JESUSLIVET - ADVARSEL

Willy Griis. www.griis.dk




Joh.Åb. 18-4 "Og jeg hørte en anden røst sige fra himlen: Drag ud fra Hende, Mit Folk: For at I ikke skal gøre jer delagtige i Hendes synder og rammes af Hendes plager." Jeg hørte en anden røst, en Engel med et helt specielt budskab til Guds folk, et advarsels og vækkerbudskab. Engelen repræsenterer Gud, derfor lyder det: Drag ud fra hende, MIT FOLK! Således har Gud talt før ved sine Engle til en Lot i Sodoma og til Jeremias. Fly ud af Babel, drag bort fra kaldæernes land Jer. 50-8. I tide gælder det om for Guds børn at flygte bort fra skøgevæsenet, de religiøse organisationer 2 Kor.6 14-17 "Træk ikke i ulige åg med de vantro, thi hvad har retfærdighed og lovløshed med hinanden at skaffe? Eller hvad fællesskab er der mellem lys og mørke? Hvordan kan Kristus stemme overens med Biliar? eller Hvordan kan den troende have lod og del med den vantro? Hvordan kan Guds Tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være Mit folk.

Drag ud fra hende mit folk.
Ligesom Menigheden skulle flygte bort fra Jerusalem når ødelæggelsens Vederstyggelighed« stod på hellig grund Mat. 24-15. Således skal Guds børn flygte fra al skøgevæsen lige før Herren kommer. Skøgen, Babylon, repræsenterer den troløse kirkeorganisation, som i sit store frafald har vendt Gud ryggen. 2 Tim.3 1-5 "Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskerne vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, spottelystne, ulydige mod forældre, utaknemmelige, ufromme, ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, rå, fjender af det gode, forrædere, fremfusende, opblæste, lystens venner snarere end Guds venner. De har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft. Dem skal du holde dig fra." Ordene her er rettet til alle sande Guds børn. De skal skille sig fra Skøgen og al hendes væsen. En bogstavelig adskillelse er en selvfølge, men ikke nok. Lots hustru forlod Sodoma, men Sodoma havde ikke sluppet sit tag i hende. Hun havde stadig sit hjerteforbundet med byen og dens syndevæsen.

Mange kristne i dag lever i åndelig forstand midt i Babel og al dens skøgevæsen, de ønsker ikke at skille sig ud fra hende. De prøver derimod på at finde en undskyldning for hende, de spejder efter tegn og undere og gode gerninger i hende. De ønsker så meget, at Gud dog bekræfter og godtager hende, så de kan blive iblandt alle deres venner og al hendes væsen. Men det var heller ikke til dem, som ville blive i skøgevæsenet at budskabet blev sendt, men til MIT FOLK. På samme måde som Gud i dag udskiller og samler sit folk Israel, på samme måde udskiller han sit folk Menigheden, som er Kristi legeme! Kaldet, budskabet er gået ud.

Bered dig til at følge din Gud.
2 Tes.2 11-12 "Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden "! Fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden. Israels folk fik en anledning til at vælge Jesus eller forkaste ham. På samme måde får de, som er fanget i skøgekirkens garn en anledning til at modtage eller forkaste frelsestilbuddet i endens tid!

Ligesom Israel har fået sin store lidelse, fordi det ikke kendte sin besøgelsestid. På samme måde vil de, som forbliver i skøgekirken få deres frygtelige dom! FRAFALDET. Mat.23 11-12; "Og mange falske profeter skal fremstå og føre mange vild. Og fordi lovløsheden tager overhånd, vil kærligheden blive kold hos de fleste"; Frafaldet lister sig ind i den store kristenhed. Resultatet bliver, gudsfrygts skin. Religiøs fernis, uden kraft! Frafaldet er bort fra GUDS ORD og den sande TRO! Frafaldet begynder altid med ulyst og ulydighed imod at følge Ordets påbud og anvisninger. 2 Tim.4 3-4: "Thi der kommer en tid, da de ikke vil finde sig i den sunde lære, men for at leve efter deres egne lyster, skaffe sig lærere i hobetal, efter hvad der kildrer deres øren, og de vil vende øret bort fra sandheden og vende sig til fablerne." Det er en tid, hvor det koster at forkynde sandhedens ord. Mange vil rejse sig til modstand imod de, som har taget Guds ord alvorligt og ønsker at efterleve det. Mange vil regne mere med, hvad andre siger og mener, end hvad Guds ord taler. Mange omformes og dannes efter tidsånden, som er trængt langt ind i kirkeligheden. De falske profeter er de kirkelige præster, som er en frugt af tidsånd og den organisation, som de har en hovedinteresse i, da de derfra har deres levebrød.

