sove lige ved siden af hvor edderkoppen havde siddet, så vi vækkede guiden igen (stakkels mand) for at få ham til at flytte vores myggenet lidt væk derfra. Endelig kunne vi ligge os til at sove. Mie fik dog ikke sovet så meget, hun var stadig bange for edderkoppen og lidt for medicinmanden som tidligere på dagen havde været meget interesseret i vores ting. Sikken en aften!!!

 

Dag 9  Torsdag den 26/2 1998

I dag skulle vi tidligt op for at pakke vores habengut sammen. Kl. 8.30 startede dagens program med en elefantridetur. Vi kom til at sidde sammen på en elefant i en åben kurv, som var bundet fast tværs over elefantens ryg. Henrik og Henrik fik hver en elefant, som vi så fordelte vores bagage på. Forrest på hver elefant sad en elefantfører med et ben bag hvert af elefantens ører. Vores elefant var åbenbart en sportsmodel – hurtigt var vi så langt foran 2xHenrik at vi ikke kunne få øje på dem længere. Selvom elefanten hele tiden gik i et rimeligt langsomt tempo, var det virkelig med at holde godt fast, når det gik nedad, ellers ville man simpelthen styrte forud af kurven. Mens vi sad der på elefanten og nød udsigten, svingede elefanten pludselig snablen op til os, truttede og sprøjtede en kølig væske ud over os – var den forkølet eller hvad? Da den efterhånden havde gentaget spøgen et par gange, lærte vi hurtigt at dukke os når elefanten lagde an til brusebad.

4e6ceaed35f9e11092011.jpg

Efter 2 timers vrikken med elefanten, hoppede vores fører pludselig af elefanten uden at sige et ord. Han udstødte et højt brøl og elefanten spurtede ned af en stejl skrå­ning – det var med at holde fast for det bumlede helt vildt. Lidt senere skulle vi heldig­vis af elefanten og turen var slut. Det var en god tur, men vores bagdele var godt ømme. Vi fik tid til at kigge os lidt omkring i den lille landsby hvor turen sluttede, mens vi ventede på Henrik 1 og 2. Folkene i landsbyen levede et meget spartansk og fattigt liv – men samtidigt var her meget roligt og langt fra stressende. Det føltes nærmest som tiden var sat ud af kraft, der var ikke noget der skulle nås til en bestemt tid. Først en time senere dukkede Henrik og Henrik frem fra junglen – deres elefanter havde vist også holdt frokost­pause undervejs.

Her i den lille landsby blev vi så hentet af en af Mr. T’s biler, som kørte os tilbage til Um­pang. Her fik vi frokost (frugt og nudler) og gik i gang med at pakke rygsækkene om. Vi gik ned til det flotte toilet og vaskede vores beskidte tøj, inden vi selv fik et velfortjent bruse­bad.

4e6ceccd5439f11092011.jpg

Senere gik vi en tur til Umpang, hvor vi købte cola’er og to poser barbecuechips – mums, det var godt at få lidt andet end den lidt ensformige junglemad. Resten af eftermiddagen spil­lede vi lidt domino i skyggen med Mr. T’s barnebarn. Til aften havde Mr. T. sørget for vir­kelig lækker mad: bagt kartoffel, en krydret kotelet og grønsager – det bedste vi havde fået at spise længe. En rigtig god afslutning på en varm og hård jungletur. Vi læste lidt i gæste­bøgerne og skrev lidt dagbog, inden vi gik trætte i seng ved 20.30-tiden.

 

Dag 10  Fredag den 27/2 1998

Vi vågnede først kl. 9.00 og gik ned til ”cafeteriet” for at få serveret morgenmad. Her sad vi længe og lavede et kreativt indslag i gæstebogen om vores møde med kæmpeedder­kop­pen i Karén-landsbyen. Pludselig dukkede en af medarbejderne (Niels) op fra Jysk Rejsebureau i Århus, hvor vi havde købt billetterne – verden er virkelig lille. Lidt i 15.00 blev vi hentet af ”minibussen” som skulle tage os tilbage til Mae Sot. Vi sagde farvel til Mr. T. og Choohart og kørte afsted. Vi var lige en tur nede i Umpang for at få lidt flere passagerer med. Til sidst var vi faktisk 16 mennesker, nogle poser ris, og en cykel bagpå den lille ”mi­nibus”, så det var med at rykke godt sammen. Vi var tilbage i Mae Sot ved 19.00-tiden, hvor vi igen blev indkvarteret hos Mr. T.’s bror i Guest House no. 4. Her mødte vi igen gutterne fra 5-dages trekket, som vi havde snakket med i lejren ved Tee Loi Su. Senere blev vi kørt i tuk-tuk til VIP-bussen mod Bangkok, med afgang kl. 21.30. Turen tilbage var meget skøn­nere og vi fik sovet en del.

