Klinik Kjersten Kranio-Sakral Terapi - Sådan foregår en behandling

En Kranio-Sakral behandling varer ca. en time. Den indledes med en samtale om de symptomer på ubalance den enkelte klient mærker. Samtalen giver mig et overordnet indtryk af kroppens tilstand og behov, hvorefter jeg danner mig en idé om behandlingens forløb, selvom den egentlige og vigtigste ”samtale” begynder når klienten ligger på briksen og jeg lægger mine hænder på.

Udover Kranio-Sakral terapi anvender jeg i mine behandlinger Bindevævs-og Triggerpunkts massage - massageformer, der tager udgangspunkt i forskellige smertemønstre og deres udspring i musklerne.

 

For at kroppen kan fungere optimalt er det vigtigt at stativet/skelettet er lige, hvorfor også Ret Ryg og Nakke teknikker er relevante.

 

Organmassage er ligeledes en blid behandling, der kan befri organerne så de fungerer bedst muligt.

Alle disse behandlingsformer er et godt supplement til Kranio-Sakral terapien, og gør at jeg kan arbejde alsidigt med hele kroppen. Derudover kan jeg bruge Kinesiotape til at understøtte behandlingen imellem besøgene på klinikken.

 

Det meste af behandlingen vil foregå rygliggende, hovedsalig med alt tøjet på. Under behandlinger mærker du en dejlig afspænding og kommer ofte i en behagelig tilstand som i en dyb meditation – en tilstand hvor kroppen har mulighed for at regenerere.

 

En behandling indebærer ofte også en snak om arbejdsstillinger, bevægelsesmønstre og øvelser til at forebygge nye spændingstilstande.

 

 

Hvor mange behandlinger skal der til?

 

Det er meget forskelligt hvor mange behandlinger der skal til for den enkelte klient. Det afhænger både af hvor godt spændingerne sidder fast, og hvor dybdegående klienten vil arbejde med kroppen.

 

Nogle klienter kommer 1-5 gange for at få løst et akut problem som hold i nakken, hovedpine eller piskesmæld. Andre vælger at komme regelmæssigt hver 14. dag eller en gang om måneden, for at få en generel afspænding af krop og nervesystem, så spændingerne ikke når at sætte sig for alvor, eller for at opretholde en balance, fordi deres daglige livsførelse er belastende eller stressende og ikke er noget de kan ændre på lige nu.

 

Hvor mange behandlinger jeg tilråder, kan jeg først sige, når jeg har givet en behandling og mærket både kroppens tilstand og hvordan den tager imod behandlingen.

 
 
Panel title

© 2017 iverka

Antal besøg: 9272

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,61929988861084sekunder