Jakob´s notat og lektie side - Terror
 

Terrorismens historie

Ordet terrorisme får nok de fleste til at tænke på selvmordsangrebene i New York og Washington den 11. september 2001, i Madrid 11. marts 2004 og i London den 7. og 21. juli 2005. På samme måde forbindes terrorisme i dag især med islamisk fundamentalisme. Men terrorisme er en ældgammel aktionsform, som er blevet benyttet af grupper og individer med vidt forskellige mål og overbevisninger, der var bl.a.

·         Jødiske fanatikere i 1. århundrede e.Kr.

·         Russiske modstandere af tsar-styret i 1800-tallet  

·         I 1900-tallet kom der terrorgrupper med forskellige religiøse og politiske ideologier.

Hvis man skal tale om en fællesnævner for mange af de nuværende terrorgrupper så er det måske, at de er anti-amerikanske.

 

Hvilke definitioner findes der på terrorisme?

  • overlagt - planlagt på forhånd, ikke en spontan handling foretaget i raseri
  • politisk - ikke kriminel, sådan som den vold, som grupper som mafiaen udøver for at skaffe penge, men derimod udtænkt for at ændre den eksisterende politiske samfundsorden.
  • retter sig mod civile - ikke mod militære mål eller kampklare tropper.
  • udføres af subnationale grupper - ikke af et lands hær.

 

Forskellige former for terrorisme

Statsterrorisme. Eksempler på statsterrorisme fra 1900-t. er Nazityskland og Sovjetunionen under Stalin, hvor terror var en del af statens politik over for befolkningerne. Arrestationer, fængslinger, tortur og likvideringer blev gennemført i stort omfang uden retligt grundlag for at skabe en tilstand af frygt. Til begrebet statsterrorisme hører tillige forskellige staters støtte til terrorgrupper, fx Sovjetunionens og DDRs støtte til palæstinensiske og vesteuropæiske grupper under den kolde krig, Irans støtte til islamistiske grupper i Mellemøsten og USAs støtte til grupper i navnlig Latinamerika.

A
nti-kolonial terrorisme.
I midten af 1900-t. opstod en række terrorgrupper i forbindelse med afkoloniseringen. Fx kan nævnes Irgun Zevai Leummi, der blev oprettet i 1931 i det britiske Palæstinamandat med det formål at kæmpe for en jødisk stat ved at udøve terror mod den arabiske befolkning og de britiske styrker i området, den cypriotiske gruppe EOKA, der gennemførte en antibritisk kampagne 1955-56, samt den algeriske frihedsbevægelse FLN, der havde succes med en terrorkampagne rettet mod de franske myndigheder i Algeriet i 1957. Antikoloniale terrorgrupper kendes i efterkrigstiden fra alle områder i den tredje verden.


Ideologisk-politisk terrorisme.
Som en udløber af studenteroprøret i 1968 etableredes der i flere europæiske lande stærkt venstreorienterede grupper, der ville fremme en kommunistisk revolution i Vesteuropa ved at gennemføre terrorangreb mod staten, militærinstallationer og multinationale virksomheder. I Vesttyskland etableredes Rote Armee Fraktion (RAF). RAFs aktiviteter omfattede mord, kidnapninger og sabotage. Gruppen samarbejdede endvidere med de palæstinensiske grupper og tog både del i palæstinensiske flykapringer og købte kurser i våbentræning og terrorplanlægning af palæstinenserne, der drev en række træningslejre i lande som Libanon og Yemen. Endelig er det efter DDRs sammenbrud blevet afsløret, at landet intensivt støttede RAF. En tilsvarende gruppe blev etableret i Italien, hvor Brigate Rosse i 1970'erne var særdeles aktiv.

