2. Verdenskrig. - Danmark under 2. verdenskrig

 

Hvordan levede man i Danmark under 2. Verdenskrig ?

Forsyninger og levemåder:

Danmark var selvforsynede med mælk og kød, mens kaffe og andre ting var svære at få fat i, de blev transporteret fra andre lande med skibe, som på et tidspunkt blev spæret af tyskerne. De fik transporteret andre ting end mælk og kød. Tøj blev arvet, byttet og syet om hele tiden indtil at det var så slidt at det ikke kunne bruges mere. Duer, gardiner, lagner og gamle herre frakker blev syet til nederdele, kjoler, børnejakker og sommer jakker, og en optrævlet trøje kunne blive til sokker og babytøj. Husdyr antallet faldt under 2. Verdenskrig, køer, grise og høns faldt fra 1939 – 1942 med et stort antal.

Under krigen handlede Danmark med genbrugstøj, mad og sko. Andre ting købte de f.eks. radioer, tv’er, borde og stole.

Børnene havde et nogenlunde normalt liv med skolegang, arbejde og leg. Nogen unge hørte jazzmusik og andet musik, til de voksens bekymring. Andre unge og børn gik i modstandskampen. I 1941 blev der oprettet ungdomsklubber, aldersgrænsen var 16 år og klubben havde plads til 3o personer. Der var to stuer og et køkken, som solgte billigt brød og kaffe. Klubben havde også radioer, bøger, blade, spil og instrumenter at hygge sig med.

4bf2583e3edc918052010.jpg

I butikkerne blev mørkelægnings gardiner og sort papir revet væk, dem der ikke fik fat i gardinerne eller sort papir måtte nøjes med tæpper, træplader, pap og aviser foran vinduerne eller så måtte de slukke lyset. Privat bilkørsel blev forbudt om aften, lygter, biler og cykler blev afskærmet. Der blev malet hvide striber på kantsten og trapper for at man kunne finde vej, bag på cyklerne blev der sat hvide ”kattehaler” og ”zebrastriber” på bilskærmene. Fodgængere blev opfordret  til at bære lyst overtøj og hvide armbind, så andre lettere kunne se dem. Det dæmpede lys fra gadelamperne, de sorte butiksrude og sportsvognenes svage blå lygter gav en spøgelsesagtig stemning. Husene bestod af et køkken, en stue, et badeværelse og en kælder.

Børnene havde også noget fritid men de gik ikke til sport ligesom os, de fleste piger hjalp med at vaske op, gøre rent, skrælle kartofler, købe ind og passe sine små søskende. Ældre børn havde tit et job ved siden af, som bybud, avisbud og  mælkedreng. Børn hjalp også med at vende, stable og lægge afskårne tørv til tørre selvom børnearbejde var forbudt. Drengenes lege som ”røver og politi” og ”indianer og cowboy” blev fornyet, hvor heltene var danske sabotører og engelske/amerikanske soldater, der nedkæmpede onde tyskere. Det var ikke populært at være tysk soldat. Både drenge og piger trillede med kugler af ler og glas, mens det var en pigeting at samle på nipsenåle. De lange nåle, der sad på en fin pude med flotte mønstre, havde en fin farvestrålende glasfigur eller kugle i toppen som hoved.

4bf2584d1d5cd18052010.jpg

 

 

Den skjulte krig:

Midt i hverdagen foregik der en skjult krig der blev kaldt modstandskampen. Det var et lille mindretal af den danske befolkning der havde påtaget sig opgaven  at bekæmpe den tyske besættelsesmagt. I de første krigsår skete det med politiet i hælene, og  på trods af danske politikeres opfordringer til at lade være. Denne modvilje hang sammen med forventningen om at Danmark kom igennem krigen så smertefrit så muligt. Efter at krigslykken vendte sig, fandt modstandsfolkene større og større sympati i befolkningen. Men kampen var hård, modstandsfolk var ikke soldater, de var ikke beskyttet af internationale aftaler om krigsførelse, hvis de blev fanget. Modstandsfolk risikerede at blive dræbt under sabotageaktioner, men de flestes største frygt arrestation og totur. Det hemmelige tyske politi  Gestapo, og deres danske håndlangere for at få informationer ud dem, de tog til fange. Modstandsfolkenes værste fjende var stikkerne. Det var danskere, som mod betaling fandt ud af , hvem modstandsfolkene var og fortalte det til tyskerne.

4bf258692e27218052010.jpg

Som det ses, voksede sabotageaktiviteten voldsomt i tiden frem mod befrielsen. Bemærk, at de mange sabotager i 1945 er foregået på kun lidt over fire måneder. Begrebet ”Industrisabotage” dækker over alt fra ødelæggelse af større fabrikker til bagerier og autoværksteder. Langt de fleste jernbanesabotager var rettet mod mål i Jylland.

