Indi og Kvik's hvalpe - Kvik (far)

HVALPENES FAR: KVIK                                  

Kvik er ren Dansk-Svensk Gårdhund.

Kvik's 'forældre' Helge og Gitte fortæller om ham: 

'En dag for godt syv år siden kom Kvik til Rønde sammen med Peter tømrer. Han skulle stille et køkken op fra – Kvik.

Peter var blevet alene med Kvik, arbejdede meget og kunne slet ikke tage sig nok af den lille livlige hund. Når Kvik var med på køkkenarbejde, legede vi meget med ham, og det trængte han til.

Da Peter var færdig med køkkenet, rakte han Kviks snor til os og sagde: ”I må gerne beholde Kvik, for her får han da et godt hjem”.

Det mener vi bestemt at han fik. Han er blevet en rigtig kærlig familiehund. Han sejler med i familiens sejlbåd og er allergladest, når han er sammen med sine ”forældre”, eller når ungerne fra vejen kommer og spørger, om de godt må få ham med ud at lege i baghaven. Stik ham en bold, og han spæner efter den, lige så tit man gider kaste den. Landbetjentens yngste søn har endda lært ham både at drible med en fodbold og ”snude” til den – op i luften både tre og fire gange.

Jo, trods sine godt otte år er han et rigtigt legebarn med masser af energi og nysgerrighed. Det sidste kostede ham for resten et hugormebid i Sverige i 2010, men han kom sig. Han har også (med lidt dyrlægehjælp) klaret nogle blodige slagsmål med andre hanhunde, for Kvik mangler lidt forståelse for, at de sommetider er meget større og stærkere end ham.

Kvik og Indi har nu været allerbedste venner i godt et par år. De tager sig nogen ordentlige løbeture, når de er sammen og leger som et par store hvalpe. Så der er vist ikke megen tvivl om, at hvalpene med egenskaber fra de to vokser op og bliver nogen glade, livlige og hengivne små hunde.' 

4f7ebf0e3a0a606042012.jpg

Dansk/Svensk Gårdhund er det samme som den gamle danske foxterrier. I Sverige kaldte de den Skånsk Terrier, men det er slet ikke nogen terrier, det er snarere en pinscher. Gårdhunden har ikke det iltre terrier temperament.

Man har haft Gårdhunde overalt på landet til at tage rotter og mus, men også til alt andet forefaldende arbejde til hunde. De gav hals, nar der kom fremmede, holdt ræven fra hønsene, gik med på jagt, hentede køerne ind til malkning, legede med børnene osv.

I takt med at de små gårde forsvandt, blev den efterhånden et sjældent syn, men på et dansk-svensk initiativ, hindrede man racen fra at uddø. I dag er den en populær selskabshund.

Ud over at være blevet brugt som gårdhund, har den også været meget brugt som cirkushund. Hvad en race har været brugt til, siger en hel del om, hvordan den er. Hvis man skal bygge et cirkusnummer op, bruger man de hunde, der lettest lærer det. Altså - Gårdhunde er lærenemme, samarbejdsvillige og glade for at lære kunster.

For at kunne tage rotter, skal hunden være lynhurtig og være god til at bruge sin næse. Desuden skal dens jagtinstinkt efter småvildt være veludviklet.

Dansk-svensk gårdhund er en munter, glad og aktiv lille hund, der er en perfekt familiehund. Den skal dog have godt med motion og opmærksomhed for at trives. 
Den er lærenem og let at opdrage og perfekt til agility. 

Størrelse: 
Kvik vejer 13 kg og er 42 cm høj over ryggen.

Pels: 
Kort, hård og glat. Pelsen er let at holde. 

Farve: 
Hvid farve skal være dominerende. Ens eller fler-farvet pletter i forskellige farvernuancer.


4f7ebdc84650006042012.jpg
Kvik er en tur på Kalø Slotsruin

4f7ebe246d56d06042012.jpg
 
Panel title

© 2017 indishvalpe

Antal besøg: 2971

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,52056407928467sekunder