Jesus talte til menigheden i Efesus og sagde: Åb.2 24 "Jeg kender dine gerninger og din møje og din udholdenhed, og jeg ved, at du ikke kan fordrage de onde, og du har prøvet dem, som kalder sig selv apostle, skønt de ikke er det, og du har fundet, at de er løgnere og du har udholdenhed og har døjet ondt for mit navns skyld uden at blive træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed "! Svigtet din første kærlighed. De mange gerninger, det megen møje og alle lidelserne kunne ikke erstatte den første kærlighed overfor Gud. Den kærlighed til sandheden, som tidsånden og den Antikristelige ånd skal tage bort fra dem, som fortabes. 2 Tes.2 10 Antikrist skal komme "Med al uretfærdighedens forførelse overfor dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst.

1 Joh.2 18-19 "Mine børn, nu er det de sidste tider, og som I har hørt, at Antikrist kommer, således er allerede nu mange antikrister trådt frem, deraf ser vi, at det er de sidste tider. De er udgået fra os, men de hørte ikke til os, thi havde de hørt til os, var de blevet hos os, dog, det skulle komme for dagen, at ingen at dem hørte til os". De mange antikrister er de, som har svigtet deres første kærlighed til sandheden og som nu er som faldne stjerner og blinde vejledere for blinde. Skøgekirken er fyldt af sådanne falske vejledere, som fordrejer sandheden for uretfærdigheden og deres egen vindings skyld. Derfor lyder budskabet: "Drag ud fra hende, mit folk"! Guds folk kan ikke blive under sådanne vejledere, som ikke sætter deres kærlighed først og fremmest til Ordet, men i stedet har kastet kærligheden på kirkesystemer, som de tjener. Kirkesystemet har født og dannet mange tjenere, som er villige til at ofre deres liv og gerning på dets altre.

Joh.Åb.17 1 og 5: "Og en af de syv engle med de syv skåle kom hen og talte med mig og sagde: Kom! Jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de mange vande. Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder!" Alle sande bibellærere er enige om, at dette er en beskrivelse af verdenskirken, som vil have sin basis i den Romersk katolske kirke. Navnet var Den store skøge, som sidder ved de mange vande. Johannes får yderligere den forklaring, at "De vande, du så, hvor skøgen sidder, er folk og skarer og folkeslag og tungemål". Joh.Åb. 17-15. Vi bliver altså klar over, at Skøgen behersker mange nationer og folkeslag. Mennesker, som er vildførte af skøgens Gudsfrygts skin og som ikke forstår den tid, de lever i.

Babylon, den store, Moder til jordens skøger. Denne falske kvinde, som vi har fastslået er den Romersk-katolske kirke, er moder til andre skøger. Det er de protestantiske kirker samt mange frikirker, der er fyldt af skøgevæsenet i deres struktur og opbygning. Deres fællesskab ses tydeligt ud af deres samarbejde med hverandre. Det, som disse kirker sætter højest, er deres organisationsformer og kirke-strukturer, der optager dem mere end Åndens liv. De har valgt erstatninger i stedet for sandhedens liv. Her lyder budskabet igen: Drag ud fra hende, Mit Folk! Hele denne sammenblanding af kirkeorganisationer venter på en åndelig fornyelse, da de er stagnerede og i stærk tilbagegang i deres åndsliv. Interessen for de kirkelige handlinger ebber ud iblandt deres medlemmer og er der noget, der betyder noget for deres præster, så er det en god medlemsskare. Skal dette lykkes, må der jævnlige fornyelser til, der skaber øget interesse for de kirkelige handlinger. Dog må fornyelsen aldrig blive så markant, at den støder nogen af deres tilhængere. Kærlighed til sandheden er ikke i høj kurs i sådanne organisationer. Det drejer sig mere om det, som Jesus kalder proselytvinding.