År

Jernbanesabotager

Industrisabotager

Samlet antal sabotager pr. måneder

1942

1

59

5

1943

111

816

77

1944

311

988

108

1945

1103

924

490

 

 

Jøder og Feltmadrasser:

Der var nogle mennesker, som Hitler hadede særligt meget. Det var jøderne. Jøderne i Europa blev sendt særlige lejre. De blev kaldt for koncentrationslejre. Her blev de skudt eller dræbt med giftig gas. Seks millioner jøder blev dræbt af tyske soldater. Tyskerne forsøgte også at få fat på de danske jøder. Der var ca. 7.000 jøder i Danmark. I oktober 1943 prøvede tyskerne at fange alle jøderne i Danmark. Men mange danskere hjalp jøderne. Danskerne skjulte dem først på lofter og andre steder. Senere blev de sejlet over til Sverige. Der kunne de være i fred for Sverige var ikke med i krigen. Sammenbruddet mellem samarbejdspolitikken mellem den danske regering og tyskerne betød at beskyttelsen af jøder forsvandt.

Nogle piger havde været kærester med tyske soldater. De blev fanget. Folk kaldte dem feltmadrasser de barberede håret af dem, og spyttede på dem. De mennesker, der havde arbejdet for tyskerne blev kaldt landsforrædere. Der blev afsagt hårde domme, og mange kom i fængsel. Nogle fik dødsstraf. De blev skudt.

4bf3c456b9f1919052010.jpg

Efter krigen:

Hitler begik selvmord den 30. April 1945, og tyskland overgav sig. I maj var Danmark befriet, men krigen var ikke helt slut ude i verden. Japan havde nemlig ikke overgivet sig, det gjorde de først i august. USA valgte nemlig at bombe Japan. De brugte et nyt og meget farligt våben atom bomben. Over to Japanske byer blev der kastet en atom bombe. Mange mennesker døde på en gang, og lige så mange senere. De fik kræft af de stråler der kom fra bomberne. Nu var krigen endelig slut, England, USA og Rusland havde vundet. Men hvad med Danmark. Ja, det var jo et problem. Danmark havde jo arbejdet sammen med Tyskland i krigens første år. Rusland mente, at Danmark havde holdt med Tyskland. Men USA og England mente, at Danmark de sidste år havde kæmpet godt imod tyskerne. Da krigen var slut, stod Danmark altså på vindernes side. De kunne man bl.a. takke Frihedskæmperne for. Efter krigen var store dele af Europa ødelagt. Mange mennesker var blevet dræbt.  Tyskland lå i ruiner. Det tog lang tid at bygge alting op igen. I Danmark var der stadig mangel på varer. Det varede flere år, før man kunne købe, hvad man ville. Alle blev meget glade, da de igen kunne få chokolade og bananer. Det havde de ikke smagt i mange år.

4bf259285ab8518052010.jpg

Da meddelelsen om tyskernes overgivelse og nedlæggelse af våben lød over engelsk radio om aftenen den 4. Maj 1945 strømmede  folk udenfor i en glædesrus, omfavnede hinanden, råbte, sang, dansede og viftede med flag. Alle mørklægningsgardiner og sortpapir blev revet ned og brændt på bål, og alle folk satte lys i vinduerne.

4bf3c461b48fb19052010.jpg

Der blev dræbt ca. 8.000 danskere unde krigen.

Tidslinje med begivenheder og vigtige årstal:

1933

Hitler får magten i Tyskland.

4bf2595cd61d518052010.jpg

1936

Tyskland afholder Olympiske Lege.

4bf2596b9a7fe18052010.jpg

1939

Tysklands hær angriber Polen. England og Frankrig går i krig mod Tyskland.

4bf259772774418052010.jpg

1940

Den 9. April bliver Danmark besat. Tyskerne besætter andre lande i Europa.

4bf2598a75bed18052010.jpg

1941

Tyske soldater rykker ind i Rusland. USA går ind i krigen mod Tyskland.

4bf259b7e051918052010.jpg

1942

Tyske soldater lider store tab i Rusland. I Danmark vokser modstanden mod tyskerne.

4bf259c7bc64518052010.jpg

1943

Den danske regering vil ikke mere samarbejde med tyskerne. De danske jøder flygtede til Sverige.

4bf259d8a7d6918052010.jpg

1944

Soldater fra USA og England går i land i Frankrig. De begynder at erobre Europa tilbage. Folkestrejke i København.

4bf259e83d56618052010.jpg

1945

Hitler begår selvmord i Berlin den 30. April. Tyskerne overgiver sig i Danmark den 4. Maj.

4bf259f92651018052010.jpg

 

 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 88514

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,3393580913544sekunder