jespers-side - Mine Digte
 På denne side kan du læse nogle af mine digte

SOM AFTRYK PÅ HJERTET.


Underlige underliv
morgenbajer og mågestel
anemoner knækket med nakken
præservativer og præstationsangst
lokkende labre læber
piger bøjet over bænke
modermælk og målebånd
nu er det forår igen.


Mænd der tager
piger der får
drenge der kan og
kvinder der ved hvad de vil
de røde læbers mysterium
genfødt i kamp
dame lår og andre specialiteter
paradis for legebørn
nu er det forår igen.


Svend Kurt Jespersen.



=================================================================

BIRGIT.


Som en "gratie" bevæger du
dig frem mod mig.
Dine bevægelser er yndefulde
og dog naturlige og frie,
du udstråler med stolthed
det du er
KVINDE.

Dit ansigt er levende og
fra dig vælter varmen frem
mod dine omgivelser og mig.
Du lytter intens interesseret,
og dybt i dine glade
øjne, ser jeg
LIVET.

Tiden går i stå, der
er kun dig lige nu,
og du giver nuét
liv og mening igen.
Du giver uden at forlange
noget igen, du giver og
du giver
DIG.

Og når du er gået
ønsker jeg, at dette nú
måtte være i går,
for så er det i dag
jeg skal møde dig igen.
Så kan jeg få sagt det,
jeg ikke fik sagt i dag.
Og jeg er glad, for du
giver mig glæden, ved
at være den du er
MIN VEN.

Sv. K. Jespersen

=================================================================
jan. 2009

FRISTELSEN!

Det er der endnu,
det gør dig smuk,
og jeg bliver fristet af det !
glimtet i dine øjne.

Svend Kurt Jespersen

=================================================================



Husk i dag begynder med,

Du er.

Du er kvinde
Du er mor
Du er ven
Du er smuk
Du er dejlig

Du er

Svend Kurt Jespersen

=================================================================

Mon du ved?

Mon du ved du er noget særligt?
Du er noget særligt som den du er
og du er noget særligt for dine børn og børnebørn
og du er noget særligt for mig.
Du er noget særligt i den måde du bevæger dig på
og den måde du gør, det du gør.
Du er noget særligt, når du smiler,
og du er noget særligt, når du er hemmelighedsfuld.
Din ærlighed er noget særligt og dit livsmod er smittende.
Godt du er den du er, bliv ved med det.

Svend Kurt Jespersen.

=================================================================

MARTS I LYSTRUP 1994.


Det var koldt - vådt
og blæsende, den dag
i marts.
Der stod vi, to menesker
med hver vore problemer
du med dine, jeg med mine
alt var gråt og trist.
Men i skovbunden piblede
foråret frem.
Bemærkede DU det?.

Svend Kurt Jespersen


=================================================================

EFTERÅR 1993.



Ser op på himmelen, prøver at se helt derud,
uendeligheden er lammende.
Hvor er jeg lille.
Alligevel er problemerne nogle gange så store,
at intet overskygger dem.


Svend Kurt Jespersen.


=================================================================


LYSET.


Der - midt i al mørket,
ligger der en rose.
Ser DU! - hvor smuk den er.

Svend Kurt Jespersen.

=================================================================



VENTEN.

Når jeg har stået på gaden
i silende regn,
iført støvler og regnjakke
og drivvådt hår,
og bliver kysset af "hende"
og ser glæden i hendes øjne,
så føles det som om,
der bliver sat verdensrekord
i hjerteslag.

Svend Kurt Jespersen.


=================================================================



VILJE.


Der står en rose i mørket.
Når det hele er lige meget
og alt er sort,
ingen døre er åbne
og gnisten er gået bort.
Så tving dig til at åbne
dine øjne,og ræk hånden ud
tag rosen op og
du vil se hvor smuk den er.

Svend Kurt Jespersen.

=================================================================



EVA.


Jeg kan føle det
omkring mig.
LIVET.
Det pulsere brølende afsted
uafbrudt,
som strømmen i en å.
Det overrasker mig,
med sin larmende
stilhed.
Og med sine uforudsete
glædelige overraskelser
DIG.

Svend Kurt Jespersen.


=================================================================



UNIVERSETS UNDERFUNDIGHEDER.


Under søvnens dybe afgrund,
hvorfra tanken vender fornyet tilbage.

Der dybt fra glemselen
dukker det uventede frem.

Er det illusionens kolde iskrystaller,
eller virkelighedens smukke blomster?.

Svend Kurt Jespersen.

=================================================================




EN TANKE.


Livet er som
sort sod
over det blå hav,
og personer
der blot går forbi.

Svend Kurt Jespersen.

=================================================================


HÆNDER.


Stille og blidt strøg han, hende
over hendes nyvaskede hår,
og hun mærkede hans hånd,
og tænkte på alle de år
hvor hun havde følt hans hænder.
Disse store grove hænder, der
var mærket af hårdt arbejde, furet
af vinden og kulden.
Det var disse hænder, der havde
ført skovlen med jord, og havde
haft et fast greb om sækkene med korn.
Det var disse hænder, der havde
ført skruenøglen ved maskinen og
tørret panden ren for den springende sved.
Men lige nu var de bløde og blide,
som hendes lette og luftige blomstrene
silkenatkjole.
Og hendes øjne skinnede!.

