hundekøkkenet/the dogs kitchen - Industrifoder - tørkost og dåsefoder



4ca0808090a9027092010.jpg

Når man læser om kommercielt dyrefoder og ved lidt om hvad der indgår i produktionen af det strejfer tanken mig om det i det hele taget kan betale sig at bruge tiden på det, for ikke at sige anbefaler det ind i mellem. Hvorfor ikke bare tage hel afstand og kun arbejde for at flest muligt fodrer med et hjemmelavet foder, enten tilberedt eller råt? Svaret er faktisk at ikke alle har tid, penge, eller resurser til at forpligte sig til at sørge for at et hjemmelavet produkt indeholder alt det som er nødvendigt for hundens optimale udvikling og trivsel. Desuden, har ikke alt der fremstilles kommercielt et indhold af ringe kvalitet og billige biprodukter som kun opfylder minimumskravet til næringsstofferne.

Det er mit håb at jeg kan præsentere så meget information at I vil kunne genkende hvad der er godt og hvad der er skidt ved de forskellige produkter på markedet. Der findes faktisk fabrikanter som virkelig laver produkter med en høj kvalitet og hvis hundeejerne vælger disse i stedet for dem som jeg kun kan betegne som ”junk food” vil de fabrikanter der uden skrupler hovedsageligt bruger ting som hvede, majs eller risaffald smagt til med kunstigt fremstillede smagsstoffer og kød der udelukkende er billige biprodukter som er tungt fordøjelige før eller siden forstå beskeden.

 

Heldigvis, er det ved at ændre sig. Flere og flere små privatejede fabrikanter sender kvalitetsvarer på markedet og er ved at vinde et betragteligt markedsandel. De ”store” har til dels set skriften på væggen og prøver at genvinde deres markedsandel ved enten at ændre nogle ting eller ved at bruge de rigtige ord som ”naturlig”, ”holistisk” eller hvad ved jeg. Du kan nu om dage se friske gulerødder på poserne selvom der kun er så meget i produktet til at det ikke er direkte løgn. Selv lav-pris fodertyper som findes i supermarkederne har udgivet produkter der hentyder til naturen for at give fornemmelsen at det er bedre end det rent faktisk er. Tja, vi kender det fra menneskenes verden også med reklamer der føre en op i himmelen eller ude på grønne enge hvis varen bliver spist.


Mange gange er det nok at kaste et hurtigt blik på listen af ingredienserne for at se om produktet har et indhold af kvalitet eller ej. Andre gange skal man vide lidt mere for at kunne vælge det ene foder frem for det andet. Selvfølgelig fortæller alle firmaer at de bruger kvalitetsvarer, det har de lov til at synes men det betyder ikke at det nødvendigvis er hele sandheden. Det er dit ansvar som hundeejer, at kigge dybere end de flotte billeder af frisk kød, saftige grøntsager på posen. Det er muligt at reklamerne med søde børn og sunde, sultne dyr  muligvis giver misvisende, forudindtagede information om ”korrekt” ernæring og at det var klogt at sætte et spørgsmålstegn foran diverse udtalelser, også mine. Som forbruger håber jeg at være med i koret som ønsker at udfylde dette behov her i landet. Et sted hvor I kan kan finde oplysninger om forskellige fodertyper (på engelsk) er:    http://www.dogfoodadvisor.com/

 
Panel title
Antal besøg: 181892

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,7802188396454sekunder