hardcoreorheavymetal - Forside

 

Hej Og Velkommen til HardcoreORheavymetal

 

top 3 bedste band:

  • images?q=tbn:ANd9GcR9aXMtJeB7xN5jFRzpf0-DvDq_8PJmxovo-SZ02mKbQUK2A69yEF50IS5FdA
  • images?q=tbn:ANd9GcQP56istB0JcdAZ-MVUZDOPbcmXKKkvk6z-s_KYXXbgbtKFGWyTen8WF7sbfg
  • images?q=tbn:ANd9GcTPOOO8zjAZJFQhIo9QSG6pVpyzkS9jd9AXOJCJWXhrtKnti6_WRgWgOZjtIw       

 

 Ugens bedste sang:

 

Miniature http://www.youtube.com/watch?v=JtLaVTgBudE  

 

Historien om Heavy Metal:

Heavy metal (også blot kaldet metal) er en rockgenre, som blev udviklet i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne.[1] Med rødder i blues rock og psykedelisk rock udviklede heavy metal-grupperne en tyk, tung, guitar-og-tromme-centreret lyd, karakteriseret af højt forstærket forvrængning og hurtige guitarsoloer. Allmusic har skrevet at "af alle rock & roll's utal af former, er heavy metal den mest ekstreme hvad angår lydstyrke, mandestolthed og teatralskhed."[2]

Selvom tidlige heavy metal-grupper som Black Sabbath og Deep Purple tiltrak et stort publikum, blev de ofte hånet af anmelderne, noget som har kendetegnet genren langt op i tiden. I midten af 1970'erne bidrog bl.a. Judas Priest til at udvikle genren ved at droppe en stor del af indflydelsen fra blues; New Wave of British Heavy Metal fulgte i et lignende spor og blandede musikken med en punk rock-følsomhed og et stigende fokus på hurtighed.

Heavy metal blev voldsomt populært i 1980'erne, da mange førhen ikke videre udbredte undergenrer begyndte at udvikle sig. Mere aggressive og ekstreme variationer end fortidens metalmusik var for det meste forbeholdt et undergrundspublikum; andre, deriblandt glam metal og, i en mindre udstrækning, thrash metal, blev kommercielle kassesucceser. I de senere år har stilarter som nu metal yderligere udvidet definitionen af genren.

Hardcore Historien:

  

De allerførste emo-bands regnes for at være enten Rites of Spring, Embrace der alle kom fra Washington D.C. og udkom på pladeselskabet Dischord. Disse bands adskilte sig fra de andre hardcore punk-bands på denne tid ved at lade deres aggressioner og frustration komme til udtryk på en mere emotionel måde, deraf navnet emocore. Betegnelsen emocore var oprindeligt et nedladende udtryk, som blev brugt til at gøre grin med de hardcore punk-bands, der havde et emotionelt udtryk. Embrace og Rites of Spring startede genren og er dermed førstegenerations emo-bands. Medlemmer fra disse bands dannede senere hen post-hardcore bandet Fugazi.

I kølvandet på disse tidlige emo bands opstod nye grupper som eksempelvis Policy of Three, Julia, Moss Icon og Inkwell. Deres lyd var længere væk fra den oprindelige hardcore punk end Embrace og Rites of Spring. Musikken var mere dynamisk, og der blev lagt stor vægt på stemning og atmosfære. I dag er det nemt at høre inspirationen fra disse bands hos navne som Sinaloa, End of a Year, Bullets In, Catena Collapse, og mange flere. Det lyriske element i emo kan både være meget personligt, men også meget politisk.

På trods af, at emo er en subgenre af hardcore punk, har emo også selv affødt diverse subgenrer. For det første den mere poppede emo/indie genre man kender fra bands som Braid, Cap'n Jazz, Boys life, Texas is the Reason og the promise ring, men også den mere aggressive genre ved navn screamo (Saetia, You and I, Orchid, Heroin, Angel Hair, osv.) er en subgenre af emo.

Emo bliver ofte forvekslet med genren post-hardcore, som dog er en anden genre. Det ses ofte at emo bands blander elementer fra andre subgenrer ind i deres musik. Eksempelvis math rock og post rock.

Bands som My Chemical Romance og Panic! at the Disco er af mainstream pressen blevet kaldt for emo-bands, på trods af, at deres lyd og udtryk stort set intet har at gøre med den oprindelige emo-genre. Desuden var den oprindelige emo genre stærkt anti-kommerciel, hvorimod ovenstående bands er stærkt kommercielle. Denne kommercialisering af begrebet emo, har ført til en lang række misforståelser. Eks. Er mange unge mennesker af den opfattelse at emo er en mode og livsstil, i stedet for en musikgenre. Desuden er de fleste af dem der betegner sig selv som emo, fuldstændigt uvidende om bands som Rites of Spring og Embrace, samtidig med at de dyrker populærkulturens usmagelige og overfladiske udtryk og fankultur.

 

 

 
Panel title
Antal besøg: 34

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,48172497749329sekunder