Religiøs terrorisme.
I 1990'erne har terroristiske grupper med en religiøs platform markeret sig. Den kendteste egyptiske gruppe er al-Jamaa al-Islamiyya, der både stod bag massakren på 57 turister i Luxor i november 1997 og var indblandet i bombesprængningen af World Trade Center i New York i 1993. Andre islamiske grupper er den palæstinensiske gruppe Hamas, der i opposition mod fredsprocessen i Mellemøsten i 1990'erne har gennemført en række terrorangreb i Israel, samt GIA i Algeriet, der siden 1993 har bekæmpet både civile og sikkerhedsstyrkerne i Algeriet. Derudover findes der en lang række islamiske grupper, der opererer på Den Arabiske Halvø, i Pakistan, Afghanistan, Indien, Kashmir samt i Centralasien og Kaukasus. I USA er der et antal stærkt højreorienterede, racistiske, kristne grupper, der opfordrer til vold mod forbundsregeringen, farvede, jøder og abortlæger, og som har udført adskillige bombesprængninger, bl.a. mod abortklinikker. Endelig eksisterer der grupper, der hviler på et jødisk grundlag, fx Kach, der blev etableret i Israel i begyndelsen af 1980'erne af M. Kahane. Gruppen er mod afgivelse af jødisk land i fredsprocessen i Mellemøsten.


Postmoderne terrorisme. En lang række fortrinsvis amerikanske teoretikere hævder, at terrorismen i 1990'erne ændrede karakter. En klassisk definition karakteriserede terror som teater: Målet med terror er primært at forkynde et budskab, hvorfor det drejer sig om "få dræbte, men mange tilskuere". Denne definition peger på en nær sammenhæng mellem medier og terrorisme. Terroren er et forhandlingsoplæg, der sigter mod at få et antal veldefinerede krav opfyldt. Som modsætning hertil peges der på, at navnlig de religiøse gruppers mål er abstrakte, og at formålet med terroren ikke er gennemførelse af konkrete opnåelige krav, men mere har apokalyptisk eller messiansk karakter; det gælder om at slå så mange ihjel som muligt. Eksempler er den japanske gruppe Aum Shinrikyo ('den højeste sandhed'), der i 1995 spredte giftgas i Tokyos undergrundsbane uden tilsyneladende andet mål end at dræbe så mange som muligt, og den saudiarabiske rigmand Osama bin Ladens internationale islamiske terrornetværk. Det frygtes, at sådanne grupper eller netværk med internationale forbindelser kan komme i besiddelse af masseødelæggelsesvåben som ABC-våben og derved være i stand til at rette omfattende angreb mod fx amerikanske storbyer. Denne nye type terrorisme betegnes superterrorisme, katastrofisk terrorisme eller postmoderne terrorisme, og forsvaret mod den har i 1990'erne fået en særdeles høj prioritering i amerikansk sikkerhedspolitik, mens risikoen vurderes noget lavere i Europa.



Hvilke ideologier kan ligge til grund for terrorisme?

 

Hver enkelt terrorgruppe har sin egen ideologi, som gruppen ofte vil afvise kan sættes i bås med andre gruppers. Men terrorismeforskere har - for overskuelighedens skyld - alligevel forsøgt at samle terrorgruppernes ideologiske grundlag i forskellige kategorier.

Almindeligt anerkendt er en opdeling i tre forskellige kategorier - religiøs terrorisme, etnisk-nationalistisk terrorisme og politisk terrorisme. Ofte deles den politiske terrorisme yderligere op i venstreorienteret, højreorienteret og anarkistisk, og der tilføjes af og til yderligere kategorien statssponsoreret terrorisme eller statsterrorisme, så der i alt er seks kategorier at inddele terroristgrupperne i:

  • Etnisk-nationalistisk
  • Religiøs
  • Venstreorienteret
  • Højreorienteret
  • Anarkistisk
  • Stats-sponsoreret/statsterrorisme

Eksempler på terrorgrupper:

  • Army of God (Guds hær): er en fundamentalistisk kristen gruppe i USA, der som hovedmål har at få ændret abortlovgivningen, så det ikke længere er tilladt at udføre aborter.

