2. Verdenskrig. - Levevilkår i Danmark

Hvor mange danskere blev dræbt?

 

 

 

 

 

januar-maj

 

 

1940

1941

1942

1943

1944

1945

 

i alt

72

20

27

195

840

1531

 

2685

Der blev dræbt mange danskere i 2. Verdenskrig. Særligt i 1944 og 1945 på grundlag af at Danmark begyndte at gøre modstand. I de sidste måneder af 2. Verdenskrig kunne man dagligt læse om folk der var blevet skudt ned på gaden.

 

 

Hverdag under besættelsen.

 I Danmark under 2.verdenskrig blev der uddelt rationeringsmærker for at man kunne få brød, mad, benzin, drikkevarer og osv. Man passede rigtig godt på sine rationeringsmærker fordi at hvis de blev stjålet, gik i stykker eller blev væk, blev de ikke erstattet.  De fleste blev konfirmeret og gik ud 7. Klasse og begyndte at arbejde på fabriker eller står i lære på kontor eller i et værksted. Børnene blev sendt på ferie på koloni på grund af at forældrene ikke havde tid eller ikke havde familie til at sende dem hen til.

Børn i Danmark mærkede i de fleste tilfælde krigen indirekte. Børnene legede meget. Nogle børn hjalp ude på markerne med at høste og meget andet, andre legede bare de legede fx nogen gange rundt om et beskyttelsesrum men det var mest drengene.

”Der var en dreng som hed Arne folk kaldte ham lille Arne, Arnes sengetøj var helt sort og fedtet af snavs. I bunden af sengen var madrester gået i forrådnelse, så sengen var fyldt med levende maddiker. Man havde det indtryk, at moderen holdt af børnene, men begreb om at passe dem havde hun altså ikke.” Den slags chokerede pæne borgere. Vibeke Hersom boede trygt hos sine bedsteforældre: ”Min morfar var brandmand, jeg var fast overbevist om, at han kunne klare alt. Skoledagen og vores lege var ikke præget af krigen. Vi legede røvere og soldater på jernbanevolden bag huset – ikke tyskere og sabotører. Krigen betød dog, at vi rykkede tættere sammen i familien. Om vinteren sad vi i en enkelt stue, som en lille ovn på 30x30 cm varmede op. Der var kun  en pære tændt, fordi vi skulle svare på strømmen. Der sad vi så hver med sit – læste, lagde kabale, hørte radio, skrællede æbler, lavede lektier eller reparerede sko. De voksne talte meget om, hvordan de gerne ville ud at rejse, når krigen var forbi. Det var nogen hyggelige aftener. Den måde de gik i skole på var at hvis der var nogen tyske soldater der skulle overnatte på skolerne så fik eleverne fri fra skole. Skoledagene og deres lege var ikke præget af krigen. De legede røvere og soldater på jernbanevolden ikke tyskere og sabotører. Da rygterne om at Hitler ville tage alle jøder til fange i Danmark og sende dem på koncentrationslejre, hjalp mange med at bringe rygtet videre. De fleste jøder flygtede til Nordsjælland, hvor de kunne bo hos familie eller hos fremmede mennesker, der lod dem bo i sommerhuse eller lejligheder. De fik penge eller mad af deres familie eller fremmede. De sørgede for at de blev kørt det sted hen hvor de skulle. I København gemte hospitalerne jøder mellem patienterne. Der efter blev de transporteret videre til udskibningshavnene. Herfra blev de sejlet over Øresund til Sverige, de fleste i fiskerbåde.

I løbet af 14 dage var de allerfleste jøder kommet over til Sverige. Store pengesumme blev betalt til fiskerne for at sejle jøderne til Sverige. Man har diskuteret, om det var rigtig at tage penge for at redde menneskeliv. De glædede sig først og fremmest over at være blevet reddet.