 

Dag 11  Lørdag den 28/2 1998

Ankom til Bangkok kl. 5.00. Inden da havde vi sagt farvel til Henrik 1 og 2, som blev sat af ved lufthavnen. De skulle direkte videre mod Phuket. På busstationen fik vi fat i en taxi som kørte os til mekkaet for rygsæksrejsende i Bangkok: Khao San Road. Her gik vi rundt ved mange gæstehuse, men alt var optaget. Det var næsten ulideligt at vandre rundt med de tunge rygsække i heden. Langt om længe (ca. 1½ time senere) fandt vi et billigt sted at sove (Sweety, 120 TB). Efter 4-5 timers søvn gik vi hen til et bedre guest house som vi havde fået anbefalet af Henrik 2 – nemlig New Siam (290 TB).

Nu skulle der ske noget, så vi gik af sted for at se et religiøst marked, men fandt det al­drig. I stedet så vi Wat Po, templet med den store liggende Buddha (Wat = tempel). Det, at Buddha var liggende, var symbolsk og betød, at han var på vej ind i nirvana. Herfra ville vi tage en tuk-tuk videre til General Post Office (herefter forkortet GPO), men måtte opgive. Alle tuk-tukchaufførerne ville have os med på omveje forbi diverse butikker, så vi tog en taxi i stedet. Ved GPO fik Christian ringet hjem til Mor-Anni, som fortalte at det var snevejr i Danmark – puha det kunne vi virkelig godt bruge lidt af her i Bangkok! Herfra tøffede vi mod River View for at snakke med en fyr fra Jysk Rejsebureau. Undervejs måtte vi lave pitstop i de butikker med aircondition, varmen var simpelthen totalt overvældende. Mens vi ven­tede på River View, mødte vi gutterne fra 5-dages trekket igen-igen.

Herefter kom vi ud på en lang tur til Silom Roan og det berygtede Patphong. Her fandt vi den første McDonals – det var godt med lidt hjemligt føde. Vi gik nu på opdagelse på de to Pat­phong gade samt en sidegade, hvor målgruppen var homoseksuelle. Overalt fik vi tilbudt diverse shows, det ene vildere end det an­det. Her var også boder, der solgte alt muligt ragelse som Mie interesseret rodede rundt i. Da vi ville tilbage til Khao San Road lykkedes det endeligt at få en tuk-tuk. Selvom chauf­føren kørte med stor dødsforagt, kom vi frem i ét stykke og betalte ham 50 bath for den oplevelsesrige køretur. Vi købte kolde drikkevarer, en pose M & M’s og dovnede på værel­set.

 

Dag 12  Søndag 1/3 1998

Vågnede, gjorde os klar og spiste dejlig morgenmad. Vi fik betalt for endnu en overnat­ning, samt for busbilletten til lufthavnen kl. 7.00 den følgende morgen. Turens næste destination var Nepal. Derefter fik vi hurtigt fat i en tuk-tuk til 50 TB. Vi er åbenbart ved at lære dét, med at få fat i billig transport. Målet var den store togstation i hjertet af Bangkok, hvor vi købte to togbilletter til den tropiske badeø Koh Samui med afgang den 1. april kl. 19.00. Det kostede 1186 TB for billetten med to sengepladser på anden klasse med aircondition. Herfra gik vi den lange vej til de mange airconditionerede ind­købscentre på Siam Square. Undervejs kom vi forbi det store nationale fodboldstadion, hvor Danmark kort forinden havde spillet turnering – og tabt stort (det forstår man dog godt med den overvældende hede).

Det første center vi gik ind i på Siam Square var meget, meget stort. Her var modetøj, sko i massevis, cd’ere og en flok KFC og McDonals osv. Generelt var tingene ikke så dyre sammenlignet med danske priser. Det næste center var Siam Centre, det flotteste center man overhove­det kan forestille sig. Her var alt til gengæld dyrt – især mærkevarerne som Calvin Clein, Mexx, Levi’s osv. Nu måtte vi simpelthen udenfor igen, denne gang for at få varmen.

For at få lidt vestligt input blev vi enige om at gå i biografen for at se ”Fallen”. Vi blev vist på plads af en af de mange flot uniformerede biografhjælpere. Biografen var enorm, med en kæmpe skærm og en utrolig lydkvalitet. Igen var her for koldt – de thailændere kan vist ikke styre deres airconditionanlæg, enten er der total hede, eller isnende kolde. Af­tensmaden spiste vi på Pizza Hut. Maden smagte udmærket, men også her var der for koldt til shorts. Utroligt at man skulle kunne blive træt af aircondition. Fra centret gik vi videre ud i natten, men der var ikke rigtig noget at se på, så vi tog en tuk-tuk hjem igen. Og ja, til kun 50 TB. Da vi kom hjem pakkede vi vores ryg­sække, tog et dejligt bad og hoppede i seng for at være klar til morgendagen. Nepal, here we come!!!

 
Panel title

© 2017 haesum

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,5226910114288sekunder