Mange af disse skøgedøtre søger sammen i fællesaktiviteter for at styrke hinanden, de taler om en enhed i indbyrdes kærlighed, men ikke i Kristi kærlighed, som er kærlighed til sandheden. De taler om en Åndens enhed, som ikke er »Sandheden tro i kærlighed« Ef. 4-15. Når man som DAVID DU PLESSIS, manden der ville bringe Åndsdåben ind i den katolske kirke, taler om en enhed udelukkende i ånden uden nogen som helst læremæssig grund, da er det ikke den »Åndens enhed« som Paulus taler om i Ef. 4-3 ff. Den enhed, der ikke er en enhed »I troen på og erkendelsen af Guds søn « er ikke fra Gud, men tvært imod antikristelig!

Sandhedens Ånd er ikke ligeglad med læren.

Tro ikke enhver ånd, men prøv ånderne om de er af Gud! David Du Plessis var en af hovedkræfterne i den Karismatiske bevægelse, som mange kirkeorganisationer tog imod med glæde. De følte det som en bekræftelse fra Gud, hvad gjorde det så, at lederen samarbejdede med den Katolske kirke, som stadig lærer om frelse ved tro og gerninger og ikke ved tro alene! Den kærer fortsat om pavens ufejlbarlighed, skærsild og at Jomfru Maria var uden synd. Mange katolikker tog imod denne nye bevægelse, Uden at forlade et eneste af deres kirkes lærepunkter og ingen af de protestantiske og frikirkelige kredse søgte at rejse lærespørgsmål, hverken overfor den katolske kirke eller iblandt hinanden, for at finde sandhedens vej frem. Nej, som en af deres ledere sagde, Helligånden vejleder jo til hele sandheden, så lad den om det.

Satan er ikke antireligiøs, men han er stærkt religiøs og en efterligner af Gud. Derfor lyder spørgsmålet i dag mere end nogensinde før: Er du den som skal komme, eller skal vi vente en anden? Forvirringen er stor, en ældste fra en middel-stor frikirke havde været i Amerika, hvor en menighed havde en barnedøbefond og en voksendåbsgrav stående i samme kirkerum, hvor ville det være dejligt, om vi kunne gøre det samme i Danmark, udtrykte han FORVIRRING Babylon er deres moder, som moderen, så døtrene! Babylon var en stor by, som dækkede et område på 508 km2. Ifølge Bibelen var det Nimrod, som grundlagde byen. Det Babylonske navn var BAB-ILI, som betyder GUDEPORTEN, altså indgangen til al religiøs væsen. Hebræerne satte navnet i forbindelse med sit verb BALAL, som betyder at blande sammen eller forvirre. Dette må nok siges at være ånden i det moderne Babylon, som er den kommende
Budskabet lyder.

Drag ud fra hende Mit folk.
Denne verdenskirke, som består af, i sin endelige udformning Den Katolske - Den ortodokse - De protestantiske og mange frikirker vil gøre mange forsøg på at blive et. De, som er bundet af denne skøgeånd, vil måske nok længes ud i friheden, men ikke formå at rive sig løs af organisationens bånd. Deres kærlighed til sandheden er ikke stor nok til at formå dem til at bryde ud.

Jesus siger. I har ikke Mit Ord blivende i jer.

Men budskabet lyder: Drag ud fra hende, mit folk! Der er et Guds folk, som kan drage ud, det er de som elsker sandhedens ord, som tolkes for dem ved Helligånden og som derfor forstår Ef.4-15 "Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i et og alt vokse op til Ham, som er hovedet, Kristus selv." Det bliver nok ikke den store flok, men det bliver et sandhedsfolk, som venter deres Herre i sky, Sal.37 30-31 "Den retfærdiges mund taler visdom, hans tunge siger, hvad ret er, sin Guds lov har han i hjertet, i vakler hans skridt.

(Artiklen kan fås som traktat.)

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325931

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,42456293106079sekunder