 

  • Hamas (det arabiske ord for 'iver' eller 'begejstring'): er en radikal sunni-muslimsk organisation, der har som mål at fjerne Israel og Den Palæstinensiske Selvstyreenhed og i stedet oprette en islamisk stat i hele Palæstina. Hamas blev stiftet i forbindelse med den første intifada i december 1987 af seks mænd fra den islamiske organisation Det Muslimske Broderskab og har lige siden spillet en væsentlig rolle i de voldelige terroraktioner mod Israel.

 

  • Hizbollah (Guds parti): er en paraply-organisation for forskellige shia-muslimske grupper og organisationer, som har bekendt sig til den tidligere iranske leder Ayatollah Khomeinis ideologi. Organisationen blev grundlagt i 1982 med det formål at indføre shia-islamisk styre i Libanon og dermed skabe fred og udvikling i det konfliktfyldte land.

 

  • ETA (Baskisk fædreland og frihed): er en organisation, der kæmper for et selvstændigt, socialistisk Baskerland, som altså vil kræve løsrivelse fra de stater, som de baskiske provinser er underlagt, nemlig Spanien og Frankrig.

 

  • IRA (Den irske republikansk hær): IRA er en overlevende del af den irske hær fra løsrivelseskampen mod briterne i første halvdel af 1900-tallet. IRA blev stiftet i 1969. Dengang som nu kæmpede IRA for et samlet, selvstændigt Irland.

 

  • De Røde Brigader: Grundlagt 1969 med det formål at skille Italien fra den vestlige alliance og indføre et socialistisk styre.

 

  • Baader-Meinhof-gruppen - Rote Armee Fraktion (Den røde hærs fraktion): Baader-Meinhof-gruppen blev dannet i Vesttyskland i slutningen af 1960'erne og opkaldt efter de to stiftere Andreas Baader og Ulrike Meinhof. Da gruppen voksede, skiftede den navn til Rote Armee Fraktion.

 

  • Sendero Luminoso (Den lysende sti): er en maoistisk inspireret organisation, der blev grundlagt i Peru i slutningen af 1960'erne med det formål at vælte den siddende regering til fordel for et fredeligt regime.

 

  • Ku Klux Klan: Klanen blev dannet i 1860'erne i sydstaterne i USA som en reaktion på slaveriets afskaffelse. Klanens medlemmer var hvide, der frygtede, at de sorte ville tage deres arbejde og derefter magten over landet.

 

  • Blekingegadebanden: Blekingegadebanden var det navn pressen gav en gruppe mennesker, der fra december 1972 til maj 1989 begik alvorlig kriminalitet med et politisk venstreorienteret formål; bl.a. støttede gruppen Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Efter opdagelsen af den lejlighed i København, som var gruppens tilholdssted, beliggende Blekingegade 2, 1. sal, fik sagen i pressen navn efter adressen.

 

  • Al-Qaeda: Det er en islamisk, paramilitær bevægelse grundlagt af bl.a. Osama bin Laden i slutningen af 1980'erne som et samlingspunkt for arabere, som kæmpede i Afghanistan mod Sovjetunionen. Gruppens nuværende mål er, at vælte ikke-muslimske regimer samt at fjerne vesterlændinge og andre ikke-muslimer fra muslimske lande. Eksempelvis kræver Al-Qaeda at USA fjerner sine styrker og millitærbaser fra Saudi-Arabien.

 

  • Der findes mange flere terrorgrupper, se selv på de link I har fået.

Hvornår kom terrorismen til Europa?

Terrorisme blev først for alvor et markant fænomen i Europa igen i slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne. Afgørende begivenheder var studenteroprøret i Frankrig 1968, hvor der blev dannet en del grupper, der kæmpede for kommunistisk revolution i Vesteuropa, samt Vietnam-krigen, som mange af de venstreorienterede grupper opfattede som det første eksempel på de undertrykte folks kamp mod den internationale kapitalisme.