Den svenske regering erklærede, at de danske jøder var velkomne i Sverige, og befolkningen i Skåne modtog flygtninge med smil for de havde ikke noget i mod at jøderne kom til Sverige. De var ligeså sure over tyskernes forbrydelse som den danskerne var.

Werner Best forbød sine politisoldater at brække jødernes lejligheder op, og de jøder der blev fanget, blev sendt til gennemgangslejren Theresienstadt i Bøhmen og ikke til koncentrationslejre i Polen. 284 jøder blev fanget natten mellem den 1. og 2. oktober 1943, kun 200 jøder blev fanget i de næste 3-4 uger. Det siger meget om tyskernes had til jøderne.

Redningen af jøderne er et af de mest tydelige eksempler på civil modstand under besættelsen. Mange modstandsgrupper gik i aktion, men de fleste flygtningehjælpere var almindelige mennesker, der vendte tilbage til det normale hverdagsliv, da det hele var slut. Andre, der ikke havde mulighed for at hjælpe, gav penge, eller de deltog i masseprotesterne til Best. Blandt de sidste finder vi kongen, kirken, politikerne, universiteterne, fagforeninger, skoler og elevforeninger og mange flere.

 

Hvilket arbejde kunne man få.

De kunne få det samme arbejde som i dag. Der var også meget arbejdsløshed. Det var ikke alle der kunne give deres børn nyt tøj og gode senge, børnene fik brugt tøj eller genbrugs tøj og de måtte dele seng med biller og maddiker. Det var byens rige folk rystet over det, fordi de kunne give deres børn nyt tøj gode senge osv. Man havde også transport midler efter indkomst af løn. Det vil sige at hvis man var fattig havde man ikke nogle transportmidler, hvis man var i mellem klassen kunne man have en cykel eller en hestevogn, over lange strækninger brugte man tog, hvis man var i over klassen havde man biler men de brugte også tog over lange strækninger.

 

Hvem/hvordan befriede man Danmark?

Da Danmark blev besat af tyskerne i 1940 gjorde danskerne ikke modstand men i løbet af 3 år ville Danmark ikke samarbejde med tyskerne mere, der blev strejke i Danmark. Frihedskæmperne dannede deres egen klub som blev kaldt Churchillklubben. Gruppen havde taget sit navn efter den engelske leder Winston Churchill, som havde advaret mod Hitler lige fra starten.4bfb92d37b99c25052010.jpg Det var mest drenge der var frihedskæmpere, de fleste af drengene var mellem 13-17 år. Den 5. Maj kom den engelske leder general Montgomery. Han blev modtaget som en befrier. 

Efter krigen?

Da Hitler begik selvmord den 30. April 1945 overgav Tyskland sig. I maj var Danmark befriet, men krigen var ikke helt slut ude i verden. For Japan havde nemlig ikke overgivet sig, det gjorde de først i August, USA havde nemlig valgt at bombe Japan. De brugte et nyt og meget farligt våben: atombomben. Over to japanske byer blev der kastet en atombombe.

Andre vigtige begivenheder.

I år 1933 fik Hitler magten i Tyskland.

I år1936 Tyskland afholde olympiske lege.

I år 1939 Tysklands hær angreb Polen. England og Frankrig går i krig mod Tyskland.

I år 1940 Den 9. April bliver Danmark besat. Tyskland besætter andre lande i Europa.

I år 1941Tyske soldater rykker ind i Rusland. USA går i krig mod Tyskland.

I år 1942 Tyske soldater lider store tab i Rusland. I Danmark vokser modstanden mod Tyskerne.

I år 1943 Den danske regering vil ikke samarbejde med tyskerne. De danske jøder flygter til Sverige.

I år 1944 Soldater fra USA og England går i land i Frankrig. De begynder at erobre Europa tilbage. Folkestrejke i København.

I år 1945 Hitler begår selvmord i Berlin den 30. April. Tyskerne overgiver sig i Danmark den 4. Maj.    

 

 
Panel title

© 2017 Copyright

Antal besøg: 88618

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,44255208969116sekunder