Jakob´s notat og lektie side - Arbejdsmarkedet
 

Tema ”Arbejdsmarkedets partner”

 

 

  1. Gå ind på http://www.sap-fi.dk/si/134/134-s25.htm og http://da.wikipedia.org/wiki/Septemberforliget

 

  • Hvad er ”Septemberforliget”?
  • Gælder den stadig? Begrund dit svar
  • Hvem bruger den? Begrund dit svar
  • Kan den kaldes for arbejdsmarkedets Grundlov? Begrund dit svar

 

 

Dette ark skal først bruges på torsdag – det er ikke lektie, men I må gerne have set de 2 link der er på siden.

 

 

Læs følgende:

Vi er opdraget til at synes, at det er vigtigt at have et arbejde. Når man møder et fremmed menneske, er det ofte folks arbejde, som man først spørger ind til. Arbejdet fylder meget i folk selvforståelse. Du har måske allerede gjort dig tanker om, hvad du gerne vil arbejde med, når du bliver ældre? Meget af det, som du lærer i skolen, handler også om at ruste dig til at indgå som en del af det fremtidige arbejdsmarked.

 

Men hvordan hænger det danske arbejdsmarked egentligt sammen?  Det skal vi nu prøve at finde ud af.

 

Opgave 1:

 

Se dette link, som handler om den ”Den danske model”

http://www.workinfo.dk/default.asp?mainmenu=27&submenu=29&subsubmenu=310

 

I skal beskrive den danske model? Hvad er det, der gør den danske model så god?

 

 

Opgave 2:

 

Svar på følgende spørgsmål

·        Hvordan hænger arbejde og social status sammen?

·        Hvordan er det danske arbejdsmarked organiseret?

·        Hvad gør det danske arbejdsmarked særligt?

·        Hvilke fordele og ulemper er der ved det danske arbejdsmarked?

·        Hvilken rolle spiller fagforeninger?

·        Hvilken rolle spiller arbejdsgiverforeninger?

 

Opgave 3:

 

En af de seneste overenskomster er fra 2010 - se linket –

 

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-28738699:ekstra-barsel-i-ny-overenskomst.html

 

 

·        Hvilke forbedringer er der kommet ift. den gamle overenskomst fra 2008?

 

·        Vælge to, som I synes er de bedste forbedringer – skal begrundes

 

·        Hvilke forskelle er der på Septemberforliget og den seneste overenskomst?

 

Torsdag d. 11/11-2010

I 2004 blev EU udvidet med 10 nye lande fra Central- og Østeuropa. Siden da har Danmark modtaget en del arbejdskraft især fra Polen, men også fra Baltikum. De polske håndværkere går ofte til en lavere løn end deres danske kollegaer. Derfor har fagforeningerne fokus på den nye arbejdskraft.

Arbejdskraftens frie bevægelighed: EU’s regler om det indre marked sikrer, at alle statsborgere fra EU’s medlemslande har ret til at frit at rejse, bosætte sig og arbejde i andre EU-lande. Da Polen blev medlem af EU i 2004, fik de polske håndværkere dermed ret til frit at bosætte sig og arbejde i Danmark.

Udstationering: De polske håndværkere behøver dog ikke at bo i Danmark permanent. Hvis de kun er i Danmark for at arbejde, og efterfølgende tager hjem, er de kun udstationerede. Virksomheder, der udstationerer deres medarbejdere, skal følge nogle særlige regler.

Udstationerede og dansk løn: Løn i Danmark er ikke reguleret ved national lovgivning, men derimod i kollektive overenskomster. Derfor er polske virksomheder ikke pålagt at give deres udstationerede ansatte løn efter dansk overenskomst.

Store lønforskelle: Der er store forskelle i løn mellem Østeuropa og Danmark. De danske fagforeninger har derfor været bekymrede for, at de polske håndværkere ville komme til Danmark og arbejde for en meget lav løn. Måske ville danske firmaer endda hyre polske håndværkere, fordi de er så billige. Danske håndværkere ville så miste deres job eller skulle gå ned i løn.

Østaftalen: Bekymringerne gjorde, at Danmark fik forhandlet Østaftalen hjem. Det var en overgangsordning, der var godkendt af EU. Østaftalen sagde, at polske håndværkere skulle arbejde til samme løn som danskere. Alligevel fandt danske fagforeninger eksempler på både polske og danske firmaer, som brugte polske håndværkere uden at betalte dem den danske løn. Østaftalen var kun en overgangsaftale i EU. Den udløb i 2009, så nu kan de polske håndværkere frit arbejde i Danmark til polsk løn.

