Hustruvold - Hvordan jeg selv slap væk

Den dag min mand truede mig med en kniv og sagde at han ville slå mig ihjel, gik jeg fra ham. Jeg gik til politiet og indgave en klage imod ham og flyttede hjem til mine forældre. Men hurtigt begyndte han at komme med blomster og undskyldninger og løfter om at han aldrig mere ville gøre det og jeg faldt for det. Jeg trak klagen tilbage og flyttede tilbage til ham. På det tidspunkt var jeg allerede så langt nede, at jeg ikke kunne overskue et liv uden ham, for som han sagde var jeg jo bare en uduelig kvinde, der ikke kunne klare mig selv.

 

Derefter faldt vi hurtigt tilbage i den ganle rutine med vold og trusler og skænderier. Da vi blev gift blev det endnu værre, for nu var jeg virkelig hans ! Han kunne gøre hvad han ville med mig, for jeg tilgav ham altid bagefter og det vidste han !

 

Men en dag blev det for meget ! Han slog mig i hovedet imens jeg havde vores 8 måneder gamle søn på armen og jeg faldt bevidstløs om. Da jeg vågnede var han væk og havde taget vores søn med. Han havde efterladt mig bevidstløs på det kolde køkkengulv. Jeg lod som om alt var i orden, så han kom tilbage, men da han tog på arbejde flygtede jeg.

Snart begyndte han med undskyldninger og blomster, hvilket plejede at hjælpe, men denne gang lod jeg mig ikke narre (men meget stor hjælp fra min familie) og da han så at det ikke virkede, begyndte han med trusler og chikane. Snart blev det så slemt at jeg måtte flytte på et center for voldsramte kvinder med min søn, mens mine forældre måtte flytte på hotel for at komme væk fra ham. Han lod nemlig også sin vrede gå ud over min familie og var tæt på at køre min mor ned.

 

Jeg ændrede mening en milion gange og allerede dagen efter at jeg var gået fra ham, var jeg klar til at gå tilbage. Imens jeg var på centret for voldsramte kvinder havde jeg kontakt til ham og var meget meget tæt på at gå tilbage flere gange. Det der reddede mig var min familie.

 

De gik sammen og indledte en strategisk manøvre, der gik ud på at forhindre mig i at gå tilbage til ham. De gjorde alt for at give mig skyldfølelse, fortalte mig at de aldrig mere ville se mig, hvis jeg gjorde det, fortalte mig at det var min skyld at mine forældre var ulykkelige, fordi jeg ikke ville gå fra ham, fortalte mig at jeg ødelagde mit liv og min søns liv... og det var lige præcis det der skulle til !! Uden dem var jeg sikkert gået tilbage til ham igen i tiden kort efter.

 

Efter det var det en konstant kamp i flere år. I de perioder hvor han var sød og undskyldte og kom med blomster, var det svært ikke at give efter. Og i de perioder hvor han truede og chikanerede, var det svært at prøve at leve et "normalt" liv. Denne periode varede ca. 2 år og derefter mødte han en anden og livet blev lidt lettere for mig.

 

Men i hele den periode var jeg bare lykkelig for at være i live og for at være fri. Selvfølgelig savnede jeg ham, men jeg gav aldrig efter. Jeg fandt ud af at jeg ikke var den uduelige, skrøbelige pige, han mente jeg var. Jeg havde haft styrke nok til at bryde ud af det voldelige forhold og jeg var stolt af mig selv og det er jeg også i dag.

 

I dag lever jeg et dejligt, normalt liv med mine børn og jeg er ikke bange for min eks-mand mere. Jeg tror det rigtigt var slut den dag jeg holdt op med at være bange for ham ! Nu ser jeg ham i stedet for som en syg mand, der heldigvis ikke havde held til at ødelægge mit liv.

 

 

 

 
Panel title

© 2017 hustruvold

Antal besøg: 2649

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,38350796699524sekunder