Nogle af de kommunistiske og socialistiske grupper i Vesteuropa valgte at bruge vold og terror mod staten som midler i kampen for en politisk omvæltning. Det gælder blandt andet den tyske Rote Armee Fraktion, som udførte mordaktioner, kidnapninger og sabotage. Gruppen samarbejdede med palæstinensiske grupper og deltog i flykapringer.

Hvilke konsekvenser for verdensordenen har angrebene den 11. september 2001 haft?

Ifølge Birthe Hansens bog "Terrorisme - de utilfredse og den nye verdensorden" samt Jens Nauntoftes bog "Den globale terrorisme" resulterede angrebene på USA i, at terrorisme kom på den politiske agenda i hidtil uset grad.

Den 6. oktober 2001 blev det i NATO besluttet, at angrebet på USA kunne anskues som et angreb på alle lande i NATO. Dermed var der åbnet for, at NATO-landene kunne gå samlet i krig mod terrorens bagmænd.

Det første til bombninger af Afghanistan med den begrundelse, at Osama bin Laden - hovedmistænkt for angrebene den 11. september - opholdt sig her og blevet støttet af det siddende Taleban-regime. Taleban-regimet er faldet, men Osama bin Ladin er endnu ikke fundet.

Da USA - støttet af en koalition bestående af blandt andet Danmark - gik i krig i Irak, var en af begrundelserne, at Iraks daværende diktator, Saddam Hussein, mistænktes for at stå i ledtog med terrorister. Siden har flere rapporter konkluderet, at Saddam Hussein formodentlig ikke havde den slags kontakter, og at krigen og den efterfølgende kaotiske situation tværtimod har øget risikoen for terror - ikke kun internt i Irak, men i store dele af verden.

I artiklen "Rapport: Irak-krig øger risiko for terror" fra 19. juli 2005 refereres til en rapport af to britiske terrorismeforskere fra Det Royale Institut for Internationale Anliggender. De konkluderer, at Storbritanniens deltagelse i Irak-krigen har medført større risiko for terrorangreb, og at invasionen har givet terrornetværket Al-Qaeda gode muligheder for at rekruttere flere medlemmer.

Krigen mod terror i princippet blevet udvidet til at gælde alle lande, der huser eller støtter terrorister, og USA har flere gange truet Iran, Nordkorea og Syrien med militære angreb, hvis de tre lande ikke ville medvirke aktivt i kampen mod terror.

 

Hvad har angrebene den 11. september 2001 betydet for lovgivningen i vestlige lande?

En række lande, heriblandt Danmark, har desuden indført nye og strammere anti-terrorlove, som skal forhindre terrorister i at angribe. Lovene er dog fra flere sider blevet kritiseret for at indskrænke menneskerettighederne og frihedsrettighederne, mens andre kritiserer dem for ikke at give myndighederne muligheder nok for at forhindre terrorangreb.

Den amerikanske terrorforsker Lorenzo Vidino taler for strammere lovgivning, men erkender, at "det bliver et mareridt i forhold til vore idealer om frihed og borgerrettigheder". Sådan formulerer han det i artiklen "Det nye Afghanistan" i Weekendavisen den 29. juli 2005.

 

 

Er der forskel på en frihedskæmper og terrorist?

 

En Frihedskæmper kan være en person som kæmper og gør modstand mod en besættelsesmagt jævnfør modstandsbevægelsens kamp under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. Udtrykket frihedskæmper er kontroversielt, afhængig af forskellige politiske opfattelser og synspunkter. Skellet mellem hvornår en frihedskæmper er terrorist og omvendt er en altid aktuel debat.

En terrorist er en person, der udøver terrorisme. Terrorisme er en overlagt handling - planlagt på forhånd, ikke en spontan handling foretaget i raseri og retter sig mod civile - ikke mod militære mål eller kampklare tropper.