Fordele ved det frie arbejdsmarked: Indtil finanskrisen begyndte at sætte ind i 2009, manglede Danmark arbejdskraft. Der var ikke kun mangel på håndværkere, men også på læger og ingeniører. Mange kom fra Østeuropa og uden dem, ville vores økonomi ikke have hængt så godt sammen. Fx havde meget byggeri været længere undervejs og havde været meget dyrere. Nogle gange kan en virksomhed spare penge ved at få en underleverandør til at udføre en bestemt opgave. Mange opgaver bliver fx flyttet til Asien, hvor arbejdskraften er billig.

Hvad er outsourcing? Outsourcing handler om, at en virksomhed beslutter at købe varer eller ydelser, den tidligere selv har produceret, hos en underleverandør. Virksomheden vælger denne løsning, fordi den ofte er billigere. Normalt outsourcer virksomheder den del af produktionen, der er præget af rutinearbejde. Det kan fx være arbejdet med at sy et par jeans eller samle en højtaler.

Fra Polen til Kina: I løbet af de sidste 10-15 år har flere og flere danske virksomheder valgt at flytte hele eller dele af produktionen til udlandet. I første omgang flyttede man til lande i Østeuropa, fx Polen. Men da Polen i 2004 kom med i EU, steg lønningerne. Derfor har mange virksomheder i stedet valgt at samarbejde med fabrikker i Asien. En af fordelene er, at de asiatiske arbejdere kun får få kroner i timen. Det gør selvfølgelig virksomhedens omkostninger til løn meget mindre. De kan derfor sælge deres produkter billigere, og det øger deres konkurrenceevne.

Hvordan foregår produktionen?: Når en dansk virksomhed flytter produktionen til udlandet, så beholder virksomheden ofte udviklingsafdelingen i Danmark. Her sidder ingeniører, designere og reklamefolk og udvikler produktet. Derefter sendes tegningerne ud til underleverandøren, der sætter sine ansatte til at fremstille varen. Sådan er det fx med den danske tøjbranche. Her designes og markedsføres tøjet fra Danmark, mens selve fremstillingen foregår i lande som Kina, Tyrkiet, Vietnam og Indien, hvor lønningerne er lave.

Outsourcing af vidensarbejde: I de seneste år er flere virksomheder også begyndt at outsource mere videnstunge funktioner, fx til Indien. Indien har en stor mængde af ingeniører, videnskabsmænd og it-folk. De er meget dygtige, og deres lønninger er lave. Det var nogle af årsagerne til, at Danske Bank i 2006 indgik en aftale med den indiske virksomhed ITC Infotech om at oprette et IT-center i Indien. Centeret står for dele af bankens IT-udvikling og har ansat 400 indiske IT-folk.

Debat om outsourcing: Outsourcing er noget, der er delte meninger om. På den ene side sparer virksomheden penge og kan dermed øge sin konkurrenceevne. Det kan måske betyde, at virksomheden kan holde åben, hvor den ellers måtte lukke ned. På den anden side koster det danske arbejdspladser, når store virksomheder flytter dele af deres produktion til udlandet. Det går især ud over antallet af ufaglærte arbejdspladser.

Opgave 1: Svar på spørgsmålene og lyt til linket

·        Hvordan vil fremtidens arbejdsmarked se ud?

·        Vil der komme flere polske arbejder?

·        Har vi før importeret udenlandsk arbejdskraft? Hvis ja, hvornår var det?

·        Er de importerede arbejder blevet i DK eller taget tilbage til deres eget land?

·        Hvad skal vi gøre, når de udenlandske arbejder er overflødige?

·        Er det ok at udenlandske arbejder underbetales når de arbejder i DK?

·        Vil DK miste arbejdspladser hvis virksomhederne bliver nødt til at outsource?

·        Kan det være positivt at DK outsourcer til udlandet? Begrund

·        Skal lige tjekkes om det ikke kan gøres kortere - Lyt til dette link: http://www.dr.dk/design/www/AudioMiniPlayer/miniplayer_window.html?test=0&mediaQid=483734&ErrorCode=true&title=Polsk arbejdskraft underbetales stadig

 

 
Panel title
Antal besøg: 18969

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-1,8613719940186sekunder