Svend Kurt Jespersen



=================================================================


LIGE NU.


Når jeg forærer dig
en blomst,
hvem er det så
du smiler til.


Svend Kurt Jespersen.

=================================================================


SORT SOL OVER LANDET.


Natsorte sjæle som sten,
ubrydelige er de i mørket.
Sort er moden, farven, alt
kredser om dette.
Sort er tanken, der flyver
over verden.
Sort er krigen, der
fylder min stue. Og
sort er menesket, der svedigt
leder efter føde, medens
sorte fugle kredser over verden.

Sort er tanken
Sort er sjælen
Sort er glæden
Sort er min elskede
Sort sol over landet.

Svend Kurt Jespersen.

=================================================================

MARIAGER FJORD.


Efter natstormens hæse skrig,
fløj ravnene over den golde strand.
Kun bølgens svage brusen,
mildner de kolde stenes sang.


Svagt anes livet ved nattens farvel,
og kun langsomt kommer dagen til sig selv.


Nu buldre lyset frem, og gør alle
synderne synlige, for dig og for mig
og for alle og enhver.
Nu ved vi hvem de skyldige er.


Og dog lader vi igen natten
skjule de høje træer,
og bølgerne dække over
de sten som ingen ser.


Svend Kurt Jespersen.

=================================================================


BØRN I EUROPA 1998.


I det stille måneskin
ser de sneen komme dalende,
og pludselig brænder jorden
i et altædende inferno.
Langsomt tager de
hinanden i hånden
og løber, løber, løber.


Og i den store stilhed
lyser stjernerne på himlen,
og børnene leger, medens
sangen fra de mange penge
finder sammen i det
store brag, hvorfra kun
tomheden er tilbage.


Svend Kurt Jespersen.

=================================================================


DERFOR !!.


Kærlighed er dejlig
- sagde hun,
og lukkede øjnende

Kærlighed er dejlig
- sagde hun,
og bed sig i læben

Kærlighed er dejlig
- sagde hun,
og hoppede højt af glæde

Kærlighed er dejlig
- sagde hun,
og løb ham i møde

Kærlighed er dejlig
- sagde hun,
og skreg det ud

Kærlighed er dejlig
- sagde hun,
og gik tur med hunden

Kærlighed er dejlig
- sagde hun,
kærlighed er alt.

Svend Kurt Jespersen.

=================================================================


De 5 Sanser.


Jeg
mærker dig i mine arme
Jeg
kan lugte din krop
Jeg
kan se dit kønne ansigt
Jeg
kan smage saltet på din hud
Jeg
kan høre din tunge vejrtrækning

Og alligevel
er du længere væk end uendeligheden.


Svend Kurt Jespersen.


=================================================================


De 4 Årstider.


Din kulde er som frost
en kold vinterdag.
Dine tåre er som regnvejr
strømmende i tove under den
stiveste storm fra vest
en efterårsdag.
Din latter mild og lys
som når de første anemoner
springer ud en forårsdag.
Din glæde varm og overstrømmende,
altfavnende hyggelig som en lun
aften en sommerdag.


Svend Kurt Jespersen.

=================================================================


HVERDAG.


Støvsugeren larmer,
stemningen er trykket.
Ingen ord,
tiden går.
"Så er der mad"!
Lyder det fra køkkenet.
Og pludselig
føler jeg mig så fjollet.


Svend Kurt Jespersen.


=================================================================


STYRKE.


Det er det, der hænger
på vægen,
der sammen med
genkendelsen,
og det der ikke
er prøvet endnu,
giver styrke, og glæde
til at gøre forsøget.


Svend Kurt Jespersen.

=================================================================


UTOPI.


Lykkelig
må den være
der formår, at sammenkæde
den abstrakte
Kærlighed
med den realistiske
Virkelighed
og bevare det for
Evigheden.


Svend Kurt Jespersen.


=================================================================


MORGEN.


Det var morgen kl. 6.15.
den anden søndag i maj.
Da jeg vendte mig om
stod hun der,
midt på den grønne mark.
Hun stod og betraktede den
nyudsprungne hvide tjørn.
Morgensolen fangede hendes unge krop
i den lyseblå kjole, der frækt
og koket legede omkring hendes bare ben.
Langsomt trak hun sin cykle
hen mod skoven, og hun var borte
ligeså pludselig, som hun var kommet.
Og dagen var begyndt
fuld af håb, - ikke?.


Svend Kurt Jespersen.


=================================================================


MORGEN MED EVA.


Den klare himmel,
det flotte vejr.
Den rolige luft.
Lyden af din vejrtrækning.
Dit milde ansigt,
lugten af dig.

Dit lille smil,
det lille glimt i
dine øjne.
Det varme knus,
synet af dig.
Glæden ved at vågne.


Svend Kurt Jespersen.


=================================================================
 
Panel title

© 2017 jespers-side

Antal besøg: 6114

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,72799706459045sekunder