Holgerbogoe - Skybrudsguide

Skybrud/voldsom regn – hvad gør jeg?


Nogle gange er det nok at tænke sig om for at undgå en vandskade. Andre gange skal der mere håndgribelige råd til. Her finder du gode råd om, hvad du kan gøre før, under og efter et skybrud/kraftigt regnskyl.
Brug dit kælderrum – men gør det med omtanke.
Stil ikke indbo direkte på jorden, da gulvet i kælderen kan være fugtigt og til tider vådt pga. højtstående grundvand. Opstil evt. reoler som er lavet af metal eller lign. til indbo eller klods tingene op så de står minimum 30-40 cm over jorden. Når man bor i et risikoområde for opstigende grundvand, som vi gør, er det bedst, at mindst muligt indbo står direkte på kældergulvet. På den måde undgår man ’våde’ overraskelser og ærgrelser over ødelagte ejendele som måske ikke kan erstattes.

Når der er varslet skybrud/voldsom regn
•Luk vinduer - specielt skal du være påpasselig med tagvinduer (som i øvrigt ikke må åbnes) og vinduer på trapperne. Hvis du har åbnet et vindue på trapperne er du også ansvarlig for at det bliver lukket igen. (Vandskader efter vand, der kommer gennem åbne vinduer er ikke dækket af foreningens forsikring).
•Gå eventuelt også dit kælderrum igennem, og se om der skulle være indbogenstande, der burde fjernes fra gulvet. Fjern evt. også ting som står på gulvet på fællesarealerne i kælderen.
•Hav evt. en aftale med andre I andelsforeningen om at kigge efter dit kælderrum, hvis du ikke selv er hjemme.
Under skybrud/voldsom regn
•Hav spande, koste, skovle, og klude klar, så du kan opsamle det vand, der alligevel måtte trænge ind.
•Vær klar til at redde dit indbo til et tørt sted.

Efter skybrud/voldsom regn
•Skader på huset anmeldes til bestyrelsen, og skader på indbo anmeldes til din egen forsikring.
•Smid ikke beskadigede genstande væk før dit forsikringsselskabs taksator har set det, eller din sag er afsluttet.
•Tag billeder af det ødelagte indbo – ofte forlanger forsikringsselskaberne nemlig dette.
•Gør hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede den er.
•Flyt indbogenstande væk der står i vand.
•Få vandet væk og få sat udluftning i gang.
•For at lette tørringen af kælderen bedes du efter skybrud gå i kælderen og kigger dit kælderrum efter og skiller dig af med våde genstande eller stiller dem til tørre så vi undgår fugtskader og evt. skimmelsvamp. Brug evt. storskraldsrummet til, at hensætte ting som skal smides ud, men HUSK at sortere efter genbrugsguiden som hænger i storskraldsrummet.

 
Panel title

© 2017 holgerbogoe

Antal besøg: 134

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,59484195709229sekunder