JESUSLIVET - AF GUD ER VI RETFÆRDIGE

Af Gud er vi retfærdige.




Esajas 50. vers 8-11.


Min retfærdighed er nær, siger Gud Herren i dag. Det er ikke dine egne retfærdighedsgerninger Gud ser på. Men, kun Hans Søns retfærdigheds gerning i dig og igennem dig.


Måske synes du, at du er noget så uretfærdig i dag? Du synes du har gjort så meget som burde være anderledes. Du føler dig nærmest ikke værdig til Guds rige. Hør nu lige her Gud er din retfærdighed, ved at du tror på Jesus Guds Søn. Ingen er retfærdig i sig selv, ingen gør godt. Kun Gud er god og gør dig den ugudelige retfærdig. Det er din tro på Jesus Kristus der har frelst dig, ikke hvad du selv synes du burde være. Læs selv dette stykke i Esajas.53


Riv det til dig. Det er dit. Det er Gud der giver dig sit eget Ords løfte på at Hans retfærdiggørelse er nær. Men, hvor nær er du på Gud? Måske lidt på afstand i dit hjerte i dag?


Når du søger Guds retfærdighed, er det Sandheden som skal frigøre dig, som er Guds retfærdighed i livet i Guds Søn, nemlig ved din tro på Evangeliet. Du bliver aldrig nogen sinde retfærdig nok i dine selvforsøg på at forbedre dig til at komme ind i Himmelen.


Djævelen har været en morder fra begyndelse, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Joh 8.44. Satan lyver og stjæler fra dig, om du tillader ham gøre det. Selv det der ser godt og retfærdigt ud i dine øjne er det ind i mellem slet ikke så godt og retfærdigt, når det kommer til stykket. Du kan sagtens gøre en hel del godt og hjælpe din næste, og mene det er Gud du tjener, ved at vise dine egne retfærdigheds gerninger, men om du lige tænker dig lidt om ser du ret hurtig hvilket motiv det lå til grund for den såkaldte retfærdige gerning du gjorde. Du ville vise, du var den gode, du ville vise, du var de retfærdige kristne, mon det er sådan Guds retfærdigheds liv leves i Hellig Ånden?


Når du får tanker, som du er utryg ved kan det meget nemt være fra Djævelen. Djævelen betyder brødres anklager, også søsters, kan han give tanker som ikke stemmer i overens med Guds Ord, og får han dig til at tænke på dem er han vældig tilfreds. Det du tænker arbejder du med i dit sind. Men, det skal du ikke finde dig i. Du skal stå faste iklædt Guds fulde rustning (Efes.6). Og stride/kæmpe troens gode strid. Guds tanker er fred og ikke ulykke.


Gud er Sandheden. Jesus er Vejen og Livet. Satan elsker at få dig til at tænke ondt og uretfærdigt om din næste, og ind i mellem er det lykkedes ham helt godt, se selv hvor mange sure og utilfredse, bitre "kristne" du har mødt, som når du snakker med dem ikke kan tie stille med deres utilfredshed med andre.


Du synes ind i mellem at troens strid virker så ond og uretfærdig. Gud siger i gennem Sin troværdige tjener Paulus. at du har en god troens strid at stride. Det er ikke en ond og uretfærdig strid.


Gud ønsker ikke, du skal leve i uretfærdigheds tanker og liv. Han vil, du skal tillade Hans retfærdighed gøre fyldets i dit liv. Gud ønsker også du  skal komme ind i troens hvile, hvor du ikke længere går og tænker på om du nu da også er frelst, eller du kan gå og bekymre dig så du bliver helt syg af det.


Guds tanker er fred og ikke ulykker. Gud er fredens Gud som selv vil fuldende Sin Søns værk i dig. Det gælder for øvrigt også i din næste som tror på Jesus. Det er ikke dig der skal fuldende et eneste menneske, heller ikke dig selv, ved at arbejde med dig selv, du skal samarbejde med Gud og ikke dit gamle kød, også Kaldet for gamle Adam.


Men, Gud er også bund retfærdig i sine domme over de uretfærdige. Derfor, søg Guds retfærdigheds liv i Hans Søn i dag mens du kan. Der kan komme en dag hvor du ikke har muligheden for at søge Jesu Kristi livs retfærdighed.

Amen.

 
Panel title

© 2017 FREE

Antal besøg: 325735

Lav en gratis hjemmeside på Freewebsite-service.com

Editing

-0,45795297622681sekunder