 

 

 

Hvor er der aktive terrorgrupper?

 

http://translate.google.co.uk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://www.globalsecurity.org/security/profiles/terrorism_organization_home.htm

 

 

 

 

Hvor har der været terrorangreb de sidste 10 år?

 

http://translate.google.co.uk/translate?hl=da&langpair=en%7Cda&u=http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_terrorist_incidents

 

 

Forskellige former for terror

 

 

Statsterrorisme. Eksempler på statsterrorisme fra 1900-t. er Nazityskland og Sovjetunionen under Stalin, hvor terror var en del af statens politik over for befolkningerne. Arrestationer, fængslinger, tortur og likvideringer blev gennemført i stort omfang uden retligt grundlag for at skabe en tilstand af frygt. Til begrebet statsterrorisme hører tillige forskellige staters støtte til terrorgrupper, fx Sovjetunionens og DDRs støtte til palæstinensiske og vesteuropæiske grupper under den kolde krig, Irans støtte til islamistiske grupper i Mellemøsten og USAs støtte til grupper i navnlig Latinamerika.

Anti-kolonial terrorisme.
I midten af 1900-t. opstod en række terrorgrupper i forbindelse med afkoloniseringen. Fx kan nævnes Irgun Zevai Leummi, der blev oprettet i 1931 i det britiske Palæstinamandat med det formål at kæmpe for en jødisk stat ved at udøve terror mod den arabiske befolkning og de britiske styrker i området, den cypriotiske gruppe EOKA, der gennemførte en antibritisk kampagne 1955-56, samt den algeriske frihedsbevægelse FLN, der havde succes med en terrorkampagne rettet mod de franske myndigheder i Algeriet i 1957. Antikoloniale terrorgrupper kendes i efterkrigstiden fra alle områder i den tredje verden.


Ideologisk-politisk terrorisme.
Som en udløber af studenteroprøret i 1968 etableredes der i flere europæiske lande stærkt venstreorienterede grupper, der ville fremme en kommunistisk revolution i Vesteuropa ved at gennemføre terrorangreb mod staten, militærinstallationer og multinationale virksomheder. I Vesttyskland etableredes Rote Armee Fraktion (RAF). RAFs aktiviteter omfattede mord, kidnapninger og sabotage. Gruppen samarbejdede endvidere med de palæstinensiske grupper og tog både del i palæstinensiske flykapringer og købte kurser i våbentræning og terrorplanlægning af palæstinenserne, der drev en række træningslejre i lande som Libanon og Yemen. Endelig er det efter DDRs sammenbrud blevet afsløret, at landet intensivt støttede RAF. En tilsvarende gruppe blev etableret i Italien, hvor Brigate Rosse i 1970'erne var særdeles aktiv.

Religiøs terrorisme.
I 1990'erne har terroristiske grupper med en religiøs platform markeret sig. Den kendteste egyptiske gruppe er al-Jamaa al-Islamiyya, der både stod bag massakren på 57 turister i Luxor i november 1997 og var indblandet i bombesprængningen af World Trade Center i New York i 1993. Andre islamiske grupper er den palæstinensiske gruppe Hamas, der i opposition mod fredsprocessen i Mellemøsten i 1990'erne har gennemført en række terrorangreb i Israel, samt GIA i Algeriet, der siden 1993 har bekæmpet både civile og sikkerhedsstyrkerne i Algeriet. Derudover findes der en lang række islamiske grupper, der opererer på Den Arabiske Halvø, i Pakistan, Afghanistan, Indien, Kashmir samt i Centralasien og Kaukasus. I USA er der et antal stærkt højreorienterede, racistiske, kristne grupper, der opfordrer til vold mod forbundsregeringen, farvede, jøder og abortlæger, og som har udført adskillige bombesprængninger, bl.a. mod abortklinikker. Endelig eksisterer der grupper, der hviler på et jødisk grundlag, fx Kach, der blev etableret i Israel i begyndelsen af 1980'erne af M. Kahane. Gruppen er mod afgivelse af jødisk land i fredsprocessen i Mellemøsten.


