HVK-SAMSØ - Øvelse ”Snetiger”

Øvelse ”Snetiger”


Efter grundig forberedelse løb øvelse ”Snetiger” af stablen.  Alt var sat ind på at give alle parter en udbytterig øvelse. Af snørklede kanaler var selv det umulige lykkedes og fredag formiddag landede så de første 4 snetigere i SOK`s redningshelikopter øst for Hårdmark. Efter 10 minutter var de første 4 FJ. bænket i Faxedepotet til en øl, og efter ca. en halv time løb de første informationer ind (4 mænd, 3 HJV + 1 MHV-GF, 3 med M/75 + 1 LMG). Patruljen gik mod SV. 


Resten af dagen var de ikke erkendt. 


Fredag aften kl. 20:00 samles KMP 2425, eller en meget lille del af samme og forstærkninger fra Hammel (7 mand).  3 mænd fra 2. del tager til Kaasen for at overvåge den fjendtlige langgang.   


Resten 2. del tager til TV2 masten for at gøre klar til bevogtning. 1. del og Hammel lægger overvågningslinie fra Hårdmark mod vest. I Kaasen samledes FJ under havnens største gadelygte.  Vi åbnede ild med LMG og fjenden forsvinder.  Det samme gør vi.  1. del og Hammel ser intet da FJ rykker frem, uden for højre (øst) begrænsning til Tranebjerg!  Det sikreste men for nemt. 


I Tranebjerg reorganiserer fjenden og gør klar til angreb på TV2. 13 mænd er trætte, så en patrulje sendes af sted. Samsø er på plads med poster, patruljer, underbringelser, alarmer mm., så vi er klar! Fjenden erkendes og efter en kort ildkamp trækker han sig tilbage for at prøve til et andet sted, tror vi, men nej, de opgiver.  Det er for godt bevogtet. 


Den løsning er for sikker og for nem.


Lørdag, patrulje omkring Østerby.  Vi mister 3 mand, som tages til fange. De køres til KSN til afhøring, men siger intet, fint nok (alle nye medlemmer!) FJ tager til skydebanen for at skyde med skarpt, mens Samsø hvilede. 


Skydningen aflyses da de 2 HJV kuttere fra aftenen før lå i vejen og ikke til at flytte.  Lørdag aften starter øvelsen igen. 


FJ trækker mod Stauns til forsyningspunkt.  Vi tager 2 fanger som afhøres uden resultat.  FJ trækker mod Alstrup for at besætte et ”depot”.  Efter flere timers søgen finder de depotet, får skudt vore vagter (som planlagt) og rykker ind og iværksætter bevogtning.  1 mand på post 17 mand i underbringelse, ikke særlig sikkert men nemt. 


Samsø skal nu angribe depotet, så vi sender 4 patruljer for at se på fjendens poster, patruljer, alarmer mm.  Da vi mødtes før angrebet har ingen set noget som helst.  En har hørt et LMG, hvor adgangskontrollen burde være, en anden set en masse mennesker i en oplyst stald. 


Vi enes om en plan og går på fra 2 sider støttet af LMG.  Vi åbner ild, da vi er inde på 15 m. Fjenderne nedkæmpes efterhånden som de kommer væltende ud af stalddøren, med en 60 W. pære som baggrund! 


Øvelsesgennemgangen kastede ikke meget lys over den manglende entusiasme.  Set i bakspejlet må vi konstatere at selv en vild snetiger kan tæmmes til en fredelig huskat. 


Til de alt for få der mødte til denne øvelse: Tak for en flot indsats. 


Til jer der ikke kom: Synd for jer


Denne øvelse er beskrevet af KC Henrik Husum og er fra vores KMP blad December 1993 , hvis der er nogle der skulle ligge inde med nogle gode historier fra jeres tid i hjemmeværnet må i gerne kontakte mig så vi kan få dem frem, så andre også kan læse dem 

 
Panel title

© 2017 hvk-sam

Antal besøg: 48

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,268285036087sekunder