Postmoderne terrorisme.
En lang række fortrinsvis amerikanske teoretikere hævder, at terrorismen i 1990'erne ændrede karakter. En klassisk definition karakteriserede terror som teater: Målet med terror er primært at forkynde et budskab, hvorfor det drejer sig om "få dræbte, men mange tilskuere". Denne definition peger på en nær sammenhæng mellem medier og terrorisme. Terroren er et forhandlingsoplæg, der sigter mod at få et antal veldefinerede krav opfyldt. Som modsætning hertil peges der på, at navnlig de religiøse gruppers mål er abstrakte, og at formålet med terroren ikke er gennemførelse af konkrete opnåelige krav, men mere har apokalyptisk eller messiansk karakter; det gælder om at slå så mange ihjel som muligt. Eksempler er den japanske gruppe Aum Shinrikyo ('den højeste sandhed'), der i 1995 spredte giftgas i Tokyos undergrundsbane uden tilsyneladende andet mål end at dræbe så mange som muligt, og den saudiarabiske rigmand Osama bin Ladens internationale islamiske terrornetværk. Det frygtes, at sådanne grupper eller netværk med internationale forbindelser kan komme i besiddelse af masseødelæggelsesvåben som ABC-våben og derved være i stand til at rette omfattende angreb mod fx amerikanske storbyer. Denne nye type terrorisme betegnes superterrorisme, katastrofisk terrorisme eller postmoderne terrorisme, og forsvaret mod den har i 1990'erne fået en særdeles høj prioritering i amerikansk sikkerhedspolitik, mens risikoen vurderes noget lavere i Europa.

 

 

De 5 øverste punkter skal fremlægges for klassen. Fremlæggelsen skal laves på Power Point.

 

  1. Find en terrorgruppe

 

  1. Hvad kæmper de for og hvordan kæmper de? Eksisterer gruppen stadig?

 

  1. Find nogle terrorangreb som de er kendte for. Hvor mange døde ved angrebene?

 

  1. Hvilken ideologi har terrorgruppen? Er de venstre el. højreorienteret?

 

  1. Har gruppen en hjemmeside? Hvad hedder den? Gruppens logo skal med.

 

De 5 øverste punkter skal sendes til mig, med denne side som forside. Jeg skal have Jeres projekt seneste                                       ellers er gruppen dumpet! Men I skal stadig fremlægge. Der vil være fremlæggelser                                            Opgaven skal skrives med skrifttype Verdana og skriftstørrelse 12.

 

 

De resterende spørgsmål tager vi på klassen. Alle skal kunne svarerne.

 

  1. Hvad er terror?– find en definition på terror.

 

  1. Hvor i verden er der terror?

 

  1. Hvilke terrorgrupper kommer fra Mellemøsten? Hvad kæmper de for? Og hvordan gør de det? Nævn min. 3.

 

  1. Hvilke terrorgrupper kommer fra Europa? Hvad kæmper de for? Og hvordan gør de det? Nævn min. 3.

 

  1. Har der været terrorgrupper/terrorangreb i Danmark? Hvis ja, hvad hed de? Hvad skete der? Hvad kæmpede de for og hvordan kæmpede de?

 

  1. Er terror retfærdig? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

  1. Vil der i fremtiden, komme terrorangreb i Danmark? Hvorfor/hvorfor ikke?

 

  1. Er Danmark med i krigen mod terror? Hvis ja, hvor? Skal Danmark være med i krigen mod terror? Begrund

 

  1.  Er terror og modstandskamp det samme? (danskernes kamp mod tyskerne under WII)

 

 

 

 

 
Panel title
Antal besøg: 20134

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,32378792762756sekunder